Bøger af H.C. Andersen i hans egen bogsamling

Den der interesserer sig for en forfatter, og som har nogen fornemmelse for bøger, vil altid være glad for at se dedikationer fra ham eller bøger fra hans bibliotek. En ganske særlig stilling indtager den bog, der indgår i sin egen forfatters bogsamling. Den adskiller sig på en mærkelig måde fra alle de bøger, han har bortgivet eller modtaget: denne bog, på sin vis det personligste af alle exemplarer, er den eneste der ikke har noget nyt at byde i det øjeblik den lægges i sin fremtidige ejers hånd — bortset fra hans eventuelle betragtninger over hvad der kunne have været anderledes. Er der tale om oversættelser, han ikke selv har gennemset, bliver forholdet naturligvis et lidt andet.

Senere læsere og samlere vil dog almindeligvis have en ganske naturlig interesse for dette på sin vis sterile exemplar, forfatterexemplaret. Og i en publikation som Anderseniana vil det være rimeligt at gøre sig rede for, hvad der kan findes af bøger af H.C. Andersen, som han selv har ejet, herunder nogle af de mange betragtninger han har gjort sig om disse bøger før og efter deres fremkomst.

Undersøgelsen slutter sig nær til en i bogform publiceret studie over Andersens bogsamling i almindelighed, og dens baggrund er skildret dér: Estrid og Erik Dal: Fra H.C. Andersens boghylde. Hans bogsamling belyst gennem kataloger, breve og bevarede bøger, Kbh. 1961. Der er tale om biografisk og bibliografisk materiale. Det biografiske er samlet ved gennemlæsning af de trykte selvbiografier og brevsamlinger og anden Andersen-litteratur. Det bibliografiske er især samlet ved at undersøge auktionsprotokoller og -kataloger efter H.C. Andersen 1876 og Edvard Collin 1886—87 (katalogerne citeres her som AA og CA). Men medens bøger af forskellige forfattere, engang tilhørende Andersen, lod sig lokalisere i en hel række offentlige og private samlinger, er bøger af ham selv mere koncentrerede: Bortset fra fem eventyrbind i Library of Congress og een bog i H.C. Andersens Hus har vi ikke genfundet noget udenfor Det kongelige Bibliotek (forkortes her: KB); og de godt 30 bind, der med sikkerhed kan betegnes som hans, er et meget tilfældigt udpluk af, hvad han har ejet af egne værker på dansk og i oversættelse. Dette hænger sammen med tre forhold: tidens forfatterret og forlagspraxis, Andersens samlervaner eller mangel på sådanne, og behandlingen af hans dødsbo.

H.C. Andersen opnåede i levende live at blive oversat til en snes sprog, omend ofte kun i bearbejdelse og langtfra altid i bogform. En samling af alle regulære bogudgaver fra hans levetid fylder adskillige meter, og den engang ludfattige digterspire ville være død, ikke som en velkonsolideret borger, men som en hovedrig mand, om han havde modtaget honorarer efter hæderlige nutidige regler. For Englands og Amerikas vedkommende har Elias Bredsdorff opgjort hans fortjeneste således: England ialt £ 368 (heraf for eventyr £ 43) incl. fire oversætterhonorarer, han selv skulle udrede. I Amerika til 1868: intet, fra 1868 til 1875: £ 450 fra Horace Scudder. Dette betyder, at talløse udgaver og oplag er kommet, uden at forfatteren har fået det at vide, og at det er er forholdsvis tilfældigt, hvad han fik tilsendt eller fik øje på, omend naturligvis mange oversættere og forlæggere sendte ham et eller flere exemplarer efter aftale eller af høflighed. Der er ikke få vidnesbyrd om at han ikke i længden var tilfreds med den attråede ære alene.^[1]

Hvad han modtog eller købte, sad vistnok ikke altfor fast. Som bekendt flyttede H.C. Andersen tit og havde selv som gammel mand kun en lille lejlighed. Alt taler for, at mange bøger, også mange med betydelig affektionsværdi, gled ud af hylderne i hans levetid, således gamle enkeltværker af en forfatter, hvis en stribe samlede værker udkom. Man kunne tro, at han ihvertfald ville holde på sine egne skrifter; men heller-ikke dette er sandsynligt, når man husker, hvor regelmæssigt han gav personlige papirer til sin nærmeste ven, storsamleren Edvard Collin. Dette kunne nu også være eftertiden det samme, blot han havde skrevet navn i sine bøger, men det gjorde han kun lejlighedsvis, hvad man kan se i KBs erhvervelser på hans auktion.

Da han var død, var Edvard Collin medexecutor og universalarving, og der kan næppe være tvivl om, at han har forsynet sig selv og andre ganske godt, før de c. 1000 bind kom under hammeren maj 1876. På Collins egen mægtige auktion købte KB de allerfleste Andersen-oversættelser; men af de nævnte grunde er det principielt umuligt at udrede, om en bog i denne række har været Andersens til hans død, er skænket Collin af Andersen, eller erhvervet af ham på anden måde; kun i et mindre antal tilfælde afgøres sagen af tilskrifter, og det er følgelig metodisk uforsvarligt at henføre nogen bog til Andersens bogsamling, blot fordi den findes i Collins. Selv bøger tilslået »Collin« på Andersens auktion tør vi ikke inddrage, da også Jonas Collin d. y. optrådte som køber. Og er vi dårligt oplyste om oversættelserne, er det langt værre med de danske udgaver; dem har Collin og KB erhvervet efterhånden som de udkom, hvilket vil sige, at Collin har uddelt Andersens exemplarer til forskellige i 1875—76, og at hans egne spredtes kraftigt i 1886—87.

Derfor finder vi i AA kun enkelte danske numre og kun 35—40 oversættelser plus rækker på 30 bind tysk og 10 bind amerikansk. De c. 30 bind oversættelser fra H.C. Andersens bogsamling, som vi har genfundet i KB, er kommet ad forskellige veje, de fleste dog direkte fra Andersens eller Collins auktion; men faktisk købte KB over hundrede bind anderseniana efter Collin.

Tyskland

Tyskland, broen til H.C. Andersens erobring af verden både som rejsende og som digter, er særlig slet repræsenteret i vort materiale. To tyske bøger, der gik til KB som medløbere til en hollandsk, er vist blevet udskilt som dubletter, og KB råder derfor kun over en antologi, der står et helt andet sted i katalogen, men som indeholder Andersens historie Den gamle Liigsteen; denne publiceredes i Danmark februar 1852^[2] og meddeles 1853 læserne af Deutscher Musenalmanach, hrsg. v. Chr. Schad, 3. Jg. Würzburg 1853, under navnet L. C. Andersen og med flg. fodnote:^[3] »Bisher in Deutschland ungedruckt, vom Verfasser d. d. Copenhagen, 21. März 1852 mitgetheilt an den Herausgeber. Dank und Gruss dem allverehrten, liebenswürdigen Dichter und Freund in die Ferne! — D[er] H[erausgeber].«

Den tyske afdeling af AA var ikke betydelig, den omfattede nedennævnte bøger (vi kursiverer katalogens egen mangelfulde ordlyd og supplerer den i håb om at ramme det rette); senere gengives AAs engelske og franske titler, derudover fandtes kun de i texten omtalte hollandske og danske.

Skal man slutte noget af denne liste (med sædvanligt forbehold overfor Collins dispositioner før auktionen), må det være det, at Andersen har skilt sig af med de tidlige enkeltudgaver fra 1835ff, da Carl Lorcks samlede, autoriserede udgaver kommer fra 1847. Resten er et par sene og et par spredte bind.

Og det var såmænd ikke fordi han ikke havde fulgt sine værkers skæbne fra begyndelsen!^[4] Improvisatoren udkom jo i Tyskland 1835, samme år som i Danmark, og O. T. kom på dansk 1836; Andersen fulgte begivenhederne i sine prægtige breve til Henriette Hanck:

»Jeg vil være den første Romandigter i Danmark! I min Afkrog skal de Par Sjæle om mig erkjende jeg er en sand Digter, havde jeg været fransk eller engelsk, da skulde Verden nævne mit Navn; nu døer jeg bort og mine Sange med mig, ingen hører dem i det fjerne, fattige Danmark … Odenseerne maa dog være glade at de saaledes har en Digter, der bringer deres Hjem baade i Romaner og paa Theatret. Kruse oversætter nu denne paa Tydsk, saa læse dog Folk ved Rhinen og Donau om Odenseaa og Nonnebakken. Da vi tale om at oversætte maa jeg dog fortælle, jeg forleden hos Reitzel fandt en Oversættelse af mine »Skyggebilleder«, den er kommet ud i Schlesien og meget godt oversat af en von Ense. I næste »schandinawischen Bibliothek« komme mine Digte.«^[5]

Den samme fortrolige korrespondent blev ærligt holdt à jour i et lignende brev året efter:^[6] »Min Roman: »Kun en Spillemand«, er alt under Oversættelse, den kommer ud paa Campes Forlag. Schorn er Oversætteren. Marmier har oversat det døende Barn paa fransk, det kommer nok i en fransk Journal; mit Portrait tænker jeg er istand fra Steen-trykket til Juul, jeg kommer i Størrelse som Chamisso, foran i hans Digte. I en russisk Journal skal jeg være blevet smukt omtalt, lidt efter lidt lysner mit Navn dog op; det er ogsaa det eneste jeg lever for, jeg griber efter Æren, som den Gjærrige efter Guldets Klang, begge Dele er vistnok tomt, men een Ting maa man være begeistret for i denne Verden, ellers falder man sammen og raadner!«

En hel oversigt over sin skæbne i Tyskland og om sin Erkjendelse i det hele giver Andersen i et brev fra næste år igen.^[7]

Lidt nærmere vore boglige synspunkter kommer vi med en meddelelse til Henriette Wulff, ligeledes fra 1838:^[8] »»Nur ein Geiger!« er kommet fra Braunsweig, nydelig udstyret, min Biographie er skrevet med megen Kjærlighed mod mig men lidt for haard mod Hertz og Meisling. Den vil vist interessere Dem at læse. Eventyr for Børn komme i næste Maaned med smaa Billeder.« Det er jo dog intet mindre end den første af alle illustrerede eventyrudgaver, han her bebuder. Da den kommer, skildrer han udførligt, men desværre uden bedømmelse, dens karakteristiske udstyr for Jette Hanck.^[9] Snart efter begynder de første forhandlinger om samlede udgaver af den hidtidige produktion, og rapporter om berømmelsen sendes hjem, således til Fader Collin fra Düsseldorf 20.5.1843 med mange boglige detailler.^[10]

Blandt de mange illustratorer, der efterhånden prøvede kræfter på de rigt facetterede eventyr, og som Andersen naturligvis fulgte med interesse, var Otto Speckter Andersens favorit. Neue Mährchen II, aus dem Dänischen v. H. Zeise, Hamburg (Kittler) 1846, har billeder af ham, og digteren hjemsender »tre smukt indbundne« exemplarer:^[11] et til E. Collin (det kender vi), et som denne skal gemme til Andersen, og et som han skal give til den han mener at kunne glæde mest. Samtidig hjemsendes et exemplar af J. Reuschers oversættelse, ill. af Th. Hosemann, »det andet Hefte, første har jeg; De vil se paa Billederne, de ere ret nette, især det med Engelen«.^[12] Kun den sidste af de tre dele findes i AA.

