Odense Bys Museer består af mange forskellige fagområder inden for kunst- og kulturhistorien. Med de forskellige fagtraditioner samlet under ét tag har tværfagligheden rig mulighed for at blomstre og for at lade flere vinkler på et givent emne skabe nye forståelser, nye idéer og ikke mindst nye oplevelser for vores gæster på museerne. De senere års forstærkede samarbejde mellem Den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus er et eksempel på en tværfaglighed, som forhåbentlig vil berige begge museer og deres gæster i de kommende år.

Allerede op til H.C. Andersens 200-års jubilæum i 2005 begyndte man i Den Fynske Landsby at arbejde med idéen om "En landsby fra H.C. Andersens tid". Ønsket var at formidle landsby- og landbohistorien i hele det 19. århundrede i modsætning til, som tidligere, at fokusere på et enkelt årstal. Tankerne bag og arbejdet med denne formidlingsstrategi er beskrevet flere gange tidligere i dette årsskrift.[1] Når "En landsby fra H.C. Andersens tid" alligevel endnu en gang skal omtales her i Fynske Minder, er det, fordi vi fra 2012 har forstærket vores indsats med at knytte Den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus sammen på en for gæsterne meningsfyldt måde.

Den romantiske digter havde blik for landsbyens idyl som han fx beskriver i "Moderen med Barnet (Hist hvor vejen slår en bugt)". Men han kendte også alt for godt den hårde virkelighed, der lå bag glansbilledet.

Forskellige museer – forskellige gæster

H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby er på samme tid lig hinanden og helt forskellige. De to museer er Odense Bys Museers to store attraktioner, forstået som de museer, der har flest besøgende. I 2011 havde H.C. Andersens Hus knap 87.000 gæster og Den Fynske Landsby knap 91.000 ud af et samlet besøgstal for alle Odense Bys Museer på 271.078.[2] De to store museer tænkes derfor også som oplevelsessteder, der skal kunne rumme mange mennesker og give alle en god oplevelse. Men bortset fra størrelsen og publikumsmængden er H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby to helt forskellige museer, der tilbyder gæsterne meget forskelligartede oplevelser. Indledningsvis kan det måske opleves som sært – eller i hvert fald svært – at forsøge at få de to museer til at arbejde tættere sammen. H.C. Andersens Hus er et "klassisk" museum i den forstand, at man byder gæsterne indenfor i et antal sale, hvor H.C. Andersens tid, liv og værk præsenteres gennem genstande, tekst, billeder, lyd og digitale medier. Udstillingen taler primært til intellektet. Den Fynske Landsby er et frilandsmuseum, hvor hovedgenstandene er bygningerne og deres interiører. Gæsterne bliver her først og fremmest mødt med levende formidling, og oplevelsen af husene, husdyrene og de grønne omgivelser er i højsædet. Museet appellerer i høj grad til følelserne. De to museer tiltrækker da også i overvejende grad forskellige typer gæster. H.C. Andersens Hus er på verdenskortet som en af de attraktioner, man "skal" besøge, når man gæster Odense og Fyn – uanset om man er turist fra Kina eller Kalundborg. Blandt museets gæster i 2011 havde lige knap 60 % bosted uden for Danmarks grænser, mens tallet for Den Fynske Lands by var 13 %.[3] De besøgende i Den Fynske Landsby er til gengæld meget loyale, og et stort antal besøgende kommer igen år efter år, mens det er en langt mindre del af gæsterne i H.C. Andersens Hus, der kommer flere gange. Groft sagt tiltrækker H.C. Andersens Hus altså turister (inden- såvel som udenlandske), der kommer en gang, mens det er lokale (og øvrige danskere), der besøger Den Fynske Landsby – gerne flere gange.

Udstillingen i H.C. Andersens Hus er opdelt i forskellige museumsafsnit; her er et blik igennem "Tiden ", der sætter Andersen og hans værk ind i den historiske sammenhæng.

