Arkæologi på Møntergården

I 2004 lukkede de arkæologiske udstillinger på Hollufgård. Dette skete i erkendelse af, at selv i en meget ’privatbiliseret’ verden er det svært at ’lokke’ ikke blot folk, men også bybusser så langt ud på landet. Allerede inden lukningen påbegyndtes planlægningen af et alternativ til henholdsvis den permanente udstilling “Det skabende menneske” og “Det åbne magasin”. I sommeren 2006 kunne Odense Bys Museer således igen åbne døren til den fynske oldtid. Nu på Møntergården på to etager i bygningen Nyborgladen. I stueplan har en lettere reduceret udgave af “Det skabende menneske” påbegyndt sit andet liv, mens den helt nye udstilling “Fine fynske fund” på førstesalen præsenterer et udvalg af de bedste, mest typiske og flotteste genstande fra perioden ældste stenalder til yngste vikingetid.

Nyborgladen på Møntergården – Odense Bys Museers arkæologiske udstillingers nye hjem.

Det skabende menneske

Udstillingen “Det skabende menneske” tager udgangspunkt i mennesket som det skabende element. Vi mennesker er ikke passive tilskuere til naturens udvikling, men har altid været et aktivt og kreativt element. Udstillingens formål er at introducere de besøgende til Fyns oldtid. Den besøgende bliver ikke præsenteret for en detaljeret gennemgang af alle oldtidskulturer og -perioder – det har vi Nationalmuseet til. Derimod belyses udvalgte emner gennem oldtiden ud fra det overordnede tema: Det skabende menneske.

Oldtiden formidles således gennem væsentlige elementer i den kulturhistoriske udvikling med en nutidig relevans. Temaerne fremstår som både indholdsmæssige og fysiske helheder, hvor sammenhænge og problemstillinger belyses på tværs af oldtidsperioderne. Det er f.eks. muligt inden for et enkelt tema at følge, hvorledes levevilkår og udnyttelse af ressourcerne ændres gennem oldtiden – fra stenalderens begyndelse til vikingetidens slutning. Udstillingens fire overordnede temaer, som skal bringe os tættere på det fynske oldtidsmenneskes levevis og levevilkår, er: Menneske og religion, Mennesker imellem, Menneske og teknik, Menneske og natur.

Et gennemgående element i “Det skabende menneske” er Flemming Baus malerier, der meget illustrativt beskriver forskellige situationer fra den fynske oldtid – her en offerscene fra bronzealderen.

Fine fynske fund

Det arkæologiske materiale fra den fynske oldtid er stort og tæller tusindvis af genstande. Ikke alle egner sig lige meget til udstilling, men for forskningen kan et undseeligt potteskår faktisk i nogle sammenhænge sige mere end et forgyldt smykke. At vælge oldsager ud til den genstandsorienterede udstilling “Fine fynske fund” var derfor ingen let sag. Resultatet, der præsenteres for den besøgende, er et kompromis – løsningen på et luksusproblem, der kan sammenlignes med en fodboldtræner med rådighed over mange kvalificerede spillere til den samme plads på holdet.

“Fine fynske fund” er det, man kan kalde for en genstandsfikseret udstilling. De besøgende bliver præsenteret for alt lige fra de mindste flintpile til de største jernsværd. Og godt 400 økser fra bondestenalderen samlet på én væg – her ses arbejdet med at forberede monteringen af økserne.

Udstillingen består af flere elementer med en rygrad, der udgøres af 17 montrer. De er ordnet kronologisk, så den besøgende kan vandre fra stenalderens begyndelse ca. 12.500 f.Kr. til vikingetidens slutning godt 13.500 år senere. Fælles for alle genstandene er, at de er fundet på Fyn. I museets samlinger har vi faktisk en betydelig del meget flotte genstande, hvis fundsted ikke kendes, og da det lige så godt kan være Sjælland eller Jylland som Fyn, er de, tro mod udstillingens titel, ikke kommet med. Ærgerligt med de manglende fundsteder, men sådan var det ofte i 1800-tallet, hvor mange oldsagssamlere samlede for tingenes egen skyld og ikke – som i dag – for deres arkæologiske betydning. Og kendes fundstedet ikke, ja så er den arkæologiske værdi meget ringe.

