Danske i USA 1850-2000

en demografisk, social og kulturgeografisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere

Baggrund

I forbindelse med forberedelserne i midten af 1990’erne til særudstillingen Danskerne på Prærien, der blev vist på Hollufgård i 1997, blev jeg dybt fascineret af emnet. Det gjaldt både de kræfter og den styrke, man som udvandrer måtte besidde, og det storslåede landskab, der blev mange udvandreres nye bosted. Fascinationen førte senere til en mere akademisk interesse for at trænge til bunds i historien – og forstå hvorledes den enorme amerikanske ekspansion mod vest i 1800-årenes sidste halvdel kunne realiseres, og hvorledes de danske nybyggere tog del deri. Efter udstillingen Danskerne på Prærien – med museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen som hovedkraft – var afsluttet, fortsatte jeg mine studier. Da emneområdet var nyt for mig, og et nyt kildemateriale skulle udforskes, valgte jeg at koncentrere mig om en enkelt nybyggergruppe og dens kamp og indsats for at oprette den store danske koloni Dannebrog i Nebraska.[1] Under flere kortvarige og et lidt længere ophold i USA fik jeg mulighed for at grave dybt i arkiver og biblioteker, og i 1999 bevilgedes jeg et halvt års forskningsorlov med det mål at sammenskrive resultaterne. Resultatet forelå i begyndelsen af 2000 i form af bogen Dannebrog på den amerikanske prærie. Et dansk koloniprojekt i 1870’erne – landkøb, bygrundlæggelse og integration.[2] Bogen er både en analyse af forløbet af kolonidannelsen og en gennemgang af amerikanske jordlove, administrationen heraf og det tilhørende kildemateriale.

Fascinationen af de danske nybyggere, det nye land, integrationen og de mange efterkommeres lod stod endnu stærkere efter færdiggørelsen af Dannebrogbogen. Der herskede således ikke tvivl i mit sind om, at jeg gerne ville bruge mere af min tid på dette emne. I første omgang havde jeg planer om at gennemføre en undersøgelse af danskerne som farmere ved detailstudier af udvalgte counties i Midtvesten. Gentagne gange havde jeg dog under arbejdet med Dannebrogkolonien stærkt savnet en samlet oversigt over danskerne som indvandrere i USA. Selve udvandringen er på fineste vis beskrevet og analyseret af Kristian Hvidt i disputatsen Flugten til Amerika.[3] Efter en del overvejelser om omfang, tid og økonomi besluttede jeg i 2000 at forsøge at realisere et sådant projekt uagtet, at det ville kræve mange økonomiske ressourcer og megen tid. Begge dele måtte nødvendigvis skaffes, idet den institution, som jeg står i spidsen for, kun i begrænset omfang kan bidrage hertil inden for eksisterende ressourcer. Hertil kommer, at mit job primært er af ledelsesmæssig og administrativ karakter med kun begrænset tid til forskning. Stor var glæden derfor, da Carlsbergfondet i slutningen af 2000 bevilgede det nødvendige økonomiske grundlag for en 4-årig periode, og University of Wisconsin, Madison, i 2001 tilbød at være vært for et forskningsophold i projektets sidste del. Dermed blev startskuddet for projektet affyret.

Projektet – dets mål

Projektet Danske i USA 1850-2000 har til formål at give en samlet demografisk og social oversigt over de danske immigranter og deres efterkommere i USA fra starten af udvandringsbølgen og frem til i dag. Undersøgelsen vil være et oversigtsstudium suppleret med et antal detailundersøgelser af udvalgte grupper, emner og geografiske områder. I undersøgelsen vil der tillige blive lagt vægt på at belyse integrationsprocessen i hovedtræk og dermed forandringen af den danske indvandrergruppe kulturelt. Der vil blive arbejdet med følgende hovedemner:

  • kronologi i og omfang af udvandringen
  • den geografiske spredning
  • intern migration
  • fordeling mellem land, by og storby
  • spredning eller sammenklumpning i kolonier
  • alder, køn og familiestruktur
  • social stilling – økonomi, bolig m.m.
  • erhvervsforhold
  • integration – sprog, ægteskab, politisk engagement m.m.

De relevante punkter vil blive undersøgt og analyseret for såvel indvandrere som deres efterkommere. Data vil blive sammenlignet med andre immigrantgrupper, med den generelle befolkningssammensætning i USA, og danskernes bosættelsesmønster vil blive analyseret i forhold til hovedtræk i den generelle bebyggelsesudvikling – den kulturgeografiske dimension. Herudover er det målet at sammenstille resultaterne med analyserne i Kristian Hvidts afhandling om de danske udvandrere. Herved kan den danske udvandringsgruppe fra den forlod hjemlandet over etableringen i det nye land til efterkommernes situation i dag studeres. Der er her tale om en i international sammenhæng enestående mulighed for migrationsforskningen.

