Digitaliseringen af Mønt- og Medaljesamlingen 2009-11

Odense Bys Museers Mønt- og Medaljesamling er gjort tilgængelig efter 10 år i sikret boks. Museet håber, det glæder forskere og samlere. Det glæder under alle omstændigheder museet.

Samlingens historie er beskrevet af Finn Grandt-Nielsen og Bjørn Poulsen i Fynske Minder 1978, af samme i publikationen Mønter og Medaljer fra 1979 samt grundigt men ret spredt i Svend Larsen, Et Provinsmuseums Historie fra 1935. Historien skal ikke gentages her, blot skal det oplyses, at Odense Bys Museer over årene 1860-2011 har opbygget en af landets vigtigste og derudover den næststørste offentlige mønt- og medaljesamling i Danmark. Enhederne er erhvervet ved donationer, udgravninger og ikke mindst køb af store private samlinger. Særlig stor har erhvervelsesaktiviteten været frem til midten af 1900-tallet. Siden da har opgaven hovedsagelig været at holde styr på det hele og at det var tilgængeligt for museets gæster.

I 1885 blev der udstillet ca. 5000 mønter og medaljer i det på det tidspunkt nye Nordisk Museum i Jernbanegade, det nuværende Fyns Kunstmuseum. I 1974 blev samlingen pakket ned. I 1978-79 blev samlingen gennemgået af stud.mag., nu professor Bjørn Poulsen og museumsinspektør Finn Grandt-Nielsen og udstillingen nyordnet. Omkring en tredjedel af samlingen blev udstillet i sikrede montrer. Den blev vist i Møntergården frem til 1996. Derefter blev den flyttet for sidste gang – nu til Hollufgård – hvorfra den blev nedpakket og magasineret i 2000.

Siden den sidste nedpakning havde det, i erkendelse dels af at det kun var en tredjedel, der havde været vist, dels af at museets overblik over samlingen lod en del tilbage at ønske, samt at der, eftersom samlingen er kendt viden om, er en del forespørgsler fra forskende numismatikere og samlere, plaget medarbejderne, at samlingen var utilgængelig. Der findes kartotekskort i store mængder samt forskellige håndskrevne registranter, som daterer sig tilbage til 1860, men linket mellem oplysning og mønt var i mange tilfælde sløret, for at sige det mildt, og samlingen krævede (og kræver) at blive gennembearbejdet med udgangspunkt i moderne litteratur og gerne af en meget kompetent numismatiker. Siden 2001 er der gjort flere tiltag til at komme i gang med arbejdet. Der er afgået ansøgninger til de større pengeinstitutters fonde, fordi det forekom os at være nærliggende at samarbejde med dem, men ønsket var ikke gengældt.

Efterhånden steg presset på museerne om at registrere samlingerne digitalt, og i lyset af et politisk krav om, at det skulle være sket i 2011, begyndte der at tilflyde Kulturarvsstyrelsen puljemidler til digitalisering. Museet søgte i efteråret og fik bevilget 15 kr. pr. enhed, som blev registreret. Dog med et maksimumbeløb på 270.000,- kr.

Projektet

Det ansøgte projekt havde som hovedformål at skabe overblik over samlingen. Først og fremmest skulle man sørge for, at alt blev målt, vejet, materialebestemt og fotograferet, så det kunne genkendes entydigt (sikringsperspektivet). Desuden skulle samlingen gøres tilgængelig for offentligheden, i princippet uden at der blev behov for at få mønten, medaljen eller sedlen i hånden. Mønten skulle registreres, således at data kunne overføres fra Odense Bys Museers database til Kulturarvsstyrelsens nationale database "Museernes Samlinger". Det var også et mål, at alle kendte oplysninger skulle sikres på ét sted, nemlig sammen med fotografiet, således at man kunne genskabe proveniensen (den kendte viden om hvorfra museet har erhvervet mønten samt så vidt muligt også oplysninger om historien forud herfor). Konkret: det skulle stå i registret, om mønten stammede fra fx kammerherre Chr. A. Vinds Samling, fra hvidgarver L. Chr. Petersens Samling eller fra apoteker Chr. Mikkelsens Samling, eller om den fx var købt af Gustav Lotze og doneret til museet. Det skal være oplyst med det samme, at alle ønsker ikke blev imødekommet. Det viste sig at være utroligt tidskrævende at forbinde den ovennævnte kartoteksviden med den konkrete mønt, så dette måtte opgives i alle tilfælde, hvor oplysningen ikke var skrevet på møntposen, når vi fandt den frem.


