Et brev fra H.C. Andersen til kaptajn From Møller

Sidst på aftenen den 17. maj 1850 begyndte H.C. Andersen sin sommerrejse rundt i Danmark – en rejse, som varede til den 22. august. Inden for denne periode kunne han erfare om Treårskrigens hændelser: fredstraktaten med Preussen og Det Tyske Forbund i Berlin den 2. juli, de slesvig-holstenske troppers indmarch i Slesvig den 13. juli i deres fortsatte kamp, danske troppers indmarch i Slesvig den 16. juli samt slaget ved Isted den 25. juli.

Udsnit af H.C. Andersens skærmbræt: H.W. Bissens “Den danske Landsoldat”, der blev afsløret i Fredericia den 6. juli 1858. H.C. Andersens Hus.

Nogle få timer før sin afrejse var H.C. Andersen ifølge sin dagbog til Henrik Rungs koncert på Casino, hvor Carl Plougs Slaget ved Fredericia og hans eget digt Danmark, mit Fædreland indgik.[1]

Danmarksturen bragte H.C. Andersen til et besøg i Fredericia den 8. juni – dvs. omtrent på årsdagen for Fredericiaslaget. Han besøgte krigergravene og noterer i dagbogen:

“Her i Frederits faaer jeg Mod paa Krigen,[2] jeg som følte mig angest langt fra Fredericia for hvad der kunde skee igjen, synes nu det var Lyst at være med, jeg kan forstaae at al Frygt kan være borte […]. Gik gjennem ’’Anlægget” og mødte Lieutnant Vestergaard med Capitain From-Møller, den sidste fulgte mig igjen hen til de Faldne.”[3]

Om sit møde med sidstnævnte skriver han videre:

“Da mit Tøi var bragt paa Posten kom From Møller, maa jeg give Dem det sidste jeg har skrevet sagde han og gav mig noget som en Sang i et Papir, jeg […] takkede og gjemte den, forærede ham ’’Slaget ved Fredericia”[4] […]. Vognen kom, jeg var eneste Pasageer, da jeg kjørte bort aabnede jeg hvad From-Møller havde givet mig det var et trykt Digt til mig, i hast skrevet og tryk[t] det bevægede mig.”[5]

Digtet er følgende:

“Til H.C. Andersen.
Jeg saae Dig sidst hos Kunstens Ven
Paa Sorgenfri – i Skoven –[6]
Og nu – vi mødes her igjen
Paa Skandsen ved Cartoven!
Bring Hilsen med til Siællands Kyst
Syng den for Eng og Slette
Ved Echo af Cartovens Røst –
Den skal dem Fred forjette!

Fredericia, den 8de Juni 1850.
From-Møller.”[7]

H.C. Andersen fortsætter sin rejse mod Odense. Her besøger han Baron Christian Bille-Brahe, der er konstitueret Stiftamtmand over Fyns Stift. Et af samtaleemnerne er From Møller. Selv beskriver H.C. Andersen det således: “Besøgt Bille-Brahe, kold-leende, forbindtlig; han talte om Christian den ottendes ‘faste Stok’, i Anledning af From-Møller.”[8] Hvad der her hentydes til er uvist, men Bille-Brahe kan formodes at være i besiddelse af oplysninger i forbindelse med sin embedsstilling og medhørende relationer.

Efter overnatningen fortsættes til Glorup, hvor han tager ophold frem til den 5. august. Dagen efter ankomsten noterer han i dagbogen[9] at have skrevet til From Møller. Brevet lyder:

“Glorup den 11 Juni 1850.
Kjære Ven!

ja De tillader mig at jeg kalder Dem saaledes, thi som en saadan har De viist Dem imod mig. Idet jeg reiste fra Fredericia bragte De mig, som De sagde, det De ‘sidst havde skrevet’, jeg tog det lille Digt [ord overstreget] og vilde læse det i Vognen, her tager jeg det ogsaa frem, og bliver ganske overrasket ved at see det er til mig og trykt! Hvorledes er det skeet i den hast! – tak! hjertelig tak derfor! Deres Venlighed rørte mig! Jeg har kun været i Frederits een Dag i mit Liv og i denne ene Dag følt mig bevæget i Alvor og Glæde. Det gjorte et uendeligt dybt Indtryk paa mig at see ud over de Marker, hvor saa mange har stridt for Danmark og givet Liv og Blod, jeg saae ved Gravene flere Navne jeg kjendte, mange Erindringer gik op for mig – Frederits bragte saa alvorlige vee-modige Tanker og netop i det jeg foer bort, sendte De mig, ligesom en Sol-straale, De tænkte venligt paa Digteren, der ganske havde glemt sig og sin Verden, ved at gaae mellem Gravene og paa de alvorlige Fæstningsværker. Deres Besøg og den Hjertelighed De og Hr Overauditeur Lund[10], i hvad jeg kan kalde Møde og Skilsmisse paa engang, viiste mig, hører med til det varige Billede jeg nu gjemmer om dette interessante Besøg; hils ham og hans Frue paa det venligste fra mig; jeg haaber vi Alle glade og vel sees i Kjøbenhavn; jeg kommer der imidlertid neppe før om en 6 Uger, jeg bliver endnu den Tid her paa det hyggelige Glorup, hvor jeg tænker paa at være ret flittig. Lev vel! Lykke i Krigen og snarlig Fred, en hæderlig Fred, som Fredericia kan forlange den. venskabeligst
H.C. Andersen

