Figner og vindruer

Blandt de noget uanselige men dog meget glædelige overraskelser, som kom for dagens lys i forbindelse med undersøgelserne fra I. Vilh. Werners Plads, var en række fund af kerner fra figner og vindruer (fig. 1 og fig. 2). De små planterester blev afsløret ved hjælp af mikroskopundersøgelser af jord fra affald og formuldede rester af menneskelig afføring og dukkede især op i fyldlag i latriner, brønde og møddinger, som kunne dateres til perioden fra 1300-tallet og fremad i tid.1

/

©
FIG. 1: Vindruekerner fundet ved de arkæologiske undersøgelser i Odense Midtby. Foto: Odense Bys Museer.
/

©
FIG. 2: Figenkerner fundet ved de arkæologiske undersøgelser i Odense Midtby. Foto: Odense Bys Museer.

Selv om der efterhånden findes flere danske fund af figen og vindrue, dateret til dansk middelalder, er denne type plantefund – og her især fund af vindrue – dog stadig relativt sjældne.2 Selv om både figner og vindruer i dag kan dyrkes herhjemme, er de to arter ikke hjemmehørende på vores breddegrader. Derfor repræsenterer de fleste figen- og vindruefund fra middelalderen sandsynligvis importerede luksusvarer af f.eks. tørrede figner og rosiner sydfra.3 Det vides fra historiske kilder, at tørrede figner og rosiner især fra planter dyrket i Middelhavsområdet ofte blev importeret til Danmark med de tyske og andre nordeuropæiske hansestæder som mellemhandlere.4 Et sandsynligt bud kunne derfor være, at de odenseanske middelalderfund afspejler rosiner og tørrede figner, der oprindeligt var formidlet via det hanseatiske marked syd for os.

Mens denne type madvarer tilsyneladende var relativt almindelig f.eks. i de tyske hansestæder, var de noget mere ualmindelige i Danmark, hvor de efter al sandsynlighed har været en spise, der var forbeholdt de velstående.5 De fundne kerner fra figen og vindrue i Odense er således med til at tegne et billede af området ved I. Vilh. Werners Plads som en velhavende del af byen. Herudover er de diminutive fund en indikation på Odenses sydligt orienterede handelsforbindelser i middelalderen.

/

©
I 1150´erne skrev den tyske benediktiner-abbedisse Hildegard von Bingen et detaljeret værk, Physica, omhandlende bl.a. forskellige træers og frugters særlige egenskaber. Hildegards værk viser med al tydelighed, hvordan forskellige forestillinger ofte var knyttet til bl.a. forskellige planter.

Hvalros

Blandt de mange fund af bearbejdede stykker af knogle og gevir, fundet i forbindelse med udgravningerne ved Thomas B. Thriges Gade, var der et stykke, der ikke umiddelbart lod sig bestemme. Ved hjælp af en ny analyse kaldet ZooMS, hvor man ud fra en lille prøve fra materialet kan bestemme dyrearten via dets proteinsignatur, lykkedes det at identificere stykket som stødtand fra hvalros (se opslagsbilledet og fig. 3).6 I middelalderen forarbejdede man knogle, horn og gevir til en række brugsgenstande. Det kunne være kamme, knapper, pyntebeslag, spillebrikker, håndtag til bestik og værktøj. Resterne efter denne produktion findes ofte ved arkæologiske udgravninger i vore byer og i særdeleshed også i Odense. Til finere sager som skrin, relieffer og andre pyntegenstande til kirken eller eliten i samfundet blev der brugt elfenben eller tand fra hvalros og narhval.7

/

©
FIG. 3: Hvalros tegnet af Albrecht Dürer, 1521. Foto: Wikimedia Commons, PD.

Hvordan er et stykke hvalrostand endt i Odense? Der er flere muligheder, men to af dem er de mest sandsynlige. Hvalrossen er en sjælden gæst i Danmark, men det sker, at enkelte dyr forvilder sig herned. I nyere tid er der således rapporteret flere besøg af hvalros.8 Tanden fra Odense kan være fra en sådan hvalros. En anden og sikkert mere sandsynlig mulighed er, at hvalrostanden er importeret fra det nordatlantiske område. I middelalderen var stødtænder fra hvalros stærkt efterspurgte til forarbejdning af luksusvarer. Hvalrostænder blev handlet til hele Europa fra Island og især fra Grønland.9 Vi har kilder, der beskriver denne handel så tidligt som begyndelsen af 1200-tallet.10 Vi ved, at nordboerne, der havde bosat sig på den syd-vestlige kyst af Grønland i perioden fra ca. år 1000 til begyndelsen af 1400-tallet, betalte en del af deres kirkeskat (tiende) til den norske konge i hvalrostænder (fig. 3.).11 Nordboerne foretog i sommerperioden fangstekspeditioner efter hvalros længere nordpå langs kysten.12 Fund af hovedsageligt kraniefragmenter på nordboernes gårde viser, at de sikkert nøjedes med at tage kranierne med tænderne med hjem og sikkert også skindene, der var meget efterspurgte til bl.a. fremstilling af reb.13 Hvad dette stykke hvalrostand har været forarbejdet til i Odense, må dog stå hen i det uvisse.

