Ertebøllekultur på Vestfyn

En oversigt

Udforskningen af ældre stenalder i Danmark har gamle og traditionsrige rødder på Sjælland og i Jylland, hvor velkendte bopladser som Maglemose nær Mullerup og Ertebølle ved Limfjorden – for blot at nævne nogle få – er klassiske og berømte fundsteder, der har været navngivende for større nordeuropæiske ældre stenalderkulturer.

Med hensyn til ældre stenalder har Fyn – landets geografiske midtområde – i langt ringere grad været i forskningens søgelys; kun køkkenmøddingen ved Langø,[1] Snarup-bopladsen[2] samt mindre udgravninger og enkeltfund er omtalt i den arkæologiske litteratur.[3]

For at afhjælpe dette uheldige forhold påbegyndtes i årene 1941-47 en omfattende og systematisk eftersøgning af stenalderbopladser langs bredderne af alle større fynske vandløb, søer og moser.[4]

Projektet, der udførtes af Nationalmuseet i samarbejde med Fyns Stiftsmuseum, bevirkede, at der i løbet af kort tid tilvejebragtes et meget stort og helt nyt kildemateriale af indlandsbopladser og enkeltfund.

Der påvistes ialt 235 nye bopladser, der, bortset fra 3, alle er overfladefund fra dyrket mark. Som følge af deres ’åbne’ karakter består fundstoffet udelukkende af oldsager af flint.

Samtidig medførte krigens intensive tørvegravning, at mængden af enkeltfund – fortrinsvis af ben og hjortetak – blev betydelig forøget.

Dette imponerende pionerarbejde suppleredes med nogle mindre udgravninger[5] i forbindelse med hvilke, der i et enkelt tilfælde er udført naturvidenskabelige undersøgelser.[6]

Siden da har det store fundstof i hovedtrækkene ligget ubenyttet hen,[7] og er kun lejlighedsvis blevet omtalt i litteraturen.[8]

Med enkelte undtagelser stammer hele det omfattende oldsagsmateriale fra opsamlinger på overfladen af dyrket mark. Sådanne bopladsfund skal anvendes med stor varsomhed med hensyn til slutninger vedrørende samhørighed og samtidighed af de opsamlede genstande.

Det skyldes, at bebyggelsesspor, der måske oprindelig har været tydelig afgrænsede eller adskilte fra hverandre, senere kan være blevet sammenblandede som følge af markarbejde etc. Hvis der kun har været en enkelt bebyggelse på bopladsen, spiller dette forhold selvfølgelig ikke nogen væsentlig rolle, men i praksis viser det sig næsten altid, at de gode jagt- og fiskepladser har været besøgt (og beboet) talrige gange i løbet af stenalderen. Disse besøg kan i dag konstateres i fundenes redskabsinventar, der ofte består af karakteristiske oldsager fra mange forskellige tidsperioder og kulturer.

Ved en vurdering af fundene er man således udelukkende henvist til at studere de opsamlede oldsagstyper og ud fra disse at bestemme art og alder af de respektive bebyggelser. Samtidig må det ikke glemmes, at analysen af bopladserne kun er baseret på flintredskaber, hvilket selvfølgelig begrænser muligheden for at give et bredere billede af den enkelte boplads, såvel som hele områdets bebyggelses- og aktivitetsmønster i de enkelte perioder.

Det rigeste område – både med bopladser og løsfund – er det vestfynske (Vestfyn = Odense amt) mosedrag Neverkær, ca. 20 km vest for Odense. Årsagen til dette skyldes, at stenalderbebyggelsen må have været meget omfattende, men også at rekognosceringer og tørvegravning har været særlig intensiv i dette område.

De første undersøgelser af stenalderbopladser i Neverkær begyndte allerede omkring 1900 og er siden da fortsat med intensitet af såvel fagfolk som amatører.[9]

Langt de fleste bopladser i Neverkær er sådanne ’blandede fund’, der viser en meget karakteristisk og ens kombination af flintoldsager fra Maglemose- og yngre Ertebøllekultur, hvilket har givet anledning til den uheldige betegnelse ’Neverkærkultur’,[10] der altså ikke dækker en speciel fynsk ældre stenalderkultur, men derimod det nævnte ’blandede miljø’.

Kun i ét tilfælde er der udført en udgravning af en stenalderboplads i Neverkær,[11] men uheldigvis havde bopladsen været bebygget mange gange.

Skønt fundstoffet fra Neverkær ud fra en metodisk synsvinkel således må hævdes at være behæftet med mangler, må den årelange, intensive arkæologiske aktivitet i dette område – kombineret med krigens tørvegravning – dog antages at have tilvejebragt et fundmateriale, der med forsigtighed kan anvendes til slutninger vedr. den forhistoriske bebyggelse.

Fig. 1. Kort over Fyn med afmærkning af alle kyst- og indlandsfund fra Ertebøllekulturen. I nederste hjørne er indsat et detailkort over Neverkær med angivelse af bopladser og enkeltfund fra Ertebøllekulturen (se signaturforklaringen). På kortet er kun angivet sikre Ertebøllefund.

I oldtiden har Neverkær været en del af et ca. 10 km langt og vidt forgrenet vestfynsk søsystem, der har strakt sig fra Årup i nordvest mod Tommerup Stationsby i sydøst. Den dag i dag kan sporene af dette forhistoriske sø-område ses i egnens utallige moser og fugtige engdrag. Søsystemet er blevet afvandet mod vest gennem Brænde å, der dengang har været en bred, vandrig strøm, som efter at have passeret det bakkede vestfynske landskab er løbet ud i det datidige Lillebælt.

I ældre stenalder må de store søer, der på alle sider har været omgivet af høje, skovklædte bakkedrag, have frembudt rige muligheder for datidens erhverv: jagt, fiskeri og indsamling, hvilket da også bekræftes af de overordentlig mange fund fra denne tid.

Særlig talrige er fund fra Maglemosekulturen, hvis karakteristiske oldsagsformer enten er enerådende eller indgår som en væsentlig bestanddel i alle Neverkær-områdets bopladsfund.

De mange bopladser suppleres samtidig af adskillige enkeltfund af denne kulturs karakteristiske typer.

En foreløbig, typologisk analyse af Maglemosekulturens redskaber, især – mikrolitterne – tyder på, at kulturen er repræsenteret af de samme typologisk-kronologiske faser, som kendes fra Sjælland,[12] og at de fynske bopladser viser større lighed med de sjællandsk-skånske end de jyske.

