Forfattere

Nogle flere bøger fra H.C. Andersens boghylde

En generøs gave, nemlig A. S. Vedels og Peder Syvs Folkevisebog i sidste udgave 1787 med den særdeles tidlige tilskrift Tilhørende H.C. Andersen førte for en menneskealder siden en mængde arbejde med sig. Den vakte nemlig interessen for bøger, Andersen havde ejet. Vidnesbyrd herom blev søgt i selvbiografier, breve, udgivne dagbøger og visse dele af Andersen-litteraturen etc. ved Estrid Dal, mens jeg arbejdede med auktionskatalogerne efter H.C. Andersen 1876 og Edvard Collin 1886-87, især med Det kongelige Biblioteks køb. Et halvt hundrede sådanne bøger var samlet af grosserer Holger Laage-Petersen, hvis samlings indgang i KB og ordning i 1954 overhovedet var udgangspunktet for min og vor aldeles uventede H.C. Andersen-interesse. Flere samlere gav værdifulde oplysninger, især overlæge Arne Portman, hvis samling også siden indgik i biblioteket (c. 40 titler), og H.C. Andersens Hus ydede dengang og nu atter i 1990 beredvillig hjælp (15-20 nye titler denne gang). Alt i alt havde jeg godt 200 bøger fra Andersens boghylde i hænderne.

Resultatet af disse undersøgelser var en bog og to større artikler: (1) Estrid og Erik Dal: Fra H.C. Andersens boghylde. Hans bogsamling belyst gennem breve, kataloger og bevarede bøger (nytår 1961, 106 s.), et af fire arbejder udsendt i samarbejde mellem Rosenkilde og Baggers Forlag, Romanus Nielsen og Søns Reproduktionsanstalt, Gullanders Bogtrykkeri i Skjern og forfatteren. (2) Bøger af H.C. Andersen i hans egen bogsamling. Med to tillæg om andres håndskrifter og bøger, Anderseniana 2.rk.V,l 1962, 56-89 (det andet tillæg var m.a.o. rettelser og tilføjelser til Boghylden).[1] (3) Noget om A. E. Wollheim og Danmark, sst. 2. rk. IV,4 1961 366-81. Til denne tyske filolog og skribent havde H.C. Andersen nemlig foræret ovennævnte Folkevisebog, da Wollheim opholdt sig i København i 1835. Se nærmere Boghylde, register under P. Syv.[2]

Det er klart, at sådanne bøger udover deres – i vore dage lovlig dyrt betalte – bibliofile charme er små, men til tider næsten de eneste vidnesbyrd om forholdet mellem den danske og efterhånden kosmopolitiske digter og hans bekendte, fra nære venner til betydningsløse engangs-kontakter. Det er derfor faldet naturligt, gennem de tre årtier at notere nye eksempler på bøger fra Andersens boghylde, undertiden blot ejerskifte af tidligere sete eksemplarer. Anderseniana’s redaktør har da også taget venligt mod forslaget om nærværende bidrag. Det skal dog straks indrømmes, at min læsning af auktions- og antikvarkataloger i snart mange år har været spredt og tilfældig i forhold til min tjenstlige, man kan vist sige tjenstivrige gennemgang af danske og visse udenlandske kataloger på Det kongelige Bibliotek og Danmarks Biblioteksskole. Jeg har heller ikke gjort alt hvad gøres kunne for at finde priser etc. på de nævnte bøger. Alligevel håber jeg, ved egen og andres hjælp at have fremdraget et materiale af nogen interesse. Jeg takker alle bidragydere, især den kendte og flittige andersenianer Jørgen Skjerk.

