Forfattere

H.C. Andersens sidste vilje

H.C. Andersens testamente af 18. februar 1860 med tilføjelserne af 2. april 1873, 2. juli og 7. juli 1875 ejes af H.C. Andersens Hus i Odense. Det vilde imidlertid ligne en forsigtig mand som H.C. Andersen dårligt, om han ikke skulde have nedskrevet forberedende notater og udkast til testamentet, og om disse skulde være tilintetgjort. Det viser sig da også, at der findes en hel række af sådanne bevaret. De findes i den Collinske samling 3,2° i Det Kongelige Bibliotek. De består dels i et ældre, noget formløst testamente af 15. maj 1852, dels i en række udkast til det endelige testamente og dets codiciller, nemlig følgende:

  1. Testamente af 15. maj 1852.
  2. Udkast til testamentet, dateret 16. februar 1860.
  3. Udateret udkast til samme, brudstykke.
  4. Udateret udkast til tillæg Ⅰ til testamentet.
  5. Udkast, dateret 7. juli 1875, til tillæg 3 til testamentet.

Om selve testamentet og dets indhold er der ikke grund til at sige ret meget, det taler for sig selv. Det giver et klart billede af H.C. Andersens hengivenhed for og taknemmelighed mod familjen Collin og den kreds af personlige venner, mod hvem han ønskede gennem sine testamentariske gaver at vise sig taknemmelig for deres venskab.

Det er i denne forbindelse såre karakteristisk, både for H.C. Andersen og for familjen Melchior, hos hvem han på landstedet »Rolighed« tilbragte sin sidste tid, at det eneste, som denne familjes medlemmer fik testamenteret, var det berømte, af H.C. Andersen klippede og klistrede skærmbrædt, som han testamenterede til fru Dorothea Melchior, men tillige at han i tillæg 2 udnævnte grosserer Moritz Melchior til sin executor testamenti ved siden af etatsråd E. Collin.

Men ellers er det Collinerne, der helt behersker testamentet; etatsråden er hans vejleder ved udarbejdelsen i formel henseende, sikkert både af selve testamentet og bevisligt ved udarbejdelsen af codicillerne, og dennes søn Jonas Collin hjælper ham med nedskrivningen af tilføjelserne. Indholdet derimod kendte hverken de eller nogen ellers. Etatsråden siger det udtrykkeligt i sit nedenfor gengivne brev til Moritz G. Melchior, og notarius publicus må udtrykkelig bemærke det, og da han i notarialattestationen til selve testamentet ikke har bemærket dette, må han efter H.C. Andersens forlangende i attestationen indføje ordene: af mig ulæste.

Da H.C. Andersen i sin sidste levetid vil foretage nogle tilføjelser til testamentet, befinder dette og codicillet (d.v.s. tillæg 1) sig i E. Collins jernskab i sparekassens hvælving, og det er til dennes søn, grosserer Moritz G. Melchior henvender sig for ikke at forstyrre etatsrådens »landlige Ro« på hans landsted i Hellebæk (Ellekilde), da der er tale om nye tilføjelser til testamentet.

I sit svar på denne forespørgsel til sønnen giver E. Collin anvisning på, hvorledes en sådan tilføjelse skal affattes, og selv om denne anvisning ikke er benyttet ordret, så er den dog helt igennem lagt til grund for udarbejdelsen af tillæg 2. Dette fremgår ikke blot af ligheden i visse vendinger i brevet og i tillægget, men navnlig af, at H.C. Andersen følger brevet ved at indsætte etatsråden til universalarving af boet med dets rettigheder efter opfyldelsen af de testamentariske bestemmelser.

Brevet har følgende ordlyd:

Kjære Hr. Grosserer Melchior.
Jeg har læst Deres Brev til min Søn og vil i Anledning af dette bemærke følgende.
Min »landlige Ro« bør ikke i nogen Maade afholde mig fra at tage til Byen. Hvis min Nærværelse skulde findes nødvendig eller hvis Andersen skulde yttre et Ønske om at see mig, kommer jeg strax. Men jeg kan ikke troe, at det nu kan være til nogen Nytte, at jeg kommer.

Andersens Testamente og Codicil ligger i mit Jernskab i Sparekassens Hvælving. Min Søn faar mine Nøgler og kan udlevere disse Dokumenter.
Men her er vel neppe Tale om en ganske ny Testation, men om en ny Codicil, der i sin Almindelighed kunde komme til at betegne:
Medens mine tidligere Dispositioner i alt Andet, end hvad herefter nævnes, skulle staae ved Kraft, bestemmer jeg som min sidste Villie følgende Forandringer og Tilføjelser, f. Ex.
Bestemmelsen om at N. N. skal have det og det bortfalder.
N.N. det, M.M. det o.s.v.
Det er mit Ønske, at mit Bo uden Skifterettens Mellemkomst maa blive behandlet af N. N. som Executor testamenti, eller, hvis han døer før jeg, af N. N.

Dernæst maa jeg fremhæve Nødvendigheden af at A. indsætter en Universal-Arving.
Jeg kjender, ligesaalidt som De, Indholdet af Andersens Testamenter, men jeg kan indsee, at han ikke med Fordeling til Enkelte, kan have disponeret over det Hele. Hvad der ikke udtrykkeligt er disponeret over, er jo arvingsløs Capital og tilfalder Statskassen, hvilket jo ikke kan være hans Mening. Forsigtighed byder derfor, at det til Slutning hedder:
»Efterat alle mit Bo paahvilende Omkostninger ere udredte og efterat mine forhen nævnte testamentariske Bestemmelser ere opfyldte, skal alt Øvrigt mit Bo tilhørende af Penge, Gods eller Rettigheder, intet i nogen Maade undtaget, tilfalde N. N. som min Universalarving.«
Dersom A., som jo er muligt, har stiftet et Legat, kan han jo, hvis han ikke vil nævne en bestemt Person som Universal-Arving, bestemme, at dette Legat skal være Universalarving.

Deres ærbødige
E. Collin.