Flere vinkler på samme sag

Når besøgsprofilerne er så forskelligartede, som tilfældet er her, er der et klart potentiale i at øge gæsternes opmærksomhed på sammenhængen mellem de to museer, således at flere besøgende kan få en endnu bedre museumsoplevelse. Museernes forskellighed til trods behandler de nemlig forskellige vinkler på det samme emne – Danmark i 1800-tallet. På Andersens museum er fokus naturligt nok på hans liv og værk, men dog sat i perspektiv af den tid, han levede og virkede på. I Landsbyen folder 1800-tallets landboliv sig ud. Et landboliv, som ikke var bybarnet Hans Christians eget, fordi han voksede op i Odense, men som ikke desto mindre var virkeligheden for langt størstedelen af hans samtidige. Og netop fordi Andersen ikke kom fra landet, kan historien om ham virke som udgangspunkt for fortællingen om den forskel, der i 1800-tallet var mellem at bo på landet og i byen. For de gæster, der allerede kender og bruger Den Fynske Landsby, kan H.C. Andersen således perspektivere det landboliv, der formidles på museet, og som ofte føles fjernt for mange af vores gæster.

Men vi vil også gerne tiltrække nye gæster til Landsbyen og gerne nogle af de turister, der alligevel er i Odense, fordi de har en interesse i H.C. Andersen. For disse museumsgæster, hvoraf en stor del jo er udenlandske turister uden den store viden om Danmarks historie, kan Den Fynske Landsby tilbyde et større perspektiv på Andersens samtid og på Danmark i 1800-tallet. Odense Bys Museer kan således være med til at tilbyde byens gæster en mere sammenhængende H.C. Andersen-oplevelse.

By og land – på Andersens tid

Bybarnet H.C. Andersens og landsbyens liv og forestillinger supplerer ikke blot hinanden som hinandens modsætninger. I forhold til digteren udgør de også et sammenfiltret og uadskilleligt hele. Ganske vist opfattede Andersen som dreng Odense Å som en naturlig grænse mellem det trygge, velkendte og ordnede byliv på den ene side og på den anden side en farlig, langt ældre verden, hvor overtro stadig herskede. Men Andersen måtte begå sig i begge verdener. På denne vis var begge dele realiteter, der indvirkede på Andersens barndom og senere i særdeleshed på hans eventyrkunst. Det er således ikke en tilfældighed, at Andersen gendigter en lang række folkeeventyr og -sagn. Disse fortællinger og deres overnaturlige islæt var en del af både almuens og bybarnet Andersens forståelsesramme. I H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 skildrer han, hvorledes den sprudlende fantasi gør oplevelsen af landet endnu farligere og mere fremmed, end godt er:

Udenfor Odense ligger en Bakke, som kaldes Nonnebakken, hvor der engang har ligget et Kloster, her brændte Lys om Natten sagde man; var jeg nu ude i den nærliggende Landsby, Hunderup, for at hente Kjærnemælk i en lille Spand, og det imidlertid blev Aften før jeg kom hjem, da gik jeg i Dødsangest forbi Høien, og følte mig først rolig naar jeg var over Aaen, eftersom jeg vidste, at ingen Trolde eller Spøgelser kunne komme over Vand.[4]

For drengen H.C. Andersen markerede Odense Å skillelinjen mellem byens velkendte og ordnede verden og landlivets gamle verden, hvor overtro og det overnaturlige endnu var tro og natur.

