En spændende fladmarksgrav fra tidlig yngre stenalder

Egnen omkring Faaborg er rig på synlige mindesmærker fra oldtiden. Her findes bl.a. koncentrationer af yngre stenalders mægtige gravanlæg i Pipstorn og Alléskoven og velbevarede bronzealder-storhøje, som den imponerende gravhøj Barnehøj ved gården af samme navn på vejen mellem Faaborg og Holsteenshus Gods.

Disse oldtidens imposante og måske derfor bevarede gravanlæg er dog kun et fåtal af de mange spor, der i kulturlandskabet vidner om vore forfædres færden gennem mere end 12000 år – siden den sidste istids svimlende tykke ismasser forlod landet.

Det er om et af disse mere ydmyge, men af den grund ikke mindre interessante spor, der i det følgende skal berettes.

I forbindelse med et større kloakeringsprojekt ved Nab, øst for Faaborg, figur 1, fik Fyns Stiftsmuseum i samarbejde med Faaborg Kulturhistoriske Museer, i efteråret 1985, lejlighed til at foretage en arkæologisk undersøgelse af ca. 6900 m2 i en 15 m bred bane, der berørtes af jordarbejdet, inden de arkæologisk altødelæggende gravemaskiner tog fat.[1]

Fremgangsmåden ved arkæologiske undersøgelser forud for store anlægsarbejder er ret hårdhændet: Først afrømmes muldjorden med en bredbladet gravemaskine og siden håndafskovles fladen omhyggeligt ned til den blottede gule undergrund. Herved fås et overblik over mængden af anlæg, eller mørke muldfyldte pletter – spor efter forskellige nedgravninger foretaget gennem tiden, der skal udgraves.

Målet med undersøgelsen ved Nab var primært at finde spor efter en i forvejen registreret vikingetidsbebyggelse i området, hvilket da også lykkedes. Mellem ca. 220 anlæg blev blandt andet udgravet et større muldfyldt spor af et af vikingetidens små værkstedshuse, et såkaldt grubehus, halvt nedgravet i jorden, og sporene af stolper fra større vikingetidshuse. Fundet der her skal omtales, er dog fra en langt ældre periode af vores fortid, nemlig fra den tidlige del af yngre stenalder, ca. 3500 f.Kr. fødsel.

Figur 1. Gravens placering angivet med sort prik ved Nab. (Udsnit af 4 cm kort 1312 III SØ, hvortil Geodætisk Institut har ophavsret, er gengivet med instituttets tilladelse A. 404/85).

Efter afrømningen af muldjorden kunne bl.a. iagttages en øst-vest vendt 1,60 m lang og 0,96 m bred, let sandet muldfyldt gråbrun nedgravning i den gule sandede undergrund på plateauet nedenfor bakken, der på nordsiden af den lille bugt Kildekrogen stiger ret markant mod nord. Den muldfyldte plet blev på vanlig vis efter fotografering og opmåling udgravet ved at lægge et profilsnit på langs af anlægget. Herved fås et blik ind i nedgravningens forskellige fyldskifter og dermed anlæggets opbygning.

Ved profilsnittet, fremkom så snart udgravningen påbegyndtes, helt i den østlige del, resterne af 2 mindre lerkar, væltet mod hinanden af jordens tryk. Modsat lerkarrene, i den vestlige del, kunne straks efter udgraves de sidste rester af et næsten opløst spinkelt menneskekranium. Hele nedgravningen må derfor opfattes som resterne af en jordfæstegrav.

Den simple grav, i øvrigt helt uden spor af kiste eller stenpakning omkring, har oprindelig kun været gravet ca. 42 cm ned i undergrunden. Graven er afbilledet i plan og profil på figur 2.

Den lille grav og afstanden mellem lertøjet og kraniets formodede isseparti (blot 70-80 cm) antyder, at det kan være en barnegrav, måske endda et spædbarn.

