Aktiviteterne omkring den fynske mønt- og medaljesamling har bevæget sig i bølgegang. Korte, men intense arbejdsperioder har afløst lange rolige stræk, hvor udstillingen har været uforandret. Det daglige arbejde har bestået i at rådgive besøgende enkeltpersoner samt at videresende jordfundne mønter som danefæ til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.

For tiden arbejdes der særdeles aktivt med samlingen. I april 1974 blev de udstillede mønter pakket i poser og anbragt i sikre bokse. De lokaler i Fyns Stiftsmuseums bygning i Jernbanegade, hvor samlingen havde været tilgængelig i henved 90 år, indgik herefter i Fyns Stifts Kunstmuseum.

Det var forinden besluttet, at møntsamlingen senere skulle udstilles i det kulturhistoriske museum Møntergården mellem Overgade og Sortebrødre Torv. Her var et par lokaler i forhusets tredie etage blevet ledige, efter at museernes fælles administration var flyttet til Jernbanegade. Museet modtog en stor ekstraordinær bevilling til 38 nye montrer og en omfattende tyverisikring. Rummene blev færdiggjort i foråret 1978; og det er endog blevet muligt at indrette et beskedent biblioteks- og studierum i forbindelse med de to lokaler til udstilling.

Siden juni måned er der foregået et intenst arbejde med den nye mønt- og medaljeudstilling i Møntergården. Artiklen på de følgende sider vil berette lidt om baggrunden for det omfattende arbejde. I den gamle udstilling blev vist omkring 5000 ting, i den nye vil der skønsmæssigt blive plads til 6000. Samlingen rummer imidlertid noget over 17.000 enheder. En mængde materiale vil altså fortsat blive opbevaret som en studiesamling i poser og kasser.

Af det følgende vil det fremgå, at hele samlingen er katalogiseret efter forældede mønt- og medaljeværker. Når den nye udstilling er åbnet, er der altså stadig en god portion arbejde tilbage, før den vigtige samling er ført ajour – også bag kulisserne.

Fig. 1. Ernst Gustav Lotze (1825-93), ejer af Løveapoteket i Odense, møntsamlingens grundlægger. Xylografi 1878.

Da Odense Museum for første gang rykkede ind i egen bygning den 19. april 1885, fik publikum adgang til en stor møntudstilling. På anden sal i Stiftsmuseets bedst oplyste sydrum var »Mønt- og Medaillesamlingen« placeret.

Her var en smuk Danmarkssamling med danske middelalderlige penninge lige fra Knud den Store, udenlandsk mønt brugt i Danmark, og lange rækker af nyere mønter – guldgylden, dukater, portugaløsere, dalere…


Fig. 2. Guldafslag af speciedaler, Frederik III, 1663 (10 dukater, 34,71 g), unik, mispræget bagside. Mønten fandtes indtil 1877 i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Illustration: H. Hede: Danmarks og Norges Mønter, 2. udg., København 1971, Frederik III, nr. 65, side 46 og 174.
Fig. 3. Et hjørne af mønt- og medaljeudstillingen i Fyns Stiftsmuseum 1933.

Man så en overdådig dansk medaljesamling, hvor begivenheder lige fra Christian den Førstes indtog i Rom til fjerkræudstillinger under Christian den Niende var foreviget. En udmærket suite på omkring 150 medaljer mindede om »berømte danske mænd«. Herudover var der medaljer og mønter fra Slesvig-Holsten, Sverige og Norge udstillet. Endelig forevistes en god samling af antikke græske og romerske mønter.

Denne udstilling på over 5000 stk. var en frugt af museets energiske arbejde med mønter og medaljer siden dets oprettelse i 1860. Straks da museet stiftedes, begyndte mønter at indkomme. Samlingens start blev »3 gamle Sølvmønter fundne i et Leerlag i en Grusgrav i Harndrup«. De var en gave fra rådmand Urban Hansen i Odense. I de følgende år er lange rækker af mindre gaver dominerende. Givere var folk af alle samfundslag: Høker, klokker, handskemager, organist, discipel, købmand, gartner, lærer, baronesse og husmand. Særligt bør man dog lægge mærke til en apoteker – Lotze, der første gang optræder i november 1860, hvor han forærer museet en mark fra Christian den Femte. Gustav Lotze, den velhavende ejer af Løveapoteket, var lige siden starten medlem af museumsbestyrelsen, og i slutningen af 1870’rne blev han den enerådende leder af museet.