Der er således — allerede da og alene i Tyskland — nok at se til for en digter med publikumstække. På baggrund heraf er det belysende for tidens økonomiske vilkår, at Andersen 12.3.46 kan skrive til Christian VIII fra Wien:^[13] »I Leipzig kom Brockhaus, Lorck og flere Boghandlere til mig, og jeg fik for første Gang et Tilbud i Udlandet, der kan bringe mig Penge. En Pragt-Udgave af mine »Eventyr« og en stor Udgave af mine »Samlede Skrifter« ville til Nytaar udkomme, og jeg faaer for at gjennemlæse dem 300 preussiske Daler.« Begge projekter blev som bekendt til virkelighed, omend knap så hurtigt, som den ivrige digter ventede, og dermed var Vilhelm Pedersens navn knyttet til H.C. Andersens i en uoverskuelig fremtid.

Den tyske oversættelse af I Sverrig må både Andersen og Collin have ejet, skønt den savnes i deres kataloger:^[14] »Jeg lægger en lille Sæddel heri, som De vil lade sende Delbanco, dersom De har Lyst at erholde den tydske Oversættelse af »I Sverrig«; der er et Par Exemplarer til mig, som De skal have det ene af.«^[15]

Sverrig

»I Sverrig er udkommet en original Børnebog: »Lekkameraden« og tænk Dem, det er en Oversættelse af mine Eventyr. Jeg gik til Bonier, bad ham skaffe mig denne Bog og skrev paa et Papir: »Lekkameraden; H.C. Andersen, Hotel du Nord«. Dagen efter kom hans Dreng med en Pakke; jeg aabner den og finder: Kun en Spillemand! »hvad skal jeg med den?« spørger jeg. »Ja, det er vist den De har ment« siger Budet, Andersen har ikke skrevet noget som hedder »Lekkameraden« hans sidste Roman er »Kun en Spillemand«. Tilsidst begreb han da at jeg selv var Forfatteren og ikke kunde have ment min sidste Roman. Man havde ikke kjendt mig.«^[16] Den rigtige bog nåede dog frem, det ses af AA 369a.^[17] Udgiveren var Jeremias Wilhelm Liffman, og ialt fire årgange udkom, deraf de tre med 13 Andersen-eventyr. Bd. I har den tredobbelte interesse at være den første oversættelse af Andersens eventyr, at rumme den tidligste illustration til noget sådant (Reisekammeraten) og på dette litografi at give den tidligste afbildning af en nisse. Udgiveren har åbenbart ikke sendt Andersen rækken.

I sit næste brev til Jette Hanck skriver Andersen om sin succes i Sverige.^[18] Kun en Spillemand var udkommet og Improvisatoren på vej, Aftonbladet har en begejstret kritik af førstnævnte. Senere bebudes en svensk udgave af Mulatten,^[19] og I Sverrig oversættes, som rimeligt er, og når til forfatteren via Jonas Collin.^[20] Sådanne spredte notitser fra Andersens breve giver intet klart billede af hans placering i svensk bogavl, og dog et bedre billede end hans auktion, hvor Lekkamraten er eneste svenske andersenianum og ikke angivet som sådant. Edvard Collin ejede forskelligt, hvoraf dog intet gik til KB.

Holland

Holland havde desværre slette oversættelser af Andersens romaner nogenlunde samtidig med Sverige, før 1840. Eventyr kommer første gang 1846, og Andersens exemplar af Sprookjes van H.C. Andersen, naar het Deensch, Amst. 1846, kendetegnet ved hans autograf, er via Collin endt i KB.^[21] Det samme gælder De Improvisator, uit het Deensch vertaald door C. J. N. Nieuwenhuis, I—II, Te Schoonhoven 1846, i to ubeskårne kartonnager med den enkle dedikation Til Forfatteren fra Oversætteren;^[22] denne var af dansk herkomst, som det fulde navn Nieuwenhuis-Nygaard viser.^[23] V. van Eeden ^[24] karakteriserer hans oversættelser fra dansk som de bedste hollandske, men Andersen synes først at have truffet ham i 1866. Ved den lejlighed traf han også J. I. D. Nepveu, der 1847 havde oversat eventyr til et tidsskrift. Digterens særtryk heraf — Nieuwe vertellingen, Utrecht 1847 — var det ene af de to hollandske anderseniana i AA;^[25] begge købtes af KB. Det andet var en vigtig, men desværre forfusket ting, en bearbejdelse af Andersens selvbiografier fra 1847 og 1855.^[26] Den kan være lidt svær at gennemskue i katalogen: Zyn leven vertelt, 1-2, Leunarden[!]. 1858. Man forstår det bedre, når man ser bogen. Titlens første lille ord Hoe (hvordan) har katalogisator overset, det store Hans Christiaan Andersen findes jo i katalogens rubrik, og til rest bliver så »Fortæller sit liv«!

Den reformerte præst, digteren og oversætteren J. J. L. ten Kate, bearbejdede flere Andersen-eventyr på hollandske vers. Et gaveexemplar af hans Sprookjes en verhalen in dichtmaat naverteld 1868 findes nu i Odense,^[27] mens to bøger via Collin kom til KB for 50 øre stykket, Den grimme Ælling og Billedbog uden Billeder på hollandske vers;^[28] den sidstes ankomst er noteret i dagbogen for 26.10.70. — At Andersen også ejede originale værker af sine hollandske småkolleger og beundrere, forstår sig af sig selv.

C. de Jongs eventyroversættelse fra 1858 synes ikke omtalt af van Eeden. Det er muligt, at de Jongs brev til Andersen om dette forehavende ligger bag Andersens forestilling om, at der forberedtes en hollandsk udgave af alle hans værker; dette omtaler han ihvertfald i flere breve fra 1857.^[29] Collin ejede de Jongs udgave i 2. oplag 1859, men exemplaret savner proveniensspor.^[30]

England

England fik først i 1845 sine tidligste Andersen-oversættelser. Om baggrunden for dem og om den måde, hvorpå H.C. Andersen ved besøg i landet fulgte successen op — for at bruge en nymodens anglisme — kan man læse i Elias Bredsdorffs store bog (som gør savnet af en monografi over Andersen og Tyskland dobbelt føleligt). Netop pga. hans personlige forbindelser har vi en række engelske udgaver med dedikationer fra oversættere, foruden mange udtalelser af Andersen selv. I AA figurerede følgende engelske anderseniana:

Listen frister ligesom den tyske til den formodning, at en lang række ældre enkeltudgaver er gledet ud, da den pæne amerikanske standardudgave var kommet, og som i den tyske liste er de allerfleste løse bind også faktisk led af en række. Tilsyneladende er de få ældre ting først kommet med i sidste øjeblik, måske har Collin haft dem hjemme til sammenligning med sine egne. Litterært vigtigst, men uden spor af proveniensen, er The two baronesses i de to lysegrønne kartonnager,^[31] som er ældre end den danske originaludgave, og som iøvrigt havde indbragt £ 200 i bruttohonorar. Den var oversat af den engelske legationssekretær i København Charles Beckwith Lohmeyer, fra hvis hånd KB også har høfligt dedicerede exemplarer af A poet’s bazaar, I—III, London 1846 i tre røde komponerede bind^[32] og Rambles in the romantic regions of the Hartz mountains, Saxon Switzerland, &c., London 1848.^[33]

At den indirekte oversættelse af Billedbog uden Billeder har dedikation på tysk, bør næppe forlede til at tro, at Mrs. Taylor var uvidende om forfatterens nationalitet; men han fik bogen, da han 7.7.47 besøgte Taylors sammen med en anden oversætter Charles Boner, og da også komponisten Ludwig Spohr var til stede, har man talt tysk.^[34]

Denne Charles Boner, der tog sig hjerteligt af Andersen i London 1847, havde nemlig også tysk som mellemled for sine fire eventyroversættelser. Af disse er The shoes of fortune, London 1847, vist det første komponerede bind i noget land, der har et Andersen-motiv: de to galocher i guldtryk.^[35]

Fra en senere periode er In Spain, 1864.^[36] Oversætterinden Mrs. Bushby havde tidligere sendt The ice maiden (som vi ikke har set) og sendte nu to exemplarer af rejsebogen m.m.

I årene 1867—73 havde H.C. Andersen forbindelse med Margaret Gattys børnetidsskrift Aunt Judy’s Magazine.^[37] En dansk dame i London, frk. Augusta Plesner, korresponderede med ham i den anledning og oversatte mange af hans bidrag, der siden kom som bøger. Miss Plesner har helt eller delvis oversat de ovennævnte The will-o’-the-wisps are in town, 1867, Later tales, 1869,^[38] The wood nymph, 1870, ^[39] Fairy Tales and sketches, 1870^[40] m. fl. og endelig den formidable Fairy Tales, 1871.^[41] Om den har digteren udtalt sig usædvanlig udførligt, først til Henriette Collin^[42] — »Et Prakt-Exemplar af Eventyrene vil udkomme snart i London, man har sendt mig et interesant Prøve-Ark. Gid de vilde sende mig et Honorar, det var endnu mere interessant« — siden til fru Scavenius^[43] — »Bogen koster fjorten Daler; den er intet Kunstværk, men en Pragt med Guld og Farver« — udførligst dog til Horace Scudder:^[44] »I London er udkommet paa Samson Lows Forlag 8 Fairy Tales by Hans Christian Andersen, det er et Pragtværk, som dette er endnu aldrig før nogen Bog af mig blevet udstyret. Billederne ere givne i Farve-Tryk, ret til at skinne ind i Barne-Øine, men kunstnerisk Betydning kan jeg ikke tillægge dem, det er Farvepragten og Forgyldningen som er det rigeste. Min danske Boghandler Reitzel har kjøbt et Exemplar af denne dyre Bog og foræret mig.« Desværre kan farvepragten og forgyldningen, som er det rigeste, ikke gengives her. Men Andersens reaktion er ikke svær at forstå. Hverken glæden over luxusudfoldelsen eller det sobre skøn har kunnet holdes nede.