Undersøgelsen vil i hovedsagen blive baseret på statistiske analyser af befolkningsdata og kartografisk bearbejdning af samme. Forhåbentlig kan den samlede oversigt give en væsentlig bedre forståelse af den danske udvandring til USA og dennes omfang og betydning frem til i dag. Interessen for demografi og migration øges i Danmark og i de fleste europæiske lande i disse år. Indvandrerspørgsmålet er blevet et yderst relevant og højaktuelt politisk emne. Efterhånden er der også en begyndende forståelse for at se på, hvorledes migration er med til at udligne overskud- og underskud i en befolkning og den deraf afhængige økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Fra første del af 1800-årene og frem til starten af 1900-tallet afgav Europa millioner af mennesker til andre verdensdele, især Amerika. Det blev ikke synderligt beklaget i Europa, snarere tværtimod var der tilfredshed med, at et befolkningsoverskud på denne vis rejste. Kun vanskeligt – om muligt – kunne de enkelte landes sociale og økonomiske system rumme den store befolkningstilvækst. I dag oplever Europa et fødselsunderskud og samtidig en stigende indvandring af flygtninge og asylansøgere. Tingene synes således at hænge sammen, men de europæiske lande har ikke – synligt i hvert fald – skabt en klar og målrettet politik på området. Ønskes en stabil eller stigende demografisk udvikling, ja så skal der indvandring til – men er det målet? Og i så fald hvilket niveau ønskes – og på hvilken måde? Det er højaktuelle – og forholdsvis nye – spørgsmål for Europa. Spørgsmål af den karakter har været på dagsordnen i indvandringslandet USA gennem årtier. I det lys må et historisk perspektiv på den danske ud- og indvandring være yderst relevant.

Iværksættelse, tidsplan og finansiering

Projektets mål formuleredes i kølvandet på udgivelsen af bogen Dannebrog på den amerikanske prærie. I løbet af foråret 2000 lå en projektskitse klar med mål og foreløbige beskrivelser af kildemateriale og metoder. Efter sommerferien iværksattes et pilotprojekt med henblik på at færdigudvikle nødvendigt dataprogrammel samt at afprøve metoder på et konkret kildemateriale. Da bevillingen fra Carlsbergfondet forelå sidst på året, kunne projektet sættes i gang med fuld kraft fra januar 2001. Naturligvis pågår der under hele projektets forløb testbearbejdning af foreløbige data, evaluering heraf samt gennemføres nødvendige korrektioner i indsamlingsstrategi og praktisk gennemførelse.

Tidsplanen for det samlede projekt ser således ud:

medio 2000 – ultimo 2000 projektformulering • kildeoversigt • udvikling af databaser • pilotundersøgelse • budget og ansøgning
2001 beskrivelse af kildemateriale • materialeindsamling og inddatering • produktion af digitale kort • kontaktnet til relevante samarbejdspartnere • litteraturgennemgang • analyser af delmateriale • præsentation af projekt i Danmark
2002 materialeindsamling og inddatering • kategorisering af datamateriale • analyser af delmateriale • indsamling af sammenligningsmateriale • præsentation af projekt og delresultater i USA
primo 2003 – medio 2003 materialeindsamling og inddatering • kategorisering af datamateriale
medio 2003 – medio 2004 databearbejdning • statistiske og kartografiske analyser • bearbejdning af sammenligningsmateriale • afsluttende litteraturgennemgang • skrivning af samlet afhandling
medio 2004 – ultimo 2004 supplerende analyser • færdiggørelse af tabeller, grafer, kort m.m. • afsluttende bearbejdning af manuskript
primo 2005 publicering

Projektet er som nævnt primært finansieret af tilskud fra Carlsbergfondet. Herudover bidrager Odense Bys Museer som værtsinstitution med lokaler, arbejdskraft, edb-systemer, korttegning, administration med mere. Med henblik på at gøre den opbyggede database over danske i USA tilgængelig for offentligheden på internettet påregnes skaffet yderligere fondsmidler i slutningen af projektperioden.

