I foråret 2012 slår Odense Bys Museer på Møntergården dørene op for såvel et nyt museum som en helt ny permanent kulturhistorisk udstilling omhandlende udvalgte emner fra den fynske historie. Udstillingens arbejdstitel er "Fyn – midt i verden", og den vil komme vidt omkring lige fra den ældste oldtid til den nyeste nutidshistorie.

Ja, faktisk er der tale om to udstillinger. Allerede i museets forhal vil den besøgende stifte bekendtskab med en introduktionsudstilling, der vil fokusere på museets samlinger og de utallige historier, de rummer. Ved hjælp af en utraditionel scenografi vil introduktionsudstillingen formidle det tværfaglige museale fundament, som den permanente udstilling bygges på.

Almindeligvis beskrives et museums opgave som værende at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle. Mange forbinder imidlertid først og fremmest museer med det sidstnævnte, nemlig at formidle – primært ved at lave udstillinger. Fair nok, for det er først og fremmest igennem udstillingen, at folk stifter bekendtskab med et museum. Mange forbinder stort set kun museer med udstillinger, og en udstilling er et vidt begreb. Det kan være kunst, gamle biler, cykler, sten, udstoppede dyr og alt muligt andet. Kun fantasien sætter grænser – og nogle gange kunne man godt ønske sig, at fantasien ikke var helt så blomstrende. Eller sagt ligeud: Der findes rigeligt med ligegyldige og overflødige museer og udstillinger på denne jord! Der selvfølgelig ingen grund til at bidrage til den lange liste over sådanne, så da vi på museet i 2009 gik i gang med udstillingen, var det med ambitionen om, at den – som det blev beskrevet i kommissoriet – skal:

  • have et kvalitativt og konceptuelt indhold der går ud over traditionelle udstillinger og have fokus på den fysiske kulturarv -de originale genstande – der sættes i perspektiv med en klar nutidsreference. Udstillingen skal således sætte en ny standard for permanente kulturhistoriske udstillinger.
  • afspejle Odense Bys Museers faglige virke og udvikles i et tværfagligt samarbejde med deltagelse af museets forskellige faglige kompetencer.
  • realisere Odense Bys Museers mission: "tid og sted, ting og tanke i perspektiv".
  • formidle den lokale og regionale kulturhistorie i et nationalt og internationalt perspektiv.

Vinkling

Det første, man skal finde ud af, er, hvilken del af den righoldige fynske kulturhistorie der skal fokuseres på. Her valgte vi at stille os selv spørgsmålet: Findes der fynboer? Altså: Er der en særlig fynsk identitet? Og -i bekræftende fald – har stedets karakter i så fald været med til at danne og fastholde denne betydning?

For at skære opgaven til blev det i rammerne snævret ind til tre overordnede vinkler – hovedspor – med tilhørende emner, nemlig "Vilkår – Øen i midten", "Begivenheder – Øen og magten" og "Personer – Øen og mennesket".

Vilkår: Fyn rummer i kraft af sin geografi og sit naturgrundlag en række forudsætninger for det liv, der er levet på øen til forskellige tider. Under menneskets tilpasning til en eksistens inden for – og på trods af – disse fysiske rammer er opstået nogle kulturtræk, der er særlige for Fyn.

Et eksempel herpå er placeringen som en stor ø i det ørige, der med tiden blev til Danmark. For de til enhver tid boende mennesker på Fyn har havet således repræsenteret såvel en kulturbegrænsende som en kulturformidlende dimension. Mens den fynske bondebefolkning i historisk tid og langt ind i 1900-tallet dårligt kom uden for eget sogn og i sit liv ikke oplevede at krydse hverken Store- eller Lillebælt, havde talrige søfartsfamilier især i det sydfynske område større viden om havne og byer i fjerne egne af verden end om den regionale storby Odense.

Naturressourcernes rundhåndede fordeling på Fyn har langt op i tiden formet menneskets virke og virkelighed. Således har eksempelvis bosættelse og udviklingen af større og mindre byer, infrastrukturen og kommunikationslinjerne, landbruget og en lang række øvrige erhverv taget udgangspunkt i de naturgivne vilkår, på hvilke den menneskelige aktivitet har sat sit præg.

