At skabe et palads af sol og lys og glæde

Nyindretning af Carl Nielsens Barndomshjem i Nørre Lyndelse

Denne artikel vil belyse tankerne bag en ny udstilling i Carl Nielsens Barndomshjem. Udstillingen blev muliggjort af en generøs bevilling fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat. Den havde to formål: dels at styrke den autentiske, hjemlige fornemmelse i huset, dels at have et større fokus på Carl Nielsens værk, musikken. Udstillingen åbnede under stor festivitas den 30. april 2019.

Carl Nielsen og hans bror, Albert, ved barndomshjemmet, 1925. Foto: Odense Bys Museer.

Carl Nielsens Barndomshjem ligger fysisk placeret i Faaborg-Midtfyn Kommune, nærmere bestemt i skellet mellem Nr. Lyndelse og Nr. Søby. Det var Carl Nielsens tredje barndomshjem, men det eneste endnu eksisterende. Huset var i familien Carl Nielsens eje fra marts 1878 og frem til september 1891, da Carl Nielsens forældre, Maren Kirstine og Niels ’Maler’ Jørgensen, solgte det og de fleste af deres ejendele og emigrerede til USA, hvor en stor del af deres børn allerede befandt sig.

Det lille hus har fungeret som museum siden 1956, og i det midtfynske område står det stærkt i folks bevidsthed. I sig selv er det nærmest at betragte som én stor ikonisk genstand tæt knyttet til Carl Nielsen. Det til trods har der været flere benspænd på vejen til at give museets gæster den ønskede autentiske oplevelse. For det første blev huset i midten af 1950’erne revet ned og flyttet ganske få meter mod vest for at gøre plads til en udretning af landevejen. Den nuværende placering er altså ikke original. For det andet har huset gennemgået flere ombygninger og moderniseringer, siden Carl Nielsen og hans familie boede her. Der er blandt andet lavet ændringer i rumfordelingen, skiftet gulve, indlagt fjernvarme og radiatorer og tilføjet vinduer. Et andet aspekt er, at Carl Nielsen var meget tæt knyttet til naturen, og mens han boede i barndomshjemmet, var der frit udsyn til marker. Som det er nu, er der en stor vej samt en temmelig rodet forplads, der skæmmer førstehåndsindtrykket.

Barndomshjemmet umiddelbart efter flytningen, 1955. Foto: Nr. Lyndelse Lokalhistoriske Arkiv.

Indretning

Det konceptuelle hovedgreb i den nye udstilling er baseret på fire overordnede værdiord hentet i Carl Nielsens univers: musik, natur, leg og poesi. Inspirationen hertil kommer primært fra Carl Nielsens erindringsbog Min fynske Barndom først udgivet i 1927. I den bliver familien og hjemmet, egnen med dens beboere og ikke mindst musikken og naturen levende. Carl Nielsen nåede selv at bo i huset i ca. et år, før han 1. november 1879 flyttede til Odense og siden videre til København. Det nåede dog at gøre et meget stort indtryk på ham, og han har beskrevet det som et ”palads af sol og lys og glæde”.

Huset er på 83 m2 i alt, og der er udstilling i fire af husets rum. Vi har indrettet tre af disse med den funktion, de havde, mens Carl Nielsen boede her: stue, børneværelse og køkken. Det har været et beskedent hjem, men samtidig et hjem præget af moderens sans for æstetik og særlige evne til ‘at få noget ud af ingenting’. Sidst, men ikke mindst, et hjem, hvor musik har fyldt meget. Det sidste rum i udstillingen er dedikeret til Carl Nielsen og hans musik.

I den nye udstilling har vi brugt farver, interiør, musik, lyde og dufte i forsøget på at skabe en sanselig helhedsoplevelse, der anslår samme stemning og atmosfære, som Carl Nielsen oplevede i huset. Foto: Cecilie Christensen.