I de sidste år styrkedes forbindelsen med USA gennem Horace Scudder, den fine forfatter, oversætter og forlagsmand, som en anden fin oversætter har sat et minde ved udgaven H.C. Andersen og Horace E. Scudder. En Brevveksling. Udg. af Jean Hersholt, 1948.^[45] Takket være Scudder udkom – og honoreredes! – en halv snes eventyr i Hurd & Houghtons tidsskrift Riverside Monthly,^[46] og værkerne i en pæn standardudgave, der oplagdes flere gange. De ti bind indbragte hele Andersen-auktionens højeste bud, 35 kr. Fire enkeltbind synes som anført at være indgået i KB,^[47] de er dog alle uopskårne og helt »anonyme«, mens to andre, Wonder stories told for children, 1870, og The two baronesses, 1870, bærer en vistnok enestående dedikation Til det store kongelige Bibliothek fra H.C. Andersen.

Sluttelig skal nævnes en sen oversættelse, Good wishes for the children, Cambridge, Mass., 1873, der sendes To Hans Christian Andersen. With the respect and love of the interpreters. Ada A. Bigelow. Sallie [?] G. Putnam — und besten Gruss zum Weihnachtszeit —! Det betyder sikkert, at man har oversat fra tysk og holdt Andersen for tysker. I et brev til familien på Holsteinborg omtalte han bogen for dens ganske ejendommelige illustrationer, og han takker damerne gennem Scudder.^[48]

Frankrig

Frankrig og England håbede H.C. Andersen at vinde for sig, allerede mens de første tyske udgaver så lyset. Skønt det endnu en række år kun blev til spredte småting, ikke i bogform, og skønt mange franske oversætterplaner strandede også i de senere år, vandt Andersen sig dog en smuk position også i dette land, som overskueligt skildret af Poul Høybye.^[49] Rygtet om en fransk Improvisator 1838 bragte Andersen endog frem på tryk,^[50] den første kom faktisk 1847,^[51] og Andersen så den i Haag; den måtte dog 1860 friskes op med et nyt titelblad. Eventyr udkom fra 1848, og KB ejer den første udgave med Andersens signatur: Contes pour les enfants, trad,, du danois par V. Caralp [pseud. for Fr. Garay], Paris [1848].^[52] En senere eventyrudgave køber han i 1857 — på vej fra England til Paris — på banegården i Amiens, »jeg saae mit Navn titte frem fra Boghylderne«.^[53]

Et brev til fru Dorothea Melchior fra Bordeaux 20.4.66 har voldt knuder:^[54] »Jeg har til min Ven O’Neill, der har bedt mig derom, kjøbt rundt omkring i Frankrig flere af mine Skrifter. Saaledes fandt jeg i Brüssel, paa Banegaarden, en fransk Oversættelse af »Improvisatoren«; i Paris fik jeg »Eventyrene«, i Tours »Billedbog uden Billeder«, og her i Bordeaux har jeg fundet en ny Samling af mine Smaahistorier; det gjør saa hjemligt at træffe sine Børn ude, selv om de træde op i det fremmede Lands Klædedragt.« — Improvisatoren fra 1860 er en nærliggende mulighed, men 14 dage forinden skrev Andersen til Ida Koch fra Paris,^[55] at »da jeg kom i Gaderne [i Antwerpen], fandt jeg strax i Vinduerne en belgisk-fransk Oversættelse af »Improvisatoren« og mine Eventyr. Det var mig næsten selv som et Eventyr!« Det må vel være den samme udgave, og den præciseres i den belgiske nationalbibliografi som udkommen 1858 — men den har ikke kunnet påvises i nutiden, og den søges forgæves i AA og CA. Der er stadig noget at gøre.

AA er iøvrigt sløjt, idet der kun anføres tre franske titler; de solgtes sammen kontant for 60 øre:

Disse er imidlertid interessante nok, ihvertfald er nr. 307—08 oversat ved et personligt samarbejde mellem oversætter og forfatter under sidstnævntes besøg i Le Locle 1860; oversætteren var, skønt jo søn af en dansker, ikke stærk i andre sprog end det franske, men Andersen erindrer samarbejdet med venlighed i sin selvbiografi og knytter til omtalen deraf en velformet og ofte citeret karakteristik af det franske og det danske sprog overfor hinanden.^[56]

Den tredie franske bog i AA er oversat af en af de to oversættere — Demouceaux og Grégoire — som Andersen især havde forbindelse med i sine ældre år. Korrespondancen var ham iøvrigt til besvær, fordi spørgsmål om de to plus en tredie ældre oversætters indbyrdes rettigheder blev rejst. Demouceaux’ oversættelse er foretaget fra tysk, men alligevel ifølge Høybye bedre end Grégoires direkte;^[57] imidlertid blev sidstnævnte den mest udbredte, også ved videreoversættelse til andre sprog. Hertil bidrog bøgernes flotte udstyr og Yan’ Dargents illustrationer, der dog havde lånt meget fra forgængere.

Digteren selv var ikke upåvirket. Mens Demonceaux’ brev og bog vist kun har foranlediget en dagbogsnotits, nævnes Grégoires nytårsgave i et interessant brevsted. Bogens titel er Contes danois, trad. pour la premiere fois par Ernest Grégoire & Louis Molland, Paris [1873], og Andersen fik tre exemplarer. Ad forskellige veje er de to kommet til at stå side om side i Laage-Petersens samling, det ene i rødt originalbind med dedikation Å Andersen l’immortel poéte temoignage d’admiration et de respect — Ernest Grégoire, det andet i privatbind med inskription Min kjære trofaste Ven, Hr. Etatsraad E. Collin en hjertelig Erindring. H.C. Andersen.^[58] Ved tilfældets spil kender vi også det tredie exemplar, som blev gemt lidt og så givet til Robert Henriques paa hans Confirmationsdag den 22 Marts 1874 fra hans ældre Ven H.C. Andersen. Og det er om denne bog, H.C. Andersen skriver til Nikolaj Bøgh 5.1.74:^[59] »Nytaarsdag modtog jeg fra Paris den meget omtalte nye Udgave af mine »Eventyr og Historier«, som Grégoire har udgivet i Forbindelse med Historikeren Moland, der er bekjendt ved sin fortrinlige Udgave af Moliere. Min Bog er oversat med Kjærlighed; Indledningen af Moland er interessant og for mig høist smigrende. Billederne ere af Dargant og udmærke sig ved Naturlighed og Skjønhed; de tiltale strax; kun mit Portræt er mislykket.« Indledningen er som sagt af Molland, vistnok hans eneste andel i bogen, og suppleret med uddrag af Mit Livs Eventyr; Edvard Collin skriver herom nytårsdag 1874,^[60] at den »har tiltalt mig som røbende et godt Blik for det Characteristiske. Men der ere nogle Spring i Udviklingshistorien.« Han har sat x ved et påfaldende sted. »Men det er ialfald en smuk Nytaarsgave fra Frankrig« — et mærkeligt folk, der blomstrer litterært så kort efter krigen.

Grégoire fortsatte succes’en med to ligeså statelige bind, Nouveaux Contes [1875] og Les souliers rouges [1880]. Om Nouveaux contes er der det særlige at bemærke, at den sikkert er den sidste Andersen-udgave, der er kommet digteren i hænde.^[61] Så sent som 13.7.75 dikterer han et brev til Henriette (og Edvard) Collin, det sidste de fik fra ham, og det slutter således: »Fra Paris har Gregoire sendt mig 2det Bind af mine Eventyr paa Fra[n]sk med en Mængde udmærkede Illustrationer. De mest verdenssmukke der er givet Eventyrene. Hils Deres Mand, Børn, Billes og alle Kjære fra Deres taknemlige H.C. Andersen.« Man smager lidt på det muligvis hjemmelavede (Collinske?) ord »verdenssmukke« — hvis der heri ligger en reservation i retning af »internationalt perfektionistisk«, kan man måske give Andersen ret. Men vigtigere end vor mening om disse xylografier er det da, at de kunne glæde en dødssyg digter.

H.C. Andersens værker nåede i hans levetid udenfor de germanske og det franske sprogs område. Da han kun havde berejst Østeuropa på »Bazar«-rejsen 1840—41, havde han imidlertid småt med forbindelser dér, og formodentlig er mange udgaver fra tiden aldrig kommet til hans og næppe engang til vort kendskab — jf. at en kroatisk udgave af Improvisatoren 1878 hverken fandtes på KB eller i Odense, før et exemplar fornylig indgik som gave til H.C. Andersens Hus. Spanien og Italien kom først med i den sidste halve snes år af Andersens liv. Hvad Edvard Collin ejede fra disse fjerne lande, har rimeligvis tilhørt Andersen, i hvis auktionskatalog der intet findes, men sikre er kun to smukke stykker: Improvisatoren oversattes til russisk via svensk allerede 1844, først som tidsskriftfeuilleton, derpå i en statelig bogudgave, som Andersen modtog i København som en forsinket fødselsdagsgave en uge efter krigsudbruddet i 1848:^[62]

Die Poesie in allen ihren Zungen
Ist dem Geweihten Eine Sprache nur,
Die Sprache, die im Paradies erklungen,
Eh’ sie verwildet auf der wilden Flur.
Doch wo sie nun auch sei hervorgedrungen,
Von ihrem Ursprung trägt sie noch die Spur;
Und ob sie dumpf im Wüstenglutwind stöhne
Es sind auch hier des Paradieses Töne.

Dem Dichter des Improvisators sendet diese Russische
Uebersetzung sein aufrichtigster Bewunderer und Verehrer

Wilhelm Levetzau.
Copenhagen, den 5ten April 1848.

