H.C. Andersen i Svendborg 1830 – og i 1836

Omdatering af et dagbogsfragment

Blandt det rige dagbogsmateriale, som H.C. Andersen efterlod sig og som nu befinder sig i Det kgl. Bibliotek, indtager et dagbogsfragment fra digterens ungdom en særlig plads. Det drejer sig om et »løsrevet Blad af en Rejsedagbog, der findes i Collins Samlinger« (Brix), hvori Andersen under datoerne 4. og 5. august har optegnet oplevelser og iagttagelser under et ophold i Svendborg.[1] Skønt dagbogsfragmentet ikke var forsynet med nogen årsangivelse, henførte Brix det uden videre til året 1830. Fra et brev, som Andersen 5. august 1830 afsendte til Edvard Collin fra Svendborg, vidste Brix, at Andersen nævnte dag opholdt sig i denne by, og da det »løsrevne blad af en rejsedagbog« i mange år har været anset for tabt, har man først for få år siden fået mulighed for at konstatere, at det faktisk ikke er forsynet med noget årstal, kun med datoerne 4. og 5. august. Dette vil igen sige, at Brix’ datering til året 1830 har stået uantastet, siden han i 1907 aftrykte dagbogsfragmentets tekst i sin disputats.

Ejendommeligt nok har det føjet sig så, at H.C. Andersen 6 år senere, i 1836, også kom på besøg i Svendborg i begyndelsen af august måned og vitterlig tilbragte dagene 4. og 5. august i denne købstad. Skal dagbogsfragmentet da forsynes med årstallet 1836, i stedet for 1830? Som det gerne skulle fremgå af det efterfølgende, må svaret blive et ja.

Uanset at dagbogsfragmentet allerede er trykt to steder, hvortil man kan henvise, vil det nok – for forståelsens skyld – være praktisk at bringe dets tekst hér, korrigeret for Brix’ mindre betydende fejllæsninger.

Den 4 August. Gik til St. Jørgensgaard, snubbe kors. Haven lige for Breininge Kirke. Man seer Færgestedet, midt i Vandet stod et Riis, som Varetegn. Gik til Klosterhaven, en gammel Kone sad under Æbletræet og læste i Psalmebogen. St Jørgens Gaard er grundlagt af Gustav Vasas Tante Anne Rønnow, som boede paa Hvidkilde. Klosterhavens Spids, er det sydligste punkt af Fyen. Mod Svendborg vise Skibene sig først, som de glede paa Land, det er bag en Arm af Thorseng, som her er med guul Kornager. Til den anden Side, tæt ved, ligger Fiskerleiet med røde Skorstene: »Strandhuse«. Iholm er en lille Holm midt i Sundet, hvor i gammel Tid skal have været jagt. Man øiner Ærø. Fiskergarn udspændt. – I Klosteret ere Fruentimmer og Mandfolk, Herren paa Hvidkilde bestemmer Hvem. – I Klokketaarnet er en Klokke med St Georg, som sætter Spydet i Halsen paa Dragen, desuden Madonna. Prædikestolen muret op paa en Graasten. Var paa Mahgaard. (syg)