I 1960 måtte vi tage forbehold overfor de langt overvejende dele af Andersens Dagbøger, som endnu ikke var udgivet. Det blev de som bekendt i 70erne, så kom Album I-V, og Almanakkerne fulgte i 1990. Nedenfor findes udover spredte citater en kort redegørelse for udbyttet heraf. Det er begrænset, og overhovedet må det jo erindres, dels at H.C. Andersen hverken efter sin natur eller efter sine boligforhold var en samler – og dels at universalarvingen Edvard Collin berigede sit enorme danske bibliotek efter vennens død. Han levnede dog 869 numre (+ nogle a- og b-numre) til den auktion 8.5.1876, der indledtes med Andersens bøger, samt 95 småhåndskrifter af digteren og 57 breve fra delvis særdeles »bekjendte Mænd og Kvinder«, fortrinsvis selvfølgelig rettet til Andersen. Om prisen på disse herligheder kan læses i ovennævnte gamle arbejder. Her skal blot gentages, at bøgerne gav 644,55 kr., håndskrifterne 380,00 kr. (Jo, vist passer det, det står selv i Hof- og Stadsrettens arkiv!).

Ser man bort fra c. 70 bind af »H.C. Andersens Skrifter i fremmede Sprog«, er forholdet mellem auktionens danske og dens efter fremmedsprog ordnede numre c. 250:600, altså ret nøje 2:5. Det gælder slet ikke vort nye materiale, der næsten kun omfatter danske og engelske bøger.

Danske bøger

Et par ret gamle, men næppe tidligt erhvervede bøger indleder her de danske titler.[3][4] Derefter følger en gave, der meget vel kan gøre vor visebog rangen stridig som det unge menneskes tidligste os bekendte bogerhvervelse, medmindre Syvs visebog ligefrem stammer fra hjemmet. Vi var ikke opmærksomme på dens eksistens i 1960, men den fandtes og findes i Trondhjem – nemlig provst C. Gutfelds Religiøse Poesier, 1818,[5] muligvis givet den purunge Andersen allerede før afrejsen til Slagelse 1822. Han citerer den i et brev til Jonas Collin 29.1.1825, en af de gange, hvor den almægtige men knugende Gud og den almægtige men knugende Collin smelter sammen.

Af H. C. Ørsteds bøger i AA er Luftskibet svævet til Odense, altid en populær bog i den gule kartonnage med ballon.[6] Endnu mere luftig er dog en Ingemann-dedikation, dels fordi den er fløjet bort fra sin bog, dels fordi der mangler notat om, hvor og hvornår den er set og afskrevet.[7] Som en raritet kan henvises til en privatejet node fra Andersens besiddelse, Henrik Rungs Barn Jesus i en Krybbe laa.[8]


Kartonnagen til Luftskibet, orig. højde 137 mm, har på forsiden en flot Montgolfière; her ses bagsiden. Redaktionen har venligt leveret alle illustrationer fra H.C. Andersens Hus.

Redegørelsen for Carsten Hauch kan udbygges med to titler, begge senere end det brev, hvori Andersen bad den ældre digterfælle om som hidtil at bruge betegnelsen Digter, ikke Professor. Hauch glemte ikke vinket.[9] Valdemar Seier har en meget kort proveniensrække, som glæder ejeren, der har beskæftiget sig meget med Axel Olriks forskning og har haft hans nevø som censor i musik.[10] Hauchs Henrik af Navarra kender vi ikke, derimod et ganske interessant brev, som var vedlagt (bogen AA 1863, brevet udat., KB Ms. phot. 112,2°): Hauch takker for I Spanien og fortsætter: »Hermed følger »Henrik af Navarra«, om hvilken mange privat have forsikkret mig, at den behagede Dem [!]; offentlig tør naturligviis Ingen understaae sig at vise sit Bifald af Frygt for den Terrorisme Dagbladenes (og især hvad mig angaaer: Dagbladets) Recensenter udøve paa det umyndige Publikum. – Endnu engang Tak for Deres smukke Bog. Med Venskab og Hengivenhed C. Hauch«.

På næste side nævnes Brudefærden i Hardanger, 1853 sendt Til mit Hjertes og min Tankes Ven, Digteren og Naturmaleren H.C. Andersen, fra August Bournonville.

