Odense Bys Museer har gennem en årrække søgt at sikre en systematisk udvikling gennem større, tværgående initiativer som supplement til de mange andre gøremål, der ligger inden for museumsarbejdet. Her tænkes ikke på de store, konkrete projekter som eksempelvis ny- og ombygning af H.C. Andersens Hus eller udviklingen af Den Fynske Landsby, men derimod på satsninger, som har mere grundlæggende karakter for hele museumsideen og museumsarbejdet. Satsninger, som skal ses som naturlige elementer i arbejdet på at opfylde missionen om at skabe interesse for og indsigt i kunst- og kulturhistorien.Vi lever i en tid, hvor informationer om samtidens begivenheder vælter ind over os i form af 24-timers nyhedsformidling. Museernes opgave er at sætte en yderligere dimension på nutiden, nemlig forståelse for de forudsætninger, som har skabt nutiden, og hvis elementer ofte i betydelig udstrækning er bestemmende for de aktuelle forhold. I løsningen af denne opgave indgår indsamling af tidligere tiders materielle og immaterielle kultur, bevaring af væsentlige elementer af den fysiske kulturarv, udnyttelse af forskningen til at forstå udvikling og sammenhæng og ikke mindst en bred formidling. I skoleårene bliver vi introduceret til historien, men så snart folkeskolen eller gymnasiet er forladt, må man selv søge en historisk forståelse. I en travl hverdag er der for de fleste ikke megen tid dertil, og i konkurrence med strømmen af nyheder, som mere eller mindre automatisk vælter ind i de flestes hjem via TV, aviser og internet, står historieformidlingen svagt. I Fynske Minder 2007 skrev jeg om, hvorledes man i fremtiden bør se museerne som aktive historieformidlere i det offentlige rum snarere end i den gamle form, hvor museer er afgrænsede institutioner, der alene fremviser kunst- og kulturhistorien inden for egne ramme og på en måde, som ikke grundlæggende har ændret sig siden museumstankens opkomst i 1800-tallet.

Odense Bys Museer iværksatte fra slutningen af 1990’erne en målrettet udvikling, der skal forandre det mentale billede af museerne som ‘støvede’ institutioner, hvis grundlæggende formidlingsform tilhører en fortid. Samfundet udvikler sig med lynets hast. Op gennem det 19. og 20. århundrede kunne man iagttage et stadigt stigende tempo på nyskabelser og forandringsprocesser, og starten af det 21. århundrede viser ingen tegn på, at denne intensitet aftager – snarere tværtimod. Vi mennesker er lynhurtige til at tilpasse os de mange nye ting. For os, der har levet i en tid før computer og internet, er det i dag næsten uforståeligt at tænke på, hvorledes vi klarede os uden. Og det er såmænd ikke mange år siden, at brugen af world wide web blev almindeligt udbredt. Arbejdsliv, fritidsliv, samlivsformer, interesser m.v. forandrer sig hastigt. Derfor bør også den måde, vi sætter fokus på den historiske dimension og den måde, vi formidler den på, følge trop. Det kan være svært, når museer oftest er små institutioner med begrænsede budgetter og begrænset bemanding. I kapløbet med mere eller mindre globale nyhedsmedier, sport- og eventmagere og underholdningsindustrien kan udfordringen synes tabt på forhånd. Men når man er overbevist om, at missionen er rigtig og vil give verden og dens befolkning et mere righoldigt og forståeligt liv, så opgiver man ikke. Skal vi dog gøre os håb om at fa nogen lydhørhed, kræver det strategisk tænkning, systematisk indsats og udnyttelse af nutidens teknologi. Tillige skal det være i en form, som opleves relevant for den moderne borger og bruger.