Projektet gennemføres med hjælp fra en række universiteter, arkiver, biblioteker og museer i Danmark, Sverige og USA. Specielt skal peges på hjælp i form af udlån af kildemateriale og data fra Svenska Emigrantinstitutet, Det Danske Udvandrerakiv, Family History Library, Salt Lake City, Minnesota Population Center, US Census Bureau, US Naturalization and Immigration Service, State Historical Society of Wisconsin og University of Wisconsin, Madison. Bearbejdnings- og skrivefasen fra sommeren 2003 til sommeren 2004 forventes gennemført under et forskningsophold ved University of Wisconsin, Madison. Det nyetablerede Center for the Study of Upper Midwestern Cultures har tilbudt at fungere som vært, i øvrigt i et tæt samarbejde med Department of Geography og Departement of Scandinavian Studies på samme universitet.

Kildematerialet

Kildematerialet til den statistiske undersøgelse vil primært være de amerikanske føderale folketællinger – US Census, som siden 1790 er gennemført hvert 10. år. I starten var tællingernes primære mål at bestemme antallet af den enkelte stats medlemmer af Repræsentanternes Hus i kongressen. Dette er stadig tilfældet, hvor også den seneste census i 2000 har ført til forskydninger staterne imellem. Folketællingerne fra midten af 1800-tallet indeholder navneoplysninger om alle bosiddende i USA.[4] Gradvis er census blevet udbygget til også at kunne besvare en række grundlæggende spørgsmål om den amerikanske befolkning, f.eks. alder, køn, erhverv, fødested, uddannelse, handicap og boforhold. I dag besvares herudover en lang række detailspørgsmål om såvel familie, bolig, indtjening som eksempelvis tidspunkt for indflytning i nuværende bopæl, afstand til arbejdsplads, antal biler i husstanden, boligens køkken- og badefaciliteter og lån i fast ejendom. Udviklingen i spørgsmålene siden 1790 er et spændende emne, som både giver en oversigt over samtidens aktuelle samfundsspørgsmål og viser den stadigt stigende interesse i at vide mere og mere om sine borgere. Introduktion af nye census-spørgsmål eller bortfald af gamle viser samtidens interesse for særlige emner. Eksempelvis var det i årtierne op til borgerkrigen et væsentligt mål at få kortlagt antallet af slaver.

Fra 1850 begyndte interessen for at indhente oplysninger om folks fødested. Den store masseindvandring fra Europa var i fuld gang og en afgørende faktor for landets udvikling økonomisk, socialt og politisk. I 1870 ønskede man også at vide, om den enkeltes forældre var "foreign born" – antallet af andengenerationsindvandrere var efterhånden stort. Censusspørgsmålene udvidedes i 1880 med angivelse af forældres fødested.

Efter markante restriktioner i indvandringen og indførelse af kvotaordninger i 1921 og de følgende år nedtonedes interessen for immigranter og efterkommere heraf. Dette ses i de publicerede censuspublikationer. Billedet af en samlet nation baseret på en særlig amerikansk kultur skulle opbygges. Ganske vist var de fleste amerikanere kommet fra andre dele af verden, men man mente, at i et samspil mellem de mange etniske grupper og udfordringerne i det nye land opstod den såkaldte “amerikanske smeltedigel". Ud af den voksede en særlig amerikansk kultur. Fra 1970’erne ændredes denne opfattelse gradvis. Interessen for forskelligheden – "diversity" – opstod, og det blev igen legalt at pege på sine etniske rødder.

Denne trend har holdt sig ind i det nye årtusinde. Kombineret med en stærkt stigende immigration op gennem 1990’erne er begreber som "immigration", "race" og "ancestry" igen højt på listen over emner, som undersøges i forbindelse med de 10-årige census-spørgsmål. Mere om denne udvikling kan læses i Margo Andersons bog The American Census: A Social History.[5]

Manuskripterne til US Census opbevares af National Archives i Washington DC, men findes kopieret på såvel mikrofilm, CD-rom og senest som scannede originaldokumenter på internettet. Censusmanuskripterne er først tilgængelige efter 72 år, hvilket vil sige, at 1930-tællingen blev frigivet på census-dagen den 1. april 2002. I skrivende stund er census 1790-1930 tilgængelig på internettet – et omfang på ca. 10.000.000 sider!

I projektet "Danske i USA 1850-2000" udnyttes census-manuskripterne fra 1850-1930. For 1940 og til seneste census fra 2000 kan alene bruges de statistiske oversigter udgivet af US Census Bureau, hvilke dog til gengæld er meget omfattende, samt samplinger på 1-5% (Public Use Microdata Samples).

Herudover indgår som kildegrundlag indvandringsstatistikker fra US Immigration and Naturalization Service samt et komplet sæt kort over udviklingen i USA’s stater, territorier og counties fra 1850-2000 foruden detailkort for udvalgte områder.