Fund fra Kongemosekulturen mangler derimod næsten fuldstændig.[13] Enkelte spredte løsfund[14] viser, at der trods alt også har færdedes mennesker på Vestfyn i denne periode, men indtil videre kendes der overhovedet intet sikkert bopladsfund fra Kongemosekulturen eller den ældste Ertebøllekultur. På dette punkt synes Neverkær-området at svare til forholdene på Sjælland, hvor der f.eks. i Åmosen tilsyneladende også er et tilsvarende fald i antallet af bopladser fra disse perioder.[15]




Fig. 2. Udvalg af flintoldsager fra overfladeopsamling på Assenbølle N. (se fundkataloget side 27). Øverst: Tv. fladehugget skiveøkse, th. kærneøkse med specialiseret æg. Nederst: Tv. flække med konkav tværretouche, skraber på tandet flække og kugleformet knusesten af flint.



Fig. 3. Udvalg af flintoldsager fra overfladeopsamling på bopladsen Assenbølle M. (se katalog side 27). Øverst: Tv. fladehugget skiveøkse, th. flækkeskraber og flække med konkav tværretouche. Nederst: Tværpile.





Fig. 4. Udvalg af flintoldsager fra overfladeopsamling på bopladsen Neverkær S. (se kataloget s. 28). Øverste række: Fladehuggede, symmetriske skiveøkser. Nederste række: Multistikkel på brud, flækkebor og tværpile.

Fra ældre stenalders slutning kendes derimod mange boplads- og enkeltfund, der alle tilhører den yngre Ertebøllekultur.

I begyndelsen af yngre stenalder har der også færdedes mennesker i Neverkær, hvilket bl.a. dokumenteres af bopladsfund og talrige mosefundne lerkar.[16]

I den foreliggende artikel er opmærksomheden imidlertid særlig rettet mod Ertebøllekulturens fundstof, primært fra Neverkærområdet, men også fra det øvrige Vestfyn.

Denne oversigt gør dog ikke krav på at være udtømmende med hensyn til denne kultur. Forhold som rene tilfældigheder, vekslende forskningsintensitet i de forskellige områder, tørvegravning og bevaringsforhold er med til at forvrænge billedet. Da kildematerialet samtidig så godt som udelukkende stammer fra overfladeopsamlinger eller er enkeltfund, må det vurderes med alle de kildekritiske reservationer, der gør sig gældende ved behandling af et sådant fundstof.[17]

Ertebøllekulturen er især kendt fra de store kystbopladser, køkkenmøddinger (f.eks. Langø på Nordfyn) med et erhverv præget af beliggenheden ude ved havet. Denne kulturs jægere har dog også udnyttet de store ferskvandssøer, og fra mange af landets egne kendes store, men knap så iøjnefaldende indlandsbopladser.[18] At sådanne indlands-Ertebøllebopladser også skulle forekomme på Fyn, kan ikke undre, og blev allerede antydet efter udgravningen af Snarup-bopladsen i 1936.[19]

Jævnt spredt over det indre Fyn kan der da også påvises spor af Ertebøllekultur, både bopladser og enkeltfund, (fig. 1). Fundene er særlig talrige i Neverkærområdet, der synes at have været tyngdepunktet for den fynske Ertebøllekulturs indlandsbebyggelse.

Bortset fra dette område er fundene derimod overraskende få og giver indtryk af en meget spredt bosætning.


Fig. 5. Enkeltfundet T-formet hjortetaksøkse fra Torpegård (Taarupgård). Se fundkataloget, s. 29, nr. 9 på fig. 1.

At denne fordeling ikke udelukkende kan skyldes tilfældigheder med hensyn til rekognoscering etc., fremgår af den næsten fuldstændige mangel på Ertebøllefund ved alle de mange søer, moser og åer, der både er omhyggeligt og systematisk afsøgte, og hvor der er fundet mængder af bopladser fra de andre stenalderkulturer, specielt Maglemosekulturen, men også fra yngre stenalder.

Dette gælder f.eks. både det store fundområde ved Tommerup og vestsiden af Arreskov sø.[20]

Fundfordelingen afspejler derfor antagelig et virkeligt træk i det forhistoriske bebyggelsesmønster.

Den tilsyneladende mangel på Ertebøllebopladser ved mange af de fynske moser og søer kan skyldes, at der i løbet af ældre stenalder er sket ændringer i naturforholdene, hvorved mange tidligere velegnede bebyggelsesområder er blevet uanvendelige i Ertebølle-tid, f.eks. på grund af udtørring, tilgroning eller evt. begge forhold.

At noget sådant virkelig kan have været tilfældet, illustreres muligvis af beliggenheden af de forskellige fund i Neverkær (Fig. 1), hvor Maglemosekulturens bopladser findes jævnt spredt overalt i det tidligere søbassin, mens de bopladser, der har været besøgt af Ertebøllekulturens folk – med en enkelt undtagelse – kun findes i den nordøstlige del af Neverkær (fig. 1), netop dét område, hvor den forhistoriske sø har været dybest.

Af bopladser fra Neverkær med sikre fund af Ertebølleoldsager kan nævnes: Assenbølle S., Assenbølle M., Assenbølle N., Neverkær NØ., Neverkær NV., Neverkær SV. I, Neverkær SV. II, Neverkær S., Torpegård (Taarupgård) V og Markuslund V. (se fundkataloget side 27-31 og fig. 1).

Fra alle disse bopladser foreligger der kun overfladeopsamlede fund af flint.

Hertil kommer så yderligere det delvis udgravede og afsamlede fund Neverkær V., hvor der også indgår typer af ben, hjortetak og keramik.

Alle de bopladser, hvorfra der kendes Ertebøllekultur, ligger på tør, fast bund nær ferskvand; bopladser på flydende tørveøer kendes endnu ikke. Som bosted kan der være valgt små øer, næs, odder eller egnede områder langs søbredderne. Undergrunden består i Neverkærområdet meget ofte af svær lerjord, men bopladser på sandet-gruset bund kendes dog også.

Samtlige bopladser er omgivet af – eller grænser op til tørvefyldte områder, men da der endnu ikke er foretaget systematiske udgravninger, er det usikkert, om der ud for bopladserne findes udsmidslag med gode bevaringsforhold for organiske råmaterialer. At det er sandsynligt, antydes af den omstændighed, at der i tørvelagene ud for fire forskellige bopladser med Ertebøllekultur er fundet redskaber af ben og hjortetak, bl.a. hjortetaksøkser (fig. 1) – katalog side 29-30.

Lokaliteterne er gennemgående af mindre størrelse og med færre oldsager end indlandsbopladser fra de andre landsdele. Antallet af sikre Ertebølletyper overskrider således intet sted 100 stk.; på den enkelte boplads varierer fundstoffet fra få oldsager til kraftig dominans af hele materialet.


Fig. 6. Enkeltfundet T-formet hjortetaksøkse fra det sydlige Neverkær. Se fundkataloget s. 29 (katalogets nr. 22).

Der er hidtil ikke fundet »rene« Ertebøllebopladser i Neverkær, men på flere lokaliteter i den nordlige del af mosen er antallet af Ertebølle-typer så omfattende, at denne kulturs oldsager fuldkommen præger fundstoffet. Fra mosedraget ’Stævningen’ kendes en lille boplads, Fjellebro Holt SV. 1, der tilsyneladende er ’ren’ (se side 24-25).