Fig. 4. Portugaløser, Christian IV, præget i Haderslev 1591. Købt på Benzons auktion 1886. Sølvafslag af portugaløser? Christian IV, 1629 (14,35 g). Fandtes i samlingen 1892. Guldmedalje i anledning af Elfsborgs erobring 1612. Købt i Hamborg 1885.

Lotzes kælebarn inden for museet var møntsamlingen, til den kunne der altid skaffes penge. De første års mindre gaver afløstes med ham af resolutte og dyre køb. Og med skabelsen af en elitesamling kom også de helt store donationer – som da samlingen i 1880 fik skænket den Thomsenske samling af antikke græske og romerske mønter – 453 i sølv og 1153 i bronce. Der købtes ind fra lokale folk – f.eks. arabiske vikingetidsmønter – og fra storsamlere på auktioner og hos mønthandlere. På Lynges, Thomsens og Krohns auktioner i København erhvervedes antikke – og gode danske – mønter. Fra auktioner og internationale firmaer i Tyskland – Hamburg, München, Frankfurt A/M – kom striber af kostbare danske, slesvig-holstenske og svenske mønter. De mest betydningsfulde tilkomster er dog erhvervelsen af den Simonsenske samling i 1880 på 825 danske guld- og sølvmedaljer og 258 store danske guld- og sølvmønter fra forsikringsdirektør Ludvig Bramsens samling i 1883.



Fig. 5. Tre guldmønter fundet i Svendborg 1885. Nobel, England, Edward III, præget i Calais 1363-69. Gylden, ærkebiskop Didrik II af Moers, 1414-63, præget i Bonn. Gylden, ærkebiskop Johann II af Nassau, 1397-1419, præget i Bingen. Illustration: Anne Jacobsen og Otto Mørkholm: Danske guldfund fra middelalderen, Aarbøger 1966, s. 78-79.

Det er apoteker Lotzes store fortjeneste, at han med sin fantastiske energi fik skaffet penge og foretaget disse indkøb, og det var uden tvivl hans møntsamling, der indviedes ved museets åbning i 1885.

At samlingen var opstillet, betød imidlertid ikke stilstand. Der samledes med utrættelig energi. Fra Den kgl. Mønt- og Medaillesamling erhvervedes således adskillige middelalderlige guldmønter. Interessante er tre stykker fra det store Svendborgfund nedlagt omkring 1430. Private gav nu villigt fra sig. Kuriosa af forskellig art indkom. Én gav et bliktegn brugt som penge af de danske krigsfanger i Wittenberg 1864 med et tilhørende vers:

Vi også nogle Bliktegn faar,
som her for fire Skilling gælder,
det akkurat til Smør forslaar,
og mer skal det nok ejheller.

Og en mr. John Henry Hoeck skriver fra Amerika til Lotze: »… Jeg vilde tilsende Dem en Klapperslange fra Californien, men har for saavidt ikke faaet en endnu da de paa denne Aarstid ikke komme meget frem af jorden og holde sig skjult. Jeg sender Dem indlagt i en engelsk Avis nogle Hawaiske Mynter (Sandwigsøerne) … og ogsaa en amerikansk Mynt, one dime … Jeg gav Deres Pleiesøn dengang jeg var i Odense en Mynt fra Amerika i forhold til en Krone …« Den Plejesøn, der omtales i brevet, er den senere forfatter Sophus Michaëlis, som Lotze havde taget sig meget af. Michaëlis blev, mens han studerede, Odense Museums agent på de københavnske auktioner. Af indkøbene her er navnlig mønterne fra Benzons auktion bemærkelsesværdige. Herfra hjembragtes fire prægtige Christian den Fjerde guldmønter – én portugaløser 1591, ½ portugaløser 1593 og 1/4 portugaløser 1593 samt et guldafslag af en breddaler uden år. I Tyskland købtes hos Hess i Frankfurt A/M. Også her fik man portugaløsere: Én fra Christian den Fjerde 1592 og ½ slesvig-holstensk fra Johan Adolph (1590-1626).