Den 5 August. Hulgaden, her Smuglerie og Stevnemøder. Fra Møllegaden seer man ud over Huse i Hulgaden, fjorden og Christiansminde. Grunden af de øverste Huse lige høi med de dybere liggende. I Møllegaden en Mølledam, Vandmøllen med Hyllebuske over faldet. I Gaden høie Trapper, Kanapper og fromme Indskrifter paa Dansk og Latin (Var hos Brandts). For 18 Aar siden gik Kjøbmands Konerne her med uldne Nattrøier, Mændene med Skindpels. Brudefolk bleve fulgte hjem af Gjæsterne med Lanterner eller Fakler, (igaar i Frue Kirke, her har staaet 7 Altre i Katholisismen Tid, for 18 Aar siden var paa Vægene malet en Moses og Aron, de tittede endnu frem bag Kalken. Altertavlen er af Ekkerberg: Christus i Getsemane, Øiet er fuldt af Tillid og Smerte: »Tag denne Kalk fra mig!«) I Dag saae i Hullet i Hebers Have, herfra seer man forbi Christian Minde til Hestehaven, hvor pinie-agtige Træer hæve sig over den lavere Skov, lige for ligger Thurø, til Venstre Thorseng. I Nicolaikirke i Hovedgangen til Venstre, et gammelt stort Maleri, givet af en Christen Morsing, Præst paa Thorseng, da hans Kone døde, han og hun staae med to Døttre, (een voxen) og 7 Sønner, der ligge tre døde, (hvoraf de to ere Piger) Børnene ere saaledes 12 i Tallet. Den næst forreste af Halvkredsen, seer yngst ud og er mindst kjøn, mellem disse smukke Børn, han har en Rose i Haanden, rød Vest, lang Halsklud, blond Haar, Knæbuxer, Spænder i Skoene, blaae Øine den ælste af Sønnerne ligner Degnesønnen paa Broholm En blodig Christus med Emblemerne (Englen, Oxen, Ørnen og Løven hænger til Venstre ved Alteret, dets gamle Tavle var Nadveren, nu er der Christus, som træder ud af Graven af Edelin. Paa hver Side gamle Ligstene og til Venstre en sort, der seer ud, som en Kakkelovns Plade. Almægtige Gud! dig alene har jeg, Du styre min Skjæbne, jeg maa hengive mig Dig! Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud? mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det! –

Ligesom man kan sige at enhver nyttig Opfindelse, efter at den er opfundet, synes os saa let, som Columbus Æg, at enhver maatte kunne opfinde den, saaledes vilde ogsaa under enhver Regent, i enhver Aands Retning, kunde være udrettet noget Aarhundreder frem, naar han havde kjendt det sande Talent der levede under ham og understøttet det.[2]

Sct. Nicolai kirke, set mod alteret. Fotografiet er taget før restaureringen 1894. Kirkens interiør er således nogenlunde som da H.C. Andersen var på besøg i 1836. Altertavlen har som storfelt Heinrich Eddeliens maleri »Opstandelsen«, opsat 1835. Fotografi i Svendborg og Omegns Museum.

Hvor interessant det end måtte være at meddele og kommentere, hvad Andersen oplevede og så under sine Svendborg-ophold i nogle augustdage 1830, resp. 1836, skal hér kun fremdrages de detailler, som bidrager til dagbogsfragmentets rette datering. Og dagbogsfragmentets oplysninger vil naturligvis blive sammenholdt med de oplysninger, der kan fremdrages fra andre kilder, først og fremmest fra breve til medlemmer af familien Collin.[3] Den tidlige selvbiografi, »Levnedsbogen«, fra 1832 er derimod ikke til stor nytte i denne sag. Om Svendborg-opholdet 1830 får vi dér kun at vide, at det varede »hele 8 Dage« og at Andersen inden for dette tidsrum også aflagde besøg på Tåsinge, »hvor jeg i den gamle Thelegraf-Bestyrer traf min første Skolemester, der slet ikke kunne erindre, mindre kjende mig igjen« (Fedder Carstens). [4]

Holder man sig alene til brevene til Collin’erne, kan konturerne af de to Svendborg-besøg tegnes således:

I 1830 ankom Andersen til Svendborg fra Odense, med ankomst 1. august om aftenen. 2. august: Besøg hos pastor Bredsdorff i Sct. Jørgensgaard, slægtning til familien Collin, efterfulgt af et besøg hos pastor C. V Heber i Svendborg, sognepræst til Vor Frue kirke, hvor Andersen kunne aflevere et introduktionsbrev fra oberstløjtnant Høegh-Guldberg i Odense. 3. august: Middag hos pastor Bredsdorff i Sct. Jørgensgaard, efterfulgt af et besøg på gården Maegaard ved Skaarup sund, ført hértil af pastor Heber. 4. august: Tur til Tåsinge, anført af pastor Heber, med besøg på Valdemar Slot og hos pastor Hebers ven og embedskollega, pastor J. G. Møller, sognepræst til Bjerreby. Det er oplagt, at det i »Levnedsbogen« beskrevne besøg hos telegrafbestyrer Fedder Carstens i Vindeby på Tåsinge også må have fundet sted samme dag, 4. august. Hvad Andersen har bedrevet 5. og 6. august, melder brevene intet om, men senest 7. august må han have forladt Svendborg, med Faaborg som mål og med ankomst dertil 7. august om aftenen. Det passer meget godt med bemærkningen om at »næsten en heel Uge var jeg i Svenborg«, fra 1. til 7. august.