Vil De tale med A. herom, saa faa ham til at opskrive eller lade opskrive hvad han bestemmer; naar Notarius da møder (thi dette bør ikke forsømmes), bliver det kun at oplæse for ham; og naar han da mundtlig erklærer, at dette er hans rette og sidste Villie, saa er Acten færdig.

(Langs forsidens kant er skrevet følgende:) Min Søn kommer Torsdag Eftermiddag og opsøger Dem straks.

Brevets tone synes præget af en vis skarphed og kølighed, hvis årsag vel ikke just må søges i, at Moritz Melchior henvendte sig til den yngre Collin og ikke til etatsråden selv, men denne har måske ikke været helt tilfreds med, at Melchior blev indblandet i spørgsmålet om H.C. Andersens sidste vilje. Det var jo netop i denne tilføjelse til testamentet, der blev affattet på grundlag af Collins vejledende brev, at Moritz Melchior blev udpeget til executor testamenti, således at der nu var to executores i stedet for, som oprindelig fastsat i det endelige testamente, én, nemlig etatsråd Edvard Collin, subsidiært etatsråd A. Drewsen.

At Moritz Melchior har taget sin part af udførelsen af testamentets bestemmelser, ses bl.a. af, at det er ham, der forsyner dokumenterne med påtegningerne om disses fremlæggelse i boet, og det er sikkert nok ham, der har haft det egentlige arbejde med ordningen af H.C. Andersens dødsbo — H.C. Andersen boede jo ved sin død på »Rolighed« — men det er E. Collin, der er den ledende ved boets behandling. Det er ham, der i overensstemmelse med H.C. Andersens tanke og med testamentets ordlyd træffer afgørelsen om fortolkningen af de tvivlsomme punkter i testamentet.

Af sådanne fandtes der væsentlig to, nemlig forlagsretten til H.C. Andersens indtil da trykte skrifter hos Reitzel og spørgsmålet om behandlingen af hans utrykte manuskripter og brevene. Disse sidste skulde udleveres til C. St. A. Bille og Nicolai Bøgh, selvfølgelig med en udgivelse for øje, og derefter tilbageleveres til E. Collin. Under forberedelserne til udgivelsen stødte disse to mænd på ikke få vanskeligheder fra E. Collins side. Ti den ret, som han ved testamentet havde fået til at råde over H.C. Andersens litterære efterladenskaber som sin ejendom, benyttede han også souverænt. Således skriver han i et brev af 13. oktober 1875 til Moritz G. Melchior om de breve til H.C. Andersen, som fandtes blandt dennes papirer:

»Til Efterretning for Dem og Deres Familje tjener, at jeg anser det for min Pligt at udlevere til alle Nulevende de Breve, der maatte findes fra deres Haand blandt Andersens Papirer. Jeg seer straks efter Underskriften og sorterer derefter, og Alle kunne stole paa, at Brevene ere ulæste.«

Det vilde have været af den største interesse, om dette brevmateriale var forblevet samlet, selvom det var blevet gjort utilgængeligt for en længere årrække.

Den for den Collinske familje vigtigste bestemmelse i H.C. Andersens testamente var imidlertid den førstnævnte bestemmelse om forlagsretten til H.C. Andersens indtil da trykte skrifter, der af E. Collin — også i nøje overensstemmelse med H.C. Andersens ønske — blev overdraget til boghandlerfirmaet Reitzel & Sønner. Betalingen herfor blev 40,000 kr., hvoraf de første 5000 kr. blev betalt den 15. januar 1876. Af disse penge, med fradrag af arveafgiften o.a., oprettedes »Digteren Hans Christian Andersens Legat for kvindelige Descendenter af Geheimekonferentsraad Ionas Collin samt hans mandlige Descendenters Enker«, for hvilket E. Collin udarbejdede en — udateret — fundats, der fik sin endelige form i den af fru Henriette Collin, født Thyberg, den 6. januar 1887 underskrevne fundats. Kapitalen måtte herefter ingensinde nedbringes under 20,000 kr. Fra 6. januar 1950 af måtte kapitalformuen ikke forringes, men skulde da bringes op til 30,000 kr. Renterne skulde uddeles til kvindelige descendenter af Ionas Collin og i anden række af Hans Christian Ørsted. Fandtes der ikke mere kvindelige descendenter eller mandlige descendenters enker efter disse to mænd, skulde legatets midler overgå til Københavns kommunalbestyrelse til uddeling af renten til fattige danske digtere eller musikere — mænd eller kvinder — eller disses trængende efterladte.

På det første udkast til denne fundats har Collin iøvrigt skrevet et notat om H.C. Andersens grav: »Andersens »Gravsted« paa Vor Frelsers Assistents-Kirkegaard skal vedligeholdes for Legatets Regning«, et notat, der i fundatsen af 6. januar 1887 fik følgende endelige udformning som punkt 9:

»Geheimekonferentsraad Ionas Collins Gravsted paa Frederiksberg-Kirkegaard skal for Legatets Regning bestandigt holdes i sømmelig Tilstand, ligesom Jordens Fornyelse altid skal bekostes af Legatet, som ogsaa har Forpligtelse til at vedligeholde Monumentet og Gitteret. I samme Udstrækning skal H.C. Andersens Gravsted vedligeholdes for Legatets Regning«.