Figur 2. Jordfæstegraven, anlæg ET, i plan og profiltegning. Signaturforklaring: 1. Gråbrun til let mørkebrun homogen sandet fyld med enkelte trækulsnistre. 2. Grålig let spættet sandfyld. 3. Gul sandet undergrund. X 25. Kraveflaske. X 26. Øskenbæger. X 34. Rest af kranium.

Lertøjet i graven må opfattes som offergaver, der sikkert har indeholdt nu længst forsvundet mad eller drikkevarer til et senere liv. Keramikken er meget spændende, specielt fordi det ene stykke, en såkaldt kraveflaske, er

utroligt velbevaret efter de mange års ophold i jorden, men også fordi keramikken gør det muligt at bestemme gravens alder.

Kraveflasken (X 25) er afbilledet på figur 3. Den er 16 cm høj og på bredeste sted 14 cm. Skærven er let flammende rødbrun, ret groft magret og velbrændt. Halspartiet er let udfaldende tragtformet og 5,5 cm højt. Randen er lige afskåret og 3,6 mm tyk. På halsen ses en nærmest dobbeltkonisk krave, der på oversiden er ornamenteret med let skråtstillede ret flygtigt indridsede furer. Flaskens korpus er 10,5 cm højt og rundbundet. Formen er dobbeltkonisk og let afrundet. Skulderpartiet er ornamenteret med pålagte lister og mellemrummene udfyldt med flygtigt indridsede simple lodrette furer. Lister og furer har udgangspunkt på overgangen til halsen. Den nederste del af flasken er uornamenteret.

Figur 3. Kraveflasken X 25, h. 16 cm.

Kraveflaskens noget særprægede form og ornamentik er af flere forskere tolket som eftergørelse af skindbeholdere omsat i ler. Halsen på flasken med den underlige krave minder om trætuden, som skindet har været fastgjort til. Netmønstret, indridset på flasken, er ifølge denne tolkning de eftergjorte spor efter det bærenet, hvori skindbeholderne har været ophængt.[2]

Det andet stykke keramik i graven, et såkaldt øskenbæger (X 26), er afbilledet på figur 4. Dette stykke keramik er mere præget af de mange år i jorden og derfor delvist opløst. Bægeret er 18 cm højt og 16,5 cm på bredeste sted. Skærven er brunlig og groft magret med knuste granitstumper. Halspartiet er 6,2 cm højt og let udfaldende tragtformet. Randen er let afrundet og 4,8 mm tyk. Halsen uornamenteret. Bægerets korpus er 11,7 cm højt og randbundet. På overgangen fra hals til bug udgår en række simple lodrette furer, der går ned over bugens midte. På overgangen mellem hals og bug ses på det bevarede stykke en påsat båndformet øsken.

Gravens alder kan bestemmes ud fra keramikken. Øskenbægeret er med sin randede bund og de jævnt fordelte simple lodrette furer ned over bugen en typisk form i Beckers syddanske TN-C I gruppe.[3] Til denne typologisk/kronologiske fase kan kraveflasken umiddelbart knyttes. TN-C gruppen er i den nyeste forskning udskilt i lokale stilgrupper, og gravens indhold må henføres til enten Virum- eller Fuchsberg-gruppen. Begge kan dateres til perioden ca. 3500 f.Kr. (calibreret).[4]

Figur 4. Øskenbægeret X 26, h. 18 cm.

Spørgsmålet om hvorfor der på et plateau, for foden af bakken der fører ned mod den lille bugt ved Kildekrogen, for mere end 5000 år siden, blev gravlagt et barn i en simpel nedgravning med udsigt over Faaborg Fjord, er i sagens natur svært at svare på.

Graven ligger tilsyneladende alene og hører ikke til nogen gravplads. Svaret kan måske findes i nogle af de øvrige anlæg, der blev udgravet i kloaktraceet nær ved graven. Disse svagt trækulsfarvede fyldskifter blev, udfra indhold af små mængder flintaffald fra redskabsfremstilling, tolket som affaldshuller fra en nærliggende boplads fra yngre stenalder. Selve bopladsområdet kunne passende ligge umiddelbart syd for udgravningsfeltet, ned mod bugten. På skråningen er her gennem tiden opsamlet flintaffald og fragmenter af ituslåede flintøkser.