De to andre russiske bøger i CA må dog også have været Andersens. Poul Høybye har klarlagt, hvordan en kreds af russiske damer tilvejebragte og sendte to russiske eventyrudgaver fra 1867—68; de købtes på auktionen af (Jonas?) Collin.^[63]

Den smukke gave synes ikke at have sat sig spor i vore sædvanlige kilder, og det samme gælder en nydelig lille ungarsk eventyrsamling med en Vilhelm-Pedersen-illustration som guldvignet på bindet: Andersen Meséi. Forditotta Szendrey Julia, Pest 1858.^[64] Dedikationen siger ikke meget — Dem Verfasser H.C. Andersen als Huldigung die Übersetzerin Julie Szendrey — og vi havde blot taget den til efterretning, indtil en herboende, landflygtig ungarsk skribent så bogen og bevæget meddelte, at oversætterinden var nationaldigteren Alex. Petöfis hustru.

Året før sin død kunne Andersen i et brev omtale erhvervelsen af Improvisatoren, denne gang på böhmisk, og i dagbogen omtales den græske eventyrudgave ved Bikelas, »en smuk lille Bog med Billederne af Petersen«.^[65] Den mest exotiske af alle udgaver fra tiden før 1875, de små hæfter på bengali, er derimod ikke gået gennem forfatterens hånd.^[66]

Auktionen over H.C. Andersens efterladenskaber indledtes med salget af Carl Andersen: Ingolfs og Hjørleifs Saga.^[67] Derpå fulgte den afdødes egne bøger i danske udgaver. Der var komisk få; og da Edvard Collin må have samlet alt væsentligt successivt gennem fem årtier, tør man formode, at hans familie og venner i 1875 har fået, hvad digteren ejede af egne værker på dansk. Da vi kun har lokaliseret enkelte af disse, er det ganske uoplyst, hvormeget han ejede ved sin død. Når det kan sandsynliggøres, at han ved erhvervelsen af Ingemanns og Oehlenschlägers samlede skrifter skilte sig af med kære dedikationsexemplarer af de ældre enkeltværker, skal man såmænd ikke forsværge, at en praktiker med pladsmangel har bortgivet sine egne enkeltudgaver og ladet Samlede Skrifter i 1. udgave gøre fyldest; rækken kom jo til at inkludere titeloplag af de senere værker. I testamentet betænkte han sin gudsøn Daniel Swane bl.a. med sine værker på dansk og tysk, men vi ved ikke hvordan det nærmere hænger sammen dermed.^[68]

Af danske Andersen-værker bød auktionen derfor kun på få: I Spanien 1863, uden angivelse af at det skulle være i det mauriske pragtbind.^[69]

Det nye 3. oplag af Liden Kirsten, en pjece uden titelblad, fire restexemplarer, der under eet gik for 30 øre.^[70] Fødselsdagsudgaven af Historien om en Moder paa femten Sprog, 1875, henlaa i to exemplarer.^[71] Gaveexemplaret var ikke derimellem, det havde Collin sikret sig,^[72] og det finnu i Odense. Det har denne indskrift:

Til Hr. Conferentsraad H.C. Andersen,
Commandeur af Dbg. p. p.

som en Festhilsen paa de Utalliges Vegne, i hvis Hjerte Deres skjønne Digtninger havde spredt Glæde og Velsignelse,

som et Vidnesbyrd om den Taknemlighed, De overalt have vundet Dem, ikke blot i vort lille Fædreland, men langt ud over dettes Grændser,

som et Tegn paa Landmænds Stolthed af og Erkjendtlighed imod den Digter, der – som ingen anden – har baaret Danmarks Navn vide om i Verden.

Jean Pio     Vilh. Thomsen     Carl Reitzel      Th. Reitzel.

Tilbage var efter de syv nævnte bøger på tre numre kun en virkelig raritet, som grosserer Lauritzen, Cort Adelersgade 3, måtte betale med 11,25 kr.: Reitzel havde ladet fremstille særexemplarer af Nye Eventyr og Historier, 1. og 2. Række 1858ff, ialt 8 hæfter (men ikke af 3. Rk. 1—2, og 1. Rk. 1 var i 2. oplag); de var på svært papir og indbundet i blåt komponeret bind, og efter sigende^[73] var der tre sæt: til Andersen, Reitzel og Collin. Af disse 8 bind kom de fem med Hersholts samling til Library of Congress, Washington,^[74] nemlig 1. Rk 2, 3, 4 og 2. Rk. 2 og 4. Af disse har to dedikationer, idet der i 1. Rk. 3 står Hr. Professor H.C. Andersen 2d April 1859 fra Forlæggeren, i 2. Rk. 2 Hr. Professor H.C. Andersen fra Forlæggeren. Hersholt-katalogen omtaler »corrections in the author’s hand«, men der viser sig desværre kun een_? nemlig i 1. Rk. 3, side 49 linie 6 (Anne Lisbeth, 6. indrykning), hvor det i sammenhængen meningsløse ord »Flasken var gammel« med blyant er rettet til »fremme«, som derefter findes i flg. udgaver.

Disse bøger stammer fra Johan Munthe-Bruuns auktion 1937.^[75] Prisen var 100 kr. Det kan tilføjes, at denne formidable samler også ejede hele Reitzels sæt på 8 hæfter, som tilfaldt Holger Laage-Petersen — 66 kroner — mens vi ikke kender til det tredie sæt eller til de tre bind af Andersens eget. CA 1240 synes ikke at indbefatte disse særexemplarer, der da muligvis er blevet i familien.

Til en mindre luxuøs kategori hørte H.C. Andersens personlige samling af lejlighedssange, libretti etc. af ham selv og andre. Af sådanne småting skænkede E. Collin en del til KB i december 1875,^[76] og i småtrykafdelingens kapsel med sange af Andersen genfindes nogle af disse exemplarer. Kapslen har været til nytte for Th. Johansen, da han samlede sin bibliografi over auktionspriser i 1924; de dér beskrevne associationsexemplarer af festsange hører gerne hjemme i KBs samling, dog er ikke alle tilskrifter Andersens egne.

Udenfor rammerne af Andersens bogsamling falder et lille antal bevarede korrekturexemplarer, mest småting, men dog også af hele Mit Livs Eventyr i 1. udgave, som samledes efterhånden af en typograf Nestler, men som desværre er indbundet og så stærkt beskåret, at den har fået en næsten klodsagtig facon;^[77] den blev derved — efter overleveringen — for en tid anvendelig som fjerde ben til et defekt skab, en funktion der jo ellers tilfalder skildpadder. To exemplarer af Agnete og Havmanden, det ene med enkelte notater af Collin, det andet med mange overstregninger og tilføjelser af Andersen til brug for teateropførelsen med Gades musik, er snarest for manuskripter at regne. De findes i Laage-Petersens samling^[78] ligesom to exemplarer af Sangene af Festen paa Kenilworth, 1836, det ene med dedikation til Weyse, det andet med egenhændige rettelser i 1. akt; sidstnævnte har antagelig stået på Andersens hylde.

Meget var vandret ind i denne hylde og meget ud igen, efter hvad vi ved og kan skønne. Mange bøger af hyldens ejer, og meget godt selskab til dem. Også boghylden spejlede et liv, der trods alle modifikationer var et eventyr. Men ville Villiam Christian Walter for alvor have undret sig, om han havde vidst det?

Tillæg I

Om håndskrifter købt af KB på H.C. Andersens auktion.

Som omtalt i Fra H.C. Andersens boghylde s. 11 omfattede auktionen over hans efterladenskaber også håndskrifter, dels den tyndeste ende af hans egen produktion, mest lejlighedssange (95 numre til c. 2 kr. pr. stk.), dels »Haandskrifter af bekjendte Mænd og Kvinder« (57 numre — for samtlige 152 numre 380 kr. i hammerslag); sidstnævnte var især breve til Andersen, men der var dog også breve til andre og enkelte andre stykker imellem. Sådanne ting havde Andersen skaffet sig, fordi han var interesseret i at eje de pågældendes håndskrift, og der er intet skarpt skel mellem hvad der sidder i hans berømmelige stambog, og hvad der findes på auktionen. Det kongelige Bibliotek købte ingen af hans egne småhåndskrifter, men derimod en del af de bekjendte mænds og kvinders breve. Udvalget synes gådefuldt, man må formode at Lynge som kommissionær nogle gange er blevet overbudt, hvorfor ellers sikre sig en ligegyldig middagsinvitation fra Orla Lehmann og gå glip af J. L. Heiberg, Herder, Dickens eller Longfellow.

I disse tider, hvor selv rene Andersen-navnetræk er ved at nå de trecifrede priser, hvor de mest fortærskede stambogs-guldkorn, skrevet hundreder af gange, koster hundreder af kroner, og hvor de jævneste breve er gået samme vej, kan man undre sig over ligegyldigheden overfor den nylig afdødes småhåndskrifter. Det er i denne forbindelse værd at erindre Th. Johansens bemærkninger i Bog-Auktionspriser, Feuilleton til Samleren 1924, s. 20: »…endnu i 1885—1913 solgtes disse for 1,00 à 2,00 og Breve kostede for en fem seks Stykker omkring 50 Øre«. Blandt flere exempler nævner han et signeret manuskript af Pengegrisen, 4,00 kr., ligesom det er kendt, at fx. de bedste eventyrmanuskripter og en god stambog har været placeret udenlands.

Det er ikke forsøgt at spore hele auktionens tilfældige udbud af andres håndskrifter, omend enkelte af tingene nok lod sig lokalisere. Kun de ting, KB købte, er for en ordens skyld eftergået, og der skal her gives en kort oversigt over dem.

