Den 1. juni 1956 døde Jean Hersholt i sit hjem i Beverly Hills i Californien, og dermed mistede H.C. Andersens Hus en af sine største velyndere; få har i den sidste menneskealder vist museet en så uegennyttig interesse.

Hersholt begyndte at anlægge sin H.C. Andersen samling i trediverne; den omfattede breve, manuskripter, udgaver på dansk og fremmede sprog og en betydelig samling litteratur om H.C. Andersen. Det var utvivlsomt en af de største privatsamlinger, efter at Holger Laage-Petersens samling var skænket Det kgl. Bibliotek.

Hersholt følte dyb taknemmelighed overfor sit nye fædreland, der havde betinget hans karriere, og samtidig bevarede han kærligheden til Danmark. Hans danske sprog var til det sidste rent og uforfalsket. Denne indstilling til Amerika og Danmark fik mangehånde udtryk. Hans hjælpsomhed overfor landsmænd var legendarisk, og hans popularitet i Amerika urokket til det sidste. Hans dispositioner med hensyn til hans Andersen-samling er præget af de samme følelser.

Stort set bestod samlingen af to hovedgrupper: en dansk og en engelsk-amerikansk afdeling. For at man i Amerika kunde få et solidt, førstehånds kildemateriale til studiet af H.C. Andersen og for overfor udlandet at fastslå, at H.C. Andersen var dansk, bestemte Hersholt, at den danske afdeling skulde skænkes kongresbiblioteket i Washington. Over denne foreligger et omfattende, trykt katalog, der er præget af Hersholts omhu og grundige viden. Man ser, hvorledes Hersholt særligt har heftet sig ved H.C. Andersens forbindelse med amerikanske kredse i hans sidste leveår.

Hersholt ejede de 35 breve, der blev vekslet mellem H.C. Andersen og den amerikanske forlægger Horace E. Scudder; yderligere ejede han manuskripterne til de eventyr, der først blev trykt i det amerikanske tidsskrift The Riverside Magazine for young People 1869-70, nemlig Herrebladene, Lykken kan ligge i en Pind og Det Utroligste. Hertil kommer enkelte andre manuskripter, bl.a. til Gartneren og Herskabet og Hvad gamle Johanne fortalte. Der findes videre 10 breve til den engelske forlægger Richard Bentley, 11 breve til Henriette Wulff og 17 til fru Ida Koch, foruden 28 breve til forskellige korrespondenter. Om bogsamlingen gælder, at den omfatter så at sige alle H.C. Andersens arbejder i danske originaludgaver, adskillige dedikationseksemplarer, en række førstetryk fra aviser og tidsskrifter og dansk litteratur om H.C. Andersen.

Den engelsk-amerikanske afdeling blev skænket H.C. Andersens Hus, og den virker næsten som en modpol til gaven til Amerika. Dermed ønskede Hersholt at vise, hvorledes H.C. Andersen var bleven modtaget i den engelsktalende verden. Efter ganske præcise retningslinier indsamlede han engelske udgaver, tidsskriftartikler og litteratur om H.C. Andersen fra 1846 til få måneder før Hers-holts død. Fra museet fik han fortegnelse over, hvad det i forvejen indeholdt på dette område, og han så det som sin opgave at gøre samlingen så komplet som muligt. Den af ham udarbejdede katalog omfatter over 600 numre, hvoraf ca. 115 bind er udgaver, der er fremkommen i England og Amerika i H.C. Andersens levetid.

Hersholt indskrænkede sig ikke til at være samler. Han havde førstehånds kendskab til emnet, udgav brevvekslingen mellem H.C. Andersen og Horace E. Scudder og foretog den smukke oversættelse af H.C. Andersens samlede eventyr til amerikansk, der i store oplag blev udgivet i Amerika med det formål at modvirke den voksende tendens til at omdigte og direkte forfalske eventyrenes form og indhold.

Samtidig stod hans samlinger åbne for andre forskere. I bevidstheden om, hvad samlingen af manuskripter og breve betød, sørgede han for, at såvel museet som Det kgl. Bibliotek og hans danske venner fik fotostater af dette materiale. Med levende interesse fulgte han overbibliotekar, dr. phil. H. Topsøe-Jensens forberedelser til udgaven af brevvekslingen mellem H.C. Andersen og Henriette Wulff og stillede straks og uden betingelser disse værdifulde breve til rådighed.

Vi, der i årene efter krigen stod i jævnlig forbindelse med Jean Hersholt, og som gentagne gange havde den glæde at se ham og hans frue som museets gæster, lærte at sætte pris på den venlige, stilfærdige, næsten ydmyge mand. Det var kun en ringe afbetaling på en stor gæld, at vi på 150-årsdagen for H.C. Andersens fødsel kunde se ham som Odense bys æresgæst.

©