Svendborg-besøget i 1836 kan – stadigvæk med brevene som kilde – beskrives således: 3. august: Ankomst til Svendborg om eftermiddagen med herregården Broholm som sidste station før Svendborg. Om aftenen samme dag var A. til en kirkekoncert, efterfulgt af et besøg i »et fremmet Huus her i Svendborg«. 4. august: Besøg – om morgenen – hos pastor Bredsdorff i Sct. Jørgensgaard. Hvad H.C. Andersen iøvrigt foretog sig denne dag eller havde i sinde at foretage sig den følgende dag, 5. august, melder de to Collin-breve af 4. august intet om, men senest 6. august må han have forladt Svendborg, for samme dags aften var han i Odense. I 1836 var der altså tale om et ganske kort besøg af kun 2-3 døgns varighed.

Sammenholder man de knappe oplysninger fra brevene med de mange og detaillerede oplysninger, som meddeles i dagbogsfragmentet, er der først et par uoverenstemmelser, som springer i øjnene. Besøgene hos præstefamilien Bredsdorff i Sct. Jørgensgaard fandt i 1830 sted 2. og 3. august og i 1836 – stadig ifølge brevudsagn – 4. august. Dagbogsfragmentet har også et besøg samme sted 4. august, men da 2. og 3. august ikke dækkes af dagbogsfragmentet, kan der ikke lægges for megen vægt herpå. Maegaard ved Skaarup sund blev ifølge brevene besøgt 3. august i 1830, ifølge dagbogsfragmentet 4. august, men da A.s breve til Edvard Collin og Henriette Thyberg, dateret 4. august 1836, ikke beretter om andet og mere end et morgenbesøg i Sct. Jørgensgaard, kan et besøg på Maegaard samme dag ikke udelukkes.

Der er dog én uoverenssstemmelse mellem 1830-brevene og dagbogsfragmentet som taler afgørende imod en datering af sidstnævnte til 1830, nemlig besøget på Tåsinge. Den tur, som beskrives i brevet til Edvard Collin, med besøg i Bregninge kirke, på Valdemar Slot og hos pastor J. G. Møller, hvis præstegård lå så fjernt som i Vaarby, må have været en heldagstur. Turen fandt vitterligt sted 4. august 1830. Ifølge dagbogsfragmentet var Andersen 4. august på besøg hos pastor Bredsdorff i Sct. Jørgensgaard, hvor både »kloster« og kirke blev besigtiget. Han foretog siden en besigtigelse af Vor Frue kirke inde i Svendborg, pastor Hebers sognekirke, og var derefter på besøg på Maegaard, formentlig også denne gang ledsaget af sin Svendborg-cicerone, pastor Heber. Skulle dagbogsfragmentet være fra 1830, forekommer det helt ejendommeligt, at Tåsingebesøget er helt uomtalt, rent bortset fra de praktiske vanskeligheder ved at overkomme alle de nævnte besøg og besigtigelser på én og samme dag.

En datering af dagbogsfragmentet til 1836 forekommer alene på grund af de hér fremdragne uoverensstemmelser overvejende sandsynlig, men det afgørende argument kan hentes fra en altertavle, som Andersen betragtede flygtigt i Nicolaj kirke, under besøg i denne kirke 5. august. Hvad der interesserede Andersen mest i kirken, var dog ikke dens altertavle, men et stort maleri, som han har givet en indgående beskrivelse af. Om altertavlen – eller rettere sagt altertavlerne – meddeles det kun i al korthed: »… dets gamle Tavle var Nadveren, nu er der Christus, som træder ud af Graven, af Edelin«.

Det er den nye altertavle, Eddeliens altertavle, som leverer beviset for, at dagbogsfragmentet er fra 1836 – og ikke fra 1830. I 1836 var denne altertavle af den nordtyske maler Heinrich Eddelien (1802-52) endog meget ny, idet den er dateret 1835 og var sat op i dette år.[5] Denne altertavle har H.C. Andersen af gode grunde ikke kunnet besigtige i 1830! Det skal lige i forbifarten nævnes, at der fra året 1836 er bevaret endnu et dagbogsfragment, dækkende de første 10 dage (l.-l0.juni) af den sommerrejse, som H.C. Andersen foretog i 1836 og som sidst på turen førte digteren til Svendborg.[6]

Med denne omdatering af dagbogsfragmentet bliver visse af dets oplysninger umiddelbart mere forståelige end de ville være, såfremt 1830-dateringen fortsat skulle opretholdes.