Fig. 6. Støbeform af messing til 25-øre-mønttegn, til brug for beboerne i Odense Fattiggård. Tegnet en gave fra Odense Fattigvæsen 1890, formen 1909. Illustration: Museet modtog to komplette sæt (25, 10, 5, 2 og 1 øre), hvoraf det ene blev overladt til Vilhelm Bergsøe. Med støbeformen fulgte også jernstempler til de øvrige værdier.

Kontakter med danske forskere og storsamlere sikrede gode indkøb af specialsamlinger. Således købtes middelaldermønter af museumsinspektør Hauberg og nyere danske medaljer af forfatteren Vilhelm Bergsøe, tidens specialist på området.

Lotzes død i 1893 betød et alvorligt tilbageslag for samlingen. Den første ekspansive periode er nu ovre, og man går ind i en stille tid. Vigtige erhvervelser fandt dog stadig sted. I 1894 kom en enestående samling på 21 prøvetryk af fynske privatsedler fra statsbankerottens tid til samlingen (beskrevet i Fynske Minder i 1974), og i de følgende år købtes fra Bergsøes medaljesamling.

Fig. 7. Møntfund nedlagt i slutningen af 1250’erne, rimeligvis fra Fyn. Vinds samling. Illustration: P. Hauberg: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet 1241-1377, København 1885, side 59, nr. 4.

En spændende donation var Vinds mønt- og medaljesamling, der arvedes efter geheimekonferensråd C.R.E. Vind i 1906. Her var 208 medaljer og 624 mønter fra hele verden samlet af kammerherre Chr. A. Vind til Sanderumgård i årene op til hans død 1869. En række interessante oplysninger om herkomst forekommer i denne samling. I 16-1700 årenes samlinger er efterligninger af jødiske oldtidsshekler hyppige. Et sådant eksemplar i samlingen ses at have tilhørt sekondløjtnant Jens Vilhelm Sehested (1760-1817). Fire romerske broncemønter fra kejser Maxentius (306-12) opgives at være fundne på Sardinien og at have vandret via vicekongen dér til sønnen, grev de Launay, Italiens ambassadør i Berlin – videre til baronesse Guldencrone for endelig at blive skænket Vind. Af største interesse er et møntfund på 193 penninge hovedsageligt fra Christoffer den Første. Fundet er nedlagt i slutningen af 1250’erne, og det synes at være fynsk.

Fig. 8. Lauritz Christian Petersen (1859-1927), hvidgarver i Odense, møntsamlingens velgører. Bronceplakette af Lindahl.

Omkring den 1. verdenskrig kommer der imidlertid igen for alvor grøde i samlingen. 1914 erhvervedes mønter fra to samlere, der skulle få den største betydning for samlingen. En række nyere og et udvalg af ældre danske mønter købes i dette år af henholdsvis stud.jur. Axel Ernst og hvidgarver L. Chr. Petersen. I de følgende år skulle navnlig kontakten med hvidgarveren blive afgørende.

Fig. 9. Skattefund fra vikingetiden. Indkøbt af L. Chr. Petersen på Gotland i årene 1911-13 (del af tre fund). Illustration: Proveniensoplysningerne fremgår bl.a. af L. Chr. Petersens kommentarer til auktionskatalogen 1917, jvf. Petersens manuskripter nævnt ovenfor.