Den eneste af Neverkærbopladserne, hvor der er foretaget udgravninger er lokaliteten Neverkær V., der er beliggende i den vestlige del af kæret på en mindre holm (nr. 13 på fig. 1). Desværre er bopladsen stærkt blandet med spor af bebyggelser fra tidlig Maglemosekultur til senneolitisk tid. På selve holmen var det umuligt at påvise klart adskilte kulturlag tilhørende de resp. kulturer, men ved mosegeologiske undersøgelser vest for holmen fandtes et »rent« Ertebøllelag, der pollenanalytisk kunne vises at være samtidig med eller yngre end elmefaldet.[21]

Bopladsernes redskabsinventar af flint er meget ensartet og det samme relative forhold mellem typerne genfindes på alle lokaliteter.

Fundstoffet fra Ertebøllekulturens bopladser i Neverkær præges af denne kulturs gode flækkeredskaber, først og fremmest skraberne, der kendes fra alle fundsteder, men også bor; almindelige er også kantstikler på brud og på konkav tværretouche; flækker med indbuet tværretouche er ligeledes almindelige og er i ét tilfælde med tilhugget håndgreb (fra Torpegård V.); hertil kommer flækkesave. Tværpile er også fremtrædende; den almindeligste type er den symmetriske med stærkt udsvajede æghjørner; men også den lidt ældre, skævæggede variant kendes fra en enkelt lokalitet, Assenbølle M. (nr. 14 på fig. 1), se fig. 3.

Blandt økserne er symmetriske, fladehuggede skiveøkser almindelige på alle bopladser og dominerer klart over kærneøkserne, der er fåtallige. På de fleste bopladser optræder kærneøksen som store, regelmæssige eksemplarer med specialiseret ægtilhugning. Varianten med hovformet æg (Nøstvettværøksen) kendes fra flere af de største fundsteder, f.eks. Assenbølle S., Neverkær NØ. og Neverkær S. (se katalog s. 31).

Fra en enkelt boplads (Markuslund V.) foreligger en trindøkse af bjærgart – den hidtil eneste i dette område.

Endelig skal også nævnes, at der på boplads Assenbølle N., (nr. 12 på fig. 1) er fundet en kugleformet knusesten af flint – en velkendt Ertebølletype, (se fig. 2).

På flere bopladser, bl.a. Torpegård V., (nr. 20 på fig. 1), og den delvis udgravede, men »blandede« boplads Neverkær V., (nr. 13 på fig. 1), er der fundet lerkarskår af tykvægget, strimmelopbygget keramik fra spidsbundede kar (fra udgravningen på Neverkær V. foreligger således én spids bund). I materialet fra denne boplads indgår også 3 skår af aflange, bådformede ‘lamper’.

Ertebøllekulturens redskaber af knogle og hjortetak kendes fra udgravninger og opsamlinger på boplads Neverkær V., og fra spredte løsfund. På Neverkær V. er der fundet 4 trykstokke af kronhjortetak, 4 T-formede hjortetaksøkser, ét hjortetaksspidsvåben samt et brudstykke af en fiskekrog af ben.

Foruden bopladser med spor af Ertebøllebebyggelse kendes der mange enkeltfund fra Neverkær, der ud fra deres form med sikkerhed kan tilskrives denne kultur.

Fig. 7. Spidsbundet lerkar fra Neverkær. Enkeltfund.

Hyppigst er T-formede hjortetaksøkser, der kendes i fem eks. fra Neverkær. I alle tilfælde er der tale om hele, velbevarede stykker, der er fremkommet ved dræn- eller tørvegravning i nærheden af bopladser med sikre spor af Ertebøllebebyggelse. Andre fund af hjortetaksøkser med skafthul ved rosenkransen og retæg (f.eks. nær bopladsen Markuslund V.) tilhører antagelig også Ertebøllekulturen, men stammer fra en lidt ældre fase end de T-formede stykker.

Ved tørvegravning er der syd for bopladsen Neverkær V. fundet en hjortetaksøkse af T-form samt en retøkse med skafthul gennem rodenden (se fundkatalog nr. 23 og 33).

Fig. 8. Mønstret hjortetaksøkse fra Torpegård (Tårupgård). Enkeltfund fra ældre Ertebøllekultur.

Uden at disse oldsager med sikkerhed kan henføres til bopladsen er en tilknytning til denne dog nok sandsynlig.

Det gælder også en T-formet hjortetaksøkse, der er fundet ved tørvegravning 20-30 m ud for bopladsen Assenbølle M. (nr. 14 på fig. 1) – én af de bopladser i Neverkær, der viser den ’reneste’ og største Ertebøllebebyggelse (se fundkatalog nr. 20).

Også ud for bopladsen Markuslund V., der også præges af et klart Ertebølleinventar, er der ligeledes ved tørvegravning fundet en række oldsager af ben og hjortetak. Der er tale om en glat benod, tre hjortetaksøkser (retøkser med skafthul ved rosenkransen), én T-formet hjortetaksøkse, ét spidsvåben af hjortetak og ét ubest. fragment af en hjortetaksøkse (se fundkatalog nr. 21 og 28-32, side 29-30).

Fra det sydlige Neverkær kendes også en T-formet økse, fig. 6 (se fundkataloget nr. 22).

Endelig er der i mosen ud for bopladsen Neverkær NØ. (nr. 10 på fig. 1) (også med en tydelig Ertebøllebebyggelse) fundet en T-formet hjortetaksøkse samt en flåkniv (fundkataloget nr. 24 og 34). Da det ikke vides, hvor langt ude fra bopladsen de nævnte fund er gjort, kan de ikke med sikkerhed tilknyttes denne, selvom det vel også er sandsynligt, da materialet fra denne boplads viser et klart indslag af sikre Ertebølle-typer.

Fig. 9. Spidsbundet lerkar fra bopladsen Lillefald N. i mosedraget »Stævningen«.

Til Ertebøllekulturens fornemste fund fra Neverkær må det velbevarede, spidsbundede lerkar (fig. 7) henregnes.[22] Lerkarret, der er næsten komplet, fandtes ved tørvegravning i 1942 i den nordlige del af Neverkær tæt øst for bopladsen Neverkær NV. Det opgives at have ligget på stengrund ca. 1 m dybt i tørven; der fandtes ikke andre oldsager i nærheden af karret, der må betegnes som et enkeltfund. Fundene fra den nærliggende boplads er meget få, og oldsagerne åbner ikke mulighed for en sikker kulturhistorisk placering. Helhedspræget tyder dog på Ertebøllekultur.