Det afsluttende udbrud: »Almægtige Gud! dig alene har jeg, Du styre min Skjæbne, jeg maa hengive mig Dig! Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud! mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det! -«, har hidtil stået så underligt uformidlet. Var det affødt af A.s betragtning af epitafiet, hvor præsten er afbildet i ægteskabelig frodighed med kone og hele 12 børn (hvoraf dog 3 er døde) eller skulle det forstås som en optakt til det møde med Riborg Voigt, som fandt sted i Faaborg nogle få dage senere? Med årsdateringen 1836 er dagbogens udbrud yderst forståeligt og forklarligt. I sit brev af 4. august 1836, skrevet fra Svendborg og sendt som en bryllupshilsen til vennen Edvard Collin, hedder det: »I Dag og imorgen, begge Dagene vil jeg ret gaae at tænke paa Dem begge to, een af disse Dage er jo Bryllupsdagen«. Den 31-årige Andersen, som i 1836 hverken havde et udkomme eller en brud i sigte, sendte ikke alene sin yngre ven og dennes brud en venlig tanke, men anstillede naturligt nok sammenligning mellem sin egen og sin vens situation.

Andre oplysninger i dagbogsfragmentet forklares også bedre med en henføring til året 1836. Det drejer sig om de ofte citerede udtryk: »For 18 Aar siden gik Kjøbmands Konerne her med uldne Nattrøier, Mændene med Skindpels. Brudefolk bleve fulgte hjem af Gjæsterne med Lanterner eller Fakler … for 18 Aar siden var paa Vægene malet en Moses og Aron…« Brugen af udtrykket »for 18 Aar siden« har forledt Hans Brix[7] – og efter ham Jens Jørgensen[8] – til en teori, hvis indhold går ud på at H.C. Andersen som barn har besøgt Svendborg i 1812 eller 1813 (1830÷18=1812) og at de citerede iagttagelser med hensyn til dragt- og bryllupsskikke i en svunden tids Svendborg beroede på selvsyn. Iagttagelser, foretaget af et 7-8 årigt barn og erindret tydeligt – 18 år efter! Den eneste rimelige forklaring er den, at Andersen har fået dette meddelt i 1836 af sin Svendborg-cicerone, den ofte nævnte pastor Heber, som »for 18 år siden«, d.v.s. i 1818 kom til Svendborg fra et præstekald i Norge, i en alder af 47 år.[9] I 1836 havde den slags oplysninger den allerstørste interesse for H.C. Andersen, som netop da havde påbegyndt den roman, som siden fik navnet »Kun en Spillemand« og hvortil han indsamlede allehånde oplysninger under sin sommerrejse for at give romanen den rette »lokalkolorit«. Andersen havde tænkt sig, at romanens handling skulle henlægges til 1818-19, så pastor Hebers iagttagelser kom godt tilpas og fandt da også delvis anvendelse i romanen.[10]

Kommet hertil vil læseren af disse sider sikkert stille sig det spørgsmål, om det dog ikke kan være temmelig ligegyldigt, om et dagbogsfragment skal bære årstallet 1836 i stedet for 1830? Det er jo en kendt sag, at Andersen helt frit »grupperede« sine oplevelser og indtryk, når han fandt anvendelse for sådanne i sine værker. Det var i allerhøjeste grad tilfældet med »Kun en Spillemand«, hvor skildringen af Christians barndom i Svendborg har fået tilført rejseoplevelser fra både 1830 og 1836, fra Svendborg og fra andre steder, godt blandet op med erindringer fra Andersens egen barndom i Odense.