L. Chr. Petersen var en ganske usædvanlig mand. Med en ejendommelig kundskab og energi fik han samlet alle steder fra. Om sin glæde ved samleriet skriver han i sin slægtsbog:

»Mange ere de Timer, jeg i alle de mange Aar i min Fritid har tilbragt ved Studiet af mine Mønter, hvilket mange Gange har hjulpet mig over Livets Fortrædeligheder, samt til at sprede Skyerne, saa Himlen atter er bleven klar, og nødig har jeg derfor villet give Afkald paa denne Fornøjelse, som jeg som ugift ret har kunnet gaa op i. At en saadan Interesse kun haves paa Bekostning af mange Glæder, som andre har, er naturligt, men disse Afsavn mærker man dog ikke … Tillige har Samlerinteressen den Fordel, at det man erhverver til sin Samling, ved fornuftigt Indkjøb beholder sin Værdi eller kan endog med Aarene forøges, som f. Ex. min Møntsamling har gjort, hvorimod manges Glæder, f. Ex. Tobak og Spiritus, som ofte ere dyrt nok kjøbte, intet efterlader sig uden et Minde, som endda ikke altid er lige behageligt.«

Fig. 10. Dekadrachme fra Syracus, Sicilien, ca. 390 f.Kr. (40,00 g). Gave fra L. Chr. Petersen 1922.


Fig. 11. Gulddareik, Persien, 490-400 f.Kr. (8,35 g). Dobbeltshekel, Fønikien, Sidon, 384-70 f.Kr. (28,15 g). Arv efter L. Chr. Petersen 1927.

1917 solgte L. Chr. Petersen sin samling af middelaldermønter på auktion. Odense Museum fik allerede før salget lov til at udtage en interessant samling, og til køb på selve auktionen skænkede hvidgarveren 500 kr. Dette markerer som nævnt starten på en ny periode i møntsamlingens historie. Den havde fået en ny velgører i L.C.P.

Hele den danske samling blev nu ved et stort arbejde katalogiseret og ordnet af L.C.P. Og en strøm af gaver kom fra ham. I årsberetningerne fra museet i 1920’rne lyder det om mønt- og medaljesamlingen: »Som sædvanlig fortjener Partikulier L. Chr. Petersen at staa øverst paa Fortegnelsen over denne Samlings Velyndere.«

Der kom danske middelaldermønter, irske mønter fra 1000-årene, mønter fra Trankebar, Slesvig-Holsten, Sverige, Grækenland og Rom, nødpengesedler, satiriske medaljer fra 1. verdenskrig m.m.m.

Om erhvervelsen af disse herligheder fortæller L.C.P. rundt omkring i kataloger og hefter. Et interessant eksempel er omtalen af en række genstande fra gotlandske skattefund fra vikingetiden, som L.C.P. i 1917 forærede museet. Det største omtales således: »Ifølge Udtalelser i Wisby skulde der være gjort et Møntfund paa en lille Gaard i den nordlige Del af Gotland. Paa min Fødselsdag d 21 Juni 1911, begav jeg mig derfor paa Vej og efter en Tur med Banen og 1½ Mils march, naaede jeg endelig Maalet. Efter Sønnernes Hjemkomst fra Marken temmelig sent om Aftenen, kunde Skatten først tages i Øjesyn, som var et af de mest spændende og interessante Øjeblikke paa min Samler Bane. Desværre var der allerede udtaget adskillige Mønter af Fundet; det bestod (ca 200 Stk) hovedsagelig af Æthelred, adskillige Vikinge Høvdinge (I Sverige kaldet »falske«) nogle ustemplede Blanketter, samt tyske; derimod ingen Knud d. Stores, altsaa meget tidligt nedgravet … Desværre blev Fundet ikke gaaet saa nøjagtigt igjennem, som det burde have været da Mørket faldt mere og mere paa og jeg havde en lille Mil til den nærmeste Kro, saa en eller anden Sjældenhed blev maaske overseet, jeg forlod dog Gaarden, lykkelig ved den erhvervede Skat, og havnede omsider i Kroen i Bælgmørke, dygtig sulten og sov de retfærdiges Søvn i en ganske Smal og dyb Løjbænk.« (L.C.P.’s auktionskatalog 1917)



Fig. 12. Halvshekel, Palæstina, jødernes 1. opstand, år 67/68, (14,25 g). Shekel, Palæstina, jødernes 2. opstand 132-35 (14,20 g). Arv efter L. Chr. Petersen 1927.

