Antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad

På en af de sidste arbejdsdage i 2016 modtog jeg følgende skrivelse fra Syddansk Universitet:

Akademisk Råd har på møde d. 14. december 2016 antaget Torben Grøngaard Jeppesens afhandling (2 publikationer) med titlerne ”Danske i USA 1850-2000. En demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere” og ”Fra skandinavisk immigrant til amerikaner. Teori og empiri om assimileringen i det amerikanske samfund” til forsvar for den filosofiske doktorgrad.

Afhandlingen var afleveret til Det Humanistiske Fakultet den 19. november 2015, og i marts 2016 kunne Akademisk Råd nedsætte et bedømmelsesudvalg bestående af professor David Nye, Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet (formand), professor Dag Blanck, Uppsala Universitet og direktør ved Swedish Institute for North American Studies samt professor emeritus Uffe Østergaard, Copenhagen Business School. Bedømmelsesudvalget ved doktordisputatser har op til otte måneder til at vurdere afhandlingen, derfor den lange tid. Selve forsvaret blev efterfølgende fastlagt til 16. juni 2017.

Siden Odense Bys Museer viste særudstillingen ”Danskerne på Prærien” på Hollufgård i 1997, har den danske udvandring til Amerika indtaget en særlig plads i museets arbejde, primært personificeret i museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsens og museumschef Torben Grøngaard Jeppesens mange publikationer. Disse dækker bredt fra børnebøger over populærvidenskabelige afhandlinger til omfattende videnskabelige afhandlinger. Formidlingen om den spændende historie er også sket ved en mængde forelæsninger, konferenceindlæg og foredrag holdt både i Danmark, USA, Norge og Sverige. Det er blevet til adskillige indslag i nyhedsmedierne, og der er stadig enorm efterspørgsel efter foredrag herom fra alle kanter af landet.

Hvad der oprindeligt var planlagt til alene at være en stor spektakulær særudstilling, er blevet et forskningsog formidlingsemne, der for Odense Bys Museer strækker et arbejdsfelt ud nationalt og internationalt og med meget stor relevans til nutiden. Senest er der kommet endnu et meget spændende perspektiv på indsatsen, som vi glæder os meget til at udvikle og realisere. Odense Bys Museer er blevet inviteret til at producere en særudstilling om de danske immigranter og deres efterkommere i USA. Udstillingen skal vises på øen Ellis Island ved sydspidsen af Manhattan i New York City. Her ligger den gamle modtagelsesstation bevaret, som tog imod de mange millioner europæiske immigranter. Udstillingen skal vises i New York fra oktober 2018 til februar 2019, og arbejdet hermed vil foregå i et tæt samarbejde mellem Odense Bys Museer og National Park Service’s afdeling Ellis Island National Museum of Immigration.

Men tilbage til disputatsen. Den omfatter to af nærværende forfatters i alt fire bøger om emnet: Danske i USA 1850-2000. En demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere, Syddansk Universitetsforlag 2005, og Fra skandinavisk immigrant til amerikaner. Teori og empiri om assimileringen i det amerikanske samfund, Syddansk Universitetsforlag 2017. I det følgende skal gives et indblik i, hvad forskningen har omfattet, og hvad den har udmøntet sig i.

I 1971 udkom en meget fyldig historisk afhandling: Flugten til Amerika – eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914. Afhandlingens forfatter var historikeren Kristian Hvidt, der på dette grundlag tildeltes den filosofiske doktorgrad. Udgivelsen vakte stor opmærksomhed i Danmark både på grund af afhandlingens spændende emne og dens udnyttelse af et enormt statistisk materiale. Det omfattede data på hulkort om 172.000 personer, der var udvandret mellem 1868 og 1900. Den traditionelle historiske forskning havde hermed fået tilført en ny dimension i form af bearbejdning af store datamængder ved hjælp af den nye edb-teknologi.

Hvidts disputats gav ikke alene et overblik over udvandringens omfang og betydning sat ind i en international forskningssammenhæng, men også et dybt indblik i, hvilke danskere der indgik i masseudvandringen, og hvilke befolkningsgrupper som dermed tabtes for Danmark. Disputatsen satte markant fokus på et emne i den danske historieforskning, der tidligere kun havde været stedmoderligt behandlet trods dets væsentlige omfang og betydning. Faktisk var viden om de mange danske udvandrere indtil da alene baseret på erindringslitteratur og få statistiske undersøgelser.