I denne artikel skal der berettes om den seneste tværgående satsning, som Odense Bys Museer har sat i værk for at nå sine mål. Dette ekstra lag introduceredes i forbindelse med en ændring i Odense Bys Museers organisation, der trådte i kraft ved indgangen til 2007. Ikke alene er den tværgående satsning den tredje i en serie, der tog sin begyndelse i 1997, men den bevirker tillige, at museernes organisering, som er præget af spaghetti-struktur styret af faglige mål og en systematisk, rullende planramme, får en yderligere dimension. Hverdagen ved Odense Bys Museer er i dag præget af en meget åben, matrix-agtig organisering, hvor man som medarbejder har sin ‘hjemmebase’ i egen enhed eller funktion, men hvor opgaveløsning i vid udstrækning foregår på tværs i organisationen i et anti-hierarkisk system. Ved at kende Odense Bys Museers faglige mål, rammer og udviklingsperspektiver kan den enkelte medarbejder agere i samspillet på tværs ud fra egen faglig kunnen. Med initiativet ‘Innovative satsninger og netværk’ bygges et yderligere element ind i organisationen – en slags tredje dimension – hvor man som medarbejder kan komme til at udvikle og gennemføre opgaver i rammer, som ligger uden for Odense Bys Museer og i et forpligtende samarbejde med andre aktører. Rammerne vil til dels være andre, idet de skabes inden for de innovative satsninger, og det samme gælder referencelinier. Det nye initiativ er således ikke alene en indholdsmæssig udvikling, men en nyskabelse, som vil få konsekvenser for organisation og medarbejdere.

Oversigt over Odense Bys Museers ‘spaghetti-struktur’, hvor rammen for udvikling og drift fastlægges af den rullende årsplan. Opgaveudførelsen sker indenfor, eller i et samspil mellem, de enkelte enheder og funktioner. Pilene i matrix-modellen angiver de bestemmende linier (røde), de interagerende linier (grønne) og eksempler på de udførende linier (stiplede gule). Fra 2007 er lagt en tredje dimension ind i organiseringen: Innovative satsninger og netværk. Disse elementer beskrives nærmere i artiklen.

Inden initiativet nærmere skal beskrives, vil det være passende kort at gøre rede for de to tidligere, tværgående satsninger. I 1997 sammenlagdes de kommunalt ejede museer i Odense til én samlet museumsorganisation. I den forbindelse opstilledes definitionen for et museum til at være summen af samlinger, viden og faglig kunnen. Hermed menes, at et museum ikke, som det traditionelt kan opfattes, er en konkret bygning. Ofte er en museumsbygning oprindeligt opført til et helt andet formål. Det er da heller ikke i selve bygningen, et museums reelle funktion udspringer, selv om netop bygningen ofte giver museet en udadvendt identitet. Derimod ligger et museums reelle værdier i de samlinger af historiske og kunsthistoriske genstande og værker, som institutionen råder over. Samlingerne er dog mere eller mindre ubrugelige, hvis man ikke har viden om dem. Denne viden ligger i museets arkiver og registreringer, om dette er arkæologiske udgravningsberetninger eller oplysninger om en genstands alder, oprindelse og sammenhæng. Genstande og registreringer er heller ikke nok til, at et museum kan være funktionsdygtigt. Hertil kræves faglig kunnen hos det personale, som tager vare på samlinger og arkiver. Arkæologer kan analysere og datere, konservatorer bevare, forskere skabe forståelse og sammenhænge og formidlere uddrage og videregive den viden, som museet rummer. I denne treenighed består et museums kerne. Naturligvis kan et museum ikke fungere uden en fysisk og teknisk ramme i form af bygninger, sikkerhed, administration m.m., men med den her anvendte definition er et museum ikke bundet til et bestemt hus eller afgrænset til alene at fungere i en given samlingsmæssig sammenhæng. Den eksisterende museumslov bygger på grundideen om museet som en fysisk institution, medens undertegnede allerede i et museumspolitisk oplæg fra 1995 anførte, at bevaring og formidling af kulturarven var de centrale, permanente elementer, medens den institutionelle ramme skulle kunne tilpasses udviklingen. I dag kan man pege på en mulig fremtid, hvor organiseringen er langt mere virtuel og indgår i helt andre netværksbaserede konstruktioner, som måske i mindre grad er bundet af bestemte geografiske regioner eller for den sags skyld lande. Odense Bys Museers arbejde med eksempelvis H.C. Andersen, Carl Nielsen og danske immigranter i USA giver i hvert fald inspiration til helt andre vidensklynger og samarbejder end driften af et traditionelt, fysisk museum. Odense Bys Museer er så småt ved at forberede sig til denne mulige fremtid, som det vil fremgå af denne artikel.