Lerkarret, der er uornamenteret, er tykvægget, strimmelopbygget og af groft, feldspatmagret ler. Udlinien er dobbeltkonisk med kraftigt udfaldende rand, der er let rundet; et tydeligt bugknæk markerer overgangen mellem karrets over- og underdel. Underdelen er kegleformet og siderne konvergerer jævnt mod den spidse bund (fig. 7). Ved fremdragningen manglede det nederste af bunden, men bugens udlinie viser med sikkerhed, at det har været spidsbundet. Karret er opbygget i skrålamel-N-teknik. Farven er gulgrå, højden 45 cm, mundingsdiameteren 36 cm og største bredde 36 cm. Vægtykkelsen er 1,5 cm.

Da lerkarret er et enkeltfund kan det kun dateres ud fra sin form, der med sikkerhed henfører det til Ertebøllekulturen.

Såvel karrets intakte tilstand som fundforholdene er usædvanlige for lerkar af denne type.

Hele, spidsbundede lerkar er overordentlig sjældne og forekommer så godt som altid i forbindelse med bopladsfund, selvom enkeltfundne kar også kendes.[23]

Neverkær-karret kan antages at være tabt fra en båd eller udkastet i søen fra den nærliggende boplads; muligvis er der tale om et offerfund.

Blandt de fornemste, enkeltfundne Ertebølletyper fra Neverkær, må den ornamenterede hjortetaksøkse fra Tårupgård nævnes (fig. 8).[24] Øksen, der tidligere er publiceret og afbilledet af C.L. Vebæk er fundet i opkastet tørv på bredden af Brænde å, nordøst for Årup by.

Øksen, der er af typen med skafthul ved rosenkransen og retæg, er omhyggeligt glatskrabet og forsynet med indridsede, geometriske mønstre – såvel af et dybtskåret som af et mere flygtigt præg. Ornamentikken, der gør et tilfældigt indtryk, dannes af zigzag linier, indridsede stregbundter og krydsskravering. Dominerende er et tværgående netmønster dannet af flygtigt indridsede paralleltløbende stregbundter – ialt 18. I hvert af bundterne spredes stregerne mod enderne, der også i en del tilfælde er dækket af fin krydsskravering (’kornneg-motiv’).

Den øvrige del af den glatskrabede overflade er dækket af uregelmæssige zig-zag- og bølgebånd, dannet af parallelle streger – op til 8-9 i antal.

Stregbundterne (kornnegene) imiterer formodentlig netværk, og er et velkendt mønster indenfor den tidlige del af Ertebøllekulturen.

Både øksens form og ornamentikken stemmer godt overens med en datering til Dyrholmen I, d.v.s. ca. 3900-3600 f.Kr. (i ikke-kalibrerede kulstof – 14 år).

Fig. 10. Spidsbundet lerkar fra submarin Ertebølleboplads i Tybrind Vig, Vestfyn.

Fra Neverkær kendes endnu en ornamenteret hjortetaksøkse (ret-økse med skafthul ved rosenkransen), der ved skafthullet bærer et lille boreornament, fundkataloget nr. 35.

Øksens form tyder på, at den tilhører den ældre Ertebøllekultur, men det kan ikke absolut udelukkes, at den er ældre.

Det opsamlede fundstof fra Neverkærområdets Ertebøllebopladser -ja, ikke engang materialet fra udgravningen på bopladsen Neverkær V. – er af en sådan art, at det kan danne basis for videre slutninger vedrørende bebyggelsens karakter eller evt. sammenligninger med Ertebøllebopladser i andre områder af landet.

Umiddelbart synes fundstoffet fra Neverkær dog i alle generelle træk at slutte sig til, hvad der kendes fra indlandsbopladser på Sjælland og i Jylland, men en mere detaljeret kvalitativ og kvantitativ sammenligning med andre fundsteder må vente indtil der foreligger udgravede, rene fund.

Også med hensyn til slutninger vedrørende periodens erhverv lader fundene os i stikken. Dyreknoglerne fra den eneste udgravede boplads Neverkær V. er ikke artsbestemt (og stammer jo som før nævnt fra et stærkt blandet fund).

Kun bopladsernes beliggenhed på næs og holme i en skovomkranset ferskvandssø samt den enlige fiskekrog fra boplads Neverkær V. giver antydninger om beboernes erhvervsgrundlag.

Ertebøllekulturens bebyggelse i Neverkær synes i langt overvejende grad at tilhøre kulturens yngste del, den såkaldte Dyrholmen II-fase, der dateres til ca. 3200 f.Kr. (udtrykt i ikke-kalibrerede kulstof-14 år).

En mere detaljeret analyse af oldsagerne (især tværpilene) fra bopladserne synes dog at vise, at bosætningen på enkelte lokaliteter går længere tilbage i tiden, uden at indtrykket af den meget sene datering af hovedparten af bopladserne indenfor kulturen forrykkes afgørende.

Også flertallet af løsfundene fra Neverkær tilhører den yngste Ertebølle-kultur. Enkelte fund, som f.eks. den mønstrede hjortetaksøkse fra Tårupgård, må dateres til den ældre Ertebøllekultur; det gælder også de løsfundne hjortetaksøkser med retæg og skafthul ved rosenkransen, mens de mange fund af T-formede økser tilhører den yngre Ertebøllekultur.

Fra det øvrige Vestfyn er der kun få og spredte fund fra Ertebølle-kulturen.

I mosedraget »Stævningen« kendes også bopladsfund, i hvilke der indgår oldsager af sikre Ertebølletyper. Da antallet af oldsager er ringe, og bopladsernes størrelse er mindre end i Neverkær, tyder fundene ikke på store eller langvarige bebyggelser. En enkelt lille boplads, Fjellebro Holt SV. I (se fundkataloget nr. 14), beliggende ved Stævningens sydøstbred, er tilsyneladende ren. Fundene herfra omfatter bl.a. en kærneøkse (tværøkse) med special ægtilhugning, en fladehugget skiveøkse, 2 flækkeskrabere, 2 flækker med ret- og indbuet tværretouche, en flækkesav og 2 tværpile.

Denne lokalitet tilhører også yngre Ertebøllekultur (Dyrholmen II).

På den nærliggende boplads »Lillefald N«,[25] der ligger på en lav højning ved den sydlige bred af Stævningen, blev der ved en prøveudgravning i 1946 fundet skår af et tykvægget spidsbundet lerkar af Ertebølle-type. Lerkarret, der er slankt med lavtsiddende bugknæk, er noget restaureret, men højden er ca. 35 cm, og mundingsdiameteren ca. 23 cm (se fundkatalog nr. 13) fig. 9.

Lerkarret er den eneste sikre Ertebølletype fra denne boplads – hvilket enten kan skyldes et meget kortvarigt ophold på stedet, eller utilstrækkelig undersøgelse af lokaliteten.