For H.C. Andersen var landlivet den gamle verden, som han ikke var en del af, men som stadig indvirkede kraftigt på hans tilværelse. Andersens bedsteforældre havde selv været bønder, og også i barndomshjemmet mødte drengen både den nye og gamle verden og de forskellige tankesæt, der hørte til disse. Moderen var dybt overtroisk og rodfæstet i en trosverden, mens faderen betragtede sig som "fritænker" og introducerede den unge dreng for bl.a. teater og litteratur. Det er netop i denne egenskab af at være splittet mellem den gamle og den nye verden, at Andersen er interessant – både som digter i almindelighed og i forhold til Den Fynske Landsby. For mens en stor del af grundlaget for eventyrene er hentet i den gamle verden, igennem folkeeventyr, -sagn og personlige oplevelser, så er det i Andersens gendigtning, at konturerne mellem det gamle og det nye aftegner sig. For Andersen var det en måde at præsentere landlivets gamle verden og fremmedartethed for et borgerskab, der havde mistet sin berøring hermed. På samme vis tjener Den Fynske Landsby i dag som et særligt erfaringsrum, hvor folk kan forbinde sig til en tid og en måde at leve på, som ellers er gået i glemmebogen.

Der er med andre ord et stærkt sammenfald i sigtet hos Den Fynske Landsby og H.C. Andersen, og han er derfor velegnet til at skabe dybere forståelse for landsbyens livsvilkår og mentalitetshistorie. Ydermere kan han tjene som et forankringspunkt for mange mennesker, der måske kender hans fortællinger, men ikke har en klar fornemmelse af livet på Andersens tid. Han kan åbne op for erfaringen af det historiske rum, fordi hans fortællinger danner mentale afsæt, som Landsbyen legemliggør. Omvendt bidrager Landsbyen også til at nuancere billedet af digteren og give et indblik i en erfaringsverden, som i høj grad var en del af hans barndomsliv, og som hans fortællinger bl.a. udspringer af. Men lige så klart det er, at H.C. Andersen og Den Fynske Landsby komplementerer hinanden, lige så klart er det, at de også er forskellige. Andersen blev som tidligere nævnt født i byen – ikke på landet. Hans mor var vaskekone – ikke bondekone. Derfor er det også væsentligt at holde fast i, at der er tale om "en landsby fra H.C. Andersens tid" og ikke "H.C. Andersens landsby". Det er som supplement, som en måde at give et mere nuanceret og komplet billede af landsbyen og tiden, at Andersen spiller en rolle. Hovedrollen besiddes selvfølgelig af Landsbyen selv, mens H.C. Andersen understøtter denne.

Siden efteråret 2012 er Den Fynske Landsbys gæster blevet mødt af en tidstavle, der med årstal og korte tekster giver information både om landbrugets udvikling igennem 1800-tallet og om H.C. Andersens liv.

Andersen på landet

H.C. Andersen-vinklen har i mange år været til stede i Den Fynske Landsby og understøttet dens formidling gennem forskellige arrangementer med relation til digteren. Her tænkes i særdeleshed på H.C. Andersen Festspillene, der siden 1965 har glædet børn og voksne. Men potentialet er slet ikke udtømt. Derfor arbejder Den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus i fællesskab på at skabe endnu flere oplevelser og bedre viden om livet på landet i 1800-tallet. I første omgang arbejdes der på at skabe en Andersen-dimension i de allerede eksisterende fortællinger, som landsbyen rummer.

På vej ned ad besøgscentrets trappe kan man nu se et af de første eksempler på dette i form af en tidstavle, der gennem to tidslinjer giver informative oplysninger om henholdsvis H.C. Andersens liv og den overordnede landbrugsudvikling. Tidstavlen illustrerer således, hvordan der arbejdes på at få flere facetter af tiden og livet på landet med. H.C. Andersens tidslinje aftegner forskelle og ligheder mellem landliv og byliv og spejler sig i en tidslinje, der viser en national landbrugshistorie. Tilsammen danner de derved et overordnet afsæt for Landsbyens nære og konkrete fremvisning af livet i 1800-tallet. Målet hermed er ikke blot at tilbyde et mere facetteret billede af landsbyen, men også at tilbyde gæsterne flere indgangsvinkler til at forstå tiden.

