Byens transformationer

Odenses transformation

I disse år gennemgår Odense en større transformation under mottoet ”Fra stor dansk by til dansk storby”. Transformationen indebærer en række store byggeog anlægsprojekter som nyt universitetshospital, letbane, Odins Bro hen over Odense Kanal, koncerthuset Odeon og hele forandringen af bymidten under titlen ”Fra Gade til By” (fig. 1).[1] Samtidig søger man gennem støtte til kulturelle begivenheder som musikfestivalen Tinderbox samt byfestivalerne Karrusel og H.C. Andersen Festivals at skabe en by med kulturelle tilbud til unge og ældre.

Fig. 1: Kort med præsentation af de væsentligste projekter i Odenses transformation fra stor dansk by til dansk storby. Illustration: Odense Kommune.
Fig. 2: Det ældste kort over Odense, det såkaldte Braunius’ kort, er fra 1593. Nederst ses resterne af vikingeborgen Nonnebakken. Hovedstrøget Overgade-Vestergade ses tydeligt, ligesom en række kirker, klostre og andre centrale, navngivne bygninger er markeret.

Projekterne skal være med til at sætte Odense på Danmarkskortet og skal vise innovation og en by, der kan få ting til at ske. Formålet er bl.a. at fastholde og ikke mindst tiltrække nye borgere og virksomheder, således at byens skattegrundlag øges, og velfærdsniveauet kan holdes. Strategien afspejles bl.a. i oprettelsen af partnerskabet Odense & Co. under byens borgmesterforvaltning.[2] Som borgmester Anker Boye udtrykte det i Fyens Stiftstidende d. 27. november 2013: ”Vi udvikler vores by for at skabe arbejdspladser. Det gør, at vi får råd til velfærd.”

Centraliseringsbølgen

Odense føjer sig med strategien til en generel centraliseringsbølge, hvor folk søger mod byerne og hvor byerne gennem udviklingen af fordelagtige forhold for virksomhederne og kulturelle tilbud til indbyggerne forsøger at gøre sig attraktive for bosætningen. Odense er således ikke den eneste danske by, der laver byudvikling og afholder store koncerter og andre større kulturelle begivenheder. Det er ofte i byerne, i centrene, at udviklingen sker, og hver region har sine egne vækstmotorer.

Centraliseringsbølgen har, som det bl.a. ses i den aktuelle debat om udkantsdanmark, også negative effekter. Samtidig ses en begyndende modreaktion på centraliseringen, og det fremhæves, at de mindre samfund har en række styrker også i et vækstperspektiv; styrker, som er sværere at forløse i de større enheder, som tidens store byer kan udvikle sig til. Videre er det fra flere sider påpeget, at et for ensidigt fokus på centrene kan være skadeligt for samfundsudviklingen og samfundsøkonomien.[3] Det er ligeledes i denne optik, at f.eks. udflytningen af statslige arbejdspladser skal ses.

CENTRUM. Forskningscenter for centralitet

Positiv eller negativ, så er centraliseringen formentlig kommet for at blive og er i øvrigt på ingen måde et nyt fænomen. Tværtimod er søgningen mod specifikke centre og tendensen mod en opsplitning i centralt og marginalt et fænomen, som har en lang historisk tradition. For at få et andet, mere dynamisk perspektiv på debatten har Odense Bys Museer derfor i efteråret 2015 oprettet et nyt forskningscenter: CENTRUM. Forskningscenter for centralitet.[4]

Forskningscentret inddrager arkæologi, historie, stednavnestudier og forskellige naturvidenskabelige discipliner og dækker et tidsperspektiv, der i princippet rækker fra tidernes morgen og frem til i dag. Centret vil med dette afsæt kunne udskille og analysere væsentlige transformationspunkter og har således mulighed for at nuancere den aktuelle debat om forskellige facetter af centralitet.

Forskningscentrets logo illustrerer disse kerneopgaver (fig. 3). Logoet ser ved første blik måske lidt rodet og tilfældigt ud. Men det er bestemt ikke tilfældet. Logoet afspejler nemlig den udvikling, som Odense har gennemgået fra produktionen af de første kort over byen fra 1500-tallet og frem til i dag. Udviklingen viser, hvordan byerne – her Odense – vokser som følge af en generel befolkningstilvækst såvel som en stadig stigende centralisering af funktioner.

