Med museets tidligere leder Erling Albrectsens prisværdige 5-binds publikation af samtlige daværende fynske jernaldergrave i årene 1954 til 1973, skabtes et væsentligt, og i tiden herefter flittigt benyttet, redskab i studiet af jernalderens udvikling på Fyn. I den arkæologiske vidensproduktion har gravfundene altid spillet en stor rolle. Frem til 1970’erne var det denne fundgruppe, der oftest dukkede frem i forbindelse med dyrkning og andet jordarbejde, og derfor også fremstod som den absolut største fundgruppe fra jernalderen. I dag er billedet et ganske andet, idet en stor tilvækst af jernalderbopladser har resulteret i en vidensmængde, der, sammenholdt med gravmaterialet, udgør det mest betydningsfulde kildemateriale i studiet af jernalderens samfund.

Projektets baggrund

Siden 1940 er der indsamlet data om den fynske jernalderbebyggelse. Dette materiale er imidlertid ikke tilgængeligt i sin helhed, men foreligger sporadisk publiceret i spredte artikler eller i summariske oversigter. Med indførelsen af nye fladeafdækkende udgravningsmetoder i begyndelsen af 1970’eme blev jernalderbopladserne en markant fundgruppe, der, udover en betydelig kvantitativ tilvækst, også er undergået en markant ændring i karakter siden de første oversigter blev publiceret. I tiden mellem publikationen af Lundsgård-bopladsen i 1946 og frem til 1974 blev der således ikke registreret nye fund af hustomter, medens der siden 1981 er fremkommet et stadigt mere omfattende materiale af denne art. I dag kendes et par hundreder fynske jernalderhuse mod tolv i 1980. Det nye fundstof er et resultat af en omfattende nødudgravningsaktivitet, ændrede udgravningsteknikker samt egentlige satsninger, f. eks. i forbindelse med Gudme-projektet. Med henblik på at samle det betydelige kildemateriale i en række katalogbind blev der i maj 1995 nedsat en projektgruppe bestående af museets arkæologiske medarbejdere. Denne personkreds, der p.t. består af Mogens Bo Henriksen, Jørgen A. Jacobsen samt undertegnede, varetager såvel projektstyring som det egentlige registreringsarbejde, der i øvrigt foregår i nært samarbejde med Det Kulturhistoriske Centralregister og Nationalmuseet.

Eksempel på tolket plan med en enkelt hustomt (FOH 7786 Gelsted Sydvest med hus BF). Sådanne oversigtsplaner medtages i kataloget ved alle lokaliteter med hustomter eller andre væsentlige anlæg. Konrad Lambertsen mens., Gertie Jensen del.

Katalogerne

Ved fremlæggelsen lægges der vægt på, at bopladserne præsenteres så ensartet, at katalogerne kan danne grundlag for fremtidige forskningsprojekter – såvel af museets egne arkæologer som af andre forskere og specialestuderende.

Katalogerne ordnes topografisk med hovedopdeling i herreder og underopdeling i sogne. De enkelte lokaliteter nummereres med stednummerkode efterfulgt af Nationalmuseets sognebeskrivelsesnummer, hvilket sikrer fleksibilitet i forbindelse med en forventelig fremtidig tilvækst, der i givet fald kan samles i supplementsbind. Ved påbegyndelse af et herred bringes et oversigtskort med angivelse af sognegrænser og stednummerkoder samt et kort med angivelse af samtlige registrerede lokaliteter. De enkelte sogne indledes med et sognekort med landskabsforhold som f.eks. skov- og vådområder på udskiftningstidspunktet – ca. år 1800 – samt placeringen af de registrerede bopladser. Hvert bind afsluttes med et planchekatalog med hustomternes grundplaner og en liste over citeret litteratur.