Fra den udgravede boplads »Granholmen«[26] i dette mosedrag kendes nogle få sikre Ertebølletyper, bl.a. en kærneøkse (tværøkse) med speciel ægbehandling (Nøstvet-økse) samt nogle tværpile. Da fundet desværre er stærkt blandet, kan Ertebøllebebyggelsen ikke bestemmes nærmere; dateringen synes dog også i dette tilfælde at være yngre Ertebølle.

Endelig skal nævnes, at der i to små opsamlingsfund fra Odense Å, bopladserne Svendstrup og Langsted Mose (se fundkatalog nr. 15 og 16), indgår enkelte oldsager, der antyder kortvarige Ertebøllebebyggelser.

Fra Midt- og Vestfyn kendes 3 løsfundne T-formede hjortetaksøkser fra henholdsvis Balslev Mose nr. 1 på fig. 1, »en mose ved Solevad, nær Odense Å« nr. 2 på fig. l, og fra Torpegård nær Skydebjærg (se fundkataloget, nr. 27, 19 og 18, s. 29). Sidstnævnte fundsted ligger lige i den sydlige del af Neverkærområdet, nr. 9 på fig. 1.

Af ovennævnte oversigt over Ertebøllekulturens indlandsfund fra Vestfyn fremgår, at fundene er relativt fåtallige og kun findes i tilknytning til søer og åer. Kun i Neverkær synes der at være tale om en mere omfattende bebyggelse, hovedsagelig tilhørende den yngre Ertebøllekultur. Materialets art gør det imidlertid vanskeligt med sikkerhed at afgøre, om fordelingen er tilfældig eller virkelig afspejler reelle geografiske-kronologiske forhold i den forhistoriske bebyggelse.

Desværre lider fundstoffet af en række væsentlige mangler, der alle kan føres tilbage til den uheldige omstændighed, at der ikke er foretaget systematiske udgravninger af egnede bopladser. Bopladsernes størrelse, bebyggelsens art og længde, mere nøjagtige dateringer, udsagn om erhverv, vigtige sider af teknologien samt de vestfynske indlandsbopladsers evt. forbindelse med kulturens samtidige kystbopladser er blot nogle eksempler på spørgsmål, der vil kunne løses ved evt. fremtidige udgravninger.

Det gælder også de vanskelige problemer vedrørende overgangen mellem ældre og yngre stenalder. Netop i Neverkær er der jo en betydelig mængde fund fra slutningen af ældre og begyndelsen af yngre stenalder, således at man her skulle forvente særlig gode muligheder for at belyse problematikken ved skiftet fra jæger til bonde – ikke blot på Fyn, men i hele Danmark.

I den henseende synes Neverkær-området særligt lovende. Her kendes de mange bopladser placeret ud til tørve- og gytjefyldte lavninger med gode muligheder for fund af udsmidslag med bevarede organiske levn, der kan danne basis for studier af bebyggelsens erhvervsgrundlag.

Set i en større sammenhæng, vil det være interessant at foretage en sammenligning mellem Neverkærområdets indlandsbopladser og de vestfynske kystbopladser – to forskellige biotoper, men kun med ca. 15 km.s afstand og forbundet ved Brænde Å, fig. 1. Har bebyggelsen i disse områder fungeret uafhængigt af hinanden eller har de sammen indgået i et større bebyggelsesmønster, der har omfattet hele Vestfyn?

Netop i disse år foregår der en omfattende, systematisk undersøgelse af submarine Ertebøllebopladser ved Tybrind Vig[27], kun ca. 15 km vest for Neverkær.

Der er her tale om kystbopladser, der er samtidige med Neverkærområdets indlandsstationer. En samlet analyse af fundene fra disse områder vil kunne vise, hvorledes Ertebøllefolket har formået at udnytte de to forskellige områder og deres ressourser og herigennem give et klarere billede af denne kultur på Fyn.

Fundkatalog

Liste over indlandsbopladser og enkeltfund fra Ertebøllekulturen på Vestfyn.

På grund af bopladsfundenes karakter af overfladesamlinger er oldsagsinventaret ikke udspecificeret i kataloget.

Neverkær

  1. Assenbølle S. (nr. 15 på detailkort, fig. 1)
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    NM 1. A 42204; A 44460.
    FSM.B. 2453 ff., 7520, 8231-8237.
    Stærkt blandet, stort bopladsfund (overfladeopsamlinger) med bebyggelse i Maglemose- og Ertebøllekultur. Sidstnævnte synes at dominere i fundstoffet. Ertebøllebebyggelsen tilhører Dyrholmen Il-fasen.
  2. Assenbølle M. (nr. 14 på fig. 1).
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    NM 1. A. 42205 og A. 44461.
    Større, blandet bopladsfund (overfladeopsamlinger) med spor af både Maglemose- og Ertebøllekultur. Sidstnævnte er klart dominerende i fundstoffet, der synes at omfatte både Dyrholmen I og Il-fasen.
  3. Assenbølle N. (nr. 12 på fig. 1).
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    NM 1. A 42206; A 44464. FSM. 8238.
    Mindre, blandet boplads (overflade-opsamlinger) med oldsager fra Maglemose- og Ertebøllekultur. Sidstnævnte dominerede og tilhører Dyrholmen Il-fasen.
  4. Neverkær NØ. (nr. 10 på fig. 1).
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    NM 1 A. 42207, A 44462. FSM. 8240-8249.
    Større blandet bopladsfund (overfladeopsamlinger) med fund fra Maglemose- og Ertebøllekultur. Også på denne boplads er Ertebøllebebyggelsen dominerende og tilhører Dyrholmen Il-fasen.
  5. Neverkær NV. (nr. 11 på fig. 1)
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    FSM. 8176-8181.
    Lille boplads (overfladeopsamling) sandsynligvis med Ertebøllekultur. Kan ikke dateres nærmere.
  6. Neverkær V. (nr. 13 på fig. 1)
    Vissenbjærg (og Skydebjerg) s. Odense (og Båg) h., Odense Amt.
    NM 1 A. 42690 (mærket N2 + nummer). FSM unummereret eller mærket »CM«.
    Større, stærkt blandet bopladsfund fremkommet ved systematisk og usystematisk udgravninger og opsamlinger.
    Bebyggelse af Maglemose-, Ertebølle-og tidlig neolitisk tragtbægerkultur.
    På selve holmen kan bebyggelserne ikke adskilles, mens der vest for herredsgrøften blev påvist et rent Ertebøl-lelag i forbindelse med en mosegeolo-gisk undersøgelse ved J. Troels-Smith (upubliceret). Kort omtalt i Aarbøger 1953 side 13. Ertebøllebebyggelsen tilhører Dyrholmen-II fasen.
  7. Neverkær SV. I (nr. 16 på fig. 1).
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    FSM 8396-8400.
    Mindre, blandet (overfladeopsamling) bopladsfund med bebyggelse i Maglemose- og Ertebøllekultur. Sidstnævnte tilhører Dyrholmen Il-fasen.
  8. Neverkær SV. II. (nr. 17 på fig. 1).
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    NM 1. A. 42218. FSM 8401-8405.
    Mindre, blandet bopladsfund med spor af bebyggelse i Maglemose- og Ertebøllekultur.
    På denne lokalitet er der foretaget en mindre, resultatløs prøvegravning ved C.L. Vebæk (upubliceret). Oldsagsmaterialet stammer fra prøvegravningen. Ertebøllebebyggelsen kan ikke dateres nærmere.
  9. Neverkær S. (nr. 19 på fig. 1)
    Skydebjærg s., Båg h., Odense Amt.
    NM 1. A. 42271; A 44463 og FSM. 8340-8343.
    Stort blandet bopladsfund (overfladeopsamling) med bebyggelse i Magle-mosekultur, Ertebølle- og tidligneoli-tisk tragtbægerkultur. Ertebøllebe-byggelsen tilhører Dyrholmen Il-fasen.
  10. Torpegård V. (el. Tårupgård) (nr. 20 på fig- 1).
    Skydebjærg s., Båg h., Odense Amt.
    NM 1 A. 42267, A. 44458. FSM. B 2443, B 2536, B 2570 og 8250 ff.
    Stort, blandet bopladsfund (overflade-opsamlinger) i det sydlige Neverkær med fund fra Maglemosekultur (dominerende) og Ertebøllekultur. Ertebøllebebyggelsen tilhører Dyrholmen Il-fasen.
  11. Markuslund V. (nr. 18 på Fig. 1).
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
    NM 1. A. 42209; A 44465. FSM 8192.
    Blandet bopladsfund (overfladeopsamlinger) fra det sydøstlige Neverkær med overvejende Ertebøllekultur, men også lidt Maglemosekultur. Ertebøllebebyggelsen tilhører Dyrholmen I og Il-fasen (sidstnævnte synes at dominere).