Fig. 3: Logoet for forskningscentret CENTRUM illustrerer Odenses udvikling fra 1500-tallet til i dag, som byen optræder på skiftende tiders kort. Illustration: Rikke Reimann.

Forskningscentret arbejder ikke kun med Odenses udvikling, men udviklingen af Odense illustrerer nogle generelle forhold vedrørende centrenes dynamik og øgede betydning, ikke blot i Danmark, men faktisk over hele verden. I det følgende vil centralitetens historiske dimension blive illustreret gennem en række forskningsprojekter, som museet i øjeblikket udfører, og som alle tager afsæt i Odense.

Fig. 4: Odenses såkaldte dåbsattest i form af et kejserligt brev fra 988. Brevet er en rekonstruktion ud fra den overleverede tekst samt dokumenter fra kejserens administration i 988. Det originale dokument har været forsvundet i århundreder. Odense eller Othenesuuig nævnes som andet ord i tredje linje.

Odenses opståen

[5]Odenses officielle dåbsattest regnes generelt for at være et brev fra år 988 fra den tyske kejser Otto III til ærkebiskoppen for HamburgBremen (fig. 4). I brevet nævnes Odense – Othenesuuig (’Odensvig’) – for første gang og omtales her som bispesæde. Om Odense reelt har haft bisp eller domkirke på dette tidspunkt, vides ikke, da brevet formentlig mest af alt skal opfattes som en måde at styrke ærkebispens økonomi og magt i forhold til de nære omgivelser. Uanset hvad understreger brevet og det forhold, at den tyske kejser kendte byen, at Odense på dette tidspunkt var en by af en vis størrelse og betydning.[6]

Fig. 5: Arkæologisk udgravning ved I. Vilhelm Werners Plads i Odense centrum.

En række omfattende anlægsarbejder i Odenses midtby, herunder ikke mindst det omtalte projekt ”Fra Gade til By”, hvor arkæologerne graver ved Thomas B. Thriges Gade og I. Vilhelm Werners Plads, har betydet, at megen ny viden om det tidligste Odense er kommet for en dag (fig. 5). Samtidig har amatørarkæologers omfattende detektorafsøgninger i Odenses nære opland frembragt en række nye metalrige lokaliteter fra den sene jernalder og vikingetiden. Sammen med nye teoretiske og metodiske landvindinger er det derfor berettiget at genoverveje baggrunden for Odenses opståen, byens tidlige struktur samt byens datering.

I regi af projektet har det været muligt at foretage nye arkæologiske undersøgelser på flere centrale lokaliteter fra det tidligste Odense. Det gælder vikingeborgen Nonnebakken, den oprindelige Skt. Albani Kirke, hvor Knud d. Hellige blev dræbt, det gamle vejstrøg Overgade-Vestergade, hvoromkring Odense måske er anlagt mv. (fig. 6).

Et væsentligt element i projektet er analyser af, hvorfor det var Odense, der blev det regionale center, når der i perioden forud for byens anlæggelse var en række konkurrerende centre. Årsagen kan være, at området havde den bedste beliggenhed trafikalt. En anden årsag kan være, at det allerede havde en særlig betydning som rituelt center. Herpå tyder stednavnet Odense, der formentlig er en omskrivning af ’Odins Vi’, altså et helligt sted til dyrkelse af en Odinskult.[7] Sidstnævnte ville harmonere fint med, at andre tidlige bispebyer blev anlagt i nærheden af, men samtidig adskilt fra en ældre helligdom. Man ønskede altså på den ene side at overtage stedets betydning og samtidig markere overgangen til noget nyt.[8]

Fig. 6: Vikingeborgen Nonnebakken er ikke synlig i nutidens bybillede, men er placeret under og omkring Odd Fellow Palæet i den sydlige del af centrum. Den arkæologiske udgravning i 2015 foregik på plænen foran palæets hovedindgang, svarende til borgens nord-vestlige hjørne.