Maleri i Sct. Nicolai kirke, malet 1696 af den odenseanske portrætmaler Thomas Jacobsen og i 1776 af præsteenken Johanne Morsing skænket til kirken. Billedet forestiller ikke præstefamilien Morsing – som anført af H.C. Andersen i dagbogsfragmentet 1836 – men identifikationen er usikker. Den søn, som forekom H.C. Andersen at ligne »degnesønnen på Broholm«, står til venstre for faderen. Den søn, som forekom Andersen »mindst køn«, står med en rose i hånden som nr. 3 fra venstre. I »Kun en Spillemand« ser hovedpersonen Christian en vis lighed mellem sig selv og denne præstesøn. Måske har H.C. Andersen anstillet en tilsvarende sammenligning, da han i 1836 betragtede billedet.

Helt ligegyldig er den rette datering nu ikke, al den stund dette dagbogsfragment, med året 1830 hæftet på sig, er blevet benyttet til opstilling af en teori, som Hans Brix fremførte i sin tid og som Jens Jørgensen, uanset tilbagevisninger ved H. Topsøe Jensen[11] og Ole Jacobsen,[12] på det sidste har opretholdt og endda bygget videre på.

Lad os vende tilbage til dagbogens tekst. I tilknytning til sin indgående beskrivelse af maleriet i Nicolaj kirke hedder det om en af præstens sønner: »Den ældste af Sønnerne ligner Degnesønnen paa Broholm«. Med »degnesønnen paa Broholm« som fundament fandt Hans Brix frem til, at H.C. Andersen som barn, i følge med sin moder, havde foretaget en rejse til Broholm, angiveligt for at H.C. Andersens moder kunne besøge fruen på Broholm, Edele Marie Sehested, f. Kiær. Og når Anne Marie Andersdatter, siden 1805 gift med friskomager Hans Andersen i Odenses Munkemøllestræde, lod sig overtale til at foretage denne rejse, beroede dette – ifølge Brix – på et bekendtskab fra degneboligen i Marslev, hos Edele Marie Sehesteds fader, hvor H.C. Andersens moder tidligere skulle have været i tjeneste.[13]

For Brix var hensigten med Broholmhistorien den, at han ville finde grundlaget for hele begyndelsen til »Kun en Spillemand«, herunder ikke mindst besøget ved Regisse kilde ved Frørup, i den konstruerede rejse til det sydøstlige Fyn, som totalt forties af Andersen i selvbiografierne. Og Brix identificerede yderligere Broholm-rejsen med en rejse, som H.C. Andersen beskriver udførligt i »Mit Livs Eventyr«, gående i den stik modsatte retning, til en herregård i nærheden af moderens fødeby, Bogense.[14] »Fruen paa Gaarden der, hvis Forældre min Moder havde tjent« bliver hos Brix til Edele Marie Sehested til Broholm og forældrene til degnen i Marslev, Peder Bernhard Kiær og dennes hustru.[15]

Jens Jørgensen tager intetsomhelst forbehold over for Brix’ dristige kombinationer. Han bygger trøstigt videre på dem og lader – med et langvarigt ophold på Broholm 1812-13 som et uafviseligt faktum – Broholm være det sted, hvor den ganske unge langelandske komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig i 1805 – eller 1804 – nedkommer med et drengebarn, som har prins Christian (VIII) Frederik som biologisk fader og som ved veninden Edele Marie Sehesteds mellemkomst bringes videre til den Anne Marie Andersdatter i Odense, som fru Sehested kendte fra sin barndom og hos hvem drengen – angiveligt den senere H.C. Andersen – kunne få en tryg, men anonym barndom.8

Når dagbogsfragmentet vitterligt stammer fra H.C. Andersens 2. Svendborg-ophold, det i augustdagene 1836, og når dets udtryk »for 18 Aar siden« dækker over oplysninger, givet Andersen i 1836 af den til Svendborg i 1818 ankomne pastor Heber, kan man trygt opgive alle teorier om en rejse til og et ophold på Broholm i 1812-13, med afstikker til Svendborg, fortiet af H.C. Andersen. Og man kan trygt forlade sig på, at H.C. Andersens besøg i Svendborg 1830 var det første, således som det også fremgår af udtalelsen til Edvard Collin: »… jeg finder hele Egnen deilig, men dog ikke saa herlig, som jeg havde tænkt mig den«.[16] Såfremt Andersen havde besøgt Svendborg som barn, havde det ikke været nødvendigt for ham at forestille sig egnens dejlighed.