En fin dedikation fra Aug. Bournonville var tidligere nævnt i Andersen-litteraturen; den gik til Odense efter redaktør Sv. Kragh-Jacobsens død«.[11] Samme endestation nåede samme år J. L. Heibergs Nytaarsvers 1831,[12] mens Søren Kierkegaards debutbog om Kun en Spillemand er endt i KB.[13] Bogens første eller rettere anden ejer var den senere Kierkegaard-udgiver, filologen J. L. Heiberg, der har noteret datoen for Andersen-auktionen og inde i bogen gjort et par tekstkritiske blyantsnotater. Ellers er modtagerens lille navnetræk nederst på titelbladet det eneste spor af bogens vej, og når man selv forestod KBs Danske afdeling, da den blev købt, må det vel være rigtigt, at dette videnskabeligt uinteressante bibliofile topstykke blev lagt fast – men en gang imellem er man nu splittet…

Vi kender ikke J. C. Hostrups skuespil En Spurv i Tranedans, 1849; men et ledsagende digt er et af en halv snes vidnesbyrd om boggaver, der kan findes i den storslåede udgave af H.C. Andersens Album I-V, 1980 se s. 18. En af Carit Etlars gaver til Andersen dukkede op 1978,[14] og fra Andersens sidste leveår kan vi pege på en digtsamling af Christian Richardt med en nonchalant hilsen[15] og en af Rudolf Schmidt med en mere formel.[16]

Udenfor skønlitteraturen har vi notater om forholdsvis tidlige småskrifter; fra hofvinhandler Christian Waagepetersen, kendt som mæcen, musikelsker og fra Wilh. Marstrands billeder: en lille rejsebog trykt umiddelbart før hans tidlige død og formodentlig det eneste eksempel på brug af den beskedne cand.phil.-titel til en allerede berømt digter;[17] fra sognepræsten ved Trinitatis Vald. H. Rothe: en oversættelse af hans latinske disputats fra samme år;[18] og fra skolemanden Martin Hammerich, bl.a. husket som den første, der fik dispensation til at skrive disputats på dansk pga. det nordiske emne: en hæfte digte til skolebrug.[19]

Provst Gutfeld kendes vel idag kun af kirkehistorikere og andersenianere (men står dog i Dansk Biografisk Leksikon). Næsten alle de andre anførte navne er derimod mere eller mindre levende og ihvertfald kendte. De fleste er digtere i flere aldersklasser, der velvilligt, venskabeligt eller respektfuldt udveksler deres arbejder med en kollega af voksende ry. Vort materiale omfatter dog også efterslæt til Boghylde s. 75f: tre af de meget små, ofte pseudonyme eller anonyme skribenter, som beundrende leverer deres bidrag til boghylden, og iøvrigt senere melder sig som gentagne ansøgere til det Anckerske legat og og eventuelt i denne anledning gør visit hos det mangeårige bestyrelsesmedlem i hans skiftende boliger.

To sådanne bøger skyldes Henriette Nielsen, der ofte nævnes i Andersens Dagbøger. Hendes historier indprenter på agtværdig vis, at det gælder om at være, ikke at synes, og fortællingen Et Barns Erindring om et Marked har ikke for intet overtitlen Besynderlig,;[20] den havde iøvrigt stået i Goldschmidts Nord, og Syd. – Geo. Emil Betzonich skriver under mærket G.h. og sætter heller ikke sit navn under de to anførte dedikationer;[21][22] om ham se også note 43. – Knap som disse er Cornelia Levetzow (under mærket I eller J, de er jo identiske i frakturskrift), som Vilh. Andersen uden særlig overbærenhed anviser en plads i 60ernes kristen-idealisdske »lærerindelitteratur«. Dagbogen noterer 8.3.1861, at den anonyme forfatterinde »sendte mig sine »Fortællinger«, den gamle Tante, som tidligere har bragt mig Forfatterindens Manuskripter, var her med dem, jeg gav hende til Forfatterinden, mine sidste Eventyr«. 28.11. følger Tre Fortællinger,[23] senere brydes anonymiteten, og legatansøgerinden melder sig og får resultat (se Dagbøger 3.12.1874).