De foreløbige analyser peger på, at Odense omkring år 900 kan have haft en tidlig forgænger ved Vestergade og Klaregade. I området er der fundet flere let nedgravede arbejdshytter, såkaldte grubehuse. Grubehusene peger i deres form og genstandsmateriale på en produktion, der ligger ud over almindelig landbrugsøkonomi. Området kan således afspejle en handelsog håndværksplads og forstadiet til den egentlige by.[9] Fra starten af 1000-tallet ser byens centrum ud til at blive forskudt lidt mod øst omkring den nuværende domkirke, Skt. Knuds Kirke, og dennes forgænger, Skt. Albani Kirke. Samtidig synes byen at eskalere og opnå en ganske betragtelig størrelse, formentlig som følge af kongens indgriben.[10]

De nævnte eksempler viser, hvordan et centers fysiske placering kan flytte sig gennem tid, hvordan årsagerne til centres opståen kan variere, og hvordan centre kan udvikles såvel nedefra som pludselig etableres gennem en topstyret udvikling.

Fig. 7: Overgade-Vestergade har alle dage været et centralt færdselsstrøg hen over Fyn og kan have været medvirkende til placeringen af Odense. Ved udgravningen på I. Vilhelm Werners Plads fremkom de ældste, op til næsten 1000 år gamle faser af vejen præcis under de nuværende.

Urbaniseringens møder og mennesker

[11]Mens projektet ”Odenses Opståen” fokuserer på grundlæggelsen af Odense og byens tidligste faser, behandler projektet ”Urbaniseringens Møder og Mennesker” forholdene i den etablerede by og dækker perioden 1000-1700. Projektet sammenholder resultaterne fra tre store byarkæologiske undersøgelser, nemlig Metroprojektet i København, det såkaldte Nya Lödöse-projekt i Göteborg og udgravningerne på I. Vilhelm Werners Plads forud for projekt ”Fra Gade til By” i Odense. Som en overordnet referenceramme fungerer et nyoprettet grundforskningscenter ved Aarhus Universitet, Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet).

Fig. 8: Middelalderligt stavbæger fra udgravningerne på I. Vilhelm Werners Plads i Odense. Stavbægrene er lavet af nåletræ, som ikke er fra Danmark. En bestemmelse af processerne fra bægrenes produktion, afsætning, anvendelse og kassering kan være med til at illustrere bymæssige praktikker og eksterne indflydelser herpå.

De tre undersøgelser giver mulighed for analyser af den middelalderlige og tidligt moderne bydannelse i en helt ny skala. Projektet interesserer sig særligt for sammenhænge mellem bydannelse, migration og skabelsen af bymæssige identiteter, således som de kommer til udtryk gennem den materielle kultur.

Odense Bys Museers udgravninger på I. Vilhelm Werners Plads var placeret centralt i middelalderbyen. De gode bevaringsforhold i området samt det store areal, der blev undersøgt, har givet et sjældent indblik i næsten hele karréens udvikling fra tidlig til sen middelalder – fra gade over baggård til stræde med et stort genstandsmateriale og velbevarede strukturer såsom boder, huse, stalde, latriner, stier, veje, hegn, affaldsdepoter og meget mere (fig. 7).

Byen er ofte blevet studeret som arena for middelalderens store politiske og kulturelle forandringer. Perspektivet ændres i dette projekt ved at sætte mennesket i centrum igennem de fundne genstande og strukturer. Teorien bag er, at det enkelte menneske påvirker det omgivende samfund gennem sine bevidste og ubevidste handlinger, herunder frembringelsen og brugen af materiel kultur.

Påvisningen af migration og identitet i et arkæologisk materiale er af gode grunde vanskelig, men nye metoder har alligevel givet nogle muligheder. Hvis skeletdele fra de afdøde er bevaret, kan der være mulighed for at analysere sporstoffer i knoglerne og se, om afdøde er fra lokalområdet eller kommer længere væk fra. I kraft af de øvrige fysiske levn, den materielle kultur, kan aktører, relationer og netværk spores. Dette sker bl.a. via en analyse af genstandenes brugshistorie. Gennem såkaldt operative kæder følges processen fra f.eks. tilvejebringelse over forarbejdning og afsætning til anvendelse og kassering. På den måde studeres de handlingsmønstre, som er med til at forme de urbane identiteter (fig. 8).[12]