Folk fra hele landet forsynede den forhenværende hvidgarver med mønter. Af det store Grenåfund fra Valdemars tiden formåede han at skaffe sig 674 eksemplarer fra private – til nogen forbløffelse for museumsinspektør Hauberg, og fra de fredløses falskmønterværksted på Hjelm kom adskilligt gennem forpagteren på øen. Kontakter med danske, svenske og tyske mønthandlere og samlere gav mulighed for den store danske middelaldersamling, som Odense så rigeligt nød godt af. Forbindelserne til de store internationale møntfirmaer – hovedsageligt Spink & Son, London – lå bag en samling af antikke græske og romerske mønter, som L.C.P. opbyggede i årene efter salget af de danske prægninger.

Ved L. Chr. Petersens død i 1927 arvede Odense Museum den tilbageværende del af hans møntsamling. Navnlig udmærker sig her prægninger fra Palæstina og Fønikien fra århundrederne omkring Kristi fødsel. Meget betydningsfuld er også arven af Petersens numismatiske bibliotek med værker lige fra renæssancen til nutiden.

Fig. 13. Fem romerske guldmønter (aurii), kejserne Domitian (81-96), Trajan (98-117), Hadrian (117-38), Antonius Pius (138-61) og Marcus Aurelius (161-80). De fire fra Devegges samling, deponeret af Thorvaldsens Museum 1923.

L.C.P.’s død betød at aktiviteterne omkring møntsamlingen igen befandt sig i en bølgedal. Der var ingen til at udfylde den tomme plads. I museets årsberetninger stod med rette ved hans død, »Med Undtagelse af Museets Stifter, Apoteker Gustav Lotze, har næppe nogen Privatmand gjort saa meget for Møntsamlingen«. Inden vi går frem i tiden må det nævnes, at samlingen også fra andre end L.C.P. fik betydelige bidrag i 20’rne. Der købtes forskellige steder, således sjældne mønter på auktionen over den fallerede Emil Glückstadt. Der kom deposita fra Thorvaldsens Museum – 836 antikke mønter fra kancelliråd O. Devegges samling – og fra Nationalmuseet – et vikingetidsfund fra Nonnebakken i Odense. Sidst, men ikke mindst arvede man 1700 antikke mønter efter apoteker Chr. Mikkelsen i Odense Svaneapotek.

Erhvervelserne til mønt- og medaljesamlingen efter 1930 er relativt få. Sagfører Axel Ernst, der i en årrække var formand for museumsudvalget, hjalp ofte til ved at købe for museet på auktioner i København, bl.a. på Haubergs auktion over middelaldermønter 1935.

Dansk-amerikaneren O. Blom Carlsen, der i en årrække havde skænket mønter til samlingen, gav 1938 museet lov til at udtage møntbøger fra sin bogsamling, inden den blev solgt.

Under besættelsens sidste år var store dele af møntsamlingen evakueret til et mere sikkert sted. Da mønterne igen var bragt frem i lyset, blev udstillingen ændret og katalogiseringsarbejdet fortsat efter mere moderne standardværker af museumsdirektør Svend Larsen og museumsinspektør Erling Albrectsen.

Fig. 14. Hundrede-dollar-seddel, Dansk Vestindien 1905. Erhvervet ved bytte 1978 sammen med tilsvarende ti- og tyve-dollar-seddel.

Den danske samling, som L. Chr. Petersen sidst havde revideret, var nyopstillet i foråret 1948. Hver mønt havde været anbragt i en lille æske med en etiket. Mønterne blev lagt i lange rækker, hver forsynet med et nummer, der henviste til fyldige fællestekster. De antikke mønter, der havde ligget urørt siden apoteker Lotzes tid, blev også revideret. Apotekerens udstillingsetiketter, der var skrevet på latin, blev også afløst af mere publikumsvenlige tekster.