Da den nye museumsorganisation, Odense Bys Museer, skulle opbygges i 1997, var det naturligt, jævnfør ovenstående, primært at sætte fokus på at sikre og optimere museets kerne. Samtidig med varetagelse af alle de traditionelle museumsopgaver iværksattes den tværgående, flerårige satsning ‘Oprydning, orden og system i samlinger og arkiver’. Baggrunden var meget dårlige magasiner på de fleste museer, stor forskellighed i registreringssystemer og et betydeligt efterslæb med hensyn til konservering og bevaring. Over flere år har en stribe af medarbejdere ydet en enorm indsats for at opfylde dette mål. Der er etableret et stort magasin på 2.200 m2, i hundredtusindvis af genstande er blevet edb-registreret, stort arkiv indrettet og systematiseret, og der er satset på omfattende konserveringsarbejder. Satsningens primære periode er ovre, men dens mål fastholdes stadig. Netop medens disse linier skrives, tømmes de sidste lofter og kældre for museumsgenstande, og der arbejdes på at bringe de udsatte samlinger i en god konserveringsmæssig stand. Nu ti år efter iværksættelsen kan man glædes over det flotte resultat, som langt overgår, hvad man kunne drømme om ved starten. Ikke mindst set i lyset af de nyligt udkomne rapporter om den generelt dårlige situation for mange danske museers bevarings- og magasinforhold er det glædeligt, at Odense Bys Museer har opnået et så højt niveau. Der er dog stadig samlinger, som trænger til konservering og gamle analoge registreringer, der skal overføres til edb. Arbejdet med at optimere samlinger og arkiver vil fortsætte også i fremtiden, men behøver ikke længere en placering som et overordnet, tværgående initiativ. I umiddelbar forlængelse af arbejdet med samlinger og arkiver iværksattes en systematisk udvikling af medarbejderstaben med henblik på en højere faglig kunnen. Dette er sket både gennem efteruddannelse og specialisering og ved en forøgelse af fagligt personale.

I 2002 kunne startskuddet til det næste tværgående initiativ sættes i værk. Det fik titlen ‘Fra gæst til bruger – fra seværdighed til historisk tilgængelighed’ og har til formål at udvikle og understøtte formidlingen af kunst- og kulturhistorien. I fremtiden skal museumsgæsten ses i langt højere grad som en bruger, og brugen af museets samlinger, viden og faglig kunnen skal være helt anderledes tilgængelig, om dette er fysisk på et museum eller ved brug af internettet. Tilgængelighed og brugerrettethed er nøgleordene i dette initiativ, som bl.a. har ført til det ny- og ombyggede H.C. Andersens Hus med vægt på interaktiv formidling, til opførelse af Besøgscentret i Den Fynske Landsby med service og formidling, der skaber mulighed for selv at søge videre, og Historisk Atlas Fyn, der er en webportal som giver brugeren mulighed for fra egen computer at dykke ned i Fyns kunst- og kulturhistorie. Man kan gennem lag på lag af informationer, fotos, kort og data uddrage viden om øens historie eller bestemte lokaliteter, og man kan sammensætte sin egen turguide, der kan printes ud og tages med ud for at se kulturarven i landskabet, om dette er fortidsminder, gamle herregårde, landsbyer eller landskaber brugt af kunstnere som inspiration.

Også i de kommende år vil ‘Fra gæst til bruger’ stå centralt i Odense Bys Museers satsninger og med stadigt stigende styrke. Odense Bys Museers mission er at skabe indsigt i kunst- og kulturhistorien, og en egentlig indsigt kan alene opnås ved at gøre samlinger og viden tilgængelig i en helt anden grad end i dag. Tilgængelighed til samlinger og arkiver gør det dog ikke alene. Der skal også satses på en vidensudvikling, således at brugeren far mulighed for at udnytte eksisterende viden eller få tildelt redskaber, der gør det muligt selv at kombinere de mange data og oplysninger. Det er eksempelvis ikke nok at fremvise tusindvis af flintøkser fra Fyn. Først når det umiddelbart er muligt at få viden om øksernes sammenhæng med stenalderen og stenalderlivet i et bredere perspektiv, vil interessen opstå hos den almindelige bruger. Endnu mere interessant kan det blive, hvis flintøkser fundet i ens egen hjemegn kan blive udgangspunktet. Derfor er et meget vigtigt element i satsningen ‘Fra gæst til bruger’ ikke alene tilgængeliggørelsen af samlingerne og de faktuelle oplysninger, men at disse kan kombineres og perspektiveres, så viden opstår. Vidensproduktion er et andet nøgleord for de kommende års arbejde.

