Med kun 150 aktive år på bagen har Odense Bys Museer genereret store samlinger fra den ældste jægerstenalder til den nyeste industritid. Odense Bys Museer kan derfor med sit righoldige skatkammer af kulturhistoriske artefakter kalde sig Alle Tiders Museum på trods af sit unge jubilæum, såfremt man med "tider" forstår historisk tid.

Gennem alle årene har museet været et produkt af sin tid og således haft skiftende fokus. Odense Bys Museer anno 2010 ønsker at bidrage til en større forståelse af vores samtid, og den historie vi står på skuldrene af. Kulturarven, såvel den fysiske kulturarv som den mentale, er en fælles arv, som vi ønsker at gøre tilgængelig for alle.

Vi vil derfor, i tidens sprog og med tidens medier, sætte tid og sted, ting og tanke i perspektiv og skabe attraktiv og levende formidling på vores museer, i det offentlige rum og på de digitale platforme.

For at indfri og konkretisere disse ambitioner har Odense Bys Museer formuleret en ny formidlingsstrategi, der hviler på tre "ben": museumsudstilling, webformidling og formidling af byens og øens historie, dér hvor den fandt sted. Tilsammen danner de tre ben en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger er indbyrdes forbundet. Ved at skabe en direkte sammenhæng mellem de forskellige formidlingstyper ønsker museet at give den enkelte bruger en mere sammenhængende og målrettet oplevelse -ved udstillingsbesøget, på turen rundt i byen og hjemme foran skærmen.

Museer har i mere end hundrede år været opfattet som en selvfølgelig del af samfundet. Der er kun sjældent sat spørgsmålstegn ved museernes berettigelse. Museernes samlinger af materiel kultur var det fysiske bevis på vores kulturelle arv og dermed det fundament, hvorpå såvel den nationale som den lokale selvforståelse byggede – en fast, selvfølgelig og uangribelig institution. I dag er museerne i højere grad aktive medspillere i kulturlivet og samfundets udvikling. Museerne er kommet på den politiske dagsorden og opfattes ikke længere som en selvfølgelig del af samfundet, men derimod som institutioner, der skal have en umiddelbar berettigelse. Eksempelvis har de seneste kommunesammenlægninger sat fokus på, hvor mange museer der ønskes i et givent område, og hvilke opgaver der skal løses. Statslige tilskud gives ikke mere som faste tilskud, men uddeles i højere og højere grad gennem målrettede tematiske puljer på tværs af regioner og administrative enheder, og den teknologiske udvikling har resulteret i en række nye medier og dermed nye formidlingsformer.

Ved Odense Bys Museer er vi glade for de mange udfordringer og krav, der inspirerer til udvikling af nye samarbejdsrelationer og nye formidlingsformer – på museet, i det offentlige rum og på nettet.



Odense Bys Museer udvikler i disse år ny formidlingsstrategi. Strategien hviler på tre ben, som danner en samlet formidlingsplatform med indbyrdes forbundne og koordinerede historier: På museet – på nettet – i det offentlige rum.

På museet

Da museumsbegrebet så dagens lys i midten af 1800-tallets, var det tanken at opføre bygninger, der alene var dedikeret til opbevaring af kunst- og kulturhistoriske genstande. Formidlingen knyttede sig tæt til genstandene -"Tingenes tavse tale" som det blev formuleret på Nationalmuseet. Et museumsbesøg var dengang et kig ind i en forunderlig verden af ting og sager med et nærmest eksotisk tilsnit. Odense Bys Museer blev etableret på Odense Slot i 1860 under navnet Nordisk Museum. Nu, halvandet århundrede senere, er samlingerne stadig omdrejningspunkt for museets virke. Det er genstandene – den fysiske kulturarv – der danner afsæt for den moderne formidling, der dog i bund og grund hviler på et traditionelt ønske, nemlig ønsket om at bidrage til den almene dannelse.

På dette grundlag udfolder den moderne udstilling sig i tidens sprog med touchskærme, interaktivitet, hands-on og storytelling. Genstandene sættes ind i en kulturel sammenhæng og er gennem hjemmesider tilgængelige på skolerne, i hjemmene og ude i kulturlandskabet. For vores udstillingsgæster er de moderne teknikker ikke en oplevelse i sig selv, men noget der med rette forventes af et nutidigt, kræsent og informationsvant publikum.