Efter besættelsen blev der i årsberetningen klaget over, at mønter nu var blevet urimeligt dyre, således at samlingen stort set afholdt sig fra indkøb. Indkøbsbudgettet lå iøvrigt i en meget lang årrække fast på 1200 kr. I de allerseneste år er dette beskedne beløb udelukkende brugt til at supplere bogsamlingen.

I 1943 blev der i Hågerup på Sydfyn fundet et meget stort skattefund, nedlagt i vikingetidens sidste del. Museet foretog en eftergravning på stedet og bragte det samlede antal hele og halve mønter op på 1413 stk. I 1947 blev størstedelen af dette fund af Den kgl. Mønt- og Medaillesamling deponeret i Odense. Det var i de mellemliggende år behandlet videnskabeligt og publiceret af møntkabinettets leder, Georg Galster. Mindre møntfund er ligeledes deponeret fra Nationalmuseet, og i 1971 modtog museet en æske med blindmønter fra vraget af skibet »Den gyldne Sol«, der blev fundet ved Bornholm. Den vigtigste gave fra de senere år er 323 medaljer og jetons, som tilfaldt museet som arv efter Axel Ernst 1964. Desuden er det ved bytte med møntsamlere lykkedes at erhverve et par nyere danske guldmønter samt et sæt pengesedler fra Dansk Vestindien 1905.

Efter nedpakningen af møntsamlingen i april 1974 er der som nævnt arbejdet energisk, først på at skaffe midler til nyophængningen og dernæst på selve arrangementet. I den mellemliggende tid har der tre gange været vist mindre udstillinger fra museets samling ved forskellige lejligheder i Odense og Nyborg. Ved disse lejligheder har et par håndfulde mønter været beundret af hundreder af møntsamlere. Interessen for mønter er levende. Det synes givet, at nyopstillingen vil tiltrække et talrigt publikum. Ved hjælp af tekst og billeder håber vi at bidrage til en forståelse af mønterne ud over deres antikvitetsværdi. De vil blive forsøgt placeret i en brugsmæssig, økonomisk og kunsthistorisk ramme.

Samlingen har haft to store aktivitetsperioder – under G. Lotze og under L. Chr. Petersen. Ved disse mænd er samlingen blevet udstillet og store indkøb foretaget. Kunne man håbe på, at den ny mønt- og medaljeudstilling bliver starten på en ny bølgetop? – at kraftig vækst igen vil blive mulig?

Fig. 15. Skilling med årstal 1730, Kristiania Tugthus. Købt fra L. Bramsens samling 1884. Illustration: Bjørn R. Rønning: Skillingen fra Kristiania tukthus, Nordisk Numismatisk Årsskrift 1969, Stockholm 1970, side 176-86.

Anvendt litteratur m.v.

  • Svend Larsen: Et Provinsmuseums Historie, Odense 1935.
  • Årsberetninger fra Odense Bys Museer 1910-71.
  • Museernes fyldige fælles administrationsarkiv er i denne sammenhæng kun udnyttet sporadisk.