1. Ingemann, B. S., Brudstykke af en Fortælling. Breve. 2,60 kr.
   1. Må være NkS 3825, 4°: Fragment af en ubenæv[n]t Fortælling I Capittel (Den Reisende og hans Hund). — 4 firsidede oktavark. Blåt omslag hvorpå: No. 15. Fragment af en ubenævnt Fortælling. Den er ufuldendt — vidste vi om den er trykt — jeg troer det ei –
   2. Breve er muligvis fejl for Brev. Ganske vist findes der jo et stort antal breve fra I. til A., men da eet sådant er indlagt i et omslag med andre auktionskøb (NkS 1299g IV, fol.), er det mindre sandsynligt, at der har været flere med denne proveniens. Det påg. brev er dat. Sorø 28.3.48 og har en tak for Nye Eventyr, 2. Bd. 2. Sml., med interessante bemærkninger om eventyrene; desuden sendte Ingemann sin sørgetale over Christian VIII, omtalt Boghylde s. 67.
2. Rahbek, K. L., Brev til H.C. Andersen. 3,00 kr.
   Figurerer både i auktionsprotokollen og i bibliotekets accessionsprotokol, men kan ikke påvises i brevregistranterne eller de samlinger, hvor de andre auktionskøb er optaget.
7. Blicher, St. St., Brev til A. 2,20 kr.
   Spentrup 26.9.1837. Med fremmed hånd. Velædle Herr Andersen. Deres oprigtige S. S. Blicher. B. har en udgiverplan sammen med svenskeren Ekbohrn (om en Unionskalender), som synes at skulle krydses af en svensk plan, og er fortrædelig i denne anledning. Ttryk i B.s Samlede Skrifter XXXI 1932 212.
10. Oehlenschlæger, A., Breve til Collin og Heger. 7,20 kr.
    Oe.s mange breve til Jonas Collin er alle samlede i Nyere Brevsamling Dansk, og der er ingen veje til at afgøre, hvilke(t) der er tale om. Af hans breve til svogeren Stephan Heger har KB to, det ene i Collinske Brevsamling XXV, udat., men omhandlende Hans Christian Hegers debut som Trop, der fandt sted 29.2.29, det andet i Nyere Brevsamling Dansk XIX nr. 85, dat. 16.2.38 og omhandlende oversættelsen af Meyers Universum.
12. Kuhlau, Fr., Brev til C. J. Boye. 7,00 kr.
    Bøllingske Brevs. D 535, 4°. Copenh. 28.11.25. Hochgeehrter Herr. Hochachtungs-voll Ihr ergebenster Fr. Kuhlau. K. afviser et forslag vedr. den delvis komponerede musik til B.s skuespil ‘William Shakspeare, trykt 1826.
13. Orla Lehman, Breve til A. 2,50 kr.
    I det under (lb) nævnte omslag ligger eet brev fra Lehmann, en udateret, ganske kort middagsindbydelse. Har der været flere?
19. Wilster, Chr., Brev til A. 1,80 kr.
    I samme omslag. Sorø 16.1.1831. Trykt BtA 560.
26. Schultz, Kapelmester, Brev til P. A. Heiberg. 1791. 5,00 kr.
    Bøll. Brevs. D 1018, 4°. An S. T. den Herrn Translator Heiberg. P. M. Copenhagen 1.5.1791. /. A. P. Schulz. Om arbejdet på musikken til H.s syngestykke Indtoget, trykt 1791, og dets prioritering i forhold til andre arbejder.
27. Rask, Rasm., Brev til H. C. Ørsted. 5,75 kr.
    Antagelig Bøll. Brevs. D 889, 4°. Stockholm 18.12.17. Uden overskrift. Hr. Professorens ærbødige og forbundne R. Rask. Om R.s prisafhandling og angelsaxiske grammatik, begge lige trykt, samt anbefaling for to finlandssvenske fætre Tengström.
29. Tegnér, Ch.[!] Brev til Oehlenschl. Et lille Digt fra 1804. 5,50 + 5,00 kr.
    Nyere Brevs. U. Stockholm 9.6.40. Baste Oehlenschldger. Vänskapsfullt Es. Tegner. T. fortæller at Oe. vil blive kommandør af Nordstjerneordenen; desuden forskellige konservative betragtninger om aktuelle politiske forhold.^[80] Verset fra 1804 er sammen med et Vers af Lidner fra 1802 afskrevet af ukendt hånd på samme ark. Begge er skrevet ved Trollhättan. Et usigneret, men ægte Tegnér-håndskrift fik Andersen derimod også: et stambogsblad i oktav med nr. 197 og det fir-linjede digt Theodicé. Det er påtegnet »Tegnérs Haandskrift foræret mig i Upsala af hans Datter Fru Böttiger 1849. H.C. Andersen.« På bagsiden en blyantsbemærkning på tysk, antagelig til brug ved katalogisering el. lign. LP MS 711.
30. Berzelius, Brev, (til H. C. Ørsted) om hans seneste chemiske Undersøgelser. 1816. 10,00 kr. ?
    Nyere Brevs. U. Stockholm 26.6.16. Högädle Herr Professor och Riddare! J. Berzelius. Om fosfor-forbindelsernes kemi.
31. Atterhom, Breve til A. 3,50 + 4,00 kr.
    I samme omslag som (1 b) m. fl. Upsala 6.5.36 og Qvallstad 1.9.49. Trykt i BtA 26 og 33.
37. Savigny, Anbefalingsbrev for A. 6,00 kr.
    Nyere Brevs. U. Berlin 5.1.46. Fra den preussiske diplomat C. F. Savigny (1814—75) til den preussiske konsul Uhthoff i Cadiz. Jf. BEC II 44 og V 133. Brevet er kun underskrevet Savigny, men en gammel tilskrift angiver, at der ikke er tale om C. F. S.s fader, juristen F. K. S.
38. Niebuhr, Brev til H. C. Ørsted. 1812. 2,50 kr.
    Nyere Brevs. XII nr. 193. Berlin 7.11.12. Fra Carsten Niebuhrs søn, historikeren Barthold Georg N. (1776—1831). Hjerteligt brev om forskellige anliggender efter Ø.s besøg samme år.
40. Immermann, Karl, Brief an O. L. B. Wolff. 1,00 kr.
    Nyere Brevs. U. [Düsseldorf?] 3.11.37. Fra digteren Karl I. (1796—1840) til improvisatoren, sprogmanden W. (1799—1851). Af litterært indhold. Med påskrift: »Einer der interessantesten Briefen Immermanns an mich; dem lieben Andersen, zu freundlicher Erinnerung geschenkt von OLBWolff. Jena 8.2.46.«
    I Hersholts samling, Miscellanea I (ikke omtalt i Catalog), findes 8 foliosider, hvor A. har skrevet egne digte på tysk; herpå er skrevet: »Ein eigenhändiger Versuch des dänischen Dichters Andersen, ein Auswahl seiner dänischen Gedichte wörtlich in das Deutsche zu übertragen. Jena. OLBWolff.« Denne syssel tilhører A.s besøg hos Wolff på hjemrejsen, dagbog 10.8.46 jf. BEC II 116 11.9.46 (venligt meddelt af dr. Topsøe-Jensen).
49. Moscheles, Brev til Oehlenschl. 2,00 kr.
    Nyere Brevs. U. Copenhagen 15.10.29. Fra den bömiske musiker Ignaz M. (1794— 1870). Om en aftale med sangerinden mad. Milder.
53. George Sand, Brev til A. 8,00 kr.
    I samme omslag som (1 b) m. fl. 16.6.66. A Monsieur Andersen. Underskrevet George Sand. Hun har ladet sig A.s brev oversætte, men har ikke læst hans værker. Desværre læser franske forfattere sjælden andre sprog, men hun håber, at forlæggeren Hetzel vil udsende oversættelser af A.

Tillæg II

Rettelser og tilføjelser til Fra H.C. Andersens Boghylde, 1961.

I forordet til den lille bog opfordrede vi læserne til at meddele supplementer, og vi bringer hermed en hjertelig tak til dem, der har gjort det muligt nedenfor at omtale et dusin bøger fra Andersens reoler, som vi dels kun kendte af omtale, dels overhovedet ikke. Vi takker også for rettelser og uddybende oplysninger af forskellig art. Det supplerende stof er her meddelt i henhold til den side i bogen, hvor det hører hjemme.

Nye oplysninger modtages stadig meget gerne, men der vil næppe være anledning til at meddele et nyt supplement til bogens og denne artikels emne, før dagbøgerne ad åre er blevet kulegravet.