Odense Bys Museer er inde i en god udvikling med stor offentlig og publikumsmæssig interesse og med mange opgaver i forvaltning og formidling af kulturarven. Det stærkt stigende aktivitetsniveau har skabt et markant behov for mere plads — ikke mindst til nye kulturhistoriske udstillinger i Møntergården. De bygninger, museet p.t. råder over, kan simpelthen ikke opfylde de krav og forventninger, man som borger og bruger kan have til et tidssvarende regionalt museum, så efter de senere års udbygning af H.C. Andersens Hus og et nyt Besøgscenter i Den Fynske Landsby, er turen nu kommet til Møntergården. Drømmen om at skabe et samlet kompleks med udstillinger, publikumsfaciliteter, oplevelsesmiljøer og arbejds- og studiefaciliteter er nu muliggjort gennem støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Odense Kommune. Den nye udstillingsbygning er første etape i en udbygningsplan, der skal resultere i et samlet historisk hovedmuseum for Odense Bys Museer. De første arkæologiske udstillinger åbnede for et par år siden, og i juni 2009 åbnede udstillingen Byens Liv i de eksisterende, fredede renæssancebygninger. Det nye byggeri skal give rum til udstillinger om den samlede fynske kulturhistorie fra istidens rensdyrjægere og frem til den seneste industrikultur.

Den nye udstillingsbygnings omfang, arkitektur og indretning er fastlagt gennem en arkitektkonkurrence, der blev afsluttet i november 2009 med udpegning af et spændende vinderprojekt. I skrivende stund er byggeriet under projektering, og første spadestik tages i slutningen af 2010. Den nye udstillingsbygning åbner for publikum i foråret 2012.

Model af Møntergårdens nye udstillingsbygning der er tegnet af arkitekterne Frank Maali & Gemma Lalanda

I det offentlige rum

On location-formidling af forhistoriske og historiske anlæg i kulturlandskabet og i byerne er et integreret element i Odense Bys Museers samlede formidlingsstrategi, der i høj grad søger at møde brugerne uden for museets mure – gennem byvandringer og konkret formidling i såvel byrum som i det øvrige kulturlandskab.

Odense bys historie er en del af vores fælles kulturarv. Alligevel mødte vi den stort set kun på bymuseet før i tiden. Sådan er det ikke i dag. Samarbejde mellem museumsfolk, arkitekter og byplanlæggere samt ny informationsteknologi har fået det traditionelle bymuseum til at sprænge murene og slippe formidlingen fri i det offentlige rum – på nettet og i byens rum.

Eksempelvis indgår Sortebrødre Kloster som et centralt element i museets nye middelalder- og renæssanceudstilling Byens Liv. Udstillingen skal ses i sammenhæng med webbaseret adgang til vores viden om perioden og byens historiske lokaliteter. I udstillingen kan de spændende oldsager fra klostrets dagligliv ses i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, og gennem en 3D-visualisering kan man tage på klostervandring. Viden om Sortebrødre Kloster kan også opsøges i eget hjem eller på skolerne gennem museets web-baserede formidlingssite www.historiskatlasfyn.dk, der med billeder og tekst fortæller om en lang række historiske lokaliteter. Det tredje "ben" – formidlingen dér hvor klostret lå – tilrettelægges for tiden i et samarbejde mellem Odense Bys Museer og Byplan. Det er tanken at skabe en håndfuld glasdækkede kighuller ned til gulve og vægfundamenter fra det middelalderlige Sortebrødre Kloster, der stadig ligger delvist bevaret under den nuværende overflade i området ved Sortebrødre Torv.

Et andet aktuelt eksempel på formidling i byrummet er Gråbrødre Plads, hvor arkæologiske undersøgelser i september 2009 afdækkede fundamentrester fra den oprindelige middelalderkirke samt velbevarede murstensbyggede gravkamre tilhørende Dronning Christine, Christian II, Kong Hans og prins Frans. 1 1805 blev kirken revet ned og de kongelige flyttet til Domkirken. De tomme grave bliver nu i forbindelse med den aktuelle omlægning af Gråbrødre Plads markeret på overfladen med en stor bronzeplade samt en korsformet bænk.