Indtægten af forlagsretten til de trykte skrifter havde H.C. Andersen i sit testamente bestemt til oprettelse af et brudeudstyrslegat for den Collinske familje, men i tillæg 2 af 2. juli 1875 tillagde han E. Collin den til fri disposition, og den blev derfor ved repartitionen i H.C. Andersens dødsbo udlagt til E. Collin uden nogen betingelse. I en »Legat-Protokol«, som E. Collin nedskrev »den 6. Januar 1876, 100 Aarsdagen efter at vor hedengangne Fader Ionas Collin fødtes« og som danner grundlaget for fundatsen, skriver han, at han på grund af uklarheden i udtrykket »Disposition over Forlagsretten« efter sin samvittighed ikke vilde tilegne sig denne arv som sin ejendom, men at han på den anden side betragtede det som sin fulde ret at træffe bestemmelse om beløbets anvendelse. »Grundlaget for denne Bestemmelse«, skriver han, »er for mig: Andersens formodede Villie. Hans Tanker og Interesser spredte sig i hans bevægede Liv vidt omkring, men de vendte i hans sidste Øieblikke tilbage, saagodt-som udelukkende rettede paa den Familie, til hvilken han fra sin tidligste Tid havde været knyttet . . . Hans Blik har hvilet paa de mange af denne Familie, som han personlig kjendte og som han havde Godhed for«. Derfor bestemte Collin, at hans hustru Henriette, f. Thyberg, og hans søstre Ingeborg Drewsen og Louise Lind i deres eventuelle enkestand skulde nyde en enkepension paa 600 kr. hver, medens hans to halvsøstre Marie Boye og Hanne Boye samt deres børn og børnebørn, forsåvidt de var født før H.C. Andersens død den 4. august 1875 og opholdt sig her i landet, skulde have adgang til understøttelse af legatet. Søsteren Marie skulde på grund af sin høje alderdom og »fordi Andersen havde særlig Godhed for hende«, straks have en understøttelse af 200 kr. årlig. Så længe Collin og hans hustru levede, skulde de uindskrænket kunne bestemme, hvor meget og til hvem, der skulde uddeles, og først efter deres død skulde fundatsen træde i kraft.

Dermed var alle bestemmelserne i H.C. Andersens testamente gennemført. Han havde gennem sin sidste vilje vist sin taknemmelighed mod sin barndoms skole, Fattigskolen i Odense, mod sin fødeby Odense, mod sine venner og først og fremmest blandt disse mod medlemmerne af familjen Collin, denne familje, som han skyldte så meget og som han forstod, hvad han skyldte. Og i forståelse af H.C. Andersens tanke og i fortsættelse af den havde den gamle etatsråd i uselviskhed, skønt han kunde have forbeholdt sig selv indtægten af forlagsretten af H.C. Andersens skrifter, af denne dannet et legat, der i første række kom de kvindelige medlemmer af familjen Collin til gode, som H.C. Andersen havde holdt af, og først efter deres død andre kvindelige medlemmer af slægten.

Dermed var H.C. Andersens sidste vilje sket fyldest.

Vi går nu over til en beskrivelse af de enkelte dokumenter, de ovenfor under Ⅰ—Ⅴ nævnte udkast og som Ⅵ det endelige testamente. Af udkastene meddeles, efter en redegørende beskrivelse af dem, kun de stykker, der afviger fra den endelige udformning, og kun forsåvidt som afvigelserne har nogen betydning. Helt meddeles foruden det endelige testamente kun testamentet af 15. maj 1852. Såvel ortografien som tegnsætningen er nøje bibeholdt efter selve aktstykkerne. Hvor intet andet udtrykkelig er meddelt, er aktstykkerne egenhændige.

Ⅰ – Testamentet af 15. maj 1852

Arket, på hvilket testamentet er skrevet, er 21,6 x 22,2 cm. og har været lagt sammen 1 gang vandret og 2 gange på tværs, så at det sammenlagt er 7,5 X 11,5 cm. Det bærer ingen påskrift. Ved samme ligger et halvt folioark, hvidt, der har været sammenlagt to gange lodret og vandret til en konvolut (13 x 9 cm.), forseglet med et ottekantet laksegl uden indskrift af nogen art og af H.C. Andersen forsynet med følgende egenhændige udskrift:

Dette brev må ikke åbnes før
efter min død og åbnes da af etatsråd
E. Collin eller Excellensen Collin.

Naar det er fuldkomment vist at jeg er død, da skal de Penge og Sager jeg eier, fordeles saaledes.

Min Diamants Brystnaal
Og Dickens Værker paa to Exemplarer } gives Baronesse Jonna Stampe.
nær
Min svenske Guld-Medallie faaer Ionas Collin.
Min østeriske Guld-Brystnaal faaer Einar Drewsen.
To Exemplarer af Dickens med hans Haandskrift faaer Iette Wulff.
Mit Album, den kongelige Haandskrift Samling.
Mine Skilderier G. Collin.
I rede Penge eier jeg hos Etatsraad E Collin 2500.

Af disse faaer Viggo Drewsen 600 Rdlr til en Reise til Rom.
Dr: Th. Collin 600 Rdlr
Fru Louise Lind født Collin 300 Rdlr
Frøken Mathilde Ørsted 300 Rdlr.
Frøken Iane Hanck Søster til Ludvig Læssøes Kone 200 Rdlr. Enke Fru Balling til en Møens Tour 100 Rdlr.
Resten af Pengene anvendes til min Begravelse og hvad Udgifter der kan være for mig, hvad der bliver tilovers gives der hvor det kan være en god Gjerning.
Mine øvrige Bøger tager Etatsraad Collin 20 Exemplarer af, og Resten overlades Einar Drevsen.
Hvad øvrige Sager og udenfra mig tilfaldende Penge, uddeler Fru Ingeborg Drevsen efter bedste Skjøn, Rigmor, Sophie Gade, Christin (?) Hornemann maa hver have en lille Erindring, ligesom Børnene i hele den collinske Slægt. —

Af Obligationer, E. Collin har for mig i Gjemme, gives Einar Drewsen 600 Rdlr.
Etatsraad Collin overdrages Udgaven af mine samlede Skrifter med Biographie, han kan jo overdrage det f. Ex. til Pastor Boye, der anstændig betales derfor, Resten af hele Honoraret, Eiendoms-retten senere tildeles E. Collin.

H.C. Andersen.
Kjøbenhavn den 15 Mai 1852.

Til Vitterlighed
Dahlstrøm. E Collin.

Ⅱ – Udkast til testamente af 16. februar 1860

Udkastet er skrevet på et blåt kvartark (21,5 x 27,8 cm.), som har været lagt sammen en gang. Kun de tre første sider er beskrevet, fjerde side er blank. Det første afsnit er betegnet med i, de følgende med tallene 2—13. Ordlyden er ikke helt den samme som i det endelige testamente, men afvigelserne er uden betydning, undtagen for de her gengivne afsnits vedkommende.