Kristian Hvidts fokus var dog afgrænset til udvandringen fra Danmark. Han skriver således: ”Den side af udvandringen, der drejer sig om emigranternes omskabelse til immigranter, assimileringsprocessen, er derfor kun strejfet i de tilfælde, hvor jeg har ment at kunne tilføje noget nyt til det særdeles komplicerede og herhjemme helt uudforskede område. Det er et emne, der højligt trænger til selvstændig, kyndig behandling.”

Kristian Hvidts disputats og hans klare påpegning af, at der manglede en grundlæggende undersøgelse af udvandrernes videre skæbne i Amerika og af assimileringsprocessens forløb, blev inspiration og afsæt for mit forskningsmæssige arbejde gennem en række år.

Realiseringen heraf tog dog først sin begyndelse flere år efter Hvidts indsats. I slutningen af 1990’erne fik jeg i kølvandet på et udstillingsarbejde mulighed for at gennemføre et mindre forskningsprojekt med fokus på etableringen af en stor dansk koloni i Nebraska.

Resultatet fremlagdes i bogen Dannebrog på den amerikanske prærie. Et dansk koloniprojekt i 1870’erne – landkøb, bygrundlæggelse og integration, udgivet i dansk og engelsk udgave i 2000. En hovedpointe herfra er, at én ting var at skabe en national koloni, noget andet at være i direkte konkurrence med amerikanere. Skulle en koloni få maksimal succes, måtte man etablere kontakter til amerikanerne, inddrage deres viden, evner og kapital og indgå i samspil med det omgivende samfund. Det var svært at opretholde rene danske kolonier i en verden, hvor kommunikation, transport, teknologi og samhandel udviklede sig med en enorm hast og bandt et helt kontinent sammen i løbet af få årtier. En anden sag er så, at nogle værdier – menneskeopfattelse, tro, glæder og grænser – fra den danske kultur kunne bringes med og øve indflydelse på det nye samfunds kulturelle smeltedigel.

I bogens afslutning fremsattes en beklagelse over, at der ikke fandtes en egentlig oversigt og analyse af de danske immigranter og deres liv i Amerika. Det var således ikke muligt at sætte resultaterne ind i en større forskningsmæssig og dermed forståelsesmæssig ramme, herunder hvorvidt danske kolonier og enklaver var meget eller lidt udbredt. Denne mangel blev grundlaget for, at nærværende forfatter valgte at iværksætte et større forsknings-projekt i 2001 med det formål at skabe en samlet kvantitativ oversigt over danske immigranter og deres efterkommere i USA.


I 1880 etablerede Thingvalla Linien den første direkte dampskibsforbindelse mellem København og New York.

Projektet Danske i USA 1850-2000 havde til formål at skabe en samlet demografisk, social og kulturgeografisk oversigt med fokus på immigrationsfaser, den geografiske spredning, fordeling mellem land og by, kolonidannelse, intern migration, demografisk sammensætning, erhvervsmønstre, socioøkonomisk status samt integration belyst via sproglig kunnen og ægteskaber. Undersøgelsens primære grundlag var personoplysninger fra de amerikanske folketællinger kombineret med immigrationsstatistik og datamateriale om den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i USA. Projektet muliggjordes af en flerårig bevilling fra Carlsbergfondet.

I projektets første to år arbejdede studenter fra Syddansk Universitet med gennemgang af folketællinger for udvalgte regioner og stater suppleret med samplinger for resten af USA. Der indsamledes data om 600.000 personer omfattende danske immigranter og deres familie for perioden 1850-1930. Til at dække perioden 1940-2000 anvendtes offentliggjort statistisk datamateriale fra U.S. Census Bureau
og Public Use Microdata, publiceret af
Minnesota Population Center. Afsluttende
dataindsamling, analyser og udarbejdelse af
manuskript foregik under et års forskningsophold
som Fulbright Visiting Scholar ved
University of Wisconsin-Madison. Resultatet
af dette omfattende kvantitative projekt
udmøntede sig i 2005 i publikationen Danske
i USA 1850-2000 – en demografisk, social og
kulturgeografisk undersøgelse af de danske
immigranter og deres efterkommere.

Med udgivelsen af Danske i USA 1850-2000
forelå for første gang en samlet beskrivelse og
analyse af de danske immigranter og deres efterkommere
i USA, baseret på et omfattende
kvantitativt materiale. Siden starten af 1800-tallet er op mod 450.000 danskere udvandret
til USA, og i 1930 nåede den danske immigrantgruppe
sit toppunkt, da det samlede tal
for 1. og 2.generationen oversteg en halv million
eller en andel, der svarede til op mod 1/6
af samtidens indbyggertal i Danmark.