Ligeledes kan man trygt forlade sig på, at Andersens besøg på Broholm i 1836 var det første. Beskrivelsen af dette besøg, specielt beskrivelsen af fru Sehested og hendes modtagelse af den unge digter, i brevet til Edvard Collin,[17] levner i sig selv ingen tvivl i så henseende, men omdateringen af dagbogsfragmentet – i kombination med Collin-brevenes oplysninger – godtgør endegyldigt, at den »degnesøn paa Broholm«, som ligner en af de portrætterede præstesønner på maleriet i Svendborgs Sct. Nicolaj, har Andersen ganske enkelt truffet i dagene før han 3. august 1836 indtraf i Svendborg. Han er ikke erindret fra et tidligere besøg.

Et bekendtskab mellem Anne Marie Andersdatter og Edele Marie Sehested, hidrørende fra tiden før H.C. Andersens fødsel, er en vigtig brik i det ovenud dristigt konstruerede puslespil, som får et uægteskabeligt barn af komtesse Elise Ahlefeldt – født på Broholm – til at blive identisk med det drengebarn, som i april 1805, i Odense, udstyres med navnet Hans Christian Andersen og som vokser op i denne by som søn af en friskomager og dennes hustru. Der kunne anføres mange andre omstændigheder, som gør Elise Ahlefeldts »moderskab« lidet sandsynligt, for ikke at sige helt umuligt, men konsekvensen af den hér foretagne omdatering af Svendborg-fragmentet må i det mindste blive, at Broholm opgives som fødested for H.C. Andersen og at Edele Marie Sehested opgives som »mellemled« mellem den postulerede biologiske moder og den ligeledes postulerede adoptivmoder.

 

Noter

  1. ^ Hans Brix, H.C. Andersen og hans Eventyr, Kbh. 1907, s. 33 – selve dagbogsfragmentet aftrykt s. 33-35.
  2. ^ Dagbogsfragmentet er trykt i Dagbøger I,1971.s. 57-58, efter Brix. – Sidenhen opdagedes det, at det ikke – som hidtil antaget – var gået tabt, men at det i 1954 var tilgået Det kgl. Bibliotek som del af Holger Laage-Petersens H.C. Andersen-samling. I fotografisk gengivelse bragtes dagbogsfragmentet herefter i Dagbøger XI, Personregister, 1977, s. X ff, tillige med en række tekstrettelser.
  3. ^ Collin-brevene: Brev til Louise Collin dat. Lykkesholm 30/7 1836 (Stampe, 1918, s. 174-176), breve til Edvard Collin, Svbg. 3/8 1830 (BEC I, 55-57), do Svbg. 5/8 1830 og Faaborg 9/8 1830 (BEC 159-61), do Lykkesholm 3/7 1836 (BEC I, 251-55), do Svbg. 4/8 1836 (BEC I, 261-63), do til Jette Thybjerg (BEC I, 263-64) og brev til Jonas Collin, Odense 7/8 1836 (BJC I, 125-26).
  4. ^ Levnedsbogen, citeret efter udg. 1971 v. H. Topsøe-Jensen, s. 207.
  5. ^ Weilbachs Kunstnerlexikon I, 1947, s. 277.
  6. ^ Dagbøger II, 1973, s 1-5.
  7. ^ Hans Brix, anf. værk. s. 35.
  8. ^ Jens Jørgensen, H.C. Andersen – en sand myte, 1987, s. 46 f., jvf. s. 149. – Samme forf., H.C. Andersen Erindringer, 1988, efterskriften s. 155 f.
  9. ^ S. V Wiberg, En almindelig dansk Præstehistorie HI, 1871, s. 231.
  10. ^ Kun en Spillemand (Romaner og Rejseskildringer III, 1944), Ole Jacobsens indledning.
  11. ^ H. Topsøe-Jensen, Omkring Levnedsbogen, 1943, s. 259 ff.
  12. ^ Jvf. note 10 spec. indledningens s. XXII ff.
  13. ^ Hans Brix, anf. værk, s. 46 f.
  14. ^ MLE, 1951,1, s. 44.
  15. ^ K. Bang Mikkelsen, Degne og skoleholdere i Fyns stift indtil 1814, 1977, s. 100-101.
  16. ^ BEC I, 1933, s. 55.
  17. ^ BEC I, 1933, s. 253.

 

©