En af de ældste kendte mønter, 1/6 stater af guld, 11 mm., 2,19g, fra Lilleasien, det sydlige Ionien. Ca. 600 f. Kr.

En af de ældste kendte mønter, 1/12 stater af guld, l,09g, fra Lilleasien, det sydlige Ionien., ca. 600 f. Kr.

Odense Bys Museer beskæftiger ikke nogen uddannet numismatiker. Møntsamlingen er heller ikke "aktiv" i den forstand, at nogen systematisk forøger den. I de senere år er tilvæksten alene sket ved Nationalbankens venlige fremsendelse af nye sedler (som er ødelagt ved perforering). Møntsamling i gammeldags forstand ligger uden for, hvad personalet finder relevant for museet i det 21. århundrede. Men samlingen er en del af museet, og den er af national vigtighed. Formidlet rigtigt kan den gøres til genstand for forskning.

Af mangel på større ekspertise faldt det i denne artikels forfatters lod at tage hånd om sagen. Første skridt var at rette henvendelse til "storebror" eller "ringe til en ven", som man siger i disse tider. Vennen var kollegaer på Den Kongelige Mønt- og Medaljesamling under Nationalmuseet. De arbejder i en samling med omkring en halv million enheder. De måtte kunne hjælpe. Desværre var vores forhåbninger for høje, for DKMM er slet ikke gået i gang med digitalisering og havde ingen erfaring på området. Vi blev henvist til at se på hjemmesider fra de større museer – British Museum, Deutsches Historisches Museum, American Numismatic Society m.fl. Der afgik en forespørgsel til British Museum, som aldrig blev besvaret.

I den situation lavede vi selv den datastruktur, vi fandt nødvendig. Den blev omsat til database af museets egne IT-folk. I særlig grad var Knud Dupont Hjørlund en vigtig medarbejder i dette arbejde. Vores egne konservatorer Jens Gregers Aagård og Kasper Jensen kreerede en fotoopstilling, som med blitzlys både fra oven og neden (og fra siden) muliggjorde fotos, hvor mønten ses klart, samtidig med at baggrunden fremstår hvid. Ved en efterfølgende ny henvendelse til DKMM fik vi fin sparring vedrørende de numismatiske konventioner og nomenklatur: skal vi arbejde på dansk eller engelsk, hvad hedder forside og bagside, hvordan ser man, hvilken der er hvad, hvad er normerne for benævnelse af udmøntningssted, land, møntherre m.m.? Det var faktisk en delkonklusion, at der kun findes et fåtal af sådanne normer, og vi måtte selv vælge på en række punkter.

Databasen og teknikken blev afprøvet fra ultimo 2009 til primo 2010. De to medarbejdere, konserveringstekniker Birgitte Marcussen og restaureringsarkitekt Gitte Nørlund Haastrup blev matchet til grænsen, men det lykkedes dem at få en praktisk registrering til at fungere. Rækken af problemer var uendelig. Fra mønthistoriske spørgsmål til databasebøvl og -korrektion til foto "trial and error". Det var en hovedkonklusion på deres arbejde, at vi skulle koncentrere os om det væsentligste. At bestemme, måle, veje og fotografere mønten. Alt andet var for tidskrævende.


Sølvpenning slået i Odense under Svends Estridsen, 1047 – 75.

Kobbersterling slået i Odense ca. 1422 under Erik VII af Pommern, 1396 – 1439.
Danmarks største medalje. Fremstillet 1677 (eller senere) til minde om slaget ved Køge Bugt l.juli 1677. Den er fremstillet i et ukendt men formentlig meget lille antal. Heraf mindst én i guld. Odense Bys Museers er af finsølv. Diameter 129 mm, 945 g. Medaljen er temmelig skæv og bærer mærker og skrammer efter stød og slag. Forbløffende dårlig finish, værdien taget i betragtning.
Danmarks største medalje. Fremstillet 1677 (eller senere) til minde om slaget ved Køge Bugt l.juli 1677. Den er fremstillet i et ukendt men formentlig meget lille antal. Heraf mindst én i guld. Odense Bys Museers er af finsølv. Diameter 129 mm, 945 g. Medaljen er temmelig skæv og bærer mærker og skrammer efter stød og slag. Forbløffende dårlig finish, værdien taget i betragtning.