Mønt og medaljesamlingens kataloger og andre registraturer

  • Fælles accessionskatalog sammen med andre samlinger ved Odense Bys Museer 1860 – 3/1 1886 og 19/4 1885-1904.
  • Accessionskataloger for mønt- og medaljesamlingen i Fyns Stiftsmuseum 1905-21, 1921-37 og 1938 ff. Ført af C.M.K. Petersen til februar 1939 og derefter af Erling Albrectsen.
  • Danske Mønter, 104 blade med beskrivelse og henvisninger, anlagt 1892 og fortsat til 1905.
  • Danske Medailler, 251 blade med beskrivelser, anlagt 1891.
  • Mønter og Medailler af Sidelinier til det oldenburgske Kongehus, 9 blade beskrivelser, anlagt 1891/92.
  • Katalog I. Antikke romerske Mønter indtil Septimus Severus, II. samme fra Septimus Severus og III. Antikke græske Mønter; tre hefter i kvart-format.
  • Beskrivelse over Kammerherre C.A. Vind’s (t 1869) Samling af Medailler og Mønter paa Foranstaltning af Kammerherreinde A.S.E. Vind født Hoppe ordnet og beskrevet 1871 af P. Brock. Samlingen blev skænket til Fyns Stiftsmuseum 1906.
  • Protokol med »Fortegnelse over Fyns Stifts Museums Danske Mønter, samt Norske og Svenske fra Unionstiden, endvidere Engelske fra Sv. Tveskjæg og hans Sønner og fra Northumberland samt Irsk-Danske (eller Norske) Vikingetidsmønter, udarbejdet af L. Chr. Petersen i 1922 og følgende Aar.« Indeholder beskrivelse, tegninger og proveniensoplysning og henvisninger til numismatiske standardværker samt Petersens egne mønthistoriske kommentarer. Til denne protokol findes forarbejder og kladde.
  • Seddelkartotek over danske mønter m.v. Etableret af L. Chr. Petersen omkring 1925 og især suppleret af Erling Albrectsen 1947-48. Forsynet med henvisninger til standardværker.
  • Seddelkartotek over græske mønter. Antagelig påbegyndt 1928, fortsat af Svend Larsen 1933-34 og senere suppleret. Indeholder foruden museets egen samling også apoteker Chr. Mikkelsens samling (modtaget 1924) og Devegges samling (deponeret af Thorvaldsens Museum i 1923).
  • Seddelkartotek over mønter og medaljer fra Holsten-Gottorp. Antagelig anlagt i 1920’rne?
  • Seddelkartotek over mønter fra den romerske republik, det romerske kejserdømme og det byzantinske rige, af Erling Albrectsen 1948. Seddelkartotek over medaljer, påbegyndt af Erling Albrectsen 1949-50. Indeholder bl.a. maskinskrevne sedler med medaljer og jetons fra Axel Ernst’s testamentariske gave til museet i 1964.
  • 3 ringbind med udstillingstekster fra nyopstillingen 1947-49, gemt ved nedpakningen af samlingen i april 1974.
  • 25 hefter udarbejdet i begyndelsen af 1950’rne af adjunkt Gunnar Andersen, Odense, over de den gang udstillede græske og romerske mønter.

Mønt- og medaljesamlingens bibliotek

  • Seddelkartotek over biblioteket, påbegyndt af Erling Albrectsen, nyordnet af stud.mag. Erik Marcussen efter en modificeret udgave af inddelingen i Den kgl. Mønt- og Medaille-samling i Nationalmuseet.
  • I mange af bibliotekets ældre standardværker findes afkrydsning om de i samlingen opbevarede eksemplarer, f.eks. Bergsøe, Hauberg, Galster (medaljer) Hildebrand, Schou og Thomsen (romerske mønter). I en række auktionskataloger findes notater om salgspriser og køber samt i enkelte tilfælde om proveniens (se nedenfor), de vigtigste er følgende: Kreber 1841 (klædehandler Nielsens eksemplar), Thomsens engelske mønter 1876, Krohn 1884 og Benzon 1885-87.
  • I biblioteket findes endelig en række hefter og protokoller fra hvidgarver L. Chr. Petersens numismatiske aktiviteter: Regnskabsbog 1883-1925, forarbejder til auktionskatalog over hans møntsamling, en kommenteret udgave af katalogens 1. del med fyldige proveniensoplysninger, mønthistoriske notater om græske-, romerske- og jødiske mønter samt mønter fra middelalder og nutid.
  • K. P. Petersens og L. Chr. Petersens Slægtsbog, Odense 1918. Eksemplar med supplerende materiale indklæbet af L. Chr. P.
  • I en omfattende manuskriptsamling, der ligeledes har tilhørt hvidgarver Petersen, findes adskillige breve og enkelte manuskripter fra kendte møntforskere og -samlere.
©