Museernes arkiver rummer ikke alene data og oplysninger om de genstande, som er bragt til museet, men i høj grad om den kulturarv, som stadig kan findes rundt i landskabet, om dette er gamle huse, voldsteder eller mindesten. Her er det vigtigt, at der skabes en vidensformidling, der er umiddelbart tilgængelig for brugeren, enten fysisk på stedet eller i cyberspace. Kulturarven er efter Odense Bys Museers opfattelsen en fælles arv. Museerne er sat til at passe på den og sikre vores forståelse af den. Når arven er fælles ejendom, bør der også være en fri adgang dertil. Derfor er det i Odense Bys Museers målsætning, at der skal arbejdes for at skabe en fri og demokratiske adgang til kulturarven. Dette skal gælde til museernes samlinger, til fortidsminder i landskabet og til de interaktive muligheder på internettet. Endnu har Odense Bys Museer ikke opfyldt denne målsætning fuldt ud, men vi er godt på vej. Alle digitale samlinger er frit tilgængelige på internettet, hvor man kan bruge Historisk Atlas Fyn, gå gennem H.C. Andersen-samlinger eller kopiere gamle Odensefotografier frit. På museerne er der skabt gratis adgang til Carl Nielsen Museet, i perioder til Møntergården og i vintersæsonen til Den Fynske Landsby Hertil kommer, at alle børn og unge under 18 år har gratis adgang. Om samtlige museer inden for en kortere årrække vil få gratis adgang, er nok ikke givet, idet der er tale om en stor økonomisk investering, men der vil blive arbejdet på at udvide tilbuddet. Som alternativ mulighed står medlemskab af Fynske Minder, som giver gratis adgang til alle museerne i et år for abonnenten og en gæst, og det til en beskeden årlig betaling.

Med indgangen til 2007 tog Odense Bys Museer fat på initiativet ‘Innovative satsninger og netværk’. Som allerede nævnt lægger dette initiativ en ekstra dimension på det tværgående udviklingsarbejde og på organisationsudviklingen. Baggrunden for initiativet er, at Odense Bys Museer i de kommende år – igen – vil tage nogle store, komplekse udfordringer op, som vil kunne lægge nye dimensioner til museumsarbejdet og forståelsen for den historiske dimension i samfundsudviklingen.

Innovation kommer ikke af sig selv, men man kan søge at skabe rammerne for den ved at sætte en proces i gang. For Odense Bys Museer iværksattes processen i efteråret 2006, hvor der opstilledes fire innovative mål: 1) Vidensportalen – den ultimative anvendelse af de digitale og interaktive muligheder; 2) Vidensproduktion – en anvendt forskning, som gør den enorme mængde data og viden, som er opsamlet på museer, arkiver og biblioteker direkte anvendelig for offentligheden; 3) den unikke formidling og oplevelse – udvikling af brugerorienteret formidling af såvel samlinger i museerne som historien og den fysiske kulturarv rundt i byen og på landet og 4) forvaltning af den fysiske kulturarv i fremtiden – en udvikling af arkæologiske udgravninger, sagsbehandling af fredede bygninger, tilsyn med fredede fortidsminder m.m., så denne ændres fra en overvejende myndighedskarakter til en vidensopbyggende og -formidlende form, som offentligheden opfatter forståelig og nødvendig. I alle fire satsninger kan ses en klar sammenhæng med et af tidens nye begreber: brugerdreven innovation – altså en yderligere udbygning af fokusområdet ‘Fra gæst til bruger’.