[på kuvert:]
Høivelbaaren Hr Capitain From-Mølleri Fredericia
betalt.”

From Møller har Andersen-litteraturen kun sparsomme oplysninger om og henvisninger til, men denne havde – som vi vil se – en central placeret position i kredsen om prins Christian (senere kong Christian VIII). I Personregisteret til Andersens Dagbøger finder man oplysningen “Albrecht From Møller (1803-84) kar. [karakteriseret, dvs. titulær] Kaptajn, Regnskabsfører ved 6. Bataljon.”

En mere udførlig levnedsbeskrivelse fremgår hos Thomas Hansen Erslev:

“Blev entlediget som Regnskabsfører, ifølge Ansøgning formedelst Svagelighed, i Naade og med Pension 10. Marts 1852; benaadet med Danebrogsmændenes Hæderstegn 29. April 1854; fik kgl Tilladelse til at bære Æres-Ridderkorset af 1ste Klasse af den Oldenborgske Huus- og Fortjeneste-Orden 1. Octbr. 1860; er nu Directeur for H.M. kongens particulaire Maleri- og Konst-samlinger […] Medredacteur af Ugebladet ‘Borger-Vennen’ 1847.”[11]

Herefter følger en angivelse af adskillige lejlighedsdigte offentliggjort i aviserne gennem 1840’erne og 50’erne. Et af digtene er trykt hos Anders Monrad Møller.[12]

Ovennævnte ugeblad “Borger-Vennen” blev udgivet af en borgerlig Venskabs-, Nød- og Hielpe-Casse (det forenede Understøttelses Selskab) i perioden 1788-1888 som led i dettes indtægt. Fra Kongehuset modtog man en regelmæssig donation. I dag eksisterer foreningen under navnet “Borgervennen”.[13]

Geheimeråd J.P. Trap, der i perioden 1834-1883 var ansat i kabinetssekretariatet, har i sine erindringer[14] nogle ikke ganske positive bemærkninger om From Møller, som han beskriver som havende “en Tilbøielighed til underdanig Hengivenhed for Kongelige Personer, som jo ledede ham henimod en næsten væmmelig Smigretone.”[15] Samme negative holdning gentages med hensyn til From Møllers offentliggjorte digte, som Trap karakteriserer som “vammel-søde”.[16] Traps erindringer skal dog nok overordnet set betragtes med en vis forsigtighed, som også udgiveren gør opmærksom på i sit efterskrift.[17] Samme Trap tillægges i øvrigt det lidet smigrende prædikat “sladrehank”.[18]

Yderligere kan supplerende oplysninger om From Møllers militære karriere ses hos Vilh. Richter, som desuden kan tilføje, at From Møller i 1862 blev Ridder af Vasaordenen.[19] Endelig kan tilføjes, at han i 1880, fire år før sin død, oprettede “Kaptajn Albrecht Carl Adolf From Møllers legat”, som eksisterede frem til 1901.[20]

From Møller optræder jævnligt i Kong Christian VI11.s dagbøger og optegnelser som formidler dels mellem kongen og dennes illegitime børn, Frederikke Birgitte Annette Kraft (1817-75) og Fanny Sophie Adamine Kraft (1818-90), hvis moder var Sophie Frederikke Kraft (1785-1845), født Tronier, dels mellem kongen og dennes kvindelige bekendtskaber.

Angående børnene udsteder kongen, med From Møller som formidler, den 7. juni 1842 “tvende Obligationer paa Particulairkassen, store 10000 Rg Sølv hver, i Faveur af Frederike og Fanny Kraft. Renterne skulle alene disponeres over til deres Fordeel, og jeg betaler dem directe, saalæng[e] jeg lever. Reg.Qv.M.F. Møller, opbevarer Obligat, som formynder for Dem.”[21] Angående moderen tildeles denne i oktober samme år 335 Rg. med From Møller som mellemmand.[22]