Stævningen

  1. Granholmen
    Søllested s., Båg h., Odense Amt.
    NM 1 A 42296, A 42691 og FSM 11580.
    Blandet bopladsfund af Maglemosekultur, Ertebølle- og mellemneoli-tisk tragtbægerkultur. Oldsagerne fremkommet ved udgravning. Ertebøllebebyggelsen tilhører Dyrholmen II fasen.
    Publ.: Bech, J.: En boplads og et enkeltfund fra Fyns Maglemosetid. Fynske Minder 1965 s. 161 ff.
  2. Lillefald N.
    Søllested s., Båg h., Odense Amt.
    NM 1 A 42294, A 42295 og FSM 11580.
    Blandet bopladsfund med oldsager fra Maglemose-, og tragtbægerkultur. Fund af spidsbundet lerkar af Ertebøl-letype.
    Nr. A 42295. Fundet ved udgravning (upubliceret).
  3. Fjællebro Holt SV. 1
    Søllested s., Båg h., Odense Amt.
    NM 1 A 42297 og FSM 8695.
    Mindre bopladsfund (overfladeopsamling) af tilsyneladende ren Ertebøllekultur.
    Bopladsen kan dateres til Dyrholmen Il-fasen.

Odense Å

  1. Svendstrup
    Stenløse s., Odense h., Odense Amt. FSM. 8168-8171.
    Lille blandet bopladssamfund (overfladeopsamling) på østsiden af Odense å. Bebyggelsesspor af Maglemose- og Ertebøllekultur. Sidstnævnte kan ikke dateres nærmere.
  2. Langsted mose.
    Verninge s., Odense h., Odense Amt. FSM. 8132-8243.
    Blandet bopladssamfund (overflade-opsamling) fra nordsiden af Langsted mose.
    Bebyggelsesspor af Maglemose- og Er-tebøllekultur. Sidstnævnte kan ikke dateres nærmere.