Projektet ”Urbaniseringens Møder og Mennesker” er således med til at belyse udviklingen af byerne på et strukturelt plan, men det væsentligste nye i projektet er, at man her eftersøger de identiteter, der vokser frem i byen. Man får således kortlagt den mentale del af centralitet, nemlig forholdet mellem de, der er inde i centrum, og de, der er ude i marginalen. Igen bemærkes det, at forholdet mellem det centrale og det marginale på ingen måde er en fastlåst størrelse. Derimod kan forholdet udvikles ved indre såvel som ved udefrakommende processer, sidstnævnte her i form af indvandrende eller tilflyttende personer. Et væsentligt aspekt i analyserne bliver at få klarlagt, om de tilflyt- tende personer optager eller optages i byens identitet(er), ændrer og udvikler denne, eller om man ganske enkelte fastholder en egen identitet.

Forestillede geografier og sociale identiteter i Odenses byrum 1536-1915

[13]I tidsmæssig forlængelse af de to nævnte projekter arbejder museet med et projekt, der som det foregående balancerer mellem mentalhistoriske og strukturelle aspekter af centralitet. Projektet undersøger således, hvordan forskellige sociale fællesskaber til forskellige tider har opfattet, iscenesat og dermed transformeret byens rum. Et udgangspunkt er, at ikke kun byens fysiske struktur og bebyggelse, men også de sociale praksisser, som finder sted her, er med til at konstituere et fysisk sted som et byrum. Et andet udgangspunkt er, at byens tiltrækningskraft i høj grad beror på dens rolle som kulturelt center, såvel i renæssancen som i dag.[14]

Byens rum er centrale mødesteder, hvor praktiske forhold som f.eks. handel kombineres med meningsudvekslinger og afholdelse af kulturelle begivenheder. Samtidig ligger der et interessant studie i at vurdere det ideal, som byrummet er planlagt ud fra, i forhold til den faktiske funktion i virkelighedens verden. Mens strategierne bag produktionen af urbane rum efterhånden har været genstand for en del undersøgelser, henstår stadig mere systematiske undersøgelser af oplevelsen og brugen af disse rum i hverdagens praksis, herunder de urbane praksisser og forestillinger, som var med til at give rummene form og mening for de mennesker, der færdedes i dem (fig. 9).

Projektet tager sit afsæt i en undersøgelse af Odenses identiteter, der fra renæssancen og frem til etableringen af den moderne industriby har gennemgået en række transformationer. Mange fællesskaber har sat deres præg på byen, der gennem tiden har været karakteriseret som både adelens, håndværkernes, etatsrådernes og industriens by.

Analyserne stiller skarpt på byens forestillede geografier – forstået som koblingen mellem bestemte steder, sociale identiteter og magtforhold – og kortlægger, hvordan forskellige sociale grupper gennem tiden har iscenesat bestemte rum i byen. Hvilke steder, rum og begivenheder er blevet tillagt særlig identitetsmæssig betydning, og hvordan har disse oplevelser ændret sig over tid i takt med byrummenes forandring?

Eksempelvis vurderes, hvordan den fynske adel meget bevidst markerede sin status og identitet i byens rum med gravmonumenter, begravelsesprocessioner og stort anlagte fester, og hvordan byens borgere opfattede disse stort anlagte ceremonier. Endvidere analyseres, hvordan det nye industriborgerskab etablerede sin identitet i byens fysiske rum og sociale liv. Dermed kastes nyt lys over sammenhængen mellem byens transformationer og brydningerne i de sociale hierarkier i overgangen fra standsby til moderne industriby.

Projektet har store paralleller til situationen for Odense i dag. Byens karakteristik som arbejderby ændrer sig i disse år, hvor store dele af industrien forsvinder. Derfor er byen ved at omdefinere sin identitet – for hvis er byen egentlig, og hvad kendetegner det særligt odenseanske? De mange kulturelle tilbud og andre tiltag for at gøre Odense mere attraktiv for nye grupper af mennesker og sloganet ”Fra stor dansk by til dansk storby” er tydelige tegn på forsøget på at skabe en ny identitet for byen.

