»Jeg er kun et Fruentimmer«

Garverenken i eventyret »Hjertesorg«

1852 udsendte H.C. Andersen to samlinger „Historier“. Den sidste udkom den 30. november med årstallet 1853, og blandt bidragene var det lille eventyr „Hjertesorg“, skrevet i 1851.

„Forkundskaber ere nyttige“ understreger digteren indledningsvis, og sådanne, som tjener til belysning af den situation, der inspirerede digteren til at skrive eventyret, meddeler dagbogen den 26. maj 1847,[1] hvilket Hans Brix gjorde opmærksom på i sin disputats 1907.[2]

H.C. Andersen havde den nævnte dato opholdt sig et par uger på Glorup. Hans vært, grev Gebhard Moltke-Hvitfeldt var den pågældende dag på besøg på Lundsgård ved Kerteminde, og H.C. Andersen havde bedt om at måtte blive hjemme. Mens han drak kaffe hos jomfru Ibsen, der forestod husholdningen på gården, fik de besøg:

„Da kom en Madam fra Nyborg hun vilde tale ene med mig, jeg lod hende komme op paa mit Værelse, det var om at tage Actier i hendes Garverie, jeg lod hende slaa Convelut om Ansøgningen og skrive uden paa til Excellensen, „Ridder af Elephanten, Storkors af Danebrogen &“ sagde jeg; det var hende svært at skrive det første, jeg er kun et Fruentimmer! sagde hun, men da hun kom til etcetera, standsede hun – sukkede og skrev „extra“!

Vi kender både hende og situationen, idet digteren direkte har overført oplevelsen den pågældende dag til eventyret.

Men så er det også slut med „Forkundskaberne“. Om baggrunden for hendes henvendelse til greven på Glorup oplyser hverken dagbog eller eventyr, – ej heller, om det lykkedes hende at få nogen til at tegne aktier i hendes garveri. Ved hjælp af realregister til skøde- og panteprotokol, folketællingslister og kirkebøger for Nyborg er det imidlertid lykkedes mig at finde frem til „Garverenken“:

Omkring 1840 var der 2 garvermestre i Nyborg, Brinkmann Sørensen[3] og Hans Mencke,[4] hvis garverier lå i Blegdamsgade og på Gammel Torv. Endvidere ernærede Thomas Jørgensen Kieler,[5] boende i Nyenstad, sig som garver og bedemand. Alle levede de i bedste velgående i 1847, og det er således udelukket, at det er deres garverier, der skal tegnes aktier i det pågældende år.

Som det vil ses af citatet, er det ikke i dagbogen, kun i historien, at hun kaldes „Garverenken“. Hun var enke efter brændevinsbrænder Poul Ejbye (f. 1790), hvis brænderi lå i Skippergade nr. 26 (dav. matr. nr. 183). Han havde den 8. november 1823 indgået ægteskab med Abelone Hansdatter, f. 27. december 1803, datter af gårdmand Hans Olsen og hustru Sidsel Andersdatter af Tårup i Frørup sogn. Efter mandens tidlige død i 1835 førte hun brænderiet videre og ernærede sig bl.a. ved gæstgiveri. I folketællingslisten er der således ud for Abelone Ejbyes navn i 1840 anført „Handel af Brændevin“, i 1850 „Gæstgiveri”. Af folketællingslisten fra 1845 fremgår det, at der drives garveri i ejendommen. Hos madam Ejbye bor foruden hendes 4 børn[6] „2 Svende, 1 Lærling og 3 Tjenende“. I 1850 betegnes hendes da 23-årige søn Hans Peter som garversvend, og der logerer i huset yderligere en garversvend.

Man kan heraf slutte, at madam Ejbye i midten af 1840’erne ved siden af brændevinsbrænderiet har etableret et garveri til sin ældste søn, og det var for at rejse de fornødne midler, at hun bl.a. opsøgte greven af Glorup. Hun stammede som nævnt fra landsbyen Tårup, beliggende få km. fra Glorup. Uden tvivl har hun kendt greven og vidst, at han rådede over betydelige midler.

Hvordan greven reagerede på hendes henvendelse, og om hun siden i samme ærinde dukkede op på Glorup, melder historien intet om. Sandsynligt er det, at det ikke lykkedes hende at tegne aktier til garveriet hos privatpersoner. Det fremgår af realregistret, at hun i 1851 i Nyborg Sparekasse optog et lån på 4300 rdl., hvilket var et ret betydeligt beløb efter datidens forhold.

1861 overtog Hans Peter Ejbye garveriet for en sum af 6500 rdl. Samme år giftede han sig med Karen Frederiksen. Forlover var den nævnte garver Kieler, hvilket sandsynliggør, at han har arbejdet i madame Ejbyes garveri, eller at Hans Peter i sin tid har stået i lære hos ham.

Madam Ejbye kom nu på aftægt. Hun døde 1870 – ifølge kirkebogen „af Alderdom“, 66 år gammel – sikkert uden nogensinde at have erfaret, at hendes besøg på Glorup 23 år forinden inspirerede H.C. Andersen til at skrive eventyret „Hjertesorg“.

Skippergade 26 fremtræder i dag som en gammel gård blandt nyere huse, og den bærer just navnet „Garvergården“. Det er her, sidste del af handlingen i eventyret – moppens begravelse – finder sted. Om der herom kan fremdrages „nyttige Forkundskaber“ er mere tvivlsomt. Denne del af historien er nok fremvokset i digterens fantasi. Og dog kan man, når man kender baggrunden, tydeligt forestille sig, at madam Ejbye hin dag i 1847 under sit besøg på Glorup har medbragt moppen, og at den ikke er faldet i digterens smag, idet han lader „hans Udvortes være Braknæse og Fleskeryg“.

Garveriet, som det lykkedes Abelone Ejbye at etablere, drev sønnen indtil 1895, hvor han afgik ved døden, 67 år gammel. Garveriet eksisterede indtil 1913, hvor gården overtoges af karetmager H. Elmeskov.

 

Noter

  1. ^ H.C. Andersens dagbøger III, udg. v. Helga Lauridsen Vang og Tue Gad 1974, si. 185 f.
  2. ^ Hans Brix: „H.C. Andersen og hans Eventyr“, 1907, si. 1-5; jvf. H. Topsøe-Jensen: „H.C. Andersen på Glorup“, 1965, si. 147 f.
  3. ^ Brinkmann Sørensen er anført som ejer af garveriet i Blegdamsgade (dav. nr. 5) i folketællingslisterne 1834, 1840, 1845 og 1850. Sidstnævnte år var han 63 år gammel.
  4. ^ Hans Mencke, f. i Soltau, er anført som ejer af garveriet på Gammel Torv dav. nr. 86) i folketællingslisterne 1840, 1845 og 1850. 1834 ejedes garveriet af Johannes Kurtz. Hans Mencke døde 1877.
  5. ^ Garver Thomas Jørgensen Kieler boede i Nyenstad (dav. nr. 212 a) jvf. folketællingslisterne 1834, 1840, 1845 og 1850. Han døde 1877.
  6. ^ Foruden sønnen Hans Peter datteren Anna Margrethe, 20 år, sønnen Carl 15 år, og plejesønnen Hans Olsen, 7 år, f. i Frørup sogn.

 

©