I 2013 vil der være en række nye muligheder for at komme tættere på H.C. Andersen i Den Fynske Landsby og samtidig få nye perspektiver på Landsbyen og dens liv. Først og fremmest vil der være mulighed for at købe en nyproduceret H.C. Andersen-guide til Landsbyen. I den kobles landsbyens liv, husenes historier og Andersens færden og erfaringer sammen, så de gensidigt belyser hinanden. Personlige anekdoter fra Andersens barndom og ungdom fremstiller dele af en mentalitetshistorie om sammenhænge og forskelle mellem by og land i 1800-tallet. Fortællinger fra hans færden rundt i det fynske land blæser liv i de af Landsbyens huse, han har været i berøring med, mens landsbylivet omvendt også bidrager til forståelsen af Andersens barndomsliv.

I landsbyen Katterød, hvor Katterød Hospital lå, traf H.C. Andersen i 1843 igen sin gamle ungdomskærlighed, Riborg Voigt. I mellemtiden var hun blevet gift, og Andersen var blevet berømt. Mindet om hende bevarede digteren tæt ved sit hjerte. I en lille læderpung om hans hals fandt man ved hans død et brev fra den unge elskede.

I 2012 kom Den Fynske Landsby på www.historiskatlas.dk, der er et digitalt historisk atlas, som er blevet til i et samarbejde mellem museer, arkiver og biblioteker over de seneste seks år. Atlasset består af en lang række gamle og moderne digitaliserede landkort, hvorpå de deltagende kulturinstitutioner kan formidle deres viden om historiske lokaliteter. Med Landsbyen på Historisk Atlas kan man nu læse om de enkelte bygningers historie og om de folk, der gennem tiden har boet i dem. Desuden kan man nu se husene i deres oprindelige omgivelser ude i det fynske landskab.

Siden Historisk Atlas’ start i 2006 har H.C. Andersens færden på Fyn været en del af det digitale atlas, og man kan således læse om mange af de herregårde, som gav husly til digteren, og om mange af de steder, han besøgte.

Til den kommende sæson bliver en stor touchskærm opstillet i Besøgscentret, så museumsgæsterne får mulighed for – før eller efter besøget i de gamle landsbyhuse – at bevæge sig rundt mellem landsbybygninger og H.C. Andersen-fodspor på landkort over Fyn, som det så ud i 1800-tallet.

www.historiskatlas.dk kan man nu besøge Den Fynske Landsbys bygninger – både som de ligger nu, i de omgivelser, hvor de oprindeligt hørte til. H.C. Andersen har længe været på det digitale atlas, og fra 2013 kan gæsterne i Den Fynske Landsby vandre gennem det virtuelle landskab før eller efter et besøg i de gamle huse.

I Den Fynske Landsby arbejdes der hovedsageligt med levende formidling, og derfor er det også herigennem, man i højere grad vil kunne møde Andersen i 2013. De forskellige formidlingsgrupper såsom hørfolkene, kokkepigerne og uldkonerne vil spinde fortællinger om ikke blot deres arbejde og den rolle, arbejdet havde i landsbylivet dengang, men også om hvordan Andersen blev berørt af deres arbejde eller brugte det i sine eventyr. På samme vis vil omvisningerne i Landsbyen også kunne bruge Andersens liv og levned som et ekstra perspektiverende lag, der kan give en dybere forståelse af det konkrete og nære landsbyliv og de livsfortællinger, som omvisningerne tager udgangspunkt i. Endelig arbejdes der i samarbejde med Læreruddannelsen på Fyn på at udvikle nyt skolemateriale, der knytter sammenhænge mellem H.C. Andersen og Den Fynske Landsby.

Alle de nævnte tiltag, tager udgangspunkt i Landsbyen og dens allerede eksisterende fortællinger. Samtidig er der for størstedelens vedkommende tale om tiltag, der præsenterer sig som ekstra tilbud og tilvalg for gæsterne. Hvis man er interesseret i koblingen mellem landsbylivet og H.C. Andersen, bliver det nu muligt at få information herom. Er man imidlertid ikke interesseret i denne dimension, tager Landsbyen sig stort set ud, som den plejer. Det er ikke umuligt, at H.C. Andersen på længere sigt får en større synlighed i Landsbyen, men målet er at udvikle formidlingen af sammenhængene mellem digter og landsby med nænsom hånd, så de to bidrager til snarere end skygger for hinanden.