Indretningen er så vidt muligt ført tilbage til den tid, hvor Carl Nielsen boede i huset. I to af husets rum kunne vi bevare de originale gulve, som emmer af historie. De nyere gulve har fået en overfladebehandling, som gør, at de passer bedre til de gamle. Af praktiske hensyn lever vi også med radiatorer, selv om det er en senere tilføjelse. De er dog blevet malet, så de ikke står så tydeligt frem. Fotos: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.
Til etageren til venstre på billedet knytter sig en særlig sjov historie. Den var oprindelig blandt de ejendele, som Carl Nielsens forældre havde solgt i forbindelse med emigrationen. Alfred Herluf fra Nr. Søby har i et brev fortalt, at hans mor efter lang tids overtalelse fik lov af hans far til at købe den for den nette sum af 10 kr. I mange år prydede den Alfred Herlufs forældres hjem, før en etagere gik af mode, og møblet kom på loftet. Efter at have læst “Min fynske Barndom” kontaktede Alfred Herluf i 1928 Carl Nielsen og tilbød ham, at han måtte få etageren tilbage. Af brevvekslingen fremgår det, at Carl Nielsen tog imod det tilbud med glæde, hvorefter etageren blev sendt til Frederiksholms Kanal, København – Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens adresse fra 1915. Carl Nielsen skrev efterfølgende tilbage til Alfred Herluf: ”Etageren staar nu i mit Arbejdsværelse og minder mig om flere Ting, dog mest om at der dog endnu i vor materialistiske Tid findes Mennesker som lader Hjertet og en smuk Tankegang faa Raaderum”. Da man i midten af 1950’erne indsamlede genstande, som skulle bruges til at etablere museum i Carl Nielsens Barndomshjem, donerede Carl Nielsens døtre etageren til Odense Bys Museer, og nu står den altså igen i stuen i barndomshjemmet. En ekstra krølle på historien er, at Alfred Herluf ikke ville modtage betaling for møblet, hvorfor Carl Nielsen sendte ham sin bog “Levende Musik” som tak. Alfred Herluf føjede siden brevvekslingen de to imellem ind i sit eksemplar af bogen. For nylig kom Alfred Herlufs eksemplar af “Levende Musik”, med originale breve med mere klæbet ind, til salg i en Røde Kors genbrugsbutik i det nordlige Odense. Her blev den fundet af en god ven af Odense Bys Museer, som købte den til os. På den vis blev ringen helt sluttet. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

I Odense Bys Museers samling har vi fem møbler, der stammer fra komponistens barndomshjem. Det drejer sig om Niels Malers hængeskab, som efter sigende blev brugt til at opbevare hans malergrej. Dertil en slagbænk, en kommode, et piedestalskab samt en etagere. Disse møbler er brugt i indretningen. Dertil er føjet en del tidstypiske ting, som er med til at understøtte rummenes funktion. Vi har ikke forsøgt at genskabe indretningen 1:1. Dels ved vi ikke med sikkerhed, hvordan det har været indrettet. Dels er pladsen så lille, at der ikke ville være plads til gæster, hvis vi fyldte rummene helt op. Ved kun at antyde indretningen giver det også plads til den enkelte til selv at sætte billeder på, hvordan de tror, der har set ud.

Nok se, ikke røre eller…?

Det er rart at besøge et hjem, hvor man føler sig velkommen og ikke skal være bange for at gøre noget forkert. Derfor traf vi også hurtigt det valg, at vi ville væk fra montrer og udstillingstekster på væggene og i stedet indrette huset med møbler og rekvisitter, der må bruges og røres. På den måde minimeres distancen mellem udstillingen og gæsten. Samtidig har det betydet, at vi nøje har måttet overveje, hvilke ting fra samlingerne vi kunne udstille, for som museum er vi jo forpligtede på at bevare vores unikke og enestående genstande forsvarligt. En konsekvens er, at vi ikke længere udstiller Carl Nielsens egen første violin, selv om vi har den i samlingerne. I stedet har vi været i kontakt med en violinbygger, der har hjulpet os med at finde et andet instrument, der passer med tid, stand og type. Dette instrument har selvfølgelig også en værdi, men en værdi, der er meget mindre og dermed nemmere at erstatte.

Vi har i det hele taget fået stor hjælp udefra til at supplere det, vi allerede havde. Da vi bragte en efterlysning efter specifikke rekvisitter, strømmede det ind med henvendelser. Alt fra børnetræsko til bøger, håndvævet sengetøj og kaffekander i messing. Særligt kaffekander viste der sig at være mange af, og havde vi taget imod alle de flotte tilbud fra private donorer, ville vi kunne have lavet en større særudstilling af messingkaffekander i forskellige udformninger!