Afsnit Ⅰ svarer ganske til afsnit Ⅰ i det endelige testamente. Afsnit 2 svarer til afsnit Ⅱ i testamentet, afsnit 3—4 til testamentets Ⅲ a og b, afsnit 5 til Ⅳ, afsnit 6 til Ⅴ, afsnit 7—8 til Ⅶ a og b. I afsnittene 2—8 er kun anført legatarernes navne og de dem tildelte beløb, der er overensstemmende med det endelige testamentes summer. Afsnit 9, der svarer til Ⅵ a, lyder her:

»9. Frøken Iane Hanck, lever fattig og ene, er en Datter af Lærer ved Latinskolen Hanck og Madseline Iversen . . . 500 Rdlr.«

Afsnit 10 svarer til Ⅵ b, afsnit 11 til Ⅵ c, kun at beløbet her er 400 Rdlr. mod 300 Rdlr. i det endelige testamente. Afsnit 12, der svarer til Ⅷ a, lyder:

»12. Den meest lovende af Componisten Professor I. P. E. Hart-manns Sønner og som øieblikkelig har meest Gavn deraf . . . 400 Rdlr.«

Afsnit 13 svarer til Ⅷ b.
Derefter følger et sålydende afsnit, der atter er overstreget:

»Dersom ved min Død findes færre Penge end her er angivet, da bortfalder først N°. 13, dernæst N°. 12 — N°. 8 og N°. 4 uden at denne særligt skulde behøve det.«

Det følgende stykke, der ikke er forsynet med nummer (Til mit Bo henhører … Brude-Udstyr), er væsentlig overensstemmende med det tilsvarende afsnit i testamentet af 18. februar 1860.

Fordelingen af de enkelte genstande i det følgende afsnit er noget anderledes end i det endelige testamente, og dette afsnit gengives derfor her:

»Jonna Stampe erholder
Min Diamant Brystnaal og een af Dickens Romaner med hans Haandskrift.
Ionas Collin min svenske Guldmedallie og
Louise Collin Min Ring med den røde Steen midt i.

G. Collin og Kone, alle mine Malerier og Skilderier paa fire nær, nem[lig] to Søstykker af Meelby som sendes Frøken Clara Heinck i Breslau, Portræt af Jerichau som tildeles Hr Worsaae til Samlingen han tænker paa, og de brylske Terrasser af Dahl, som foræres Edgar Collin.

Det kongelige Bibliothek mid (!) store Album og 4 Exemplarer af de Dickenske Skrifter med hans Haandskrift foran i.
Mine øvrige Sager overlades E Collin og Fru Drevsen paa bedste Maade at fordele mellem sin Familie og mine mange Venner. —
Sølvkaffekanden — Clara Hartmann. Fru Iette Collin mine smaa Ordener.«

Det følgende og sidste afsnit af udkastet er så godt som enslydende med det sidste afsnit i det endelige testamente; dog er executors og hans eventuelle stedfortræders navn ikke indført, hvilket også viser, at der foreligger et udkast.
Udkastet er dog dateret og underskrevet:

Kjøbenhavn 16 Februar 1860
H.C. Andersen.

Ⅲ – Udateret udkast til tillæg Ⅰ til testamentet

Udkastet er skrevet på et brevark i oktav af samme størrelse og art som det, hvorpå tillæg 2 af 2. juli 1875 er skrevet. Håndskriften er ikke H.C. Andersens, men den samme stejle håndskrift, der genfindes i 3. tillæg og i koncepten til dette. Ved Mathilde Ørsteds navn er intet beløb angivet. Afsnittet: Hendes Søster Caroline osv. er tilføjet med en anden hånd over linjen. Underskriften er egenhændig. Navnetrækket Jonas C. under hans underskrift er skrevet med blyant og har samme stejle karakter som selve udkastets, der således sikkert er skrevet af Jonas Collin.
Beløbet til Odense Fattigskole har først været 15 Rdlr., men er, vistnok af H.C. Andersen selv, rettet til 10 Rdlr.

»Skomager Gredsted i Odense (til Stiftelsen)……… 150 rd.
Frøken Mathilde Ørsted (efter min Død)
Sophie Rasmussen i Sorø (Ingemanns Pige) aarligt. .. 5 rd.
Frøken Jane Hanck (aarligt)…………………… 50 rd.
Hendes Søster Caroline (nærmere Oplysning om hendes Indtægter)
Odense Fattigskole. Aarligt til Bøger som Præmier til de to flinkeste Drenge 10 rd.

H.C. Andersen.
Jonas C.«

Ⅳ – Udateret udkast til tillæg 1 til testamentet

Udkastet er skrevet på et hvidt kvartark, kun den første side er beskrevet. Det bryder af midt i navnet Re. Det er antagelig skrevet kort før 2. april 1873.

For nogle Aar siden skrev jeg mit Testament, med de tilbørlige Underskrifter, leverede jeg samme til min Ven Etatsraad Eduard Collin. De givne Bestemmelser blive uforandrede ved Kraft, men da min lille Formue siden er blevet forøget, ønsker jeg af denne Forøgelse, maa gjøres følgende Brug, naar jeg er død og borte.

Etatsraad Eduard Collin har af mig laant 2500 Rdlr, disse tilfalde ham og hans Hustrue.
Frøken Caroline Hanck fra Odense faaer 300 Rdlr.
Frøken Næbo og Fru Balling erholde tilsammen 200 Rdlr (altsaa 100 Rdlr hver.)
Frederik Ⅶ Stiftelse for fattige Haandværkere i Odense, (Skomager Re

Ⅴ – Udkast, dateret 7. juli 1875, til tillæg 3 til testamentet

Tillægget, der er skrevet på et løst blad, er næsten enslydende med tillæg 3 og er rimeligvis på grund af rettelserne befundet uanvendeligt og derfor omskrevet. Den første del er skrevet med samme stejle hånd som første del af tillæg 3, altså af Jonas Collin, og er ganske enslydende med denne.