25. 6. Berti boede i Firenze, ikke i Rom.
26. Oehlenschlägers digt blev aldrig indføjet i de samlede værker, men i stambogen: Til H.C. Andersen. Ordsproget før vel saaledes lød: / Giv Bagerbørn ei Hvedebrød! / Men da du skænked mig saatidt / Min digteriske Ven! af dit, / Jeg veed, Du vil ei heller vrage / Ved Juletid min Julekage. / Og gid — skiøndt ikke nylig bagt — / Den smage dig, som den har smagt! d. 22. Nov. 1837. A. Oehlenschläger.
28. Wetterberghs forbogstaver er C. A.
29. Prins Oscar af Sverige, senere konge, var Carl XVs broder.
29. Bernhard v. Beskow, en anden af Andersens svenske forfattervenner, skænkede ham flere bøger, der under eet solgtes for 50 øre (AA 331—35 incl. 330 af Aug. Blanche). Bevaret er et udsnit af omslaget til 335, Minne öfver Assessoren i Bergs-Kollegium Emanuel Swedenborg, Sthlm. 1859, med påskrift Skalden och Vännen H.C. Andersen med utmärkt högaktning och tillgifvenhet af Författaren. (KB LP MS 710).
30. Runeberg: »Fik fra Runeberg hans Fændrig [!] Staal« (H.C. Andersens dagbog 13.11.61, meddelt af H. Topsøe-Jensen).
31. Sidste ord på siden læs: Pferdezucht.
34. Pechlin: Foruden dedikationen i Gedichte 1842 findes et samme dag dateret brev, der har været indlagt i bogen; nu i H.C. Andersens stambog. — Til brevet i overlæge Portmans samling bemærker prof. dr. Carl Roos, »at P.s billede må være manden med lirekasse eller bondelire, der anmoder om tilladelse til at passere et område som politiet allerede har givet en anden privilegium på, uden at ville gøre indgreb i privilegiet«. De tre spørgsmålstegn repræsenterer et ikke tydet stednavn.
36. Goethe: »Idag endelig endt hele Göthes Faust, menlig hele den anden Deel, Udgaven 1832« (nemlig det første af de 15 posthume bind, der sluttede sig til Ausgabe letzter Hand) (H.C. Andersens dagbog, Maxen 11.7.56). H.C. Andersen havde bogen med på rejse, se nærmere Topsøe-Jensen i Fund og Forskning IX 1962 om Faust og At være eller ikke være.
37. Schiller: At Schiller-Album indlemmes og bevares i samlingen, skyldes at FICA heri har skrevet Die alte Kirchenglocke, dansk førstetryk dec. 1861.
38. Groth: Nogle breve og dedikationsexemplarer fra H.C. Andersen findes i Groths hus i Heide; Groth omtaler et sted »die Abenteuer meines Lebens«, modtaget fra A. på dansk (medd. af bibl. Martin N. Hansen og prof. dr. Carl Roos).
38. Biernatzki’s roman Die Hallig, som senere skulle få betydning for De to Baronesser, fik (lånte?) Andersen på det rette sted, nemlig under sit besøg hos kongefamilien på Før; dagbogen 4.9.44: »Besøgt Hofdamerne, fik hos Frøken Krog[h] Biernatzki, Schriften.« Dette meddeles efter Kai H. Thiele: En følsom rejsende, H.C. Andersen på Før (1958) s. 33 f, som exempel på hvad den fremtidige gennemforskning af dagbøger og breve vil kunne afsløre.
53. Byron: Poetical works, with orig. life and notes by A. C. Cunningham, London u. å., skænkedes To Hans Christian Andersen, The Poet of Denmark, from his sincere friend and admirer Fitz Roy Kelly, Piccadilly London 22. November 1855. Oplysningen er meddelt af kurator E. A. Koch, som har bogen, ikke fra den Wulff-Koch’ske slægt, men med sin mormors broder, læge og generalkonsul Hans Christian Nissen (1851—1933) som eneste i bogen angivne mellemled. (AA 694 H. C. Nissen 13,50 kr.; Nissen købte en del velvalgte udenlandske bøger). Hermed kan sammenlignes brev fra R. Bentley til Andersen 13.11.55, hvor han takker for hilsen gennem Fitzroy Kelly, der åbenbart må have aflagt visit under et Københavnsophold (Bredsdorff 190 og 224).
58. Dickens: Topsøe-Jensen understreger stærkt, at Dombey & Son ikke kan være en gave fra Dickens, da forbindelsen standsede efter besøget 1857; han tilføjer, at L. Moltkes oversættelser spiller en større rolle end    de tyske. Et syvende Dickens-bind er omtalt i nedenstående note til s. 77.
59. Longfellow modtog senere grosserer M. Melchior, der bragte en introduktion fra Andersen, Kbh. 24.3.1867. Endnu da skriver han: »Tak for Tilsendelsen af Evangeline, tak for det seneste lille Brev fra Dem, som een af Deres Landsmænd bragte, men som jeg først modtog efter min Hjemkomst fra Spanien og Portugal.« (Brev i Harvard University Library, kopi i KB). Jf. Boghylde 59 m. note 9; studentens navn var Charles G. Falls.
59. Et exemplar af The works of Thomas Moore, Lpz. 1826, kan evt. have tilhørt H.C. Andersen. Det har tilhørt Ingeborg Drewsen, Louise Lind, Th. A. Müller, nu Arne Portman. (Meddelt af dr. K. F. Piesner).
60. Blandt H.C. Andersens bekendtskaber 1847 er Catherine Crowe, der forærede ham bøger og vexlede breve med ham. AA 697—98 er hendes Aristodemus, a tragedy, 1838, og Susan Hopley or the adventures of a maid-servant, 1842 (AA 696—98 Lynge 1,00 kr., se Bredsdorff 262 f, 552 f o. fl. st.).
61. Bayard Taylor’s interesse for H.C. Andersen skylder vi, at et af dennes ellers tilintetgjorte breve til Fredrika Bremer har overlevet i Amerika (New York Public Library, fotostat i KB). 24.4.52 havde Andersen visit af amerikaneren Barclay Pennock fra Kennett Square i Pennsylvania, der havde tilbragt vinteren i Danmark og nu ville se hele Sverige. Pennock fik en introduktionsskrivelse til Fr. Bremer, men da han aflagde visit hos denne samme med »Mr. Schroeder« (vel den svenske litteraturhistoriker, A.s ven J. H. S.), foreslog denne at bede om brevet efter brugen, som en autograf. Han fik det, og vel hjemkommen sendte han 16.8.54 brevet som en gave til sin ven Bayard Taylor med en transskription (skønt originalen er med latinske bogstaver), en oversættelse og en kort meddelelse om sagen, sluttende med den rigtige iagttagelse, at endog brevets udskrift er karakteristisk for Andersen: »Den berømte Forfatterinde Frøken Frede[!]rika Bremer i Stockholm.« — I Collinske Brevs. XIV findes et brev fra Willard Fiske, 9.1.69, hvori han beder Andersen sende en autograf til indklæbning i et (tysk!) eventyrbind, som skal være præmie på Cornell University, og med tak mindes sin halve times visit hos Andersen sammen med Pennock; set fra Andersen-synspunkt grupperes Fiske med rette blandt »Mindre bekendte udlændinge«, men hans navn er bevaret gennem hans donationer til Cornell University og de ypperlige kataloger og monografier derover, især på det oldislandske område. — Et brev fra B. Taylors rejse gennem København, dat. 12.5.57, er indsat i H.C. Andersens stambog.
62. Elisabeth Browning: Det efterlyste exemplar af hendes Last poems findes i assurandør Kay Høegs samling med autograf H.C. Andersen, foræret mig af Bulwer-Lytton. Senere tilskrift: Elisabeth Grundtvig Jul 1898. K. F. The days go on, the days go on — Nogle krydser i bogens register og text bl.a. ved digtet om H.C. Andersen synes snarest at skyldes den uidentificerede K. F. (bogen udlånt af fru Rigmor Høeg). Andersen skriver i dagbogen 14.4.64, at B.-L. (søn af romanforfatteren E. L. B.) viste ham bogen, da A. var hans gæst i Kbh. Se Bredsdorff s. 356 og 364.
62. Under Englandsopholdet 1857 modtog H.C. Andersen et brev (bevaret i Collins samling, se Bredsdorff 511) fra Archibald MacLaren, boende ved Oxford, der af barndomsindtryk og Andersen-læsning var blevet inspireret til en da lige udkommen bog, der dog kun rummer ubetydelige allusioner til nordisk folklore og historie: The fairy family: A series of ballads and metrical tales illustrating the fairy mythology of Europe (anonym, London 1857, AA 778 90 øre kontant incl. 777). Andersen skrev i bogen H.C. Andersen — foræret mig af Forfatteren da jeg 1857 var i England. Derunder en anden hånd: H.C. Andersen var 1857 Gjæst i 6 Uger hos Charles Dickens. Bogen er udlånt af kontorchef P. E. Kranold, hvis far erhvervede den c. 1890.
75. Robert Watt (jf. Boghylde 50 med note 18) har dediceret sin Fra Ægypternes Land, 1870, Til min trofaste Ven H.C. Andersen fra hans hengivne Robert Watt, Kjobenhavn d. 2den April 1870. På smudsomslaget er titlen skrevet (med Andersens hånd?), desuden tilskrifter fra medlemmer af familien Rud, hvorfra bogen er skænket lektor C. M. Rosenberg (ifl. brev fra denne 2.5.1961).
76. Wilhelm Karups digt Glæde i Gud (etbladstryk u. å., Berlingske Bogtrykkeri), dediceret Til Digteren Herr Professor H.C. Andersen, venligst fra Forfatteren, findes i Hersholts samling, kapslen Miscellanea II, ikke i Catalog.
77. Bournonville og, hvad der er interessantere, Dickens optræder i et højst bemærkelsesværdigt antikvartilbud fra det londonske firma G. Michelmore & Co., Cat. 16, 1930, der citeres (med overspringelse af en længere passus om Andersens betydning også for engelsk litteratur) efter fotostat leveret af New York Public Library, Manuscript Division, Miscellaneous Papers. Det omtalte eventyr er Sommergjækken.
    ANDERSEN (HANS CHRISTIAN), King of the Fairy Tale. THE OUTSTANDING COLLECTION OF ORIGINAL AUTOGRAPH MANUSCRIPTS (18), AUTOGRAPH LETTERS (8), PRESENTATION COPIES OF HIS WORKS (5), and FIRST EDITIONS IN DANISH (86 vols.), FIRST ENGLISH EDITIONS (25 vols.), and two books presented to Andersen by Bournonville (the eminent composer.) 112 volumes in all.
    Included are: Hans Andersen’s First Published Work, First Play, First Fairy Tale, First Opera, the First, Second, and Third Collections of Fairy Tales, the First Illustrated Fairy Tales, the First Collection of Stories, etc. The Autograph Manuscripts include a COMPLETE FAIRY TALE and seventeen Poems. The Letters comprise his pathetic letter to Mrs Moritz Melchior upon THE DEATH OF CHARLES DICKENS. Dickens’s Presentation Copy to Andersen of his “Pictures from Italy” sold at Sotheby’s Auction Rooms for £450 in July 1929.
    Quite apart from its literary importance, the value of the present Collection as an investment is perfectly sound. In these days when a presentation copy of Mrs Browning’s “Battle of Marathon” realises £3500, Charlotte Bronte’s “Jane Eyre,” £720, and Robert Browning’s “Pauline,” £3200 — all auction prices (Jerome Kern Sale, New York), the price asked for the present Andersen Collection is obviously absurdly low.
    Beside the Manuscripts in Hans Andersen’s autograph, the Collection comprises the Author’s five Autographed Presentation Copies, to Beckwith Lohmeger [!], Fru Balling, Dr George Brandes, Mary Brunn and Emil Melchior, of volumes of his Poems, Fairy Tales, etc.
    A copy of the brochure descriptive of this Collection will be sent on application to potential purchasers.
    £1000
    Efter oplysning af Andersen-samleren dr. R. Klein, London, blev samlingen ikke solgt samlet. Manuskripterne solgtes i 1940rne til H.C. Andersens Hus, mens bøgerne endnu søgtes afhændet under eet. Dr. Klein kender hverken deres skæbne eller samlingens proveniens, og firmaet existerer ikke mere.
77. Joachim Daniel Preisler: Journal over en Reise igiennem Frankerige og Tydskland i Aaret MDCCLXXXVIII, I—II, Kbh. 1789, i eet kønt samtidigt helbind, har H.C. Andersens flygtige og sikkert sene autograf på fribladet. Bogen er udlånt af redaktør Svend Kragh-Jacobsen, der mener at vide, at H.C. Andersen har kendt bogen allerede som ung.
78. A. Munch sendte Kongedatterens Brudefart. Ny Udg., Chria. 1861, Til Digteren og Vennen H.C. Andersen fra A. Munch. Bogens foromslag udbødes 1961 af Rosenkilde og Bagger for 100 kr.
79. Fra Norge stammer Calila und Dimna, eine Reihe moralischer und politischer Fabeln, des Philosophen Bidpai, aus dem Arabischen übers. v. C. A. Holmboe, Chria. 1832. Det originale omslag er defekt, så man af dedikationen kun har ordene . . . fra Oversætteren. Derunden: Bogen om Bidpai Eventyrdigterens Stamfader. H.C. Andersen. Bidpai omtales i Det nye Aarhundredes Musa fra 1861, og skriften kunne godt se ud til at være fra samme tid. I Marie Henriques’ billedbog fra 1869 findes flg. billedtext: »Sidse læser for Marie om Klods Hans. — Marie fortæller at for mange tusind Aar [siden] levede Bid Pai der digtede Eventyret om Bonden og hans Søn der reed paa Æselet til Byen.« Bidpai dukker også op i et af H.C. Andersens allersidste arbejder, En Akrostichon-Gaade (Nær og Fjærn 31.1.75 med løsning 7.2.75, venligt meddelt af dr. Topsøe-Jensen). Henv. til Calila und Dimna i Aage Kabell: Wergeland II 1959 88, meddelt af prof. Kabell; om Bidpai se H. Topsøe-Jensen i Fund og Forskning IX 1962). Billedbogen er ligesom andre Andersenske billedbøger omtalt A-iana 2 IV 1961 s. 353 ff, hvor det desværre er glemt, at dagbogen for 9.5.74 omtaler, at en billedbog er lovet Charlotte Melchior (ASL 178 f); denne er ikke omtalt i artiklen, men tre morsomme sider fra den er gengivet i mappen: Billedbog med Billeder af Hans Christian Andersen 1905.
79. En anden fremtrædende norsk folklorist sendte en bog Til Folkets og den barnlige Verdens elskelige Digter, den fortræffelige H.C. Andersen, venligst og taknemligst fra P. Chr. Asbjørnsen. (Friblad af bogen, uden tryk, udbudt af Rosenkilde og Bagger 1961, 125 kr.)
82. En gammel opbyggelsesbog erhvervedes 1961 af Lerchenborg-samlingen: Povel Andersen    Medelfar: Ungdommens Postil Eller kort og god Forklaring . . . over alle Evangelia, I—II, 1695; eet gammelt helbind, på hvis friblad H.C. Andersens ret sene autograf og hans segl; løse bindhjørner og blade repareret med lak; som bogforsats indsat et beskåret dokument (18. årh.) fra Augustenborg. Silhouet med overdimensioneret dreng til hest indklæbet bagpå fribladet. Samtidig erhvervedes: Læsebog for Børn og den tilvoxende Ungdom, 5. Opl. 1797. Uden tilskrifter og næppe Andersens bog fra skoleårene, men silhouet af dreng med bøsse og hund indklæbet. Det er usikkert, om disse naturalistiske klip er Andersens, men hvis skulle de egentlig ellers være? Bøgerne stammede fra noget affaldsgods på en gammel sjællandsk mølle. (Forevist af lensgreve og lensgrevinde Lerche-Lerchenborg).
82. J. Lauritzen: Odense og nærmeste Omegn i Billeder og med historisk beskrivende Text, Odense 1874, modtog H.C. Andersen hæftevis. Da slutningen var bragt ham af forfatteren, og bogen således skulle være moden til indbinding, konstaterede A. en defekt og skrev til sin unge ven, cand. theol. Weber i Odense, om en mulig supplering af denne (»Hver modtagen Sendelse har jeg lagt ned i en bestemt Skuffe og nu da Slutningen er bragt mig og jeg vil sende det Hele til Bogbinderen opdager jeg …«). Bogen har naturligvis haft en selvskreven interesse for A., men vi har vist ikke tilsvarende exempler på hans bogpleje. (H.C. Andersens Breve til Mathias Weber. Ved Arne Portman. 1961, s. 79 f, brev Kbh. 7.1.75).