Databaser

Som nævnt er spørgsmålene i de enkelte census ikke ensartede. Grundelementer som navn, alder, køn og erhverv går igen, medens andre som f.eks. brug af modersmål i hjemmet og ejerforhold til bolig kun eksisterer i et eller få census år. I forbindelse med udvikling af database til inddatering af oplysninger om de enkelte danskere og deres efterkommere har det derfor været nødvendigt at vurdere, hvilke elementer der ønskedes belyst under hensyntagen til kildematerialet og under hensyn til tidsforbruget ved inddatering. Her skal der ikke redegøres nærmere for de mange overvejelser, som er gjort i den anledning, blot nævnes, at der er valgt en strategi, hvor kun udvalgte data med relevans til de opstillede mål og problemstillinger indtastes. Dette indebærer, at f.eks. oplysninger om handicap ikke bliver registreret. Skulle der i senere undersøgelser være interesse derfor, vil databasen kunne udbygges.

I databasen medtages alle personer, der angives at være født i Danmark. Det vil sige, at undersøgelsen ikke medtager personer, som opgiver Island som fødested, uagtet at øen var en del af det danske rige indtil 1918. På samme vis forholder det sig med Slesvig. Angiver den enkelte Danmark som hjemland, så medtages vedkommende, medens personer med angivelsen Slesvig udelades. Denne beslutning har naturligvis indflydelse for personer, som kommer fra Sønderjylland i perioden 1866-1921.

Udover alle danskfødte medtages i databasen også alle personer af dansk afstamning, ægtefælle også selvom denne er født andet sted samt børn af danskfødte eller andengenerationsdanskere. Derimod medtages ikke udenlandsk fødte svigerforældre eller søskende. Der er således tale om en database, der medtager "den lige linie" i forhold til Danmark.

Gennemgangen af US census-manuskripterne foretages af et hold studerende fra Syddansk Universitet samt en HK-assistent og foregår ved systematisk læsning af mikrofilm. Grundet down load-tiden har det vist sig at være for langsomt at bruge internettet, idet det er hurtigere at rulle igennem de mange tusinde sider på mikrofilm. Internetsiderne bruges til supplement og verificering af ulæselige sider, idet der er tale om meget kvalificerede scanninger med vægt på at gøre selv næsten ulæselig skrift og blæktyper læselige. Indtastningen foregår som tekstdata og ikke koder. Der er i databaseprogrammet indarbejdet en række automatikker og standardiserede skrivemåder for f.eks. lande, stater m.m. med henblik på at lette arbejdet og sikre en umiddelbar sammenkøring med digitale kort. Dette betyder dog også, at der eksempelvis i feltet "occupation" findes flere tusinde jobnavne. På grundlag af tværgående datakørsler oprettes der en kodning af disse jobnavne til et mindre antal jobkoder i overensstemmelse med de metoder, som anvendes af US Census Bureau og Minnesota Population Center. Det samme gælder med hensyn til kategorisering af bebyggelsestyper, så der kan skelnes mellem landbebyggelse, landsbyer, byer af forskellig størrelse og de store metropoler. Den direkte indtastning af ikke-kodede data gør, at det efterfølgende vil være muligt at foretage nye kategoriseringer og at gøre databasen umiddelbar tilgængelig for interesserede brugere, herunder slægtsforskere.

På grundlag af udvalgte testområder er der i 2001 gennemført evaluering af indtastningsarbejdet. Da de danske immigranter skal findes som promiller af den totale mængde personer, kan det ikke undgås, at der overses personer. Hertil kommer de nævnte ulæselige sider. I et vist omfang afprøves disse via internetsider, men der er kun begrænset tid dertil. Ligeledes er der ikke i projektet afsat tid til korrekturlæsning. I arbejdet er der valgt en kvantitativ indsamlingsstrategi. De nævnte tests og evalueringer afslører, at ca. 5% af personerne enten overses eller ikke kan tydes. I bearbejdningen af materialet må der naturligvis tages højde for denne – begrænsede -fejlprocent.

Total datamængde eller sampling

Forud for projektets formulering – og stadig under den fremadskridende proces – vurderes det grundlæggende spørgsmål, om der ønskes en total database over danske immigranter og deres efterkommere, eller om de stillede spørgsmål kan besvares på grundlag af en sampling af den samlede population. Det vil her føre for vidt at redegøre for de mange overvejelser og den endeligt lagte strategi. Det skal dog slås fast, at det på grund af 72 års-reglen kun vil være muligt at få adgang til de originale census manuskripter frem til 1930. Det betyder, at undersøgelsen for perioden 1940-2000 skal bygges på de statistiske tabelværker samt den systematiske sampling udarbejdet af US Census Bureau. Data fra sidstnævnte er righoldige og højt kvalificerede som sampling-grundlag.