Det følgende afsnit, der gengives her, er skrevet med H.C. Andersens egen hånd. Skriften er nok noget rystende og gammelagtig, men dog helt igennem klar, tydelig og let læselig. I teksten er efter ordet »Eduards« navnet »Collins« tilskrevet over linjen. Blækket i dette navn er udtværet. Endvidere er det følgende »i« tilskrevet over linjen og de to følgende ord »Collins Søn« tilskrevet udenfor linjen. Teksten er derved blevet korrumperet.

Nedenunder er med blyant af en samtidig hånd, sikkert den samme som har skrevet tillæg 2 til testamentet, skrevet:

Dette er vel det Sidste der er skrevet med Andersens egen Haand.
Edv. C.

Derefter er nævnte tillæg 2 nedskrevet af etatsråd Edvard Collin.
Det af H.C. Andersen skrevne stykke lyder således:

»Kommer Ionas Collin, Etatsraad Eduards Collins Søn, i Collins Søn i en pludselig Pengeforlegenhed, og han er, som jeg er forvisset om, værdig til strax at hjælpes, erholder han i Gave, 1000 Rdlr. og om det behøves endnu 1000 Rdlr. i rentefrit Laan.

H.C. Andersen
»Rolighed«, 7 Juli 1875.«

Ⅵ – H.C. Andersens testamente af 18. februar 1860 med tilføjelser af 2. april 1873, 2. juli og 7. juli 1875.

Testamentet, der ejes af H.C. Andersens Hus i Odense, er egenhændigt og er skrevet på et ark stempelpapir (21,8 x 36,5 cm.). Selve testamentet fylder 3½ foliosider. Dateringen er skrevet af notarius publicus N.C.F. Abrahams, og under denne følger H.C. Andersens egenhændige underskrift, der er skrevet med fast og sikker hånd og med større eftertryk end skriften i testamentet. Alle påtegningerne om fremlæggelse i boet er skrevet af Moritz G. Melchior. Påtegningerne: Protokol Bilag Nr. 2 osv. er skrevet af en almindelig skriverhånd.

Tillæg 1 af 2. april 1873 er skrevet på et kvartark brevpapir (21,3 x 27,1 cm.). Det er skrevet egenhændigt af H.C. Andersen (s. 1—2.). Påtegningen til vitterlighed (nederst på s. 2) er skrevet af etatsråd E. Collin, medens notarius publicus (cst.) har skrevet attestationen (s. 3). Arkets 4. side er blank. Det er sammenhæftet med en rød og gul silkesnor med tillæggene af 2. juli og 7. juli 1875. H.C. Andersens skrift er her noget ældet, og underskriften er mindre sikker end den på selve testamentet.

Tillæg 2 af 2. juli 1875 er skrevet på et ark brevpapir i oktav (13,2 x 20,8 cm.). Det er ikke egenhændigt, kun underskriften er egenhændig. Skriften i teksten er Edvard Collins, hvilket fremgår af, at der på første side nederst under ordet »Album« med blyant er skrevet: Edv. C.

Tillæg 3 af 7. juli 1875 er skrevet på et ark brevpapir i oktav af samme størrelse som tillæg 2. Den første del er skrevet med den fra udkastene kendte, stejle skrift, sikkert Jonas Collins, det sidste stykke, fra ordene »Kommer Jonas Collin« og ud, er egenhændig skrevet af H.C. Andersen. Hans skrift er noget sikrere end i tillæg 1.

Endnu skal kun bemærkes, at notarialattestationerne under tillæg 2 og 3 er ganske enslydende med den tilsvarende attestation under tillæg 1 og derfor ikke er medtaget her. Alle tre er daterede 7. juli 1875, udfærdigede af konstitueret notarius Th. Ginderup med N. West og L. Christensen som vidner og alle tre »paa hans Bopæl paa Gl. Kalkbrænderivej N°. 4, 2den Sal.«

I Testamentet er i Ⅷ b ordene »ovennævne a) nævnte« fejlskrift for: ovenfor under a) nævnte.

Stempel
3 Rigsdaler
48 Skilling

Foreviist den kgl. Landsover- samt
Hof og Stadsrets Skiftekommission
den 12. Aug. 1875.

F. C. Falckenthal.
Frl. i Boet efter afg. Konferentsraad

Protokol-Bilag No. 2.

H.C. Andersen den 13de Aug. 1875.
Moritz G. Melchior.
Stempeltaxt 599 Kr. 75 Ø.
16/6 76 (Stempel).

Naar jeg ved Døden er afgaaet, er det min Bestemmelse, at der skal forholdes med mine Efterladenskaber saaledes som jeg bestemmer i dette Testament.

Naar nødvendige Udgifter og muligt noget Regnings Krav er berigtiget, antager jeg, at der vil være 8000 Rdlr., (siger og skriver otte tusinde Rigsdaler) i Penge og Værdipapirer, saameget omtrent eier jeg nu; disse vil jeg saaledes deles:

  1. Jeg har i Odense gaaet i Fattigskolen paa Fattiggaarden; existerer endnu samme Skole, da til denne, eller er den hævet, da til en lignende Fattigskole i Odense giver jeg 1000 Rdlr (Tusinde Rigsdaler); disse skulle staae fast, men Renterne af samme, (jeg antager at det bliver omtrent 40 Rdlr aarligt) gives den flittigste Dreng der, i Skoletiden, til Hjelp og Opmuntring, samme Legat kaldes: »H.C. Andersens Hjelp«.
  2. Viggo Drewsen, Dattersøn af Excellensen Jonas Collin, erholder udbetalt 1000 Rdlr (Tusende Rigsdaler).
  3. Ovennævntes to Brødre: a) Einar Drewsen erholder 600 Rdr (sex hundred Rigsdaler) og b) Harald Drewsen 400 Rdr. (fire hundred Rigsdaler).
  4. De tre Søstre: Ingeborg, Anna og Agnete, Døttre af Lind og hans Hustru født Louise Collin, erholde at dele lige imellem sig 1000 Rdlr (Tusinde Rigsdaler) i Alt.
  5. Frøken Mathilde Ørsted, Datter af vor berømte H. C. Ørsted erholder 1000. Rdlr (Tusinde Rigsdaler).
    1. Frøken Jane Hanck, Datter af Lærer ved Odense Latinskole Hanck og hans Hustru født Iversen, (begge døde), erholder 400 Rdlr (fire hundred Rigsdaler).
    2. Enkefru Helene Balling og hendes ugifte Søster Augusta Næbo, eller den Efterlevende af disse, erholder 300 Rdlr (tre hundred).
    3. Enkefru Boye, en Datter af Birkner i Corsøer, erholder 300 Rdlr (tre hundred Rigsd), men er hun død naar dette Testament gjelder, da hendes Datter Enkefru Jette Petersen disse hende tilstaaede Penge.
    1. Jonas Collin, Søn af Etatsraad Eduard Collin 500 Rdlr (fem hundred)
    2. Edgar Collin, Søn af Gottlieb Collin 500 Rdlr (fem hundred)
    1. Den af Componisten Professor I. P. E. Hartmanns Sønner, som øieblikkelig har bedst Gavn deraf, gives 400 Rdlr (fire hundred).
    2. Hvad der endnu, efter at ovennævne a) nævnte 400 Rdlr ere tagne fra dette Tusinde, bestemmer jeg, naar andre nødvendige Udgifter ere gjorte, at gives til det af Studenterne for 1828 stiftede, saakaldte »Andersen-Paludanmüllerske Legat for en fattig Digter«.
Forsiden af Testamentet af 18. Februar 1860.

Til mit Bo maa jeg henregne ogsaa Honorar for eventuelle nye Udgaver af mine Skrifter (efter Loven 29 December 1851 p: 3, om Eftertryk); til at ordne og forestaae dette Forhold med Forlæggeren, (som saadan ønsker jeg fremdeles Reitzels Boghandel, der vil give et Honorar passende efter Tids Omstændigheder,) bemyndiges Hr Etatsraad Eduard Collin, eller om han er død, der da af Excellensen Jonas Collins Børn eller Børnebørn, vælges Een imellem sig, som overtager det. De forskjellige tusinde Rigsdaler som indkomme, bestemmer jeg sættes paa Rente og denne, og denne,(!) i de tredive Aar Sagen er under den collinske Beskyttelse, gives, det vil sige Renten for to Aar, som Brude-Udstyr til unge Piger i den collinske Familie. Dette Brude-Udstyr kan saa-ledes erholdes hvert andet Aar, mælder Ingen sig da lægges Rente til Kapital, efter de tredive Aar bliver Renten af Kapitalen givet hvert andet Aar til »en fattig Kunstners Datter« dog ere Døttre af Digtere nærmest, Legatet kaldes »H.C. Andersens Brude-Udstyr.«

Af andre Eiendele jeg besidder, gives saaledes:

  1. Ionna Stampe født Drewsen erholder min Diamants Brystnaal og een af Dickens Romaner, hvori hans Haandskrift findes.
  2. Min Guddatter Rigmor Stampe faaer Ingemanns og Øehlenschlægers samlede Skrifter.
  3. Fru Henriette Collin, født Thyberg, erholder mine smaae Ordener, blandt hvilke »Nordstjernen« er baaret af Øehlen-schlæger.
  4. Louise Collin (Eduard Collins Datter) faaer min Ring med Fred Ⅶ Navnetræk.
  5. Ionas Collin, skal have min svenske Guldmedallie og den tydske Udgave af Brockhauss Conversations Lexicon.
  6. Digteren Carl Andersen, af Gades Famelie faaer Auerbachs gesammelte Schriften og Chamissos Gedichte med dennes Haandskrift i
  7. Det kongelige Bibliothek erholder mit store Album og fire Exemplarer af Dickens Værker med hans Haandskrift fori.
  8. Etatsraad E. Collin tildeles mine to i Fløiel indbundne Album, dernæst Resten af mine Bøger som ikke her ere tilstaaede andre, ligesaa gives ham, men til at dele, som han vil, med Professor Abrahams, alle mine Breve og Manuskripter.
  9. Clara Heincke, Datter af afdøde Politipræsident i Breslau, (jeg troer Faderen var Politipræsident) skal have de to Olie Malerier jeg har af Meelby: (det er to Søstykker).
  10. Fru Serre i Dresden faaer Photographi af Storhertugen af Weimar, min egen Photographi og det lille Oliemaleri af Petzholdt, ligesom Theekopperne med Glorup paa.
  11. Clara Hartmann, Datter af Componisten, faaer min Sølvkaffekande.
  12. Fru Louise Lind født Collin, de to Oliemalerier af Dahl.
  13. Professor Worsaae erholder Jerichaus Portræt til Samling af danske Mænd og klæber bag paa en Sæddel at det er givet af H.C. Andersen.
  14. Min Guddatter, (Professor Hornemann og Hustru født Hohlen-bergs Datter) gives min Ring med den røde Steen.
  15. Professor Theodor Collin, min Brystnaal med den blaa Steen.
  16. Gottlieb Collin erholder Resten af de Billeder som ikke her er givet til Andre.
  17. Min Gudsøn Daniel Swane, Søn af Præsten, der var Lærer i Sorø, erholder mine samlede Skrifter paa tydsk og dansk samt Ørsteds og Christian Winthers samlede Skrifter.

Mine øvrige Efterladenskaber overladet (sic!) det Fru Ingeborg Drevsen og hendes Broder Eduard Collin at fordele, som de bedst synes, dels mellem sig, Familien og mine Venner, dem jeg kan ønske have en lille Erindring om mig.