Enkeltfund

  1. Hjortetaksøkse (retøkse), med skafthul ved rosenkransen som DO I nr. 124.
    NM 1 A. 37798.
    Fundet i opkastet tørv på bredden af Brænde Å, nordøst for Årup, Skyde-bjerg s., Båg h., Odense Amt. Overfladen glatskrabet og ornamenteret. Publiceret og afbilledet i Acta Archaeolo-gica Vol. IX 1938.
    C. L. Vebæk: New Finds of Mesolithic Ornamented Bone and Antler Arte-facts in Denmark, p. 222 ff.
    Øksen må dateres til ældre Ertebøllekultur.
  2. Hjortetaksøkse. T-formet.
    FSM. Mi. 428.
    Fundet ved Torpegård, Skydebjærg s., Båg h., Odense Amt. (nr. 9 på fig. 1).
    Øksen hævdes (se Vebæk 1938 p. 223) at være fundet sammen med katalog nr. 17, men dette støttes ikke af fundoplysningerne.
  3. Hjortetaksøkse, T-formet.
    FSM 8706.
    Fundet i »mose ved Solevad«, nær Odense Å. Verninge s., Odense h., Odense Amt (nr. 2 på fig. 1).
  4. Hjortetaksøkse, T-formet,
    NM 1 A. 44461 a.
    Fundet ved tørvegravning ud for boplads nr. 14, Assenbølle M. i Neverkær.
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt. (nr. 6 på fig. 1).
  5. Hjortetaksøkse, T-formet,
    NM 1 A. 44465
    Fundet ved tørvegravning ud for boplads nr. 18, Markuslund V. i Neverkær.
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt. (nr. 8 på fig. 1).
  6. Hjortetaksøkse, T-formet,
    FSM. 7403.
    Fundet i det sydlige Neverkær. Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
  7. Hjortetaksøkse T-formet,
    NM I A. 44468.
    Fundet syd for boplads nr. 13. Neverkær V., Vissenbjerg s., Odense h., Odense Amt. (nr. 7 på fig. 1).
  8. Hjortetaksøkse T-formet,
    NM I A 44462 a.
    Fundet ved tørvegravning ud for boplads nr. 10, Neverkær NØ. Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt. (nr. 5 på fig. 1).
  9. Hjortetaksspidsvåben,
    NM I A. 44465 f.
    Afsavet kronhjortesprods (28 cm lang) med begyndende gennemboring i basis.
    Fundet ved tørvegravning ud for boplads nr. 18, Markuslund V. i Neverkær. Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
  10. Spidsbundet lerkar
    FSM. B. 2583.
    Fundet ved tørvegravning lige øst for boplads nr. 11, Neverkær NV. Fundet »tæt øst for lille højning på stengrund 1 m dybt i tørven«.
    Vissenbjerg s., Odense h., Odense Amt.
    Se note 22 og fig. 7.
  11. Hjortetaksøkse. T-formet.
    FSM. 8649.
    Fundet i Balslev Mose. (nr. 1 på fig. 1). Balslev s., Vends h., Odense Amt.
  12. Trind benod
    NM I A 44465 g.
    Fundet ved tørvegravning ud for boplads nr. 18, Markuslund V. i Neverkær.
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense A.
  13. -32. 3 Hjortetaksøkser, retøkser med skafthul ved rosenkransen. Som D.O.I. nr. 124.
    NM 1 A. 44465 a, b, og d.
    Fundet ved tørvegravning nær boplads nr. 18, Markuslund V. i Neverkær.
    Vissenbjærg s., Odense h., Odense Å.
  14. Hjortetaksøkse, retøkse med skafthul ved rosenkransen. Som D.O. 1. nr. 124.
    NM 1 A. 44469.
    Fundet i Neverkær syd for boplads nr. 13, Neverkær V.
    Vissenbjerg s., Odense h., Odense A.
  15. Flåkniv.
    NM 1 A. 44462 b.
    Fundet ved tørvegravning ud for boplads nr. 10, Neverkær NØ. Vissenbjærg s., Odense h., Odense Amt.
  16. Hjortetaksøkse, retøkse med skafthul ved rosenkransen (som D.O.I nr. 124)
    FSM 5962.
    Fundet ved tørvegravning i Årup Mose (antagelig Neverkær).
    Ved skaftehullet et lille boreornament. Skydebjærg s., Båg h., Odense Amt.
  17. »Frøbjærg«.
    Formentlig Orte s., Båg h., Odense a.
    FSM B 2473 og B 3323.
    Stort blandet bopladsfund med oldsager fra Maglemose-, Ertebøllekultur og senneolitisk kultur.
    Bopladsens nøjagtige beliggenhed er ikke kendt, men opgives at ligge på nordsiden af Ellehavemose ved Frøbjærg.
Boplads Assenbølle S Assenbølle M Assenbølle N Neverkær NØ Neverkær NV. Neverkær V. Neverkær SV. I Neverkær SV. II Neverkær S Torpegård V Markuslund V Granholmen Lillefald N Fjællebro Holt SV. I Svendstrup Langsted Mose
Jordbund:
Ler x x x x x x x x x
Sand x x x x x x
Oldsagstyper:
Kærneøkser, tværøkser 3 2 2 6 3
Kærneøkser, skævøkser 2 1 3 9 1
Kærneøkser, retøkser 4 2 1 1 13 2
Kærneøkser, Nøstvet-tværøkse 1 1 1 2 1
Kærneøkser, spec. med retæg 3 3 1 2 1
Kærneøkser, mejsler 2 3 1 3 1 9
Spidsvåben 10 2 2 3 1 1 2 16 1
Skiveøkser, kanthuggede 3 1 1 2 4 4 1
Skiveøkser, fladehuggede 19 21 5 11 3 22 5 7 1 1
Skiveøkser, mejsler 1 1 2 2 1
Trindøkse 1
Skiveskrabere 7 5 2 6 7 8 91 3 1 3 1
Flækkeskrabere, korte 21 8 2 8 2 10
Flækkeskrabere 26 27 4 13 1 23 3 12 11 3 2 1 1
Flækkebor 5 5 1 1 4 1 2 7 1 1
Skivebor 5 5 3 1 2
Kærnebor 3 6 4 3 6 11 2 1
Drilbor 1
Midtstikler 8 9 1 2 4 2 5 2 6 2 1
Kantstikler 20 8 7 9 1 4 21 3 1 2 3
Tværretoucherede stykkerret æg 5 1 4 6 3 4 4 1 4
do. skrå æg 10 7 2 1 3 5 3 1
do. indbuet 6 5 2 1 4 4 4 2 1
Flækkeknive med krumbuet enderetouche 5 1 1 3 3 1 3
do. med tilhugg. ryg 10 1 1 9 4 1 1 7 1 1
Flækkesave 3 3 2 4 1 3 1 2
Tandede flækker 6 5 1 9
Mikrolitter 27 3 3 9 82 1 1 62 58 75 1 1 2
Trapezer 2 1
Tværpile 24 25 5 1 89 1 12 15 5 7 2 5
Kugleform. knusesten af flint 1 1
Hjortetaksøkser, T-formede 4
Hjortetaksøkser, skafthul ved rosen kransen 1
Trykstokke 4
Spidsvåben 1
Fiskekrog 1
Tykvægget, strimmelopbygget keramik 5 x x x
Lampeskår 3
Slebne økser (tynd- og tyknakkede) 8 2 1 1
Senneolitiske typer 1

 

Noter

  1. ^ Langø. Se: Broholm, H. C.: Langøfundet. En Boplads fra den ældre Stenalder på Fyn. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1928.
  2. ^ Snarup. Se: Mathiassen, Th.: Klosterlund og Snarup Mose. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1937.
  3. ^ Vebæk, C. L.: New Finds of Mesolithic Ornamented Bone and Ander Arte-facts in Denmark. Acta Archaeologica vol. IX. 1938. p. 222-223. Bech, Jens: En boplads og et enkeltfund fra Fyns Maglemosetid. Fynske Minder 1965, s. 161-1972.
  4. ^ For Nationalmuseet udførtes rekognosceringerne af museumsinspektør C.L. Vebæk og (i mindre omfang) af J. Meldgård, mens E. Albrechtsen var ansvarlig for undersøgelser for Fyns Stiftsmuseum. Fundstoffet opbevares i dag dels på Nationalmuseet (Vebæks og Meld-gårds fund) og på Fyns Stiftsmuseum (Albrectsens materiale).
  5. ^ Der er udført udgravning på boplads Neverkær V., der er beliggende i den vestlige del af Neverkær på en lille holm, som gennemskæres af den grøft, der danner skel mellem Skyde-bjærg og Vissenbjerg sogne. Vissenbjærg og Skydebjerg s., Odense og Båg h. Odense Amt. NM I. A 42690 og FSM unummereret el. mærket CM. Udgravning 1944 ved C.L. Vebæk og J. Troels Smith. Boplads nr. 13 på fig. 1. Stærkt blandet boplads med Magle-mose-, Ertebølle- og tidligneolitisk tragtbægerkultur. Neverkær SV. II. Boplads på lav banke, ca. 125 m ø. for Herredsgrøftens udløb i Brænde Å. Vissenbjærg s., Odense h., Odense a. NM I, A 42218. FSM. 8401-8405. Udgravning ved C.L. Vebæk. Boplads nr. 17 på fig. 1. Stærkt blandet fund af Maglemose- og Ertebøllekultur. Granholmen. Søllested s., Båg h., Odense amt. NM I A 42296. A 42691. FSM 11580. Boplads på en ca. 50 × 30 m stor holm i Stævningen mose. Udgravning ved C.L. Vebæk og J. Meldgård 1946. Udgravning ved J. Bech 1965, se note 3, anf. arb. Stærkt blandet fund af Maglemose-, Ertebølle- og tidligneolitisk tragtbægerkultur.
  6. ^ Ved udgravningen af bopladsen Neverkær V. (se note 5) af C.L. Vebæk og J. Troels-Smith blev der af sidstnævnte udført mosegeologiske undersøgelser i forbindelse med en profilgrøft vest for bopladsen. Denne undersøgelse og resultaterne er upublicerede, men kort omtalt af J. Troels-Smith ved to lejligheder:
    1. Troels-Smith, J.: Ertebøllekultur-Bondekultur. Resultater af de sidste 10 aars undersøgelser i Aamosen, Vestsjælland. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1953, s. 13.
    2. Troels-Smith, J.: Naturvidenskabelig datering. Strejflys over arbejdet på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling. KUML 1970 (1971), s. 342, note 6.