For perioden 1850-1930 er det i projektet valgt at arbejde med en flerstrenget strategi: a) en generel sampling på 1%, b) udvalgte kerneområder med 100% gennemgang og c) en kronologisk 100%-serie for et udvalgt område.[6] Detaljerne vil blive beskrevet senere i forbindelse med projektets publicering. Denne kombination muliggør såvel udarbejdelse af oversigtsstatistikker som udvalgte detailundersøgelser af f.eks. spredning eller klumpning i kolonier af danske immigranter og intern migration.

Der vil samlet blive tale om et meget betydeligt datamateriale, f.eks. forventes antallet af personer i den database, som Odense Bys Museer er ved at opbygge, inden sommeren 2003 at omfatte 600.000-700.000.

Eksempler på uddrag af datamaterialet

Arbejdet i projektet har hidtil været koncentreret om at fastlægge metoder og arbejdsgange og afpasse indsamlingsstrategi, vurdere fejlkilder samt afprøve materialet. Endnu er der ikke foretaget egentlige bearbejdninger af materialet. Der kan således her alene fremlægges nogle eksempler på, hvad datamaterialet kan bruges til. Senere i processen kan datamaterialet udnyttes langt mere systematisk, med en række variabler og langt flere korrelationer end vist i det følgende.

Danske der ikke kan tale engelsk

En god faktor til at undersøge, hvorvidt en immigrantgruppe er integreret i et samfund, er evnen til at tale det nye hjemlands sprog.

På grundlag af projektets foreløbige data kan der gives følgende tal for de danske immigranter i år 1900. Af disse kunne 5,1% ikke tale engelsk. Kvindernes andel var 7,7%, medens mændenes var 3,1%.

Ser man geografisk på spørgsmålet, viser der sig følgende tal:

Stat Kvinder Mænd
Californien 2,3% 0,7%
New York 4,3% 1,6%
Illinois (Chicago) 4,2% 1,8%
Wisconsin 10,2% 3,5%
Minnesota 13,8% 6,1%
Nebraska 21,4% 5,7%

Det fremgår tydeligt heraf, at mændene i langt højere grad lærte engelsk, hvilket naturligvis var forbundet med kravet i forhold til at få arbejde eller til at handle sine landbrugsprodukter. Ligeledes kan det noteres, at sproget i de store og større byer – New York, Chicago og i Californien – læres langt hurtigere end ude på landet i de danske kolonier i Midtvesten. Forskellen mellem Wisconsin og Nebraska kan tilskrives, at den danske udvandring til Wisconsin i vid udstrækning faldt omkring midten af 1800-årene, medens de fleste kom til Nebraska i 1880’erne og 1890’erne.

Naturligvis skal disse tal analyseres meget mere, bl.a. med hensyn til forholdet mellem land og by, tidspunkt for ankomsten til USA, familiestruktur og erhverv. Til sammenligning kan angives tal for vore nærmeste nabolande ligeledes for år 1900:

Hjemland Kvinder Mænd
Danmark 7,7% 3,1%
Norge 18,8% 10,6%
Sverige 12,7% 5,3%
Tyskland 12,6% 5,5%

Heraf fremgår det med al tydelighed, at nordmændene – uanset at deres udvandring startede tidligere end den danske – i langt højere grad ikke er blevet integreret sprogligt. Det hænger sammen med, at nordmændene klumpede sig sammen i store kolonier inden for et ret begrænset område i den nordlige del af Midtvesten – i staterne Wisconsin, Minnesota og North Dakota. For de svenske og tyske immigranter gælder ikke den samme snævre geografiske sammenklumpning. Svenskerne og ikke mindst tyskerne, der talmæssigt kom til USA i betydeligt omfang, spredte sig over en større del af landet. Mange bosatte sig i kolonier, men også mange slog sig ned i byerne i modsætning til nordmændene. Især i byerne skete den sproglige integration meget hurtigere end på landet. Både svenskerne og tyskerne ligger dog procentuelt højere end danskerne generelt. Forklaringen må ligge i, at danskerne spredtes mere blandt andre immigrantgrupper og ikke fik – eller ikke formåede på grund af en talmæssig mindre størrelse – oprettet så mange rene danske kolonier, hvor det at lære engelsk ikke var nødvendigt.