På vej ud for at finde et nyt hjem på den amerikanske prærie. Den tidlige udvandring fra Danmark fra 1840’erne og i de følgende årtier bestod oftest af familier, der søgte at etablere en farm i det nye land.
Komponisten Carl Nielsens forældre og fem søskende var blandt de mange, som i slutningen af 1800-tallet udvandrede til Chicago. Her ses familien med ægtefæller og børnebørn i 1893, før forældrene valgte at returnere til Danmark.

Langt de fleste drog til Midtvesten, medens andre søgte til andre dele af USA. De primære bosættelsesområder for de nyankomne danskere var foruden Midtvesten staterne Utah og Californien samt New York-området. I starten slog de fleste sig ned som farmere, men senere søgte de danske immigranter i stadigt større tal mod de store byer som Chicago, Minneapolis, Omaha og Los Angeles. Der skabtes flere kolonier især i Midtvesten, og fra disse opretholdtes en stærk forbindelse til Danmark. År for år kunne de hente nye immigranter fra hjemlandet. Kædemigrationen for de stærkeste kolonier fortsatte gennem årtier og betød, at den danske tilknytning fastholdtes over flere generationer blandt andet gennem valg af ægtefælle med dansk baggrund.

De kvantitative studier viser dog, at de danske immigranter i vid udstrækning fravalgte egne nationale kolonier på landet og enklaver i de store byer. Med den stadigt stigende immigration op mod og efter år 1900 spredtes danskerne over et stadigt større område af USA. Når valget stod mellem på den ene side muligheden for at få tilstrækkelig god landbrugsjord eller et godt job og på den anden side en bosættelse tæt sammen med landsmænd, valgte mange det første. Netop en stor spredning væk fra etniske enklaver fører automatisk til en højere grad af integration i forhold til det omgivende samfund. Dette kan også iagttages blandt de danske immigranter, der i forhold til de norske, svenske og hollandske langt hurtigere lærte det engelske sprog og mere udbredt giftede sig uden for egen etnisk gruppe. Mange danske immigranter og deres børn blev gift med tyskere, i tal langt oftere end med nordmænd og svenskere.

Livsvilkår og livsforløb blev i vid udstrækning bestemt af, hvor immigranterne slog sig ned. Der var således stor forskel på, om man boede i New York-området, i Midtvesten, i Utah eller i Californien. I New York var hustruen ofte af irsk afstamning, familien fødte kun få børn, og manden var beskæftiget inden for håndværk eller produktion. Anderledes i Midtvesten, hvor ægtefælle af dansk eller tysk herkomst var det normale samtidig med en noget større børnefolk. Hovedparten var beskæftiget inden for landbrug eller landbrugets følgeindustrier. Blandt de tidligste danske indvandrere drog en god portion – ikke mindst kvinder – til Utah. Mormonernes missionsvirksomhed i Danmark og tilbud om fri rejse til det nye land lokkede mange, der ellers ikke havde økonomisk mulighed herfor. Som det eneste sted var danske udvandrerkvinder i overtal i forhold til mændene. Mange af kvinderne kom ind i storfamilier med flere hustruer og en stor børneflok. Helt anderledes var det i Californien, hvor fund af guld i San Francisco-området lokkede eventyrere til. Det var udpræget mænd, der kom i første bølge, og i 1860 var næsten halvdelen af de godt 1.300 danske immigranter beskæftiget som guldgravere, og langt de fleste var ugifte.

I beslutningen om at bosætte sig geografisk spredt blandt andre etniske grupper og at søge mod områder, der udviklede sig stærkt økonomisk, lagdes grunden for danskerne til at være åbne over for nye udfordringer og nye muligheder. Man var ikke bundet af samhørigheden med en stor omgivende koloni af landsmænd med dansk kirke, sprog og kultur. Da landbruget i Midtvesten ramtes af dårlig økonomi, var der ikke lang betænkningstid for en flytning til et andet sted eller for børnene til at se, at fremtidsmulighederne ikke lå dér, men derimod i de nye økonomiske vækstområder. Californien blev fra starten af det 20. århundrede det helt store mål for den danske 2.generation. I 1950 var der i staten en nettotilflytning af dansk 2.generation på ca. 32.000, medens Iowa, som havde været den største dansker-stat mellem 1890 og 1910, oplevede en nettofraflytning på over 20.000. Næsten 40% af den danske 2.generation boede i 1950 i en anden stat end fødestaten. Det tilsvarende tal var for hele USA’s befolkning kun 25%. Mobiliteten blandt de danske efterkommere var således stor. I detailundersøgelser i udvalgte Midtvest-stater kunne det påvises, at valget for 2.generationen stod mellem at drage mod vest, søge mod byerne eller blive tilbage i landbrugsområderne. Kun et mindretal valgte det sidste, i øvrigt i modsætning til de norske efterkommere.