Men 1800-tallets samlervirksomhed er jo ikke desto mindre historisk interessant i sig selv. Det vil vi også gerne vise, så to i den sammenhæng markante – og meget forskellige – personer præsenteres. Det er henholdsvis godsejer og historiker Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) fra Elvedgård og A.F. Lassen – også kaldet Den Hvide Doktor. Begge indsamlede oldsager i tusindvis, og sidstnævntes indgår i Odense Bys Museers samlinger; Nationalmuseet fik overdraget Simonsens. Da Den Hvide Doktor i 1871 afleverede sin samling til museet, omfattede den 20.000 oldsager – stort set alle uden oplysning om fundsted eller andre relevante arkæologiske informationer.

To markante fynske oldsagssamlere fra 1800-tallet er med i museets nye arkæologiske udstilling. Det drejer sig om henholdsvis A.F Lassen – som ses her – kaldet Den Hvide Doktor fordi han red på en hvid hest, samt Lauritz Schebye Vedel Simonsen.

Fynsk arkæologihistorie – ja mere end det! – gemmer sig også i en mindre samling på et halvt hundrede oldsager af oprindelig 106. Det drejer sig om de første genstande, der på noget museum i verden overhovedet blev ordnet efter tredelings-princippet: stenalder, bronzealder, jernalder. Manden bag var lederen af den kongelige ’Commissionen til Oldsagers Opbevaring’ – senere Oldnordisk Museum og endelig Nationalmuseet – Christian Jürgensen Thomsen, der som den første i verden i begyndelsen af 1800-tallet fandt frem til, at oldtiden tidsmæssigt kunne ordnes i de tre hovedgrupper. Med hjælp fra Fyns guvernør, Christian Frederik, senere Christian VIII, modtog Odense i 1818 de ønskede oldsager. I et brev af 14. juli 1818 skrev Oldsagskommissionen til direktøren for Stiftsbiblioteket i Odense:

“Det kan ikke være Directionen for Stiftsbibliotheket ubekiendt, at hans Høyhed Guverneuren Prinds Christian for nogen Tid siden tilkiendegav Commissionen, at han ønskede, man vilde overlade af det herværende Museum for Oldsager alle de Dubletter, som nogenledes kunde undværes til den Samling, som var begyndt at anlægges ved Stiftsbibliotheket i Odense … indlagt vil Directionen forefinde en Liste Paa 106 No. Oldsager, som efter vedlagte Connossement er afsendt til Odense …”

Oldsagerne blev udstillet efter C.J. Thomsens anvisninger, og dermed blev Odense det første sted i verden, hvor en arkæologisk samling blev opstillet efter tredelings-princippet.

De bevarede oldsager af en samling på oprindelig 106 stk. ordnet i en tredeling af oldtiden i sten-, bronze- og jernalder indgår i den nye udstilling “Fine fynske fund” på Møntergården.

Ellers består “Fine fynske fund” af flere hundrede flotte og typiske oldsager fra den fynske oldtid. Det drejer sig både om store genstande som en lur og om bittesmå pilespidser af flint. Vi kommer vidt omkring på øen i tid og rum. En del af genstandene er såkaldt ’danefæ’ indlånt fra Nationalmuseet.

Teksterne til genstandene begrænser sig rent fysisk til oplysninger om, hvad det er for en genstand, hvor den er fundet, og hvor gammel den er. Som supplement hertil er der opstillet en informationsstander – en computer – hvor interesserede kan søge yderligere viden om nogle af oldsagerne i de 17 montrer. Denne elektroniske del vil løbende blive suppeleret med oplysninger, så på denne vis kan man sige, at udstillingen “Fine fynske fund” er under stadig udbygning.

Denne meget smukt udførte pilespids af flint – fra stenalderens slutning – er blot én af de flere hundrede oldsager, der er med i udstillingen “Fine fynske fund".
©