Danske kvinder i Utah

Mormonerne etablerede sig som bekendt i midten af 1800-årene ved Salt Lake i den senere stat Utah. Den store exodus hen over den "Amerikanske Ørken", som den enorme prærie i Midtvesten kaldtes dengang, fandt sted for at finde et fristed, hvor mormonerne kunne leve deres eget liv på egne præmisser. Blandt andet gik mormonerne ind for flerkoneri. Dette stred mod amerikansk lov, og regeringen i Washington gjorde en stor indsats for at stoppe bigami. En anerkendelse af Utah som stat skete først i 1896 netop af samme grund. Mormonerne måtte ved den lejlighed indføre i den nye stats lovgivning, at bigami ikke var lovligt.

Med den baggrund kan det være interessant at se på mands- og kvindefordelingen i staten. I år 1900 var der 46% kvinder og 54% mænd på 18 år og derover i Utah. Ser man disse tal i forhold til staten Wisconsin, så er de næsten identiske, hvor tallene var 47% kvinder og 53% mænd. Også i staten Wisconsin, der ligger nord for Illinois og Chicago, startede den store bosættelse i midten af 1800-årene. Befolkningstallet var dog mange gange større i Wisconsin end i Utah i år 1900, nemlig godt 2 millioner mod knap 300.000.

Undersøger man så antallet af danske kvinder og mænd på 18 år og derover i Utah, så viser det sig, at 52% er kvinder, medens tallet for mænd er 48%. Og en sammenligning med Wisconsin viser, at her udgør de danske kvinder kun 41% mod mændenes 59%. Samme tal er gældende for Illinois, i New York er det 36% mod 64% og i Californien 31% mod 69%. Altså er det alene i staten Utah, at de danske kvinder er i overtal, se skemaet fig. 1. Generelt er der færre danskfødte kvinder end danskfødte mænd i hele USA. Så noget tyder på, at mormonerne har formået at tiltrække sig en god portion kvinder fra Danmark!

Fig. 1. Procentvis fordeling mellem danske mænd og kvinder på 18 år og derover i udvalgte stater år 1900.

Naturligvis skal dette fænomen belyses nærmere, og der skal kigges på de tidligere år. Men mærkeligt er det, at så mange flere danske kvinder valgte den ganske anstrengende tur helt ud til Salt Lake City, når der ikke var mangel på danske mænd – eller for den sags skyld mænd i det hele taget – i de mere udbredte danske bosættelsesområder som Wisconsin og Illinois. Endelig kan det også virke mærkeligt, at man i Utah så længe fastholdt troen på flerkoneriet – det var jo ikke manglen på mænd, der var problemet. Her udgjorde mændene et overtal på linie med andre steder i Vesten og Midtvesten.

Wisconsin’s danskere – stedfasthed eller mobilitet?

Staten Wisconsin har i dag et indbyggertal på ca. 5,3 millioner indbyggere, altså af samme størrelse som Danmark. I år 1900 var der godt 2 millioner og i Danmark omkring 2,4 millioner. Arealmæssigt er Wisconsin lidt over tre gange så stort.

Til denne stat kom mange danske udvandrere, ikke mindst i den første bølge lige efter midten af 1800-tallet. Nordmændene var allerede godt i gang med at slå sig ned, og dette lokkede danskerne til, som dels oprettede egne kolonier dels indgik i de norske. Der blev ikke tale om en jævn geografisk spredning. Tværtimod valgte danskerne at slå sig ned i bestemte afgrænsede egne af staten. På kortet fig. 2 vises udbredelsen af danskfødte i 1880. Blandt de stærkeste danskerområder er følgende counties: Racine, Brown – med kolonien New Denmark -, Waupaca, Winnebago og Polk, sidstnævnte med den store koloni West Denmark.

Fig. 2. Fordelingen af førstegenerationsdanskere i Wisconsin 1880.

Kigger man 20 år længere frem, så kan man af fig. 3 se de danskfødtes udbredelse i år 1900. Det er stadig de samme counties med den største danskfødte befolkning. Kenosha County syd for Racine er også kommet med. Man kan derefter se på andengenerationsdanskerne, det vil sige personer med danske forældre, men født i USA. Kortet fig. 4 viser deres udbredelse. På kortet er alene medregnet personer på 18 år og derover for at sikre, at hjemmeboende børn ikke tælles med. Det fremgår heraf, at andengenerationsdanskerne bliver i samme områder som deres forældre. Det er nøjagtigt de samme counties, der har flest danskfødte og flest andengenerationsdanskere. I den forbindelse kan det nævnes, at 90% af de personer, der indgår i tallet for andengenerationsdanskerne i Wisconsin, er født i staten. Altså kun 10% er født andet sted, hvilket ofte er Chicago eller New York, hvortil danskerne kom, før de drog videre ud i det nye land.