Projektets arbejdsområde er Fyn med omliggende øer. Den kronologiske ramme dækker perioden fra førromersk jernalders begyndelse (500 f.v.t.) til introduktionen af glaseret keramik (1250 e.v.t.). Med denne øvre kronologiske grænse undgås, at der opstår et kunstigt brud og problemer med den eksakte datering af lokaliteter med huse fra sen vikingetid / tidlig middelalder, der konstruktionsmæssigt viser større kontinuitet bagud i tid end fremefter. Samtlige registrerede jernalderlokaliteter bearbejdes og fremlægges herredsvis. Materialet omfatter ca. 1300 lokaliteter, der beskrives inden for én af følgende tre katagorier: 1. Udgravede bopladser med hustomter, 2. Udgravede bopladser uden hustomter og 3. Overfladeregistrerede bopladser. Udover de regulære bopladser medtages specialpladser som f.eks. anløbspladser, skaldynger, fangstpladser og jernudvindingspladser. Det højeste registreringsniveau knytter sig selvsagt til den første kategori. Som det fremgår heraf, omfatter registreringen en nærmere placering af lokaliteten, henvisninger til museets udgravningsberetning samt relevant litteratur, topografiske forhold samt en nærmere beskrivelse af lokalitetens væsentligste anlægs- og fundtyper. Ved alle lokaliteter med hustomter gengives en tolket plan, hvor der kun medtages hustomter og andre væsentlige anlæg som f.eks. hegn, brønde og jernudvindingsanlæg. Desuden gengives daterende materiale i tegning. Dette materiale består næsten udelukkende af typologisk bestembare hanke og randskår fra det keramiske materiale i stolpehuller tilknyttet hustomter eller anlæg samtidige med disse. I sjældne tilfælde indgår metalgenstande i det daterende materiale.

Kniv fra stolpehul AW i hus BF, FOH 7786 Gelsted Sydvest. Lerkarskår, specielt partier af rand eller hank, udgør langt den overvejende del af det daterbare materiale. Disse lerkarskår og andre oldsager, der anvendes som daterlngsgrundlag, gengives med tegninger i katalogerne. Claus Madsen mens. & del. 1:2.

Intentionerne

Det forventes, at arbejdet med at tilvejebringe et publiceringsfærdigt manuskript til det første bind, der omfatter Vends, Skam, Skovby og Lunde herreder, afsluttes i efteråret 1996. Herefter er der planlagt yderligere tre bind omfattende de resterende 11 herreder.

Gennem de seneste årtier er der på landsplan indsamlet en nærmest uoverskuelig mængde data om jernalderens bopladser, men kun et fåtal er publicerede. Egentlige oversigtsværker eller anden fremlæggelse af det store kildemateriale eksisterer ikke. Med den igangværende publikation af det fynske materiale vil det for første gang være muligt at studere en dansk landsdels jernalderbebyggelse i sin helhed – og dermed få overblik over husenes udvikling og bopladsernes landskabsmæssige placering i et sammenhængende forløb fra 500 f.v.t. til 1250 e.v.t.

Som nævnt indledningsvis, er samtlige fynske jernaldergrave, fundet før 1974, publiceret i katalogform. Dette arbejde bør snarest genoptages, idet en katalogisering af den store tilvækst af jernaldergrave efter 1973, sammenholdt med nærværende projekts kataloger, vil frembyde en enestående mulighed for at belyse strukturen i den fynske jernalderbefolkning. Ingen kan vide, hvilke konkrete analyser og publikationer vi i de kommende år forhåbentlig vil se i katalogernes kølvand. Blandt de mere påtrængende spørgsmål, der kan nærme sig et svar ud fra nærværende projekt, er samspillet mellem grav- og bopladser. De to fundgruppers primærmateriale, der jo henholdsvis repræsenterer den “døde” og den “levende” befolkning, kan i samlede analyser beskrive en række forhold: befolkningsstørrelse og -tæthed gennem jernalderen, jernalderbopladsernes befolkningsgrundlag og dermed også omfanget af det nødvendige landbrugsareal tilknyttet de enkelte bebyggelser, ændringer i landsbyernes placering i terrænet og dermed ændringer i ressourcegrundlaget gennem jernalderen.

Allerede efter bearbejdningen af det nordfynske materiale kan der peges på flere spændende forhold – f.eks. en langt hyppigere forekomst af tidligt førromersk materiale på Vestfyn end hidtil antaget, samt flytning af landsbyer med langhuse væk fra de kystnære områder i slutningen af ældre romersk jernalder, hvorefter de kystnære bebyggelser får specielle funktioner i forbindelse med fiskeri og strandjagt. Katalogernes fremmeste formål er naturligvis at gøre et stort og væsentligt kildemateriale tilgængeligt for videre forskning, men for museet har det igangværende projekt allerede givet små, men absolut ikke uvæsentlige, sidegevinster: dels har det omfattende arkivarbejde resulteret i ajourføring og systematisering af museets mange “jernaldersager”, og dels medført en lettelse i den daglige prioritering af det antikvariske arbejde på Fyn.

©