Kap. 6 note 38: Andersen til Chamisso 3.11.36, BB I 359: »Hvad Opdageren af »Den blaae Grotte« angaaer, da skal han i den nye Udgave faae sit Navn rigtigt bogstaveret og som Digter blive presenteret mine Landsmænd.«

Kap. 15 note 22: Svar sst. s. 250.

Kap. 15 note 23: Hersholts samling (Catalog s. 13) indeholder et brev til L. Frost, Rolighed 20.8.74, hvori A. skriver, at når han kommer ind til byen, vil han »modtage den lille Bog De skriver at have til mig fra en ung Forfatterinde i London«. Bogen er Laura Friswell: The gingerbread maiden, and other stories og Hersholt ejede ligeledes A.s takkebrev til Miss Friswell, Copenhagen 22.10.74. Dette sammentræf må vel skyldes, at Frost har sendt forfatterinden A.s brev.

Kap. 16 note 2: Riber sikkert rigtigt, a ligner e og e ligner i hos Andersen (meddelt af dr. Topsøe-Jensen).

Kap. 17 note 56 udfaldet, skulle have ordlyden: LP 2368, af ham købt hos Povl Skadhauge.

Noter

(Forkortelser, se Fra H.C. Andersens Boghylde s. 86).

1. ^ Se fx et morsomt brevudkast, meddelt af Poul Høybye i A-iana 2 III 1955 358f; se også BJC I 225 Bregentved 11.8.43.
2. ^ Orig. tryk i JCGersons Skolen og Hjemmet; senere titel Den gamle Gravsteen.
3. ^ Registret har dog: H.C. Andersen. Bogen er AA 667 KB 30 øre incl. 662—66; af disse er 662 Urania 1846 og 664 Eine Sonettenbank 1853 stadig i KB, de tre andre numre er formentlig udskudt. Andre tyske antologier med bidrag af H.C. Andersen er Schiller-Album 1861 (Boghylde 37 og tilføjelse dertil ovenfor s. 82) og Kletke: Märchen aller Völker 1—3 (AA 646—48 HC Nissen 5 kr., omtalt i H.C. Andersens First three tales 1960 10).
4. ^ Vidnesbyrd herom er samlede for Englands vedkommende af Elias Bredsdorff, for Frankrigs af Poul Høybye, se note 49; derfor citeres her udtalelser om tyske bøger.
5. ^ BHH 139f Kbh. 13.5.36, til hvis noter der må henvises; se også BB I 358 Kbh. 3.11.36′ til Chamisso.
6. ^ BHH 199 Kbh. 20.9.37.
7. ^ BHH 238 Kbh. 27.4.38.
8. ^ BHW I 248 Kbh. 22.6.38. Af Nur ein Geiger i G. v. Jenssens oversættelse havde H.C. Andersen erholdt 4 exx.; i RomD 122, 4.4.46, beklager han sig over at have mistet bogen på rejsen. Om Märchen für Kinder, Vignetten von G. Osterwald, Braunschweig 1838 (oversat af samme), se BHW III 89; jf. BB I 401 Kbh. 5.1.38 til Ingemann.
9. ^ BHH 314 Kbh. 4.1.39.
10. ^ BJC I 214, jf. en brevnotits BHW I 318 Köln 2.3.43: »og som en Curiositet har jeg i en Boglade kjøbt min »Billedbog uden Billeder« oversat af La Motte Fouqué«.
11. ^ BEC II 36 Hamburg 26.11.45; om det tredie ex. af Zeises overs. se sst. 64 og svar 74. KB har bogen med dedikation til forfatteren Carl Borgaard: Kjære Borgaard, her sender jeg dig et Par af mine Smaa i tydske Klæder, de maa vel nok bo hos dig? Din Ven H.C. Andersen. Kjøbenhavn October 1846. Illustrationsprøver af G. Osterwald, Th. Hosemann, Ludwig Richter og Otto Speckter er meddelt i FJBilleskov Jan-sen: Danmarks digtekunst III 1958 269ff.
12. ^ BEC V 131.
13. ^ BB II 138.
14. ^ BEC II 217 Glorup 27.6.51.
15. ^ Blandt KBs køb efter CA var et lille antal dedikationer fra H.C. Andersen til medlemmer af familien Collin; de har næppe før været samlet, og skønt udenfor vort emne meddeles de her som supplement til fx. H. Topsøe-Jensens afhandling i Bogvennen 1953 om dedikationer i Laage-Petersens samling. (1) Der Improvisator, osv. af AEWollheim, lang ded. til Jonas C. d. æ., gengivet A-iana 2 IV 1961 377. (2) Neue Märchen. Aus dem Dänischen von Dr. Le Petit. Hamb. 1845, ded. til Jonas Collin d. æ. på fødselsdagen: En sønlig, hjertelig Hilsen paa den 6te Januar 1845. Originalens Forfatter. Proveniens ukendt, synes at mangle i CA, men anføres her. (3) Gesammelte Märchen, Lpz. 1849 [1848], den store med Pedersens illustrationer,  Til min lille Ven Jonas Collin fra H.C. Andersen. Nytaarsdag 1849. CA 1319 KB 1,75 kr., omend det er mærkeligt at dette ex. er solgt. (4) Bilderbuch ohne Bilder, 6. Aufl. Lpz. [1856], Louise Collin den 19. Feb. 1856 fra den bedste af Vennerne H.C. Andersen. CA 1339 90 øre incl. en anden udgave. (5) Aus Herz und Welt, Lpz. [1860], Etatsraad E. Collin fra hans Ven H.C. Andersen. CA 1345 1,50 kr.; der .angives 1861. (6) Sämmtliche Märchen, 8. Aufl., Lpz. [1861], Etatsraad E. Collin  fra  Vennen Forfatteren. CA 1325b 2 kr. incl. 1325. (7) Der Glücks-Peter, Lpz. 1871 (Ges. Werke 49), Min trofaste Ven Hr. Etatsraad E. Collin hjerteligst H.C. Andersen. CA 1348 50 øre incl. 1346—47. (8) En smuk engelsk ting: Pictures of Sweden, London 1851, Til Fru Henriette Collin en lille Bouquet for Bogskabet fra hendes trofaste hjertelig hengivne H.C. Andersen. CA 1412a 3 kr. incl. 1412. Andre ded. er nævnt andetsteds i denne artikel.
16. ^ BHH 309 Kbh. 29.12.38.
17. ^ Lynge 70 øre. Ikke identisk med overlæge Arne Portmans ex. og ikke omtalt af denne i hans udførlige redegørelse A-iana 2 II 1954 368ff.
18. ^ BHH 313 Kbh. 4.1.39.
19. ^ BHH 341 Kbh. 3.4.39, sst. 438 Kbh. 2.4.40.
20. ^ BJC II 43 Flensborg 18.7.51. 1 Sverige er CA 1294 kontant 30 øre incl. Ges. Werke 1—38 og 44!
21. ^ CA 1353 Lynge 50 øre.
22. ^ CA 1361 Lynge 1 kr.
23. ^ Han oversatte senere De Dryade, Utrecht 1869, og sendte den til Digteren H.C. Andersen til Foræring fra Oversætteren C. J. N. Niettwenhuis. CA 1371 Goldschmidt 1 kr. incl. 1369— 70 Hoe Hans Christiaan Andersen zyn leven vertelt; sidstnævnte er omtalt og afbildet af Topsøe-Jensen i Bogvennen 1953 16ff (LP 3284).
25. ^ AA 284 Lynge 30 øre, ded. praktisk talt bortskåret.
26. ^ AA 283—84 Lynge 1,10 kr. incl. 281de, der synes udskilte som dubletter. På begge omslag: H.C. Andersen. BEC III 256 Amsterdam 26.2.66, hvor H.C. Andersen beskriver bogen og lover at skaffe den; Collin sst. 351, cit. Boghylde 49f, »Deres Levned paa Hollandsk«; jf. note 23.
27. ^ Boghylde 50. Et andet fløjls-exemplar, men uden dedikation, findes i H. M. Kongens håndbibliotek på Christiansborg, jf. van Eedens afhandling s. 343.
28. ^ Het lelijke jonge eendtjen. Andersen naverteld en hem vriendschappelijk toegewijd, Amst. 1866, ded. Mijnen vriend Andersen met de hartelijkste groeten! tK. CA 1356 50 øre. Andersen’s Prenten-boek zonder prenten, 4. druk, Leiden u. a. (Algemeene bibliotheek 8), ded Zijn waar-den vriend Andersen, met hartegroet, de Auteur. CA 1365 50 øre. BB II 539 17.2.66 Amsterdam, til grevinde Frijs-Frijsenborg, sst. 593 Kbh. 22.1.69, H.C. Andersens taknemlige brev til ten Kate.