Der synes således at være en påfaldende stor stedfasthed mellem første- og andengenerationsdanskerne i Wisconsin i 1800-tallet og frem til 1900. Man kan undersøge situationen på et endnu mere detaljeret niveau. Polk County i den nordvestlige del af staten udgør arealmæssigt et område på knap Fyns størrelse. County’et er inddelt i en række navngivne townships, der hver er ca. 10 × 10 km. Foretager man samme undersøgelse som før med første- og andengenerationsdanskere, hvor der i sidstnævnte gruppe alene er personer på 18 år og derover, så viser der sig følgende billede af de townships, hvor der er danske og danske efterkommere repræsenteret, se skemaet fig. 5.

Der viser sig et næsten totalt sammenfald mellem lokalisering af første- og andengenerationsdanskerne i de 8 townships, hvor der er danske. Ikke alene er det de samme townships – hvoraf der i alt er 28 i Polk County – men det er med næsten samme vægt procentuelt, at de indgår i de enkelte townships.

Fig. 3. Fordelingen af førstegenerationsdanskere i Wisconsin 1900.

Endelig kan man se på situationen næsten hundrede år senere. Kortet fig. 6 viser den geografiske fordeling af personer, som ved census 1990 oplyste, at de var af dansk afstamning. Som det ses er der tale om næsten de samme hovedområder som tidligere, f.eks. Racine, Brown og Polk counties. Dog er Dane – med hovedstaden Madison – og Rock kommet med samt en lidt større udbredelse i den midterste del af staten. Bemærkelsesværdigt er det dog, at der siden 1880 kan være en så stor stedfasthed, når det tages i betragtning, at der i samme periode er sket en generel indflytning til de store byer, som vi også har oplevet i Danmark. Denne lille undersøgelse synes således at tyde på en enorm stedskontinuitet. Når først de danske udvandrere havde taget det store spring på mange tusinde kilometer, så slog de sig ned på bestemte steder og så fortsatte deres efterkommere med at blive i samme område. Så enkel er sagen dog næppe. Ser man f.eks. på situationen i år 2000, så bor der langt flere efterkommere af danske i Californien end i nogen anden stat, i tal over 200.000. Undersøger man nærmere disse efterkommeres historie, så viser det sig, at deres forældre eller bedsteforældre i vid udstrækning kommer fra Midtvesten med staterne Illinois, Iowa, Nebraska, Minnesota og Wisconsin som de dominerende. I 1970 var kun 36% af alle andengenerationsdanskere over 18 år i Californien født i staten. Hovedparten kom fra Midtvesten. Og det samme gælder for det stigende antal danske efterkommere, som kan findes i Texas, Arizona, Nevada og Florida.

Fig. 4. Fordelingen af andengenerationsdanskere Wisconsin 1900.

Undersøgelsen peger således på, at nogle danske efterkommere bliver tilbage i de gamle danske koloni-områder, medens andre søger nye muligheder i første omgang mod vest – i Californien – og gennem de seneste år i de største nye vækststater Arizona og Nevada. Disse stater har i de sidste ti år oplevet en befolkningsforøgelse på henholdsvis 40 og 66%. De danske efterkommeres andel af den interne migration i USA er et spændende emne. Blandt andet skal det undersøges, hvilke socialgrupper der bliver tilbage, og hvilke der vandrer videre mod vest eller syd.

Den beskrevne udvikling kan lidt kuriøst udlægges således: En fattig landarbejder fra Langeland forlader engang i midten af 1800-årene sin grønne fødeø for at drage til Amerika og dér lægge grunden til en slægtsgård på frugtbar jord. Nogle generationer senere kan man finde efterkommere af hin langelænder midt ude i Nevadas hede, gule kaktusfyldte ørken – i en næsten fiktionsagtig by, hvor alverdens herligheder er genskabt – i Las Vegas. Las Vegas er i de sidste 10 år det stærkest voksende byområde i USA. Det var næppe det fremtidsbillede, der stod plantet i drømmen hos hin langelænder, da den fædrene ø fjernede sig for øjet på vej mod det nye land engang for mere end hundrede år siden!

Fig. 5. Fordelingen af første- og andengenerationsdanskere i Polk County, Wisconsin år 1900.