Fra Christian VIII’s årlige sommerophold på Fohr er det From Møller, der står som brevformidleren mellem kongen og dennes kvindelige bekendtskaber. Således noterer kongen den 11. august 1845: “Skrevet til Capt. F. Møller og sendt ham Brev til F. Kr. og MV”. Sidstnævnte kan ikke præcis identificeres, men bekendtskabet må anses for ganske tæt, eftersom kongen refererer til hende under hen ved 100 datoer i sin dagbog.[23] Den 22. august 1845 noteres: “Reg.Qv.M. F. Møller melder om Fr. Kr. Befindende og sender Brev fra W.N.”[24]

Ved siden af From Møllers formidling af ovennævnte type breve korresponderede denne og Christian VIII om forholdene mellem Danmark og Slesvig-Holsten. F.eks. har H.P. Giessing uddrag af flere af kongens breve fra perioden 1844-1847.[25]

I januar 1848 ramtes Chr. VIII af sygdom. Ved dennes sygeleje mødte From Møller op den 13. januar, og det var til ham sætningen “nu brister det derovre” var henvendt.[26] Såvel mødet som udtalelsen synes dog ikke ganske dokumenteret.[27] Om aftenen den 20. januar døde kongen.

Vender vi tilbage til H.C. Andersens brev, fortæller han From Møller, at han vil være flittig under sit Glorup-ophold fra den 10. juni til den 5. august. Ved at følge dagbogen for perioden tillige med hans korrespondance er det muligt at efterse, hvorvidt slutresultatet svarede til intentionen. De første dage forløber med brevskrivning, læsning og selskabelighed. På hjemvejen fra Lykkesholm den 18. juni har han “Tænkt paa Folkecomedien: Hyldemoer”[28], som der arbejdes videre på den 20. juni. To dage senere er det “Romanzen, Hvil sødt”[29]. Herefter skal vi frem til 27. og 29. juni, hvor I Sverrig er på programmet.

Sammenfattende redegør han for sit arbejde i et brev til Henriette Wulff den 4. juli: “Jeg skriver, omskriver og reenskriver daglig paa Sverrig og dog er det ikke Meget hvad jeg har. En halv ‘Folkekomedie’: Hyldemoer, har jeg skizzeret […].”[30]

Den 11. juli meddeler han B.S. Ingemann, at der arbejdes på I Sverrig.[31] Denne rejseskildring er også emnet dagen efter i breve til storhertug Carl Alexander von Sachsen-Weimar-Eisenach[32] og Mathilde Ørsted.[33] Til sidstnævnte uddyber han sit arbejde: “Paa Erindringerne fra Sverig har jeg skrevet en Deel, dog meest omskrevet og atter omskrevet.”

Som tidligere nævnt genoptoges krigen mod slesvig-holstenerne den 13. juli, og efter denne dato blev der fra H.C. Andersens side alene plads til at skrive lejlighedsdigte, idet han 21. og 23. juli skriver på en sang til Grevinde Moltke-Bregentveds fødselsdag.

Den 25. juli stod slaget ved Isted, og i forbindelse hermed noterer han den 29. juli at have forfattet digtet over den faldne oberst Læssøe.[34] Ganske sigende meddeler han B.S. Ingemann den 2. august: “Jeg har i den sidste Tid slet ikke bestilt noget, jeg har ikke kunnet det.”[35]

Ud fra ovenstående notater om den litterære produktion under Glorup-opholdet må man konkludere, at H.C. Andersens ønske i brevet til From Møller om at være “ret flittig” ikke ganske blev opfyldt.

“Frederik Læssøe”. Tegnet af J.T. Lundbye 16. september 1841. I H.C. Andersens digt “Oberst Læssøe” fra 1850 mindes han med ordene: “Græd stakkels Moder, nedbøiet tungt./ ‘Hans Liv var saa ungt!’ – men evig ungt/ staaer ogsaa hans Eftermæle!” Kopi H.C. Andersens Hus

Andersens brev til From Møller kan betragtes som interessant ud fra flere vinkler: For det første er det et bidrag i rækken af hans breve skrevet under Treårskrigen. For det andet kan man i brevet udlæse digterens optimistiske intention om digterisk produktivitet, der imidlertid ikke kunne opfyldes. Endelig er det også interessant, at brevmodtageren var en person, der havde såvel fortrolige som “flere intime Hverv at udføre”.[36]

 