En række andre lignende særlige vilkår har gjort sig gældende på Fyn fra oldtid til nutid. Udstillingen vil fokusere på udvalgte problemstillinger inden for dette emne under hovedsporet "Øen og havet". Måske i stedet Øen i midten sætter fokus både på vand og land.

Begivenheder: Med udgangspunkt i de særlige naturgivne vilkår, som Fyns geografiske og geologiske "identitet" har budt mennesket – "fynboen" – fokuseres på en række begivenheder, der på hver deres måde har været med til at forme såvel kulturudviklingen som den fynske identitet. Ved begivenheder forstås historiske brud/snitflader, hvorved væsentlige samfundsforhold undergår forandringer. Eksempler herpå er såvel længerevarende begivenhedsforløb som jernalderens rige Gudme/Lundeborg-område og tilblivelsen af Odense fra kongsgård med ringborg til moderne industriby som enkeltstående begivenheder af kortere varighed såsom mordet på Knud den Hellige, Reformationen og Grevens Fejde, svenskekrigene og guvernørtiden. Udstillingen vil fokusere på udvalgte problemstillinger inden for dette emne under hovedsporet "Øen og magten".

Personer: Mennesket besidder en næsten ubegribelig tilpasningsevne. På denne vis har også "fynboerne" indordnet sig dels efter den natur, der er blevet dem givet, dels efter begivenheder, hvis årsager og oprindelse de ingen eller kun begrænset indflydelse har haft på. Men den passive og pragmatiske tilpasning er kun én side af den menneskelige natur. En anden er den aktive tilpasning og den tilsvarende næsten ubegribelige trang til at skabe og påvirke omgivelserne i større eller mindre målestok. Eksempler herpå er Johan Ludvig Reventlows reformarbejde på og omkring sit gods, Brahetrolleborg, Christen Kolds højskolearbejde på Midtfyn, Thomas B. Thriges indflydelse på fynsk – og dansk – erhvervsliv, Carl Nielsens musikalske fortolkning af Fyn, H.C. Andersens forfatterskab og menige danskeres modstandskamp under 2. Verdenskrig. Udstillingen vil fokusere på udvalgte problemstillinger inden for dette emne under hovedsporet "Øen og mennesket".

Sideløbende med udstillingens tre hovedspor suppleres med tre uafhængige sidespor: "117 fynske historier", "117 fynboer" og "117 fynske streger og toner". En kulturhistorisk udstilling sorterer primært under arkæologerne og historikerne, men for sidstnævnte sidespor kommer tillige Odense Bys Museers tre øvrige fagområder, H.C. Andersen, Carl Nielsen og Fyns Kunstmuseum, på banen. Disse sidespor integreres i hele den nye museumsbygning fra kælder til loft og går således på tværs af hovedsporene – selvfølgelig i respekt for og i harmoni/samarbejde med arkitekturen/arkitekterne.

Hollufgård 1998. Udstillingen "Det skabende menneske" satte – bogstavelig talt – mennesket i centrum. Det vil den kommende udstilling på Møntergården også gøre, men det bliver i mere overført og mindre "life-size" betydning.

Mål og målgruppe

Formidling af faglig viden er udstillingens primære funktion, men i tilknytning hertil er det tillige ambitionen at bibringe gæsten en oplevelse, der når længere end til årstal, fakta og nærkontakt med udvalgte museumsgenstande. I så henseende opereres der med et formidlingsfilter, hvis nøgleord er, at "Fyn – midt i verden" skal oplyse (om den fynske historie), udfordre (gæsten og dennes forestillinger og fordomme), pirre (nysgerrigheden efter at vide mere), inspirere (til at søge oplysninger og viden i andre kilder) og kommentere (historiske begivenheder og sammenhænge).