Vi har også oplevet stor interesse fra meget kompetente frivillige, der ville hjælpe os med forskelligt gammeldags håndværk. Vi har fået strikket strømper og sjaler og smedet holder til komfurkroge. Der er også blevet syet en violinpose i kalveskind samt syposer til bl.a. Carl Nielsens mor. Forlægget var en sypose fra Odense Bys Museers samling, hvis udformning og udtryk passede godt til Maren Kirstine. Originalen var godt nok fra 1924 og – skulle det vise sig – med hulsømme fra Sjælland og ikke Fyn. Den nylavede pose fik samme udtryk, men der blev valgt hulsømme, der både passede med tiden og stammede fra Fyn. På den måde kom der styr på detaljerne.

De nye syposer og nogle af de stemningsskabende rekvisitter, som private donerede til udstillingen: diverse grej til håndarbejde og håndspundet garn fra slutningen af 1800-tallet. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.
I den nye udstilling må alt røres og undersøges nærmere. Efter første sæson med gæster er den foreløbige konklusion, at mange tager sig tid til at studere de enkelte ting nærmere, og der bliver passet rigtig godt på tingene. Foto: Karsten Kjer Michaelsen, Odense Bys Museer.
I børneværelset er et hjørne tilegnet Carl Nielsens ældste søster, den smukke Karoline, der døde af tuberkulose i barndomshjemmet. Hendes død gjorde stort indtryk på Carl Nielsen. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Audioguides og skriftlige materialer i udstillingen

Min fynske Barndom er en sand guldgrube af historier og erindringer af indtryk fra komponistens barndom i det midtfynske. Egnen, naturen og menneskene, der beboede den, er beskrevet med varme og poesi. Alle disse historier har vi stadig ønsket at gøre til en vigtig del af udstillingen. I stedet for udstillingstekster på væggene, har vi fået indtalt en audioguide på dansk og engelsk. Der er i alt 29 historier, og gæsterne kan selv vælge, hvor mange de vil lytte til og i hvilket tempo. Audioguiden er meget enkel at betjene. For at øge stedets betydning og autenticiteten har vi i udvælgelsen af historier lagt særlig vægt på dem, der er knyttet specifikt til dette barndomshjem. F.eks. var det her, Carl Nielsens ældste søster, Karoline, døde af tuberkulose. Det var også her, Carl Nielsens ældste storebror, Peter, sagde farvel til familien, før han emigrerede til Australien. Siden emigrerede yderligere fem børn og – for en kortere periode – også Carl Nielsens forældre til USA. Vi har i formidlingen af historierne lagt vægt på de elementer, der kan være med til at skabe en følelsesmæssig forbindelse til huset og dets beboere frem for fakta og årstal.

Her ses de materialer, som gæsterne kan fordybe sig i, hvis de ønsker mere viden. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Som supplement til audioguiden har vi fået fremstillet en række skriftlige materialer, som gæsterne kan sidde og bladre i. På bordet ved slagbænken kan man slå op i familiealbummet og få mere at vide om Carl Nielsens forældre og deres i alt 12 børn. Både om Carl Nielsens indtryk og hvad der hændte dem alle, efter de flyttede fra barndomshjemmet. På etageren ved den fine stol i stuen ligger et fotoalbum med beskrivelser af Carl Nielsens i alt tre forskellige barndomshjem. Begge disse materialer er lavet i fotoalbum fra omkring 1880, der er indkøbt i Den Blå Avis, så de ikke stikker ud fra resten af indretningen. På kommoden – ligeledes i stuen – ligger en bog om Carl Nielsens musikalske indtryk. Forlægget til den var en række originale nodebøger fra Odense Bys Museers samling. De oprindelige bøger var blevet brugt af orkestret Braga, som Niels Maler, Carl Nielsen og flere af hans brødre spillede i. Endelig ligger i køkkenet et uddrag af Niels Malers notesbog. Igen har vi den originale notesbog i Odense Bys Museers samling. Til udstillingen har vi fået den transskriberet, så gæsterne kan følge med i hans dagbog fra krigen i 1864, hvor Niels Maler var med længere tid end de fleste, ligesom der er gode husråd, regnskab over hans indtægter som spillemand og ikke mindst et par opskrifter på hhv. syltede græskar og skalotteløg. Der er også blevet lavet et kort med oversigt over de steder, vi ved, Niels Maler, Carl Nielsen m.fl. har spillet og underholdt. Det fremgår heraf, at de har været rundt på hele Fyn. Det sætter tankerne i gang, når man ved, at de som oftest var gående til og fra spillestedet.