Noter

  1. ^ Dagbøger III, p. 386. Slaget ved Fredericia af Carl Ploug med musik af Henrik Rung. H.C. Andersens digt “Danmark, mit Fædreland” blev første gang trykt den 5. marts 1850 i den nationalliberale avis Fædrelandet, hvis redaktør var Carl Ploug. Musikken hertil blev komponeret af Henrik Rung. Uropført ved en velgørenhedskoncert i Casino den 8. maj 1850 arrangeret af Skandinavisk Selskab med det formål at indsamle penge til et monument over sejren ved Fredericia den 6. juli 1849.
  2. ^ H.C. Andersens bemærkning “Mod paa Krigen” genfindes i hans brev den 16. juni til Henriette Wulff. Her skriver han: “[…] just her, følte jeg første Gang i mit Liv Lyst til at være med i Krig”: BHW, brev 205. Om H.C. Andersens nationale sindelag og forhold til de slesvigske krige se f.eks. Galster, Kjeld: “H.C. Andersen, politisk og nationalt.” Anderseniana 2. Række Bind II, 1, p. 1780 samt fortsættelsen i Anderseniana 2. Række Bind II, 2, p. 81-135. Endvidere Hedegaard, Ole A.: H.C. Andersen 1848-50 og 1864. Et historisk bidrag til litteraturen om digteren og de slesvigske krige 1980 samt Henningsen, Lars N./Mylius, Johan de: Hver elsker sin farve – Hertugdømmerne og H.C. Andersen. Flensborg 2005.
  3. ^ Dagbøger III, p. 399-400.
  4. ^ Se note 1.
  5. ^ Dagbøger III, p. 401.
  6. ^ Det må her antages, at H.C. Andersen og From Møller har mødt hinanden på Sorgenfri Slot hos Christian VIII, som i digtet benævnes “Kunstens Ven”.
  7. ^ Trykt i H.C. Andersens Album I, (140). Udgivet af Kåre Olsen, Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber. København 1980. Digtet afskrevet i brev til Mathilde Ørsted den 14. juni 1850. Her skrives sidste linje ‘den skal den Fred forjette!’. Henvisning til digtet i flere af Andersens breve 11.-15. juni 1850.
  8. ^ Dagbøger III, p. 402-403.
  9. ^ Dagbøger III, p. 404.
  10. ^ Ole Lund (1812-1891).
  11. ^ Supplement til Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande 1841 til efterl858, Bind II, p. 475-76.
  12. ^ Kong Christian VI11.s dagbøger og optegnelser, IV, l.del 1839-1843, p. 80. København 1995.
  13. ^ www.borgervennen.dk
  14. ^ Trap, J.P.: Fra fire kongers tid, bind I-III. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Harald Jørgensen. København 1966-1967.
  15. ^ Ibid., bind I, p. 218.
  16. ^ Ibid., bind I, p. 218.
  17. ^ Ibid., bind III, p. 347-348.
  18. ^ Langslet, Lars Roar: Den glemte konge, Christian VIII. København 2000.
  19. ^ Richter, Vilh.: Den Danske Landmilitæretat 1801-1894, Bind 2. København 1977, p. 73.
  20. ^ Jf. STARBAS Københavns Stadsarkivs Arkivdatabase.
  21. ^ Møller, Anders Monrad: Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser, I-IV. København 1995, 1. del, p. 222 og 3. del, p. 853.
  22. ^ Ibid., 1. del, p. 249.
  23. ^ Ibid., 2. del, p. 588. Personen ‘M.V./V.M.’ er en uidentificeret veninde, jf. 3. del, p. 1072. Initialerne kunne måske pege på en Mathilde Winding. Se Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers Friller og Elskerinder. Skive 2007, p. 115.
  24. ^ Møller: Anders Monrad: Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser, 2. del, p. 592. ‘W.N.’ identificeres som Caroline Wilhelmine Nielsen (1817-1866).
  25. ^ Giessing, H.P.: Kong Christian den Ottendes Regjeringshistorie. Kjøbenhavn 1852. Således Föhr, den 27. august 1844 (p. 338 og 482); Föhr, den 12. august 1846 (p. 424); Plön, den 15. september 1846 (p. 425-27); Flensborg, den 31. juli 1847 (p. 455); Föhr, den 7. august 1847 (p. 455-56).
  26. ^ Ibid., p. 492.
  27. ^ Madsen, Otto: “Christian VIII.s sygdom og død”. Danske Magazin, 9. række, I. binds første hæfte. København 1997, p. 93.
  28. ^ Hyldemoer/Phantasiespil i én Act, der udkom i 1851.
  29. ^ Digtet, der var i to vers, indgik i brev af 3. juli til Louise Lind: A&C p. 429-30. Også i brev af 4. juli til Henriette Wulff: BHW, brev 208. Endelig i brev af 11. juli til B.S. Ingemann: BIngemann, brev 143.
  30. ^ BHW, brev 208.
  31. ^ BIngemann, brev 143.
  32. ^ BCA, p. 157.
  33. ^ BfA, brev 206.
  34. ^ Trykt i Fædrelandet den 31. juli.
  35. ^ BIngemann, brev 145.
  36. ^ Trap, J.P.: Fra fire kongers tid, bind I. København 1966, p. 198. Også hos Jacobsen, Hans Henrik: H.C. Andersen på Fyn 1819-75. Odense 1968, p. 217, note 4.

 

©