     

  7. ^ Fundstoffet er anvendt af J. Bech, Strynø, ved besvarelse af forprøveopgave ved Forhistorisk Institut ved Aarhus Universitet i 1964. For venlig tilladelse til at gennemlæse og benytte den pågældende afhandling ved udarbejdelse af denne artikel takkes J. Bech.
  8. ^ Albrectsen, E. 1949: Danmark i Oldtiden, p. 21-22. Samme: Fyns bebyggelse i oldtiden. Fynske Årbøger 1951, s. 223 ff. Mathiassen, Th. 1948: Danske Oldsager, 1. Ældre Stenalder, s. 10-11. Albrectsen, E.: Fyn i oldtiden. 1974, s. 21.
  9. ^ Allerede i 1885 foretoges de første udgravninger på boplads Neverkær V. (se note 5) og nr. 13 på fig. 1. Udgravning ved cand. theol. K.A. Knudsen. Undersøgelser af apoteker Chr. Mikkelsen, Odense, i maj 1900. Senere udgravning 1944 ved C.F. Vebæk, og J. Troels-Smith.
  10. ^ Albrectsen, E. 1949, anf. arb. s. 21. Albrectsen, E. 1974, anf. arb. s. 21-22. Ved udgravningen af bopladsen Neverkær V. fandtes der på selve holmen et enkelt kulturlag med ’Neverkærkultur’, men de mosegeologiske undersøgelser af lagene ud for selve bebyggelsesstedet viste, at dette kulturlag kunne splittes op i flere, hinanden uafhængige bebyggelseslag fra både Maglemose-, Ertebølle-, og tragtbægerkultur,
  11. ^ Se note 5 (boplads nr. 13 på fig. 1).
  12. ^ Becker, C. J.: Die Maglemosekultur in Dänemark. Neue Funde und Ergebnisse. Congrès Internat, des Sciences Préhist. et Protohist. Actes de la III’e Session. Zürich 1950 (1953) s. 183.
  13. ^ Fra Neverkær kendes kun 3 stk. brede trapezformede mikrolitter, mens rhombiske spidspile er helt ukendte. Fra mosedraget ’Stævningen’ kendes en enkelt boplads (blandet overflade-fund), Lillefald NØ (Ørsted s., Båg h., Odense a.) hvorfra der stammer en bred trapez.
  14. ^ Bech, J. 1965, anf. arb. s. 169-172. Iflg. mundtlig meddelelse af J. Bech er flintægspyddet ikke fundet i selve Neverkær, men derimod i et nærliggende mosedrag, Moselund. Iflg. J. Bech skulle denne lokalitet være nær den boplads, der i litteraturen går under navnet ’Frøbjerg’, hvis nøjagtige beliggenhed ikke er kendt i dag. Den oplyses at ligge »på nordsiden af Ellehavemose ved Frøbjerg«, hvor der kendes to bopladsfund (overfladeopsamlinger) med fund fra Maglemosekultur.
  15. ^ Troels-Smith, J.: Maglemosetidens jægere og fiskere. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1957, s. 128 ff.
  16. ^ Becker, C. J.: Mosefundne Lerkar fra Yngre Stenalder. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1947, s. 46-47.
  17. ^ Andersen, S.H. og Sterum N.: Gudenå-kulturen. Årbog for Holstebro Museum 1970-71.
  18. ^ Andersen, S. H.: Ringkloster. En jysk indlandsboplads med Ertebøllekul-tur. KUML 1973-74 (1975) s. 10-108.
  19. ^ Se note 2, anf. arb. s. 10.
  20. ^ Det kan således nævnes, at der i Tommerupområdet kendes ikke færre end 15 store stenalderbopladser, af hvilke ingen viser spor af Erte-bøllebebyggelse. Fra vestsiden af Arreskov Sø kendes 10 bopladser, hvoraf kun een muligvis viser Ertebøllekultur.
  21. ^ Venligst meddelt mig af overinspektør, dr. phil. J. Troels-Smith, Nationalmuseet, København.
  22. ^ Fyns Stiftsmuseum nr. B 2583. Se fundkatalog nr. 26. Lerkarret er fundet i 1942 på mtr. nr. 3 K af Assenbølle, Vissenbjærg s., Odense h., Odense a. Lerkarret, der er sammensat og lidt udfyldt manglede den nederste del af den spidse bund. Ud fra form og opbygning er det indiskutabelt, at der er tale om et Ertebøllekar.
  23. ^ Således også fra Bølling Sø. Se: Troels-Smith, J.: Ertebøllekultur-Bonde-kultur. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1953, s. 41, fig. 28.
  24. ^ Vebæk, C. L.: New Finds of Mesolithic Ornamented Bone and Antler Artefacts in Denmark. Acta Archaeologica. vol. IX, p. 222, fig. 16-17. Fundomstændighederne giver ingen sikkerhed for, at denne økse som hævdet af Vebæk (se anf. arb. p. 223) er fundet sammen med en T-formet økse. (Se fundkataloget nr. 17 og 18). En samtidighed mellem de to fund er også i modstrid med den typologiske datering af de to hjortetaksøkser, der tilhører henhv. tidlig og sen Ertebølle-kultur.
  25. ^ Prøvegravning for Nationalmuseet i 1945 ved J. Meldgaard. NM 1 A. 42294-95 og FSM. 11580 Søllested s., Båg h., Odense a. (se fundkatalog nr. 13). Lille blandet bopladsfund med oldsager fra Maglemosekultur og tidlig neolitisk tragtbægerkultur. Det nøjagtige findested for lerkarret kendes imidlertid ikke.
  26. ^ Bech,J.: 1965 anf. arb.
  27. ^ Forhistorisk Museum j.nr. 2033. Submarin Ertebølleboplads på 0,5-2 m’s dybde ca. 2-300 m ude fra kysten i Tybrind Vig. Tilsyneladende ’rent’ og velafgrænset bopladsfund på primært leje. Tæt herved findes en anden lokalitet, der har været omtalt i litteraturen. Se: Albrectsen, E.: Flinteflækker og frø-mænd. Fynske Minder 1959, s. 147 ff.

 

©