Et væsendigt element i det nye initiativ er, at de innovative satsninger skal ske gennem netværk dannet sammen med relevante offentlige og private institutioner, firmaer m.fl. Baggrunden for dette element er på den ene side at skaffe tilstrækkelig faglig og ressourcemæssig volumen og på den anden side at skabe nyudvikling i tværfaglige miljøer, der kan udfordre og berige. Odense Bys Museer har altid indgået i en række samarbejder og deltaget i forskellige fora rundt i landet. Det nye er, at der med de innovative satsninger indgås strategiske og udførende samarbejder inden for rammerne af konkrete aftaler. Det vil sige, at netværkene er forpligtende regier, hvor grundideen er, at man deltager, så længe man både kan bidrage med noget, og så længe man får noget ud af samarbejdet. Denne gensidighed er et grundlæggende element, der skal sikre en målrettet udvikling og ikke blot mødefora, hvor informationer udveksles, eller hvor deltagelse er dikteret og afbalanceret af mere eller mindre af eksterne organisatoriske forhold som f.eks, det gamle amtsmuseumsråd. Sådanne tvungne organer fører oftest til et ‘nulsums-spil’, medens egentlige netværk alene opretholdes, så længe partnerne giver og far og oplever en fælles tilvækst.

I det tidlige forår 2007 indledtes arbejdet med at konkretisere de innovative satsninger. Fra starten lå det fast, at ikke nødvendigvis alle fire emner skulle sættes i spil på samme tid. Hele procesforløbet kan ses som et boldspil, hvor mange bolde kastes i vejret, derefter indfanges en del i en tragt, men på vej ned igennem den stadigt smallere tragt falder flere væk. Undervejs formes og forbedres boldene, så de, der slipper igennem den sidste del af tragten, er klar til at blive spillet aktivt mellem aktørerne. Fra første færd blev der taget kontakt til en række oplagte samarbejdspartnere, som glædeligvis alle kunne se perspektiverne i denne udviklingsstrategi. I skrivende stund er der ved at udvikle sig flere programmer. Hvert program har en overordnet målsætning og vil normalt løbe over en årrække. Under hvert program etableres et antal konkrete projekter, som er den ramme, hvorunder den egentlige udvikling gennemføres.

Kulturminister Brian Mikkelsen holder tale ved præsentationen af MASKOT-samarbejdet på Syddansk Universitet den 10. september 2007
MASKOT-aftalen underskrives digitalt.
Oversigt over MASKOT-programmer.

Under overværelse af kulturminister Brian Mikkelsen kunne i 2007 på Syddansk Universitet underskrives det første netværkssamarbejde. Med titlen MASKOT – Museer, Arkiver, Syddansk Universitet, Kultur, Odense og Tænketank og samarbejde – er der indgået et samarbejde mellem Odense Bys Museer, Syddansk Universitet, Statens Arkiver og Odense Stadsarkiv. Inden for dette samarbejde er det på nuværende tidspunkt planen at realisere tre programmer: Down Town [byliv og byudvikling], Historiske, kulturelle og litterære universer og Historieformidling i det offentlige rum. Programmerne er beskrevet som følgende:

Down Town [Byliv og bykultur]

Bosættelsesmønstrene har gennem tiderne ændret sig markant, og med samfundets hastige udvikling og den generelle rigdomsvækst i den vestlige verden er disse skift ikke længere alene økonomisk betingede, men skyldes i langt højere grad ønsket om at realisere egne drømme og muligheder. I denne udvikling ligger skiftende og nogle gange kombineret bosætning mellem by og land, kyst og udland, indre bykerner og forstadsmiljøer. Gennem en årrække har amerikanske og vesteuropæiske byer oplevet en markant trend tilbage mod de bykerner, som man forlod i 1950’ernes og 1960’ernes higen efter nye forstadskvarterer eller 1970’ernes søgen efter naturen. Denne konkrete udvikling afspejles i mange byer og ikke mindst i Odense, hvor samtidens byplanlægning har søgt at understøtte den aktuelle udvikling. Mest markant står initiativer som anlæggelse af den 4-sporede trafikgade Thomas B. Thriges Gade gennem bymidten, udbygningen af de mange parcelhusområder, placering af universitet og andre centre langt fra bykerne – og så nutidens forsøg på at genskabe bykernen med tæt bebyggelse, byrum, markedspladser, 5 km-trafik (gående) og omdannelse af havne- og industrimiljøer til nutidige kreative erhverv og boliger med historiske bygninger og spor som en særlig kvalitet. Som delelement i programmet indgår tillige den erhvervsmæssige og specielt den industrielle udviklings betydning for bylandskabet og den mentale opfattelse af byen.