Fig. 9: De svenske troppers modtagelse på Albani Torv i Odense i 1848. Malet af August Behrends. Fremstillingen af byens torve på litografier, malerier og fotografier er en vigtig kilde til at forstå, hvordan byens torve er blevet anvendt i hverdagen, men også hvordan de er blevet brugt til at iscenesætte byens ansigt udadtil, og hvad det siger om Odenses selvopfattelse og identitet.

Udviklingen af Odenses moderne centrum efter 1850

[15]Et sidste forskningsprojekt, som skal nævnes her, følger udviklingen i Odense centrum i perioden 1850 til 1970 og sammenlignes med udviklingen i andre store danske provinsbyer. Frem til industrialiseringen i 1800-tallet var den indre by tæt befolket med rige som fattige, der fra deres bopæl drev håndværk og handel. Med industrialiseringen voksede nye kvarterer op rundt om bykernen, alle opdelt efter funktion som industri-, arbejdereller villakvarter. De nye tider påvirkede også den gamle kerne, der fik en klar funktion som centrum for handel og service. I hovedgaderne skete en citydannelse, hvor butikker, kontorer og klinikker fortrængte beboelser samt håndværk og småindustri. Udviklingen har ført til, at byernes centre i dag står næsten mennesketomme, når butikker og kontorer er lukkede om aftenen og i weekenderne.

Fig. 10: Bybusser og fodgængere i Vestergade ved hjørnet af Jernbanegade omkring 1970. Pladsen i centrum var efterhånden trang.

Gennem årene har der været skiftende idealer for, hvordan centrum skulle indrettes og anvendes, og forskellige grupperinger har søgt at gøre deres meninger og interesser gældende, om den så var rettet mod æstetik, fremkommelighed, forbrug eller helt andre hensyn. Forskningsprojektet undersøger den transformation af byen, der begyndte i årtierne efter 1850. Normalt taler historikere om denne tid som det industrielle gennembrud. Sammen med industrialiseringen fulgte dog en urban revolution, der vendte op og ned på opfattelsen af, hvad en by var og skulle rumme af funktioner – og hvordan den skulle se ud.

Fra 1860’erne gennemførte byrådene i større danske byer således en række forbedringer af byernes centrum for at skabe bedre vilkår for erhvervsliv og samfundets top samt for at højne moralen hos den almene stand. Man skulle derfor have pæne og fremkommelige gader og pladser. Også kulturelle institutioner som museer o.l. voksede frem, ligesom bevaringen af historiske bygninger eller miljøer kunne spille en rolle i den urbane identitet.

Et andet styrende element var kapitalismen. Finansinstitutioner som banker og sparekasser dukkede op, og man sigtede mod intensiv udnyttelse af grundene ved f.eks. at bygge i flere etager.

Endelig var et meget vigtigt element mobiliteten, både i forhold til gående, cyklende og efterhånden også de kørende (fig. 10). Fra omkring 1930 blev bilismen helt styrende i indretningen af byens fælles rum i form af gader og pladser. Kulminationen af motoriseringen af byrummet var som bekendt anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade gennem Odense centrum i 1960’erne.

Forskningsprojektet viser samlet set, at opfattelsen og udformningen af det centrale er en til stadighed forhandlet størrelse, hvor en række skiftende ønsker og krav over tid og under påvirkning af særinteresser udvikler sig i forskellige retninger.

Forskningscentret

Med Odenses ”Fra Gade til By”-projekt gennemgår byen nu igen en transformation. Det lokale symbol på 1960’ernes funktionalistiske tilgang og vægtningen af mobiliteten i centrum bliver nu fjernet. Centrum skal igen være et levende sted, hvor der er boliger til høj og lav, hvor fodgængere og cyklister får bedre vilkår, og hvor fortættede byrum dominerer billedet frem for brede motortrafikstrøg.[16] ”Fra gade til by”-projektet er et af de store transformationspunkter i Odenses godt 1000-årige historie og vil få indflydelse på såvel den strukturelle udformning af centrum som de mentale forestillinger om og opfattelser af livet i Odense centrum.

