»Maaltidspladser« på Eisemoseløkken i Gudme

I forbindelse med Gudme-projektet har medarbejdere fra Museet Fyns Oldtid foretaget markrekognoscering på et ca. 2 kvadratkilometer stort område øst og sydøst for Gudme by. Formålet med de intensive markafsøgninger var at afgrænse Gudme-bopladserne samt opspore lokaliteter, som var velegnede til at prøvegrave (Henriksen 1993). Et af de afsøgte arealer var Eisemoseløkken umiddelbart vest for gravpladsen på Møllegårdsmarken (fig. 1). På denne lokalitet havde allerede Kammerherre Sehested registreret fund: En dysse fra yngre stenalder, enkeltfund fra ældre bronzealder, et stort bopladsområde fra ældre romersk jernalder og et guldfund fra germansk jernalder (Sehested 1878 Kort 1). Især bopladsområdet fra ældre romersk jernalder (0-200 e.v.t.) var genstand for Sehesteds undersøgelser.

Fig.1. 1: Bopladsområdet på Eisemoseløkken set fra øst. 2: Den forsvundne dysse. De parallelle striber i afgrøden er spor efter middelalderens højryggede agersystemer.

Her registrerede han i forbindelse med lergravning og nedlægning af drænrør en mængde gruber og ildsteder med keramik, flint og knogler. Anlæggene benævnte han »Maaltidspladser« ud fra en forestilling om, at de afspejlede aktiviteter i tilknytning til husholdningen. Da marken blev rekognosceret, var den netop dybde-pløjet med en vendeplov, som næsten gjorde videre undersøgelser overflødige. I det område, hvor Sehested havde registreret gruber, var markoverfladen nu stedvis kulsort med indhold af ildskørnede sten, knogler og flint – samt masser af store potteskår med friske brudflager. Bopladslagene var altså under meget hastig nedbrydning. Den dysse, som Sehested havde registreret på marken i 1870’erne, kunne nu ikke længere erkendes i markoverfladen – den var måske også sløjfet af ploven. Blandt andet for at få klarhed over, hvor voldsom nedslidningen af bopladsen var, foretog museet en prøvegravning af området i 1992. Jernalderbopladsen kunne endnu erkendes som store affaldsgruber med keramik, knogler og dyretænder i undergrunden, omend de tydeligvis var forstyrrede af lertagning og dræn – sikkert de forstyrrelser, som blev foretaget på Sehesteds tid. Der fandtes ikke direkte spor efter huse indenfor det begrænsede udgravningsareal, men gruberne antyder, at disse må have ligget i nærheden.

Søgegrøfter i det område, hvor dyssen skulle ligge, kunne ikke vise bevarede rester af denne – hverken i form af stenspor, stenstrøninger eller evt. oldsager. Måske er denne storstensgrav simpelthen totalt fjernet fra overfladen!

Ved detektorafsøgning af marken udenom bopladsområdet er der fundet flere genstande, der fortæller om Gudmes storhedstid: En berlok af guld fra ældre romersk jernalder, fibulafragmenter fra romersk og germansk jernalder, et guldblikstykke fra en fibula fra germansk jernalder samt en håndfuld romerske sølvmønter (denarer), som er fundet indenfor et begrænset område, og som måske repræsenterer en splittet skat.

Jernalderbopladsen på Eisemoseløkken er en del af et flere hektar stort bopladskompleks mellem Gudme by og Møllegårdsmarken, som i tid dækker perioden fra midten af førromersk jernalder til germansk jernalder, fra 3.-4. årh. f.v.t. til 5.-6. årh. e.v.t. Det vil sige, at på denne boplads har der givet boet en del af de personer, som blev begravet på Møllegårdsmarken. Måske var det endda mændene fra »Maaltidspladserne«, der grundlagde Nordens største gravplads?

Litteratur

  • Henriksen, M.B. 1993: Anvendelsen af rekognoscering som inventeringsmetode ved bebyggelseshistoriske undersøgelser. Eksempler fra Gudme-Lundeborgprojektet. Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1992.
  • Sehested, N.F.B. 1878: Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. København.

©