29. ^ BHW II 313 19.7.57, jf. III 333; BB II 379 Maxen 7.8.57 til Bournonville; BEC II 289 sst. 10.8.57.
30. ^ CA 1353 50 øre.
31. ^ Herom fx. BB II 184 Kbh. [jan.?] 1848 til arvestorhertug Carl Alexander, sst. 191 Glorup 24.5.48 til RBentley.
32. ^ Presented to the Author, by the translator, with his most friendly respects and esteem. 9111146. CA 1402—04 2 kr.
33. ^ A small tribute of regard and esteem, — from the translator to the Author. CA 1397 2,50 kr. incl. 1396.
34. ^ Bredsdorff 118 og 533.
35. ^ CA 1373 1 kr. incl. 1372. På forsatsen: H.C. Andersen. Bindet afbildet i Ein Buch über . . . Hans Christian Andersen 1955 171.
36. ^ Bredsdorff 330; The ice maiden 1863 CA 1380a Fuglsang 1,60 kr. incl. 1378—80.
37. ^ AA 783ab Aunt Judy’s Magazine 1867—795 Torst 10,25 kr., en forbavsende høj pris.
38. ^ CA 1379, se note 36; jf. Bredsdorff 372.
39. ^ BHenriques 136 Nizza 20.1.70, »fra London er sendt mig et særdeles smagfuldt ud styret Exemplar af Dryaden«. CA 1383b og 1385 KB som medløbere.
40. ^ Fairy tales and sketches, transl. by C. Peachey, A. Plesner, H. Ward, and others, London 1870. Til Digteren Hr. Etatsraad Hans Christian Andersen med Højagtelse og Taknemlighed, og med tusinde Ønsker om en glad Pindsefest fra Augusta Plesner. CA 1383 2,50 kr.
41. ^ Fairy tales. Ill. by 12 large designs in colour after orig. drawings by E. V. B. [: The Hon. Mrs. Boyle]. Newly transl. by HLD Ward and Augusta Plesner. Lond. 1872 [: 1871]. H.C. Andersens ex. haves ikke. Ny udg. 1873.
42. ^ BEC IV 192 Petershøj ved Klampenborg 11.9.71.
43. ^ BB II 650 Ill. og Bredsdorff 383 Kbh. 15.12.71.
44. ^ B Scudder 124 Kbh. 10.12.71.
45. ^ Med Noter af Waldemar Westergaard og en Efterskrift af H. Topsøe-Jensen. Også: The Andersen-Scudder Letters, Berkeley & Los Angeles 1949, hvor Westergaard har oversat alt til engelsk.
46. ^ AA 783d The Riverside Magazine, 12 hæfter, Lynge 2 kr.; 783c Scribner’s Monthly Magazine, by IGHollard, 11 hæfter, kontant 1,70 kr. (heri havde H.C. Andersen publiceret 4 historier 1871—73); og 783e Atlantic Monthly, 18 hæfter, Johansen 1,60 kr., se BScudder 153 27.3.74.
47. ^ I 1907 erhvervede KB i sa. serie The story of my life 1871, sendt til Min ædle Forlægger og kjære Ven: Hr. Th: Reitzel en hjertelig Hilsen. H.C. Andersen. Kjøbenhavn 6 Mai 1871.
48. ^ CA 1387 2,50 kr. incl. 1383b—86. Brev til Mimi Holstein: A-iana V—VI 1937—38 256 Kbh. 1.2.74. BScudder Kbh. 27.3.74.
49. ^ A-iana 2 II 1951—54 136—202; andre bidrag i 2.rk.s andre bind; endvidere hans H.C. Andersens franske Ven Xavier Marmier 1950 (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning 214); Marmiers artikel La vie d’un poète fra oktober 1838 fik betydning for udbredelsen af H.C. Andersens ry, og H.C. Andersen omtalte den ofte i breve etc., Høybyes bog s. 41 m. henv.
50. ^ Høybye 154 m. henv.
51. ^ Høybye 158, jf. en marginal i brev til Collin, BEC II 138 Haag 20.6.47: »Improvisatoren er udkommet paa Fransk og her i Bogladerne (trykt i Paris)«.
52. ^ CA 1425 KB 1 kr.
53. ^ BHW II 312 Paris 19.7.57.
54. ^ BB II 550.
55. ^ Høybye 177.
56. ^ MLE 232, cit. Høybye 179, se iøvrigt FinnTBFriis: H.C. Andersen og Schweiz 1949 40—44.
57. ^ Høybye 200; et af H.C. Andersen videregivet eksemplar med dedikation til Chr. IX, nævnt Høybye 199, findes i H. M. Kongens håndbibliotek på Christiansborg. Se endvidere AA 794 Demouceaux, L., Poésics imitées de R. Burns. 1865. H. (794—96 kontant 1 kr., se Boghylde 45 om HDrouet).
58. ^ CA 9162 (9160—63 Lynge 80 øre). LP 4001, Andersens ex. LP 4000, RHenriques’ ex. tilhører fru Gudrun Holm Henriques.
59. ^ BB II 687 Kbh. 5.1.74.
60. ^ BEC IV 277.
61. ^ Boghylde 42; BEC IV 328 skrevet på Rolighed af fru DMelchior, Høybye 194f.
62. ^ MLE I 200, BHW III 161, CA 1431 3,75 kr.
63. ^ A-iana 2 III 1955 256, 2 IV 1958—59 194; CA 1432—33 50 øre.
64. ^ CA 1430 KB 2,20 kr. incl. 1428, en finsk udgave, og 1429, Improvisatoren på böhmisk 1851, der dog forefandtes allerede, om denne se det i note 48 cit. brev 1.2.74.
65. ^ CA 1474 Poulsen 50 øre; dagbogen 11.5.74, ASL 179.
66. ^ Bengali Family Library. [Lille Claus og Store Claus, Paradisets Have, Historien om en Moder, De vilde Svaner]. Calcutta 1857—58. Gave til KB fra boghdl. Reitzel jr. 1890.
67. ^ Boghylde 75f.
68. ^ Boghylde 14 m. note 10.
69. ^ AA 2 Lynge 1,70 kr.
70. ^ AA 3 sagfører Borresen 30 øre.
71. ^ AA 4 blomstermaler Hammer, GI. Kongevej 47, 1,40 kr., og Lynge 1,30 kr.
72. ^ CA 1274a kontant 1,80 kr.
73. ^ Oplysningen går trofast igen hos Th Johansen i Samleren 1924, i Hersholt-katalogen etc.; vi kender ikke dens kilde.
74. ^ Catalog of the Jean Hersholt Collection of Hans Christian Andersen, Library of Congress 1954 [udg.: Frederick Richmond Goff].
75. ^ Sagførernes auktioner 24.11.1937 nr. 994—1001 og 1002—06.
76. ^ Boghylde 16.
77. ^ LP 886 (der som venligt meddelt af dr. Topsøe-Jensen er behandlet af H. G. Olrik, se hans: Hans Christian Andersen. Undersøgelser og Kronikker 1925—1944 (1945) s. 226—30); KB, Mario Krohns samling 570 er 2. korr. af Den gamle Kirkeklokke (Folkekalender for Danmark 1862); Th Johansen omtaler i Samleren 1924 korr. af særtryk af H.C. Andersen og de amerikanske Børn (Dagbladet 10.10.74). Endelig skal nævnes et udsnit af Figaro 1841 (ikke korr.) med H.C. Andersens signatur, indstregninger, navnetilføjelser etc.: Vandring gjennem Opera-Galleriet, declamatorisk Ramme . . . (LP 2362).
78. ^ LP 845 og 844, sidstnævnte er ca. 1218 Goldschmidt 3,10 kr., den har noget i CA vist enestående: 5—6 liniers beskrivelse.
79. ^ LP 847, ikke i CA.
80. ^ Ved denne udnævnelse overflødiggjordes Oe.s ridderkors til samme orden. Andersen blev ridder 2.2.48 og fik ordenen i dens sorte bånd på Christian VIIIs begravelsesdag, hvilket foranlediger en storslået passus i brev til Carl Alexander af Weimar (BB II 183 f). Kort efter trøstede Oe. ham i et bittert øjeblik ved at skænke ham sit miniature-ridderkors med smukke ord. Til A.s sorg gik det tabt med hans andre miniatur-ordener under Spaniensrejsen 1862 (MLE II 260). Det er fristende at formode, at brevet er kommet ham i hænde i forbindelse med Oe.s gave.