Noter

  1. Feijen & Jensen 2017.
  2. Hald et al 2015, Karg 2007:148.
  3. Middelalderlig dansk import af figner og rosiner kendes fra flere historiske kilder (Kjersgaard 1978:83-84).
  4. Jahnke 2015: 45-47, 48-49, Jahnke 2017:1-3, 19-20.
  5. Alsleben 2007:25-27, Jahnke 2017:20-21 og Kjersgaard 1978:83-84.
  6. Metodens fulde navn “Zooarcheology by mass spectrometry” (Collins & Spindler 2016:6,9).
  7. Liebgott 1985:9-12.
  8. Tougaard 2007:244-246.
  9. Frei et al 2015:3-4.
  10. Kongespejlet, et norsk håndskrift fra ca. år 1260.
  11. Arneborg 2000:304-305 og Liebgott 1985:10-11.
  12. Frei et al. 2015:8-9.
  13. Arneborg 1999:355, 358.

Litteratur

  • Alsleben, A. 2007: Food consumption in the Hanseatic towns in Germany. I: S. Karg (red.): Medieval food traditions in Northern Europe. Publications from the National Museum. Studies in Archaeology and History vol. 12. København, s. 13-37.
  • Arneborg, J. 1999: Nordboliv i Grønland. I: E. Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie. København, s. 352-373.
  • Arneborg, J. 2000: Greenland and Europe. I: W.W. Fitzhugh & E.I. Ward (red.): Vikings. The north atlantic saga. Smithsonian institution press, s. 304-317.
  • Brøgger, A. W. 1947: Kongespeilet. Oslo: H. Aschehoug. Collins, Matthew & Luke Spindler 2016: Zooarchaeology by mass spectrometry (ZooMS) Report, Odense Bone and comb fragments, Report Number KH092016.01. York (Upubl.).
  • Frei K.M. et al. 2015: Was it for the walrus? Viking age settlements and medieval walrus ivory trade in Iceland and Greenland. World Archaeology (http://dx.doi.org/10.1080/004 38243.2015.1025912).
  • Feijen, F. & P.M. Jensen 2017 (i tryk): OBM 9776, Vilhelm Werners Plads (FHM 4296/1392). Archaeobotanical analyses of soil samples from Medieval Odense. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum. Rapport nr. 12, 2017. Højbjerg.
  • Hald, M.M., J. Howorth & H. Ranheden 2015: Archaeobotanical Report: Raadhuspladsen, KBM 3827. København. (http://www. kulturarv.dk/publicffdata/documentation/file/doc/143239/public)
  • Hildegard von Bingen (1151-1158): Physica. P. Throop 1998 (trans.). Rochester. Jahnke C. 2015: Der Feigenhandel im Hanseraum. Hansische Geshichtsblätter vol. 133 Jahrgang 2015, s. 41-75.
  • Jahnke, C. 2017 (i tryk): Der Handel mit Rosinen, Korinthen und Zibeben im Hanseraum. Hansische Geschichtsblätter, vol. 135 Jahrgang 2017, s. 1-38.
  • Karg, S. 2007: Long term dietary traditions: archaeobotanical records from Denmark dated to the Middle Ages and early modern times. I:
  • S. Karg (red.): Medieval food traditions in Northern Europe. Publications from the National Museum. Studies in Archaeology and History vol. 12. København, s. 137-159.
  • Kjersgaard, E. 1978: Mad og øl i Danmarks middelalder. Nationalmuseet.
  • Liebgott, N-K. 1985. Elfenben. Nationalmuseet, København.
  • Tougaard, S. 2007: Hvalros. I: H.J. Baagøe &
  • T. Secher Jensen (red.) Dansk pattedyr atlas. København, s. 244-246.
Emner: Grønland, Hvalros, Frugt
©