Visioner – oplysning og oplevelse

I vores arbejde med at formidle sammenhængen mellem H.C. Andersen og Den Fynske Landsby vil vi bruge to hovedgreb i forhold til vores gæster: oplysning og oplevelser. Som det fremgår af ovenstående afsnit, har vi indtil videre haft mere fokus på at tilbyde viden end på at tilbyde uforglemmelige oplevelser. Dette indledningsvise fokus på at tilbyde informationer skyldes til en vis grad, at vi gerne vil have museumsgæsterne – nuværende såvel som kommende – til at forstå vores intention med det tættere samarbejde museerne imellem. Den Fynske Landsbys "stamgæster" kan gennem de nye formidlingstiltag blive mere bekendt med H.C. Andersen og få en bedre fornemmelse for den gevinst, forfatterens blik på samtiden kan være for et besøg i "deres" Landsby. For de H.C. Andersen-interesserede turister, der besøger Odense, skal guidebogen, tidslinjen og den levende formidling skabe forbindelsen mellem det, de primært efterspørger – nemlig viden om kunstnerens liv og værk – og den ekstra oplevelse, de kan få ved en tur igennem 1800-tallets fynske landsby.

Men museumsgæster drives naturligvis ikke af oplysning alene – og vi vil i de kommende år have mere fokus på også at skabe store museumsoplevelser, der tager udgangspunkt både i Andersens eventyrlige univers og i hans syn på den tid, han levede i.

I sommeren 2012 optrådte Michael Grønnemose og Jesper Dupont – tilsammen John Doe Teatret – i Den Fynske Landsby med deres egen version af "Klods Hans".

H.C. Andersen-teater

H.C. Andersen Festspillene har fundet sted på Den Fynske Landsbys friluftsscene, siden man i 1965 opførte "Svinedrengen". Andetsteds i Odense har teater med udgangspunkt i H.C. Andersen også sin helt faste plads i form af H.C. Andersen Paraden, der hver sommer optræder for tusindvis af børn og voksne i Lotzes Have foran H.C. Andersens Hus. Teater med afsæt i de kendte eventyr er altså ikke en ny eller ukendt vej at gå, men ikke desto mindre meget virkningsfuld for både store og små og ofte også for vores udenlandske gæster, da eventyrene jo er kendt i hele verden.

I de seneste år har Den Fynske Landsbys huse, haver og marker dannet ramme om forskellige former for sommerteater med udgangspunkt i Andersens eventyr. Vi har haft børneteater, dukketeater og senest i 2012 det lille tomandsteater John Doe, der også tidligere har gæstet Landsbyen. De to skuespillere optrådte for fulde gårdspladser med deres egen version af "Klods Hans" igennem to uger i sommerperioden. I den kommende tid vil vi arbejde for, at H.C. Andersen-teater kan blive et fast tilbud i sommerens højsæson, således at besøgende i Landsbyen hvert år kan få en ekstra eventyrlig oplevelse oven i de mange øvrige sommeraktiviteter, som tilbydes i Den Fynske Landsby.

Nye udstillinger?

Trods behovet for og ønsket om mere fokus på oplevelser i museumsbesøget ligger det os fortsat på sinde at tilbyde vores gæster information om de ting, de kan opleve ved et besøg i Den Fynske Landsby. Fordi Landsbyen er et frilandsmuseum, har det traditionelt været betragtet som et sted, hvor skiltning og andre "moderne" forstyrrende elementer skulle holdes på et minimum, og alle husene indrettes, så man opretholdt illusionen om at være på besøg i 1800-tallet. Dette princip blev fraveget, da man i 2009 opsatte et større antal emaljeskilte for dog at give et minimum af information om husene og haverne, og nu er tiden kommet til, at vi går et skridt videre.