Flere af de materialer, som gæsterne kan fordybe sig i. Fotos: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Farver

Carl Nielsens far hed egentlig Niels Jørgensen, men han blev kaldt Niels Maler med henvisning til hans baggrund som håndværksmaler. Carl har med stor indlevelse beskrevet, hvordan det var en familiesyssel om foråret og sommeren at rive farve, blande det med olie og derved bearbejde det til en hel skala af farver, der hver især indeholdt en sindsstemning for sig. Farver er også centrale i andre fortællinger fra Min fynske Barndom, bl.a. hvor faderen forsøger at forklare for sin ven og musikerkollega Blinde Anders, hvordan farver kan opfattes forskelligt i forskellige kontekster. På den måde er der næppe tvivl om, at familien har haft et særligt forhold til farver. Derfor har vi også valgt at bemale hele barndomshjemmet med farver, der kan være med til at understøtte både sammenhængen i huset og den varme og rare stemning, som Carl Nielsen oplevede her.

Der har været mange fagligheder i spil i arbejdet med den nye udstilling, og netop valget af farver har været genstand for en del diskussioner. Vi ved ikke præcis, hvilke farver der oprindeligt var i huset. Vi har valgt at male alle rum med farver fra en historisk farveskala, selv om det formentlig ville have været mere historisk korrekt f.eks. at kalke køkkenet hvidt. Når vi alligevel gik en anden vej, skyldes det både praktiske og formidlingsmæssige hensyn. Med etableringen af den nye udstilling fik vi lavet mindre bygningsmæssige ændringer, der har gjort køkkenet til det pt. største rum i huset. Derfor er det her, vi samles, når der er gruppebesøg, og stemningen bør være repræsentativ for hele udstillingen. Desuden ønsker vi primært at formidle historier om Carl Nielsens mor i køkkenet. Da faderen ofte var væk hjemmefra for at arbejde eller spille, blev moderen familiens naturlige samlingspunkt. Hun var en ganske særlig kvinde, som Carl Nielsen havde et meget tæt forhold til. Hun viste stor omsorg og varme for sine nærmeste. Alle disse elementer skal udstillingen og farverne være med til at understøtte.

Køkkenet med den meget diskuterede grålilla farve. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Mobiler

Barndomshjemmet var jo egentlig forældrenes hus, men vi har forsøgt at gøre Carl mere nærværende i udstillingen ved hjælp af nogle mobiler, som på forskellig måde belyser ham. Der er seks i alt, og hver mobile har sit eget tema. Carl Nielsens legende tilgang til liv og musik, hans drømme, forholdet til moderen, og ikke mindst hvordan alt blev til musik i hans univers, er eksempler på det, som bliver formidlet via mobilerne. Mobilerne er udformet i et enkelt og moderne formsprog med naturmaterialer. På den måde adskiller de sig væsentligt fra husets øvrige indretning og signalerer tydeligt museets stemme i udstillingen.

Et par eksempler på mobilerne. De består af fotos, noder, tegninger og udvalgte citater arrangeret og hængt op i pilegrene. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.
I børneværelset formidles Carl Nielsens evne til at drømme via en mobile over sengen. Hans største drøm var musikken. I audioguiden kan man høre følgende citat fra “Min fynske Barndom”: ”Naar jeg laa ude i Marken ved Diget under de raslende Popler, og Køerne stod og gumlede i Kløveren, paakom der mig en Længsel efter – jeg ved ikke hvad. Sommetider krøb jeg op i en af de højeste Popler; saa sang jeg og gyngede frem og tilbage, stirrede helt op imod de høje Bakker ved Tommerup og haabede, at der ville komme et fint Køretøj, hvori der sad en gammel, rig Mand med en fornem Holdning og Godhed i Udtrykket. Han sagde, jeg skulle sidde hos ham. Saa kørte vi til hans Slot. Der hang Roser ned ad Jerngelænderet for Trappen; inde i Værelserne mødte vi hans Frue og to Døtre. Han fortalte dem, at jeg spillede saa dejligt paa Violin, og nu skulle jeg over til København og lære saa meget jeg kunne; han skulle nok ordne det hele. Saa lukkede han Vinduet op til parken, hvor der var de skønneste Blomster; der kom en vellugt uden lige, og en mild Sommervind blæste det lange Flors-gardin hen over mit Hoved og berørte min Kind. Saa kom den ene Datter med Kager, og – saa kunne jeg ikke naa højere i denne Verden”. Langt hen ad vejen gik den netop beskrevne drøm i opfyldelse. For Carl mødte i sin barndom og ungdom både velhavende og velmenende folk med gode forbindelser. Og de hjalp ham videre til en musikalsk uddannelse og karriere i København. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Musik og lyde