Historiske, kulturelle og litterære universer

Gennem udvikling af en særlig interaktiv univers-model er det målet at skabe en helt ny brugermulighed for at fa indblik i, kombinere og forstå historie, litteratur, kunst, geografi m.m. i en given tid – med udgangspunkt i en biografisk fortælling. Eksempelvis kan det være H.C. Andersens, Carl Nielsens, Thomas B. Thriges eller Dronning Christines univers, dvs. deres eget liv, de steder, de boede, deres rejser, hvem de møder, deres værker – og det hele kombineret således, at man kan opleve og forstå tiden og helheder – eksempelvis Næsbyhoved Slot i starten af 1500-tallet, Rom i midten af 1800-tallet eller København i starten af 1900-tallet.

Ud over at skabe helt nye oplevelses- og formidlingsformer for faktuel viden vil det også give brugeren mulighed for selv at ‘identificere’ sig med konkrete personer og deres ‘universer’ og for frit at færdes heri. Univers-modellen vil således være et helt nyt interaktivt medie, der om end ikke kan erstatte traditionelle historiske bøger, biografier, udstillinger m.m. så gøre den kunstneriske og kulturelle arv langt mere tilgængelig – og tillige i en selvvalgt form.

Historieformidling i dette offentlige rum

Kulturarvsstyrelsen og Realdania foretog i 2005 en omfattende spørgeskemaundersøgelser med henblik på at afdække befolkningens og erhvervslivets interesse for kulturarven. Undersøgelsen viser, at der er en endog meget stor interesse for kulturarven og den lokale historie. Faktisk er det et element, som inddrages af mange i forbindelse med valg af bosted eller for virksomheder for deres lokalisering. Samme og supplerende undersøgelser vedr. fredede og bevaringsværdige bygninger viser dog, at der er et betydeligt behov for at gøre opmærksom på kulturarvsværdierne og historiefortællingen heri. Der bør således i de kommende år arbejdes på at nyudvikle formidlingsformer, der kan gøre tilgangen til den betydelige kulturarv i byen og på landet umiddelbart tilgængelig. I en travl hverdag og i konkurrencen med mange andre fritidstilbud skal historieformidlingen være langt mere nærværende og i en form, som opleves relevant for den enkelte. Dette kan være i form af bygninger, fortidsminder eller stednavne, man møder i sin daglige færden, og som via forståelsen for den historiske sammenhæng ikke blot forbliver ‘et gammelt hus’, men en værdi, som man bliver glad for at værne om. Et andet felt er en umiddelbar mulighed for at finde en historisk baggrund for emner, som er aktuelle for én. Der kan være tale om det hus, man netop har købt, eller væsentlige begivenheder i det by- eller landsamfund, man bor i, som f.eks. omdannelse af havnemiljø eller ændring af industriområder til nye erhverv og boliger. Det kan også gælde langt mere generelle, nationale forhold. Her vil en let og umiddelbar tilgængelighed til viden og svar på spørgsmål i en vidensportal være oplagt.

En projektdannelse inden for de enkelte programmer er i skrivende stund i gang. Væsentlige elementer heri er på den ene side at få skabt en forskning og vidensproduktion med direkte relevans for forståelsen af nutiden og på den anden side sikre en brugerengagerende, interaktiv formidling. Det er i vid ustrækning målet, at forskningsformidlingen sker under processen, og ikke blot når det færdige resultat foreligger. Som eksempel kan nævnes fokuseringen på byens udvikling. Med de store omdannelsesprojekter, der bl.a. er undervejs i Odense, er det vigtigt, at den historiske og kulturelle dimension, enten det gælder demografiske strukturer, erhvervsudvikling eller omdannelse af byrum, inddrages som forståelse og værdi for nyudviklingen. Det er derfor planen, at der opstilles en formidlingsstrategi samtidig med dannelsen af de forskergrupper, som skal afdække byens udvikling set fra forskellige faglige vinkler. Et af de konkrete projekter vil handle om historien i det moderne byrum. Med afsæt i omdannelsen af Gråbrødre Torv og udnyttelse af den lange og spændende historie på Sortebrødre Torv i Odense er det målet at frilægge klosterfundamenter, grave og andre arkæologiske spor og kombinere disse med en interaktiv formidling om Odense i middelalderen og renæssancen. Dette projekt vil binde de fysiske levn, som kan ses frilagt, med viden leveret i cyberspace og med konkrete fund udstillet i den kommende, nye udstilling på Møntergården. Odense Kommune og Kulturarvsstyrelsen har netop bevilget midler til at konkretisere og udvikle denne idé, som skal kombineres med ny forskning på området.