Fra nulevende naturfolk på samme teknologiske stade som i dansk yngre stenalder ved vi, at børn i »førkonfirmationsalderen« ofte ikke er omfattet af de samme ritualer som de voksne. Måske afspejler Nab-graven, at mindre børn/spædbørn ikke altid var værdige til at blive begravet i mere markante og synlige gravmonumenter, men tilsyneladende kunne begraves i udkanten af bopladsen blandt affaldshullerne! At ihvertfald nogle af børnene dog var omfattet af en vis dødeomsorg, viser den smukke kraveflaske og øskenbægeret.

Figur 5. Kraveflasken X 25.

Paralleller til fundet ved Nab er ikke beskrevet i faglitteraturen. Enkelte simple jordgrave uden stenpakning omkring eller andre konstruktionsspor end selve nedgravningen kendes fra den tidlige del af yngre stenalder, men de har alle andre dimensioner og et andet udstyr i graven.[5] I området ved Nab kendes fra gravens periode, og tiden kort derefter, 9 mere eller mindre ødelagte dyssekamre, og i området ved Pipstorn/Alléskoven, som nævnt i indledningen, en større koncentration af gravanlæg. Flere af disse kan faktisk have været under opførelse, da der i udkanten af bopladsen ved Nab blev begravet et barn i den uanseelige lille grav.

Graven stiller ved sin tilfældige fremkomst en del spørgsmål om livet i denne fjerne periode af vores fortid, og må indtil videre betragtes som enestående i Danmark.

Efter redaktionens afslutning har overlæge Hard-Hansen, Antropologisk Laboratorium, København, beredvilligt indledt undersøgelsen af præparatet med den spinkle kranierest. En foreløbig afrensning antyder, at der er tale om et barn på 3-4 år.

Noter

  1. ^ Undersøgelsen er journaliseret i Fyns Stiftsmuseums arkiv under journalnummer 954 -Nab. Udgravningen foregik i perioden fra d. 16/9 til d. 7/11 1985. Undersøgelsen blev efter gældende lovgivning finansieret af Faaborg Kommune, der skal takkes for et godt og konstruktivt samarbejde, således at udgravningen forlængst var overstået da anlægsarbejdet påbegyndtes. Som udgravningsleder deltog cand. phil. Nils M. Jensen og museumsmedarbejder Viggo Bang. Desuden deltog i kortere perioder erhvervspraktikanter og voluntører fra Odense. I denne forbindelse skal der rettes en varm tak til familien Rasmussen på Nab-Kildegård, på hvis jord undersøgelsen foregik, for enestående gæstfrihed og praktisk hjælp ved udgravningen.
  2. ^ Thorvildsen, K. 1941. Dyssetidens gravfund i Danmark. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1941. Knöll, H. 1981. Kragenflaschen. Ihre Verbreitung und ihre Zeitstellung im Europäischen Neolithikum.
  3. ^ Becker, C.J. 1947. Mosefundne lerkar fra yngre stenalder. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1947.
  4. ^ Andersen & Madsen 1978. Skåle og bægre med storvinkelbånd fra Yngre Stenalder. Kuml 1977. Ebbesen & Mahler 1979. Virum. Et tidlig-neolitisk bopladsfund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1979. Madsen & Petersen 1984. Tidlig-neolitiske anlæg ved Mosegården. Regionale og kronologiske forskelle i tidligneolitikum. Kuml 1982-83.
  5. ^ De øvrige simple jordgrave fra yngre stenalders tidlige del i det nordiske område er nævnt i M. Larsson 1980. An Early Neolithic Grave from Malmö. Meddelanden från Lunds universitets historiska museum 1979-1980.

©