Undersøgelsen giver således et langt mere nuanceret billede end den hidtidige generelle opfattelse af de danske immigranter og deres efterkommere i USA. Den viser, at der er væsensforskelle i den måde, de danske og andre immigranter etablerede sig i det nye land, og tillige, at der internt i den enkelte etniske gruppe var store forskelle på livsvilkår og livsforløb alt efter de steder, man valgte at bosætte sig. Disse beslutninger fik betydning langt ud over eget liv. De forplantede sig i, hvorledes børns og børnebørns tilværelse kom til at forme sig. I disse valg lå kimen til, hvorledes 2.generationen og senere efterkommere klarede sig socialt og økonomisk. Immigranterne selv nåede aldrig – gennemsnitligt betragtet – op på samme niveau som de indfødte amerikanere, men den danske 2.generation passerede allerede i 1920 dette niveau, og efterkommerne i år 2000 lå et godt stykke over.

Som konklusion på undersøgelsen formuleredes i afslutningen følgende om de danske efterkommere i nutiden: De fastholder deres nordeuropæiske status og indgår i dag i den anglo-germanske, hvide, protestantiske befolkning i USA. De er en del af kernen i den bedrestillede del af det amerikanske samfund – den del, som er repræsenteret både i den intellektuelle gruppe med åbne og liberalistiske holdninger og i en mere konservativ gruppe, som ønsker at beskytte USA mod omverdenen og med frygt ser på den store aktuelle immigration. Samlet set har de danske immigranter klaret sig godt, er blevet velintegrerede i det amerikanske samfund – endog så veletablerede at de i modsætning til flere andre etniske grupper fra den gamle indvandring ikke i nær så stor udstrækning holder fast ved deres etniske identitet og vedkender sig den. De fleste danske immigranter kom til USA for at få del i de bedre muligheder, ikke for at omplante et stykke Danmark til Nordamerika. Oftest var det heller ikke af direkte nød, at de drog af sted, men derimod i en søgen efter at bryde samtidens sociale marginalisering i Danmark og opnå bedre forhold for sig selv og deres børn. I den målsætning var de klar til at blande sig med de mange andre immigranter og indfødte amerikanere, der havde samme mål i det territorielt ekspanderende USA. I disse valg lagdes frøene til de danske efterkommeres situation i dag.

Efterkommernes situation i dag – 4-5 generationer efter den store masseudvandring – er et ofte efterspurgt emne fra nyhedsmedier og andre interesserede. For at besvare dette spørgsmål mere indgående gennemførte nærværende forfatter i 2008-2009 et forskningsarbejde med udnyttelse af data fra American Community Survey, General Social Survey, American National Election Study og Wisconsin Longitudinal Study. Resultaterne af arbejdet fremlagdes i bogen Skandinaviske efterkommere i USA. Etniske grupper eller kerneamerikanere, der publiceredes i 2010 i en dansk og engelsk udgave. Med henblik på større perspektiv og mulighed for sammenligninger blev også de norske og svenske immigranter og deres efterkommere inddraget i undersøgelsen. En af bogens hovedkonklusioner er, at der kan dokumenteres en tydelig sammenhæng mellem immigranternes valg af sted at bosætte sig og efterkommernes grad af tilpasning til det nye samfund og deres socioøkonomiske status heri.

I bogens afslutning peges på, at der i kommende undersøgelser skal arbejdes videre med forudsætninger for og forløbet af integrationsprocessen, og at de væsentligste assimilationsteorier skal afprøves i forhold til empiriske data. Lanceringen af omfattende datamateriale fra Minnesota Population Center, General Social Survey m.fl. gør sådanne undersøgelser mulige i en grad, der ikke tidligere har eksisteret.

Med afsæt i nævnte primært empirisk og kvantitativt baserede studier om de danske/skandinaviske immigranters og efterkommeres livsforløb i det amerikanske samfund besluttedes det at udarbejde en sammenfattende publikation med det mål at belyse og analysere forløbet af skandinavernes assimilering ind i det amerikanske samfund set såvel teoretisk som empirisk.