En af pointerne ved, at Den Fynske Landsby nu er en landsby fra H.C. Andersens tid og altså gerne skal dække udviklingen i hele 1800-tallet, er, at vi kan vise den udvikling inden for levevilkår, teknologi, uddannelse mv., som skete i Andersens levetid. Hvis man besøger Landsbyen nu, er denne udvikling ikke til at opdage, og for vores gæster er der ikke den store forskel på at komme ind i de forskellige huse – har man set ét, har man næsten set dem alle.

H.C. Andersen: H.C. Andersen var ofte i centrum, når han besøgte herregårde rundt omkring i landet. I Landsbyen må han dog nøjes med en lidt mindre rolle.

Derfor går vi med tanker om, hvordan vi fremover bedst muligt kan formidle bolig- og livsvilkår for de fynske landboere i 1800-tallet. Og her forsøger vi at gøre op med traditionen om, at alle bygninger kun skal være indrettede med møbler og andet interiør, der faktisk kunne have været der i 1800-tallet. Vi overvejer således at bruge nogle af de mange udlænger, der står tomme, fordi de oprindelig var fyldt med dyr eller afgrøder, til moderne museumsudstillinger, der belyser forskellige temaer. Der kan også blive tale om, at vi udtager et af rummene i stuehusene og laver en udstilling med udgangspunkt i den familie, der levede i huset i fx 1845 – hvordan var deres livsvilkår og deres fremtidsudsigter? Med udgangspunkt i disse "virkelige" mennesker kan vi formidle mange af de historier, som vi har svært ved at komme af med gennem genstande alene, men som vi ved, at vores gæster interesserer sig for. I arbejdet med at formidle den sociale vinkel gennem udstillinger kan Andersens stærke holdninger til uligheden og uretfærdigheden i samfundet bruges som inspiration.

Den Fynske Landsby som "En landsby fra H.C. Andersens tid" er først nu for alvor ved at blive løbet i gang, og i de kommende år vil flere aspekter af samarbejdet vise sig for Landsbyens besøgende. Vi glæder os til at byde gamle og nye gæster velkommen til sæsonen 2013 med endnu flere forskellige muligheder for at opleve 1800-tallets landbosamfund – nu også med en H.C. Andersensk vinkel.

Noter

  1. ^ Myrtue, Anders: "En landsby fra H.C. Andersens tid" i: Fynske Minder, 2005, s. 39-61 og Knudsen, Lise Gerda: "Den Fynske Landsby på vej mod nutiden" i: Fynske Minder, 2010, s. 65-73.
  2. ^ Teknisk Årsberetning, 2011, s. 52.
  3. ^ Statistikken stammer fra Kulturstyrelsens nationale brugerundersøgelser for Odense Bys Museer, 2011.
  4. ^ H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831. Paany udgivet af H. Topsøe-Jensen, 1962, s. 29.

Litteraturliste

  • Andersen, H.C.: H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831. Paany udgivet af H. Topsøe-Jensen, Det Schøn-bergske Forlag, Kbh. 1962.
  • Knudsen, Lise Gerda: "Den Fynske Landsby på vej mod nutiden" i: Fynske Minder. Odense Bys Museer, Odense 2005.
  • Myrtue, Anders: "En landsby fra H.C. Andersens tid" i: Fynske Minder. Odense Bys Museer, Odense 2005.
  • National brugerundersøgelse – H.C. Andersens Hus, Odense. Kulturstyrelsen 2011.
  • National brugerundersøgelse – Den Fynske Landsby, Odense. Kulturstyrelsen 2011.
  • Teknisk Årsberetning. Odense Bys Museer, Odense 2011: http://museum.odense.dk/media/8302408/indhold.pdf

©