Men selv den basale bestemmelse kunne volde problemer. Det eneste positive i deres udgangspunkt var, at de kunne begynde med de mønter, som havde været udstillet. De kunne nemlig genfindes på nogle ældre fotos af udstillingsplancherne. Da Birgitte og Gitte havde gjort deres, fik vi en tænkepause på et halvt års tid. Herefter gik det løs igen, nu med ny besætning: Historiker, bibliotekar Thorsten Fükking, cand.scient.pol. Blerta Karahoda og historiker, cand.mag. Camilla Larsen blev ansat i et år til at løse opgaven. De tre nye fortsatte i forgængernes spor. De var kreative, innovative, vidende, krævende og selvstændige. De forbedrede databasen, justerede fotograferingen og rettede en mængde fejl i fortidige bestemmelser af mønter og medaljer. De havde i starten også fordel af at arbejde med de hidtil udstillede mønter, men stod derefter så at sige på jomfruelig jord. De skulle bestemme porcelænsgemmer, poletter af enhver art, afstøbninger m.m. fra mindst 48 lande. Da vi var færdige med mønterne, måtte vi opbygge en ny database, som var egnet til oplysninger om medaljer.

Alle data blev gjort tilgængelige for offentligheden via sitet http://mønter.museum.odense.dk. En milepæl mere er nået.

Hvad kan vi umiddelbart se af data?

Som sagt har museet "enheder" (mønter og medaljer) fra mindst 48 lande. Usikkerheden skyldes uklarhed om bestemmelsen i visse tilfælde og uklarhed om grænsedragning m.v. i en del tilfælde. Samlingen rummer 2335 danske mønter, heraf 126 af guld. I hele samlingen er der 209 guldmønter. De danske mønter strækker sig i tid fra vikingetiden til nutiden, og vi har næsten alt. Andre store lande er Sverige med 1091, Norge med 541 og Tyskland med 267. Der er mønter fra bl.a. Egypten, Kina, USA, Japan, Marokko, Indien og Iran. En helt særlig gruppe er antikke mønter fra Romerriget. Inklusive alle provinser når vi op på ikke mindre end 3067. Græske mønter halter langt bagefter med 38 plus en række provinsmønter, men de græske udmærker sig bl.a. ved at være nogle af verdens ældste mønter.

I alt har vi 2886 medaljer. Af disse er 1855 danske, 689 svenske, 41 tyske. Vi har organiseret dem efter formål, og fordelt på formål ser medaljesamlingen således ud:

Begivenhedsmedalje 746, fyrstemedalje 676, portrætmedalje 349, tematisk medalje 237, belønningsmedalje 234 for at nævne de mest almindelige.

Mønt- og Medaljesamlingens potentiale kendes slet ikke til fulde endnu. Data er ikke bearbejdet, udover hvad der ses ovenfor. Der er utallige muligheder. Man kan vælge landevinklen, gå fx efter motiverne, som rummer en fantastisk variationsrigdom, og som, når de er beskrevet færdig i databasen, vil blive en fin kilde til fortidens billedverdener, persongalleri og landskaber. Vi håber, at fx studerende vil kaste sig over opgaveskrivning under anvendelse af møntsitet.

Noget, vi forventer os meget af, er den Wikipedia-facilitet, der er tilknyttet databasen. Som nævnt er vores viden om mønter og medaljer begrænset af personalets begrænsninger, men personer, som er mere vidende, har mulighed for at delagtiggøre museet i deres viden og ad den vej få korrigeret fejl og udvidet oplysningerne vedrørende samlingen og de enkelte mønter og medaljer. Man skal blot benytte hjemmesidens kommentarfelt, som findes ved hvert opslag.

Vi ser frem til at blive belært!

©