Da jeg fremdeles ikke ønsker at mit Bo tages under ordinair Skifterets Behandling, bestemmer jeg herved at min sidste Villie udføres af en exsecutor testamenti, og at denne strax indgiver Ansøgning om at maatte behandle Boet som Skiftecommission. Som exsecutor testamenti vælger jeg herved nuværende Hr Etatsraad Eduard Collin, i Tilfælde af at han skulde være død, eller paa anden Maade hindret, ønsker jeg det besørget af Hr Etatsraad A. Drewsen, gift med Ingeborg Collin, ere disse døde, da een eller anden Dygtighed mellem de Collinske Børn eller Børnebørn — eller een af mine efterlevende dygtige Venner, maa da træde til.

Jeg forbeholder mig selvfølgelig Tid efter anden at gjøre saa-danne Forandringer eller Tilføielser til ovenstaaende Bestemmelser, som jeg maatte finde passende.

Til Bekræftigelse at jeg egenhændig og ved min Fornufts fulde Brug har underskrevet dette Testament, skeer denne Underskrift i Overværelse af Notarius publicus i Kjøbenhavn, dog uden at Testamentets Indhold oplæses.

Kjøbenhavn d. 18 Februar 1860
H.C. Andersen.

Jeg underskrevne Notarius publicus Regius i Kjøbenhavn bevidner herved, at Herr Professor Hans Christian Andersen, Ridder af Dannebrog og flere Ordener, Dannebrogsmand, mig personlig bekjendt, har ved sin Nærværelse paa Notarialcomptoiret egenhændig underskrevet foranstaaende af mig ulæste Testament, hvilket han erklærede selv at have skrevet og hvis Indhold han ratihaberede ved fuldkommne Sindskræfter.

Dets til Bekræftelse under min Haand og mit Embedssegl.
Som Notarialvidner vare tilstede dHrr. H. Kruse og V. Roelsgaard.

Kjøbenhavn den 18 Februar 1860

HMCK Kruse
V Roelsgaard } Vidner

N. C. L. Abrahams
Not. publ.

Geb. og Till. 1ᣴ 5℘ 6ß
20% Afg. » – 2 – 4 –
2 ᣴᒄ 1 ℘ 10 ß

To Rigsdaler een Mark ti Skill.
NCLA.

(Sejl)

Frl. i Boet efter afg. Konferentsraad H.C. Andersen d. 13de Aug. 1875
Moritz G. Melchior.

Protokol Bilag No. 3.
Stempeltaxt 6 Kr. » Ø.
16/6 76 (Segl)

For nogle Aar siden skrev jeg mit Testament, og med de tilbørlige Underskrifter overgav det til min Ven Etatsraad Collin.

De i samme givne Bestemmelser blive uforandrede ved Kraft, men da min lille Formue siden er blevet forøget ønsker jeg at der maa, efter min Død, gjøres følgende Brug af Forøgelsen.

Hos Etatsraad Collin staaer 2500 Rdlr, disse tilfalde da ham og hans Hustru.
Frøken Caroline Hanck fra Odense faaer 300 Rdlr
Fru Balling og Frøken Næbo erholde hver 100 Rdlr
»Til Stiftelsen af 18 September« i Odense 200 Rdlr
»Frederik den Ⅶ Stiftelse« i Odense — 200 Rdlr
»Haandværker Bibliotheket« i Odense, stiftet af Pastor Møller — 100 Rdlr (dvs: hundred Rdlr.).
Børnepleie-Foreningen i Kjøbenhavn 200 Rdlr.
Ionas Collin, Dr. ing: foruden det tidligere bestemte endnu 300 Rdlr.
Hr Martin Henriques Thorvaldsens Portræt, oliemaled.
Fru Dorothea Melchior født Henriques: Havfruen af Fru Jeri-chau, Engelen af Kaulbach, det forgyldte store røde Glas, Skjærmbrædtet jeg fik af Grevinde Danneskjold.
Rigmor Stampe erholder Skizzen af Carl Blochs Osteri-Scene, samt det Elbe-Maleri af Dahl.
Louise Drevsen født Collin min Lehnstol og hvid marmor Vase eller Skaal.
Renterne af 2500 tilfalde aarligt den syge Einar Drevsen, efter hans Død gives Renten til een eller anden trængende nyttig Stiftelse.
Fru Ida Koch det bedste Exemplar af mine samlede illustrerede Eventyr paa Dansk, ligesaa den samlede Udgave paa Engelsk fra New York.
Dr: Professor Th: Collin — 600 Rdlr.

H.C. Andersen
den anden April 1873.

Undertegnede, som af Etatsraad H.C. Andersen ere anmodede om at underskrive Ovenstaaende til Vitterlighed i hans Nærværelse erklære herved, at han egenhændig har underskrevet dette Document, hvis Indhold forøvrigt er os ubekjendt, men som han har affattet og for os ratihaberet ved sin Fornufts fulde Brug.

Kjøbenhavn, d. 7de April 1873

E Collin
V Roelsgaard

I Collin
Etatsraad Cand. mag.

Stempel 2 Kr.

Jeg underskrevne Thomas Ginderup, constitueret Notarius publicus i Kjøbenhavn bevidner herved, at Herr Conferentsraad Hans Christian Andersen, C. af Dbrg. og Dbrmd., mig bekjendt, har ved min Nærværelse paa hans Bopæl paa Gl: Kalkbrænderivei No. 4, 2den Sal, for mig erklæret egenhændig at have skrevet og underskrevet det foranstaaende af mig ulæste Document, hvis Indhold han, der var sin Fornuft fuldkommen mægtig, i enhver Henseende ratihaberede. —

Som Notarialvidner vare tilstede dHrr. N. West og L. Christensen.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Notarialseglet.

Kjøbenhavn den 7de Juli 1875

N. West.
L. Christensen } Vidner.

Th. Ginderup
cst. Not.publ.
(Segl)

Frl. i Boet efter afg. Konferentsraad H.C. Andersen d. 13de Aug. 1875
Moritz G. Melchior.

Protokol. Bilag No. 4.
Stempeltaxt
16/6 76 6 Kr. – Ø.