Afhandlingen Fra skandinavisk immigrant til amerikaner. Teori og empiri om assimileringen i det amerikanske samfund er resultatet af dette arbejde. Bogen indledes med en oversigt over resultaterne fra forfatterens tidligere studier af emnet og fortsættes med en gennemgang af den væsentligste historiske og sociologiske teoridannelse om integration og assimilering fra de seneste godt hundrede år. Hovedparten af nutidens skandinaviske efterkommere i USA tilhører i dag 4. eller 5.generationen. Der er således mulighed for at følge og analysere forløbet af assimileringen i et langt tidsperspektiv. Dette kan ske gennem brug af målbare faktorer i processen, baseret på de mange tilgængelige demografiske og sociologiske data. Ud over at kortlægge assimilationsprocessen og væsentlige faktorers indflydelse herpå kan resultaterne danne grundlag for at udfordre og supplere den hidtidige teoridannelse. Herigennem kan tillige opnås en langt større forståelse for og historisk perspektiv på en væsentlig sociologisk proces med stor relevans i forhold til nutiden.

Gennem en række analyser af målbare faktorer som sproglig kunnen, bosættelsesmønster, socioøkonomisk status, ægteskabsmønster, religiøs tilknytning, politiske holdninger, værdier og social tillid afdækkes skandinavernes assimilering ind i det amerikanske samfund, og særligt afgørende faktorer for processens forløb i form af human kapital, stedets betydning og brud med oprindeligt etnisk miljø analyseres. Resultaterne heraf sammenholdes og diskuteres i forhold til de væsentligste assimilationsteorier. Der opstilles på dette grundlag en model for forløbet af skandinavernes assimilation og for de faktorer, som har afgørende indflydelse herpå, herunder for den omkostning (’pris’), som for den enkelte person var forbundet med udvandring og integration.

I 1892 åbnede USA en modtagelsesstation for de mange immigranter, der ankom til New York. Den var placeret på øen Ellis Island lige syd for Manhattan. I dag er de oprindelige bygninger restaureret og indrettet til Ellis Island National Museum of Immigration. Det er her, der i 2018-19 skal vises en udstilling om de danske immigranter og deres efterkommere i USA.

Analyserne af de målbare indikatorer viser tydeligt, at vejen ind i det amerikanske samfund for de skandinaviske immigranter og deres børn ikke var enstrenget, men fulgte flere spor. Der var således tale om en assimilering, som ikke var simpel og umiddelbart lineær set over generationer. Forhindringer skulle overvindes, og valg skulle træffes. Set i forhold til teoridannelsen viser diskussionen heraf, at empirien passer bedst med den segmenterede assimileringsteori, som er udviklet gennem de seneste år og på baggrund af den nutidige immigration i USA. Denne teori skal dog suppleres med fokus på, at den mainstream, som assimilationen skal ske i forhold til, hele tiden er i forandring demografisk og socialgeografisk. Mainstream ændrer sig, så en assimilering set over tid er til en forandret modtagergruppe. Dette var også gældende for den periode, da de skandinaviske immigranter og deres efterkommere skulle finde vej ind i det amerikanske samfund.

Medvirkende til forskellen mellem de tre skandinaviske immigrantgruppers assimilationsproces ligger i udvandrernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, i valget om gruppeudvandring eller individuelt, i kønssammensætningen og i valget om, hvorvidt den nye tilværelse skulle finde sted i etniske kolonier eller i muligheder og udfordringer uden for trygge rammer i en enklave. Når først man havde slået sig ned blandt landsmænd, var det svært at bryde med det kendte, familien, vennerne og de sociale og kulturelle traditioner. Voksede man derimod op som barn af et blandet ægteskab i et område med mange forskellige etniske grupper, var tilhørsforholdet til fødestedet langt mindre. Det var meget lettere at drage væk, når bedre muligheder anedes andre steder.

Skandinavernes assimilationsforløb kan formuleres i en model eller teori med følgende elementer:

  1. Forløb og hastighed af assimilationen er
    ikke ensartet for hele gruppen, men afhængig
    af immigranternes humane kapital og de valg
    (eller muligheder for valg), som blev truffet i
    forhold til bosted.
  2. Assimilationen opfattet som tilpasning til
    det omgivende samfund – lokalt og nationalt –
    øges fra generation til generation.
  3. Højere uddannelse er en afgørende faktor
    for brud med etnisk (immigrant-)miljø.
  4. Assimilationen sker i forhold til en stadigt
    forandret mainstream.
  5. Vejen ind i det amerikanske samfund stopper
    ikke med en ’gøre lige med’-position, men
    sker i forhold til et segmenteret samfund, hvor
    de skandinaviske efterkommere i vid udstrækning
    placerer sig socioøkonomisk højere
    end gennemsnittet.
  6. Assimilationen sker primært socioøkonomisk,
    geografisk, kulturelt og religiøst, men
    hvor nogle grundlæggende holdninger og værdier,
    nedarvet fra familien, fastholdes – i hvert
    fald op til 4. og 5.generationen.