Blandede ægteskaber

Evnen til at tilegne sig sit nye hjemlands sprog kan bruges som en måling på integration. En anden er, hvorvidt der indgås blandede ægteskaber i det nye land. Følgende eksempel viser, at der i år 1900 var meget stor forskel herpå blandt børnene af danske immigranter, alt efter om de boede på landet eller i en storby. Blandt 1035 andengenerationsdanskere i Polk County giftede 64% sig med en dansker eller en person af dansk afstamning. Faktisk udgør tallet for danskfødte ægtefæller heraf de 45%. 17% giftede sig med enten en nordmand eller svensker, medens kun 19% giftede sig med en amerikaner. Polk County havde i 1900 17.800 indbyggere.

Kigger man derimod på andengenerationsdanskerne i storbyen Milwaukee, der i 1900 havde 330.000 indbyggere, så er billedet ganske anderledes. Her udgjorde gruppen af andengenerationsdanskere kun 340 personer, og blandt disse giftede 25% sig med en dansk ægtefælle eller en ægtefælle af dansk afstamning. 14% var fra et andet skandinavisk land, medens resten var andre etniske grupper eller amerikanere. Tallene fremgår af følgende skema:

2. generationsdanskere gifter sig med Polk County (17.800 INDB.) Milwaukee (330.000 iNDB.)
1. eller 2. gen. danskere 64% (45% 1. gen) 25% (16% 1. gen.)
øvrige skandinavere 17 % 14 %
amerikanere 19 % 61 % *)
*) heraf 32% 2. generationstyskere. Milwaukee havde år 1900 en meget betydelig tysk befolkning.

Flere eksempler på analyser af det omfattende datamateriale kunne fremdrages. De givne er blot antydninger af de mange muligheder. Der er næppe tvivl om, at der ligger mange spændende iagttagelser forude – og muligheden for at trænge dybt ned i forståelsen af den danske udvandring. Dengang afgav Danmark en stor del af et fødselsoverskud, det ikke kunne optage inden for de givne rammer.

Fig. 6. Fordelingen af danske efterkommere i Wisconsin 1990.

I dag er situationen som bekendt en ganske anden. Og det kan være værd at tænke over. Blandt efterkommerne af de danske udvandrere er der dog vist udbredt tilfredshed med at have fået et andet fædreland – som et ældre medlem af min amerikanske familie udtrykte det i sit hus ved foden af Rocky Moutains: I am so happy that my folks brought me over here.

Oversigten viser meget tydeligt, at i en relativ stor dansk koloni i et tyndt befolket landområde kan de danske relationer fastholdes i vid udstrækning, medens en lille gruppe danskere i en stor by hurtigt bliver integreret og såvel lærer det nye sprog som indgår blandede ægteskaber. I Polk County er det helt tydeligt, at mange andengenerationsdanskere fandt sig en ægtefælle blandt de danske immigranter, der løbende søgte til kolonien.

Noter

  1. ^ Karsten Kjer Michaelsen: Danskerne på Prærien. En beretning om Dannebrog, Dannevirke og Nysted i Howard County, Nebraska, USA. Odense 1997 (katalog til udstillingen).
  2. ^ Torben Grøngaard Jeppesen: Dannebrog på den amerikanske prærie. Odense 2000. En amerikansk version blev udgivet senere i 2000 oversat af professor James Iversen, Iowa.
  3. ^ Kristian Hvidt: Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914. Århus 1971.
  4. ^ Folketællingerne er og bliver gennemført med stor nidkærhed med hensyn til at få alle personer talt. Naturligvis er en 100% optælling ikke mulig. Der opereres derfor både for ældre og nutidige tællinger med såvel en "over-count" som en "under-count". Yderligere om gennemførelse af census og de statistiske usikkerheder kan læses i Margo J. Anderson (ed.): Encyclopedia of the U.S. Census. Washington DC, 2000.
  5. ^ Margo J. Anderson: The American Census: A Social History. New Haven: Yale University Press 1988. I øvrigt kan det nævnes, at US Census Bureau gennem de seneste år har været i gang med at udvikle en ny måde at indsamle data på om befolkningens udvikling. Det sker gennem American Community Survey, hvor der årligt foretages omfattende sampling-undersøgelser. Det forventes, at American Community Survey vil erstatte 15%-samplingen ved de ti-årige census fra 2010.
  6. ^ Census-manuskripterne for 1890 er desværre gået til ved brand. For census 1930 foreligger der ikke nogen officiel sampling. Først i 2007 vil Minnesota Population Center være klar med en IPUMS-sampling. Det er derfor nødvendigt at foretage en sampling inden for projektets rammer. Denne gennemføres som en total gennemgang af 1% af samtlige counties i USA.

©