I disse håndholdte og unplugged tider er der blevet besluttet et sæt dogmeregler for udstillingens tilblivelse:

  • Udstillingsmediet skal være den konkrete fortællings bedste formidlingsplatform.
  • Et emne skal rumme væsentlighed i relation til udstillingskonceptets ultimative krav som angivet ovenfor.
  • Et emne må kun indgå i udstillingen, hvis udstillingsmediet er det bedst egnede til at formidle netop dette emne.
  • Et emne skal afspejle brud/overgange.
  • Et emne skal i videst muligt omfang kunne georefereres – altså kunne knyttes til et bestemt sted på Fyn.
  • Et emne skal være forankret i samlingerne i form af en eller flere genstande.
  • I udstillingen indgår kun emner, der i sig selv rummer den kvalitet, at de skiller sig ud ved at rumme "den store historie i den lille".
  • Et emne skal (kun med regelbekræftende undtagelser) kunne formidles via mindst én genstand.
  • Emner, der har en nutidig forankring i kulturlandskabet opprioriteres.
  • Emner, der har en forankring (genstand og geografi) i museets samlinger ud over dem, der administreres af Arkæologi og Historie, opprioriteres.
Udstillingen "Fyn – midt i verden " vil benytte en flad scenografi, der først og fremmest indebærer fravalg af livagtige tiltag à la den kokkererende munk, her fra en tidligere middelalderudstilling på Møntergården. I stedet anvendes fladerne – gulv, væg og loft – til med lys og billeder at angive stemninger, der vil supplere udstillingens øvrige elementer, eksempelvis genstande og lyd. Ligeledes vil anvendelsen af intelligent it-formidling blive prioriteret højt.

Det er vigtigt at vide, hvem man henvender sig til med en udstilling. For at identificere målgrupper og deres tilgang til udstillingen arbejdes med forskellige parametre.

Det ideelle ville være at lave en udstilling, der kunne nå alle og gøre alle tilfredse, men det er ikke muligt. Som udgangspunkt skal "Fyn – midt i verden" appellere bredt til alle. Den primære målgruppe er derfor personer med ingen eller kun overfladisk kendskab til Fyns historie.

Udstillingen tilrettelægges, så børn fra omkring 12-års alderen på egen hånd vil kunne få en oplevelse i udstillingen, mens det accepteres, at mindre børn får den bedste oplevelse i følgeskab med voksne. I det hele taget tilgodeses familiebesøget, der indebærer, at flere generationer kan opleve udstillingen sammen.

Odense besøges årligt af mange turister fra såvel indland som udland. Af samme grund har turistens særlige behov for at få indsigt i fynsk kulturhistorie stor prioritet. Det er således helt naturligt, at udstillingen oversættes til engelsk.

Formen på et besøg i udstillingen er bestemt af museumsgæsternes formål med besøget. Eksempelvis vil først og fremmest de lokale odenseanske og fynske skoler benytte "Fyn – midt i verden" i undervisningen. Det må tillige forventes, at udstillingen vil få en funktion som socialt mødested understøttet af de omkringliggende faciliteter såsom café, butik, madpakkerum, mødelokaler og et hyggeligt gårdmiljø. Endelig skal udstillingen og Møntergården i øvrigt også kunne give de såkaldte "sivegæster" en oplevelse.

Udstillingernes indhold skal formidles på museet, på nettet og have referencer til, eller nedslag i, det offentlige rum. For at sikre dette er arbejdet omkring det nye museum organiseret med udgangspunkt i en struktur, der bedst kan sammenlignes med en orkidé. Blomstens blade er de enkelte arbejdsgrupper. Inderst i blomsten ses gennemførelsesgruppen, hvis medlemmer er tovholdere i de enkelte grupper. Helt naturligt er der tilknyttet fokusgrupper – bierne – og tænketanke, der skal fodre arbejdsgrupperne med idéer, skæve indfald og fagligt input.

Web – byrum – kulturlandskab

Igennem flere år har Odense Bys Museer arbejdet med at nedbryde grænserne imellem museet som bygning og det kulturlandskab, det er en uadskillelig del af. En tredje dimension er den web-baserede formidling i form af databaser og udstillinger via hjemmesiden. Det har resulteret i formuleringen og implementeringen af en såkaldt trebenet formidlingsstrategi – altså museum, web og kulturlandskab/byrum. Sideløbende med produktionen af introduktionsudstillingen og "Fyn – midt i verden" arbejdes der således i andre grupper med at udvikle supplerende formidlingstiltag på museets hjemmeside og ude i samfundet i såvel Odense by som i det fynske kulturlandskab i øvrigt.

©