Sammenfattende peger empirien, som denne i dag kan uddrages, på, at assimilationsforløbet for de skandinaviske immigranter, deres børn og efterkommere er sket i forskellige forløb enten langsomt og lineært, generation for generation, hvilket skete med base i de etablerede immigrantmiljøer, eller meget hurtigere, hvis brud med den etniske baggrund fandt sted. Man kan således se, at ’prisen’ for assimilation enten kunne betales hurtigt i 1.generationen ved at opgive alt det kendte og starte et helt ’nyt’ liv, eller den kunne betales over generationer, hvor tillæringen til det nye samfund og interaktionen hermed fandt sted over tid. Der er næppe tvivl om, at omkostningen for den enkelte person psykisk og praktisk har været meget høj, hvis valget var den første mulighed. Til gengæld har det været meget lettere for børnene at profitere af kulturel og social mobilitet og dermed hurtigere blive fuldblods-amerikanere. Denne udvikling fandt sted især for de danske udvandrere, medens nordmændene valgte den langsommere integration, og svenskerne placerede sig herimellem.


Under 10% af de danske immigranter var medlem af en af de to danske kirkeretninger, den grundtvigianske og den indre missionske. Mens den indre missionske kirke ikke havde meget fokus på fastholden af det danske sprog, var det tilfældet blandt grundtvigianerne. I 1936 tog Enok Mortensen, grundtvigiansk præst, der som 16-årig var kommet til USA, bladet fra munden og skrev et indlæg i avisen Dannevirke forud for et kirkeligt møde. Langt de fleste danske udvandrere tilsluttede sig ikke dyrkelsen af danskheden og det danske sprog, men søgte integrationen og dermed de økonomiske muligheder i det nye land.

Hvis den danske, norske og svenske udvandrer før afrejsen havde haft det billede på nethinden af eget og efterkommeres livsforløb i det nye land, som vi i dag kan efterrationalisere, ville det have været spændende at kende hans beslutning. Blev valget taget efter Rational choice-teorien? Ville udvandreren ved afrejsen søge de bedste muligheder på bekostning af samvær med landsmænd og alt det kendte? Der er ingen tvivl om, at fremtidsmulighederne i forhold til den kendte, hjemlige situation har snurret rundt i hovedet på udvandreren, inden beslutningen om at rejse blev taget. Der har dog næppe været tale om et realistisk billede af situationen og den virkelighed, som børn og børnebørn kom til at vokse op i. Også selv om mange udvandrere efterfølgende i deres alderdom fortalte, at de drog af sted for at så frøene, som deres børn og børnebørn siden kunne høste frugten af.

Havde udvandreren kendt den fremtidige virkelighed, er det næppe givet, at han ville have fulgt den rationelle vej. Prisen for at opgive alt det kendte var meget høj, og mange drømte givet om, at det velkendte lille samfund fra hjemlandet skulle omplantes til Amerika. Her var den jord, som man ikke kunne erhverve i hjemlandet så rigeligt til stede. Først senere i udvandringsbølgen gik det op for flere og flere af de unge og nu mere individuelt rejsende udvandrere, at USA bød på så mange andre muligheder. For at få del heri skulle man tage chancen, også selv om det betød opgivelse af alt det kendte.

I stedet for Rational choice var der for de fleste skandinaviske immigranter tale om det muliges valg (Possible choice). Rammen herfor kunne enten være snæver, hvis afsættet var en begrænset human kapital og afhængighed af et stærkt socialt netværk med kædemigration til følge, eller bredere, hvis den humane kapital var større med færre bindinger til familie og netværk samt et ressourcemæssigt overskud til at søge egne muligheder. Heri skal forklaringen findes på variationerne mellem de tre skandinaviske grupper indbyrdes og på forskellene inden for hver gruppe.

Emner: Forskning, Historie, Immigration, udvandring, særudstilling af danske immigranter og deres efterkommere i USA, disputatser, danske udvandring til Amerika, indvandring, assimilation, Ellis Island, DK, USA
©