Mit Testamente af 18de Februar 1860 og min Codicil af 2 April 1873 skulle fremdeles staae ved Magt, men dog med følgende Forandringer:

I Testamentet.
8de Post. a. og b. om Gave til en af Hartmanns Sønner og til det Andersen-Paludan-Müllerske Legat bortfalder.
Dispositionen over Forlagsretten til Andersens Skrifter hos Reitzel tilkommer alene Etatsraad E. Collin, eventualiter hans Søn Jonas eller hvem af disse dertil maatte bestemme.
En Gulddaase med Fr. d. 7des Navnetræk gives Etatsraad Collin til Opbevaring. En Seddel i samme bestemmer den for Dandseren Scharff, men denne Bestemmelse bortfalder.
Litr. f. Gaven til Digteren Carl Andersen bortfalder.
h. De Etatsraad Collin tillagte 2 Albums tilfalde Kongens Bibliothek. —
Alle Manuscripter og Breve af Interesse vedkommende Andersen udleveres C. St. A. Bille og Nicolai Bøgh til Afbenyttelse, men tilbageleveres derefter til Etatsraad Collin som dennes Eiendom.
Litra i. Bestemmelsen om Clara Heincke bortfalder.
l. k. om Fru Serre ligeledes, da hun er død.
litr. q og r. bortfalde ligeledes.
Til Executor testamenti ved Siden af Etatsraad E. Collin indsættes — i Stedet for Conferentsraad A. Drewsen — Grosserer Moritz Melchior.
I Codicillen: Bestemmelsen om Renten af 2500 r til Einar Drewsen og eventualiter: en trængende Stiftelse, bortfalder.
Naar alle de af mig nu vedtagne Bestemmelser ere udførte, og ligeledes de Bestemmelser, som jeg mulig senere vil paategne denne min sidste Disposition, og alle mit Bo paahvilende Omkostninger ere udredte, skal alt andet mig Tilhørende af Penge, Effecter eller Rettigheder tilfalde Etatsraad Edvard Collin som min Universal-Arving, eller i Tilfælde af at han døer før mig, hans Søn Jonas Collin.
Skrevet paa »Rolighed« hos Grosserer Moritz Melchior, d. 2den Julii 1875.
H.C. Andersen.

[Derefter følger Notarialattestationen.]

Frl. i Boet efter afg. Konferentsraad H.C. Andersen d. 13. Aug. 1875.
Moritz G. Melchior.

Protokol Bilag No. 5.
Stempeltaxt 1 Kr. – Ø.
16/6 76.

Mine mange Venner, hvortil jeg særligt regner Fru Konferentsraadinde Koch, Justitsraadinde Lind, Fru Louise Drewsen — de Efterlevende mindes flere — vælge selv Et og Andet i Boet, de kunne have Interesse for. Sølv-Skræppebladet fra Frk. Zahles Skole og Lignende, der har kunstnerisk Betydning, bortgive Executorerne efter bedste Skjøn.
Det af mig klippede og klistrede Skjærmbrædt erholder Fru Dorothea Melchior.
Kommer Ionas Collin, Søn af Etatsraad Eduard Collin, i pludselig Pengeforlegenhed, og han er, som jeg er forvisset om, værdig til strax at hjælpes, erholder han, i Gave, 1000 Rdlr. og, om det behøves, endnu 1000 Rdlr., i rentefrit Laan.
Ved min Død, gives, eengang for alle, til »Børnepleie-Foreningen« 300 Rdlr.

H.C. Andersen.
Rolighed 7 Juli 1875.

[Derefter følger Notarialattestationen.]

Efterskrift

Efter at ovenstående var sat, har hr. museumsinspektør Chr. M. K. Petersen ved gennemgangen af en større samling papirer af forskellig art, som H.C. Andersens Hus i 1935 modtog fra frk. Louise Melchiors dødsbo, fundet en seddel, som indeholder nogle bestemmelser vedrørende den testamentariske fordeling af H.C. Andersens ejendele, og som museumsinspektøren venligst har stillet til min rådighed. Den gengives her som supplement.

Bladet, der er af ret tarveligt papir, er ca. 13 x 21 cm stort og noget beskadiget, idet det øverste venstre hjørne mangler og dermed begyndelsen til navnet Melchior og antagelig ordet: Fru. Endvidere er det revet over på tværs på midten og klæbet sammen med to stykker frimærkepapir, et på bagsiden og et på forsiden, hvor det næsten helt dækker ordet »som«, der dog kan læses igennem det.

Håndskriften er fra H.C. Andersens sidste tid og ret flygtig; det hele er øjensynlig kun et notat, der ikke er blevet benyttet.

Det er hverken underskrevet eller dateret.

Hvem H.C. Andersen har villet testamentere de her omhandlede genstande, kan ikke afgøres med sikkerhed, da det hjørne af papiret, hvor navnet har stået, er revet af, så at der kun findes resten: … elchior. At der har stået: Fru Melchior, sandsynliggøres ved, at den sidste post omhandler det af ham selv lavede skærmbrædt, som han i den 3. codicil havde bestemt til fru Dorothea Melchior (se ovfr. s. 92). Meningen har åbenbart været, at hun skulde have inventaret — eller en del af det — i de stuer, som han beboede i sine sidste levedage, en ganske naturlig tanke for den gamle digter, og måske har han tænkt sig dette notat benyttet til en ny codicil; men da skærmbrædtet tildeles fru Dorothea Melchior i codicillen af 7. juli, kan denne bestemmelse ogsaa være det eneste, der er blevet tilovers af notatet. I alt fald er sedlen sikkert skrevet i H.C. Andersens sidste dage på rolighed og giver således dog lidt oplysning om, hvad der dengang fandtes i hans stuer. Derfor og da den har været et led i hans affattelse af hans sidste vilje, er den medtaget her.

Den har følgende ordlyd:

»…. [M]elchior vil, foruden det modtagne.
Dyhn varne min Seng med Sengeklæder. Mit Skrivebord med hvad der findes i samme.
Mine to Reoler som staae i min Stue ud til Gaden; med disse følger de godt indbundne Bøger, svøbt med Aviser og Seglgarn.
Vindues- Puderne.
Malerier og Skilderier som hænge paa Væggen.
Det Skjærmbrædt jeg selv har lavet.«

©