Et hjem er ofte fyldt med lyde. Det er det, der er med til at gøre det levende. Carl Nielsens Barndomshjem har genlydt af musik. Det kan der næppe herske tvivl om, for både Carl Nielsens far og alle seks drenge i søskendeflokken spillede violin. Faderen spillede til fester, og efterhånden som børnene blev gamle og dygtige nok, spillede de med. Hjemmet har givet også været fyldt af toner fra faderens musikalske spillemandsvenner som Blinde Anders, Christian Larsen og Mads Pedersen for at nævne de mest fremtrædende.


Lydsporene til udstillingen blev optaget i barndomshjemmet for at tilføre den rette stemning. Fotos: Ida-Marie Vorre, Odense Bys Museer.

I husets stue – som vi anser for faderens domæne – kan man derfor sporadisk høre violinmusik indspillet af folkemusikeren Harald Haugaard. Repertoiret spænder bredt, men primært strofer af den musik, som Carl Nielsen voksede op med. Det vil sige f.eks. melodier, hans far menes at have komponeret, og passager af den musik, som orkestret Braga havde på programmet. Andre gange er det noget af Carl Nielsens egen musik. Vi kender kun til et stykke musik, som stammer fra de helt tidlige barndomsår i det midtfynske, nemlig en polka i A-dur (1874). Den er selvfølgelig med i udvalget, men dertil kommer en række af de folkelige sange og værker, hvor indtrykkene fra spillemandsmusikken og opvæksten i det fynske kommer særlig stærkt til udtryk, heriblandt nogle af de folkelige sange, Fynsk Forår og temaer fra Violinkoncerten.

Det er selvfølgelig nærliggende at tænke, at Carl Nielsens musikalitet i høj grad stammer fra faderen og hans dygtige spillemandskolleger. Men Carl fremhæver selv sin mor og hendes stemme fuld af længsel og melankoli som det, der satte gang i hans musikalitet. Han nævner også, at han livet igennem hentede den stemningsmæssige inspiration til sin musik i netop indtrykkene fra sine barneår på Fyn. I naturen og i de relationer, som han plejede livet igennem. Derfor kan man også høre fuglekvidder og svag summen af et enkelt insekt samt en kvinde, der nynner, mens ilden knitrer i komfuret i hhv. husets børneværelse og køkken. Ofte kommer museets gæster enkeltvis eller i mindre grupper. Derfor er alle lydene indstillet relativt lavt, så man ikke overvældes af dem, mens man går rundt og sanser.

En mangfoldighed af dufte. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Dufte

I et hjem er der også altid dufte. Ofte nogle, der på en og samme tid er svære at beskrive præcist, men som alligevel er stærkt genkendelige og vækker associationer for den enkelte. Et fattigt hjem omkring 1880 har næppe duftet af roser og violer, og vi har ikke forsøgt at genskabe en oprindelig, autentisk duft i hjemmet. De dufte, vi har fået fremstillet i samarbejde med en duftdesigner, har til formål at pirre sanserne. Duftene er en blanding af bl.a. naturlige olier, tobak, sæbe, kaffe og krydderier. Det er dufte, der vil være genkendelige for de fleste, og som på forskellig vis understøtter helheden og de formidlede historier i udstillingen. Duften af eksempelvis sæbe og kaffe i køkkenet er med til at fortælle om moderens sans for renlighed og hendes store omsorg. Carl Nielsen beskriver, hvordan det var en sand lykke at komme hjem til et krus friskbrygget kaffe efter et krævende spillejob og en efterfølgende ofte lang gåtur hjem. Han forbandt denne kaffe med moderens omsorg, og kaffe er stadig en måde, vi byder vores gæster velkommen på. Duften til stuen er noget anderledes. Dette for at signalere rummets funktion som det sted, man rykkede tæt sammen ud på de mørke aftener. Derfor er der en mere tæt duft med noter af tobak og cedertræ. Duftene sprayes i rummet på udvalgte steder, mens krydderierne kan opleves ved at stikke næsen i de små dåser i køkkenet. Som med lydene er vi meget opmærksomme på, at det ikke må være for overvældende. Derfor vil duftene ofte opleves ganske diskret af vores gæster.