I denne transformationsproces er det ambitionen, at Odense Bys Museers nye forskningscenter for centralitet skal have en væsentlig og synlig rolle. Museet ønsker, som illustreret ved de nævnte forskningsprojekter, at give et kvalificeret indspark i debatten om centralitetens væsen. Hvilke processer ligger bag skiftende opfattelser af, hvad et centrum skal rumme? Hvilke greb virker for at opnå en ønsket effekt? Hvilke historiske identiteter har byen haft, og hvilke kan nu trækkes frem?

Museet har via sine arkæologiske og historiske samlinger samt faglige kompetencer en enestående mulighed for at analysere udviklingen af såvel strukturelle som mentale forestillinger om centralitet. Mulighederne vil gennem samarbejder med andre forskningsinstitutioner og oprettelse af relevante forskningsinitiativer kunne sættes i spil i forskellige sammenhænge.

Lige så vigtigt er det dog, at forskningen også formidles til ’almindelige’ mennesker uden den samme faglige baggrund. Forskningscentret skal bidrage i den offentlige debat og skal gennem forskellige formidlingsaktiviteter synliggøre sin forskning.

Formidlingen vil foregå via foredrag, artikler, bøger, byvandringer, formidling i byrummet og via udstillinger.[17] Kigger man på forskningscentrets hjemmeside – http://museum.odense.dk/centrum – kan man danne sig et indtryk af aktiviteterne.

En af de større formidlingsmæssige opgaver, som udspringer af forskningsprojekterne, vil være en stor særudstilling, som åbner i 2017 i det store særudstillingslokale Mønten på førstesalen i museets nye museumsbygning i Overgade. Særudstillingen vil omhandle flere aspekter af baggrunden for Odense, dens tidligste historie og dens etablering i middelalderen, ligesom der vil blive trukket en række tråde op til den moderne og den fremtidige by. Afsættet er bl.a. de nævnte forskningsprojekter og ikke mindst de omfattende arkæologiske undersøgelser forud for sløjfningen af Thomas B. Thriges Gade. På den vis vil den nyeste forandring af byen være med til at skabe grundlaget for fortællingen om byens tidligere transformationer.

 

Litteraturliste

  • Albrectsen, E. 1970: ”Vikingetidens Odense”, i: Fynske Minder, s. 121-132.
  • Certeau, Michel de: The Practice of Everyday Life. University of California Press, 1984.
  • Dybvad, K. 2015: Udkantsmyten. Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft. People’s Press.
  • Frandsen, J.N. & J. Toftgaard (red.) 2013: Odense i forvandling. Drømme og virkelighed. Odense Bys Museer.
  • Henriksen, M.B. 2013: ”Odenses forgænger – eller: én af mange?”, i: Beretning fra det toogtredivte tværfaglige vikingesymposium. Red: L. Bisgaard, M. Bruus & P. Gammeltoft. Forlaget Wormianum og De tværfaglige vikingesymposier 2013, s. 68-83.
  • Henriksen, M.B. 2015: Upubliceret rapport af gennemgang af udvalgte jordfundne genstandsgrupper fra Odense købstad med henblik på at eftervise spor af aktiviteter i sen jernalder og vikingetid.
  • Lauridsen, M.E. & M. Runge 2015: ”Arkæologi og byom- dannelse”, i: Fynske Minder 2015, s. 158-171.
  • Lefebvre, Henri: The Production of Space, Oxford 1991. Sinclair, Anthony: “Constellations of knowledge”, i: Marcia-Anne Dobres & John E. Robb (red.): Agency in Archaeology. London and New York 2000, s. 196-212.
  • Madsen, P.K. 1988: ”De gejstlige institutioner i og ved Odense”, i: A.S. Christensen: Middelalderbyen Odense, s. 97-118.
  • Runge, M. (red.) 2010: ”Tema III: Byrum og kulturlandskab – Odense Bys Museer uden for murene”, i: Fynske Minder 2010, s. 143-183.
  • Sinclair, Anthony: “Constelllations of knowledge”, i: Marcia-Anne Dobres & John E. Robb (ed.): Agency in Archaeology. London and New York 2000, s. 196-212.
  • Thrane, H., T. Nyberg, F. Grandt-Nielsen & M. Venge, 1982: Fra boplads til bispeby. Odense til 1559. Odense.
  • Toftgaard, J. 2013: ”Forbruget i centrum. Dannelsen af rivaliserende byrum i Odense centrum ca. 1860-1920”, i: J.N. Frandsen & J. Toftgaard (red.): Odense i forvandling. Drømme og virkelighed. Odense Bys Museer, s. 70-98.
  • Ulriksen, J., C. Krause & N.H. Jensen 2014: ”Roskilde. En bygrundlæggelse i vanskeligt terræn”, i: Kuml 2014, s. 145-185.