Siden museets start i 1860 har Odense Bys Museer formidlet de omfattende samlinger og den indsamlede viden gennem udgivelse af utallige bøger inden for forskellige genrer: fra populærvidenskabelige bøger til videnskabelige monografier. Også museets årbøger har en lang tradition. Således er Anderseniana udkommet siden 1933 og Fynske Minder siden 1951.

I de senere år har vi udbygget den trykte formidling med en faglig skriftrække samt den meget populære serie Fynske Fortællinger. Et stigende antal udgivelser, og ønsket om i højere grad at lade denne side af formidlingen i "det offentlig rum" indgå i museets daglige virke, resulterede i etableringen af eget forlag – Forlaget Odense Bys Museer -i 2006. Forlaget Odense Bys Museer skal være med til at sikre en professionel og målrettet viderebringelse af vores forsknings- og undersøgelsesresultater. Udgivelse af monografier, artikelsamlinger, årbøger og andre publikationer er en væsentlig del af Odense Bys Museers formidlingsprofil og henvender sig med et bredt spektrum af udgivelser til brugere på mange niveauer og inden for mange interesseområder. I dag, som tidligere, er museets udgivelser langt overvejende baseret på egne medarbejderes undersøgelser og vidensproduktion, men med etableringen af eget forlag er der åbnet op for udgivelser, hvor "eksterne" forfattere beskæftiger sig med museets samlinger eller virkeområder.

Med museets forlagsvirksomhed indtænkes den løbende vidensproduktion også i det "digitale formidlingsben", idet der til de enkelte udgivelser knyttes en overvejelse om, hvorvidt, og i hvilket omfang, materialet er egnet til at indgå i én af Odense Bys Museers digitale formidlingsplatforme. Der er således fremadrettet stor opmærksomhed på, hvorledes det trykte medie kan, og skal, spille sammen med andre formidlingsformer.




Viden om H.C. Andersens univers har gennem 77 år været tilgængeligt i årbogen Anderseniana, der således i alder overgår Odense Bys Museers årbog Fynske Minder, der blot har 59 år på bagen.

På nettet

Det offentlige rum er i dag ikke blot gader, stræder og det åbne land. Det er i høj grad også medieverdenen. Internettet har udviklet sig til den ultimative vidensdatabase. Netformidling af kulturarven er andet og mere end elektronisk registrering og digitalisering. At skabe viden af millionvis af data og samtidig sikre, at alt er interessant og tilgængeligt, forudsætter historisk indsigt, faglig ekspertise, avanceret dataanalyse og datakombination samt indgående kendskab til netmediers muligheder, brugerflade og brugere. De tusindvis – eller rettere – millionvis af data skal analyseres og kombineres for at skabe viden – og en reel historie.

Gennem digital formidling kan museerne nå en bred målgruppe og forhåbentlig også få den i tale. Den brede målgruppe skal ikke forstås sådan, at man med et enkelt vidundermiddel kan nå alle, men derimod gennem anvendelse af forskellige medier og formidlingsformer nå brugergrupper med forskellige udgangspunkter med hensyn til alder, forventninger og interesser.

Odense Bys Museers største sats inden for netformidling har siden 2005 været Historisk Atlas Fyn, som tog afsæt i pilotprojektet Odense Kort Fortalt. Siden sitet blev lanceret i december 2006, har målet været at samarbejde med andre kunst- og kulturhistorie-formidlende institutioner om udvikling og markedsføring. I dag videreudvikles sitet gennem et samarbejde mellem en række sydjyske kulturinstitutioner under navnet Historisk Atlas Syddanmark og fremstår som en fælles platform, der med den igangværende udbygning og udvikling vil sikre regionens borgere og turister en nem og overskuelig, netbaseret indgang til regionens historie fra den tidligste stenalder til den seneste industrikultur.

Også andre vidensites er under udvikling, f.eks. Historiske Universer, hvor rejsen ind i historien sker med udgangspunkt i konkrete historiske personer og E-museet, der tilgængeliggør og perspektiverer Odense Bys Museers omfattende datasamlinger, registreringer og viden.

©