Skærmbillede af den nye hjemmeside, som indeholder masser af musik og viden om Carl Nielsen.

barndomshjem.carlnielsen.org

I den sidste del af udstillingen fokuserer vi på musikken. Vi har valgt at hellige det rum, der oprindeligt var forældrenes kammer, til et såkaldt musikværelse, hvor vores gæster kan gå på opdagelse i en helt ny hjemmeside. Her kan man via iPads og høretelefoner lytte til en lang række indspilninger af Carl Nielsens musik og finde meget mere viden om både hans liv og værk. Tanken er, at det her kan foregå i ro og mag, mens man nyder udsigten til den fynske natur uden for barndomshjemmet. Hjemmesiden kan selvfølgelig tilgås alle steder fra – også hjemme – når museumsbesøget er slut. Men vi mener alligevel, det kan tilføre noget ekstra til oplevelsen at sidde i Carl Nielsens Barndomshjem og netop her høre, hvordan de mange indtryk fra den fynske opvækst kom til udtryk i musikken også af den modne komponist. Hjemmesiden er skabt af Danmarks Radio i samarbejde med Odense Bys Museer og finansieret af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.


Musikværelset er sparsomt møbleret. En specialfremstillet bænk, fire iPads med hovedtelefoner og en installation af fynske træstammer, der belyses med skygger af roligt flimrende blade. Installationen er med til at skabe dybde i rummet og hive naturen med ind i udstillingen. Men ud over denne installation og hjemmesiden er hovedattraktionen i rummet udsigten til naturen udenfor. Fotos: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Der er næppe tvivl om, at barndommen og ungdommen på Fyn var en vigtig periode i Carl Nielsens liv. Han har igen og igen udtalt, at han livet igennem hentede den stemningsmæssige inspiration til sine værker i barndommens rige væld af erindringer. De stærke barndomsindtryk blev bearbejdet i hans legende og poetiske univers. Vi har taget alle sanser i brug for at gøre huset så levende og imødekommende som muligt. Men samtidig er alle disse virkemidler brugt diskret, så de blot understøtter helheden. Barndomshjemmet vinder nemlig ved sin intimitet og ro. Det er derfor vores håb, at vi med den nye udstilling har skabt en lille oase, hvor der er plads til både nysgerrighed og eftertænksomhed.

Også personalefaciliteter og butik har fået et løft i forbindelse med den nye udstilling, så de områder hænger bedre sammen med udstillingen. I butikken findes både cd’er og bøger om Carl Nielsen, men også unikke salgsvarer fremstillet til museet. F.eks. en særlig Carl Nielsen-snaps og forskellige strikkekits til klude lavet af genbrugsgarn og med hæklet kant inspireret af dem, Carl Nielsen selv strikkede til venner og bekendte som middel til afstresning. Foto: Lærke Beck Johansen, Odense Bys Museer.

Fremtiden

Udstillingen er kulminationen på første del af en større udvikling i og omkring Carl Nielsens Barndomshjem. I løbet af de kommende år arbejder vi på også at kunne omdanne både barndomshjemmets have og ankomstområdet. Haven er for nuværende meget upersonlig og praktisk. Ønskescenariet er med udgangspunkt i Min fynske Barndom at skabe en mere personlig have med større fokus på beplantning og atmosfære. Haven skal give museets gæster lyst til at gå på opdagelse og sanse alle de små ting, som Carl Nielsen selv gjorde det. En række ting fungerer ikke optimalt ved den nuværende ankomst til museet. Vi ønsker derfor at få omdannet forpladsen med henblik på bedre sikkerhed, synlighed og i det hele taget sammenhæng med museet. Selv om flytningen til barndomshjemmet – eller paladset, for nu at bruge Carls ord – i sin tid var et socialt løft af dimensioner for Carl Nielsens familie, er udstillingsrummene i nutidig optik ganske små. Det besværliggør afviklingen af vores aktiviteter, og vi løber hurtigt ind i pladsproblemer. Derfor er det også vores drøm at bygge et samlingshus på arealet bag barndomshjemmet. Dette skal kunne bruges fleksibelt til både koncerter, foredrag, undervisning og andre fællesskabsskabende aktiviteter. Det oplever vi, at der er stor efterspørgsel på. Også Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder aktuelt ud fra en masterplan, der med udgangspunkt i værdierne efter Carl Nielsen skal skabe udvikling i området Nr. Lyndelse og Nr. Søby. Barndomshjemmet er det naturlige epicenter i den plan, og vi glæder os til at se dets potentiale foldet helt ud.

©