 

 

Noter

  1. ^ http://subsites.odense.dk/subsites4/storby
  2. ^ http://www.odense.dk/odenseco
  3. ^ Dybvad 2015 og en række avisartikler som f.eks. http://www.kommunen.dk/centralisering-draeber-vores-samfund/ og http://www.business.dk/business-magasin/lars-tvede-centralisering-er-selvmord
  4. ^ http://museum.odense.dk/centrum
  5. ^ Projektet ”Odenses opståen. Nye aspekter af urbanisering i Sydskandinavien” er støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg og udføres af forskningscenterleder Mads Runge og museumsinspektør Mogens Bo Henriksen.
  6. ^ Albrectsen 1970:128 ff.; Thrane et al. 1982:113 ff.; Madsen 1988:97.
  7. ^ Henriksen 2013.
  8. ^ Ulriksen et al. 2014: 171 ff.
  9. ^ Det er påpeget, at grubehusområdet kan have været del af en selvstændig landsby benævnt Hedeby; et navn, der optræder på ældre kort over området. Nye analyser af stednavnene peger dog på, at navnet Hedeby ikke specifikt kan knyttes til dette område (mundtlig meddelelse, post.doc. Lisbeth Eilersgaard Christensen).
  10. ^ Henriksen 2015.
  11. ^ Projektet ”Urbaniseringens Møder og Mennesker. Migration, identitet og byudvikling i det middelalderlige og tidligt moderne Skandinavien i et arkæologisk perspektiv” er støttet af Velux Fonden og er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Museum, Odense Bys Museer, Nya Lödöse-projektet i Göteborg (herunder Statens Historiska Museer, Bohusläns Museum og Göteborgs Stadsmuseum) og Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. For Odense Bys Museers del varetages projektledelsen af forskningscenterleder Mads Runge, mens det største konkrete bidrag er en ph.d.-afhandling, som udarbejdes af ph.d.-stipendiat Kirstine Haase. Projektet ledes af Københavns Museum.
  12. ^ Sinclair 2000:196.
  13. ^ Projektet ”Forestillede geografier, sociale identiteter og transformationer af byens rum, Odense 1536-1915” er støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg og udføres af museumsinspektør Camilla Pryds Schjerning og ph.d. Per Seesko.
  14. ^ Certeau 1984; Lefebvre 1991.
  15. ^ Projektet udgøres af kulturarvschef Jens Toftgaards ph.d.-afhandling Citydannelse, butiksstrøg og byidealer. Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg 1870-1970, en antologi fra 2013 om Odense i forvandling (Frandsen & Toftgaard 2013; Toftgaard 2013) og netværkssamarbejdet ”Shop, consumer, city 1660-2010”. Netværket er etableret i samarbejde med blandt andre Dansk Center for Byhistorie, Industrimuseet i Horsens, Center for Erhvervshistorie, Syddansk Universitet og er støttet af Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation.
  16. ^ http://fragadetilby.dk/topmenu/om%20projektet
  17. ^ Runge 2010; Lauridsen & Runge 2015.

 

Emner: Arkæologi, Forskning, Historie, Odense, Odense Bys museer, "Fra gade til by", geografi, formidling, politik, Byudvikling, økonomi, Transformation, Bebyggelse, velfærd, centralisering, CENTRUM, religion(ritualer, helligdom, Odinskult), grubehuse, migration, mental, identitet(by eller egen), industrialisering
©
- Bygninger og arkitektur - Fynske Minder - Historie - by og landsby - Historie - samfund og politik - Odense Bys Museer

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...