I løbet at 2007 er der tillige indgået en netværksaftale mellem Kunsthallen Brandts og Odense Bys Museer med henblik på at sætte endnu mere fokus på byens kunst. Dette samarbejde er endnu i sin vorden, men intentionerne er at tage fat på såvel skulpturer rundt i byen som kunstværker i samlingerne og aktuelle udstillinger. En væsentlig målsætning er at søge at gøre Odense og Fyn til en langt stærkere kunstinteresseret by og ø, end tilfældet er i dag. Også her arbejdes der med forskellige nyskabende ideer over for såvel et børne- som et voksenpublikum og med et betydeligt brugerdrevent, interaktivt element.

Et tredje netværkssamarbejde er indgået med flere arkiver, museer og biblioteker i den syddanske region om at udvikle det interaktive website Historisk Atlas til en regionsomfattende indgang til kultur- og kunsthistorien. Afsættet er det site, som kulturminister Brian Mikkelsen kunne åbne i december 2006. Med indgåelse af samarbejdsaftale – samt en betydelig bevilling fra Kulturministeriet – er det muligt at løfte Historisk Atlas til et langt højere niveau og med en geografisk bredde, som ikke afgrænser sig til Fyn. Om sitet i en fremtid vil blive landsdækkende, må tiden vise.[1] I hvert fald vil Odense Bys Museer i samarbejde med gode partnere gerne give et bud på en moderne formidlingsform, som er meget brugerrettet. I sommeren 2007 kunne man i Herald Tribune læse, at Google og andre store it-udviklere inden for de sidste par år har fundet ud af, at det geografiske kort kunne være en yderst oplagt ramme for at organisere data og viden på internettet. Med udviklingen af Historisk Atlas igangsat i 2005 er Odense Bys Museer således ganske godt med på det innovative område.

Som afslutning på denne oversigt over initiativer til netværk kan det nævnes, at Odense Bys Museer har indgået en partnerskabsaftale med Byggeselskabet Olav de Linde og Thomas B. Thriges Fond om at restaurere, bevare og formidle Thriges Kraftværk som et monument midt i det store, gamle industriområde i Odense. Thrige-komplekset er i disse år under total omdannelse til moderne vidensarbejdspladser og handelscentrum. I sin vorden er også et netværk, som skal udvikle en helt ny og moderne formidling af fredede fortidsminder og kulturarven i landskabet. Det forventes, at partnerne i et pilotprojekt bliver Faaborg Kulturhistoriske Museer, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kulturarvsstyrelsen og relevante interessenter fra natur- og turismeområdet.

Innovative satsninger og netværk vil således i de kommende år fylde meget hos Odense Bys Museer. Med dette skridt kan man sige, at efter at have bragt orden på basis og udviklet egen faglig kunnen og formidling er Odense Bys Museer nu rustet til at gå ud i langt større samarbejder og udvikle i et tæt samspil med mange forskellige aktører. Syddansk Universitet vil naturligvis stå som en af de største samarbejdspartnere. Odense har langt fra udnyttet det enorme potentiale, der ligger i at have et så stort universitet i byen. Under et års forskningsophold oplevede nærværende forfatter i byen Madison i staten Wisconsin, USA, hvorledes en by og et universitet i en helt anden grad kan være forbundet og udnytte hinanden. Madison med dens 210.000 indbyggede og yderligere godt 200.000 i forstæderne levede og åndede med og af sit universitet. Og det gjaldt på alle områder, i erhvervsliv, sundhedsvæsen, uddannelse, sport, kunst, kultur og udvikling. Både byen og universitetet vedkender sig dette samspil og er stolte heraf. Her mangler Odense meget. Vi har en by og et universitet. Målet må være, at vi skal have en UNIVERSITETSBY med alt, hvad det indebærer af tæt og integreret udvikling. Odense Bys Museer har med sine initiativer taget skridt til at understøtte denne vision, og det er håbet, at andre følger med. Potentialet ligger der, vi skal blot tage udfordringen op.

Noter

  1. ^ 1. februar 2008 har Region Syddanmark bevilget 1,15 mio kr. til første fase af en udvikling af Historisk Atlas for hele den syddanske region.

©