Lad os til kredsen føje Johannes Barner, skønt vi ikke kender Andersens eksemplar af den ganske tynde børnebog med kønne farvetavler: Lærkefamilien, 1856, men kun den trykte dedikation.[24] Det var »saadan en rigtig god gammel skikkelig Lærkefamilie«, men den kom i vanskeligheder og måtte ved given lejlighed hjælpes af »den lange, underlige Hr. Haasean, der hver Sommer var Gjæst hos Greven«. Man skulle ikke anfægte lærkefamiliens »Ret til at leve paa Jord«, for at bruge et citat af en (senere) mere eller mindre kendt sang af Johannes Barner alias U. R Overby.

I Boghylde s. 76 anførte vi fra Arne Portmans samling F V. Karups juledigt Den hellige Nat fra 1848 med den ikke respektfulde bemærkning, at bogen havde en sidelang svada tilskrevet. Den mærkelige forfatter, til hvis produktion hører en lærerig bog Om Correctur, 1860, blev forsikringsmatematiker i det katolske Tyskland, og måske skulle vi her aftrykke den omtalte svada i mag.art. Mads Portmans gamle afskrift; den er dog en stump tidsstil:

Min kjære Ven, Digteren, Ridder H.C. Andersen tilegnet med Høiagtelse og Beundring
af
Deres Fr. Vilhelm Karup.

Min Haand skjælvede, mens jeg greb i den hellige Harpe, og mit barnlige Hjerte bævede, mens jeg sang Frelserbarnets Fødsel, men det var den dybe Kjærlighed og Inderlighed, der fyldte mig med en Begeistring, der besjælede hver Nerve, og fyldte mit Bryst med Mod og Kraft! Til at udsjunge det, jeg i de huldsaligste Øieblikke af mit Liv skuede med Sjælens henrykte Blikke! Dog, veed jeg vel, at Tonerne ere kun svage, ja saare svage; men mit Haab og min Trøst er det, at jeg her har budet et Hjerte dem, der føler reent og dybt, med et barnligt Sind, det Hellige, som det Sande og Ædle, og der vil selv disse uskyldige Blomster, med de matte Farver, vinde i Skjønhed og Glands, ved at belyses af en riig poetisk Sjæls Straaleskjær!
F.V.K.

Tidsstil er også et vers foran i (Fr. Bøgh:) Valkyrien. Et nordisk Digt i tyve Sange, 1861.[25] Forfatteren, som var en broder til Andersens unge ven Nicolai Bøgh, er glemt, men lever som Frederik From i Vilh. Bergsøes Fra Piazza del Popolo:

Til Digteren Hans Christian Andersen.
Du, som skiænked mig saamange Glæder.
Alt fra den Tid, jeg var liden Dreng,
Gid Du vilde høre, hvad jeg kvæder,
Finde Malm og Klang i Harpens Streng!
Gid igjen jeg Noget kunde give,
Som ved Skjønhed kjært Dig maatte blive,
– Thi de Godes Bifald er kun Hæder!
Med Høiagtelse
fra Forfatteren.
D. 4dc Novbr. 61.

Dickens-dedikationerne

Blandt engelske bøger og vel overhovedet blandt bøger skænket til H.C. Andersen indtager Dickens-dedikationerne en særlig plads. Med nogen gentagelse fra Boghylde s. 54-58, hvor 6 af de 12 bøger for første gang siden 1876 var samlet og blev afbildet, kan følgende nu oplyses; herudover skal blot forudskikkes, at en af bøgerne siges at være eller have været i Schweiz.

Under H.C. Andersens besøg i London i 1847 rejste Charles Dickens til byen og opsøgte ham på Hotel Sabloniere på Leicester Square, slæbende på tolv bind egne værker med den enslydende dedikation Hans Christian Andersen from his friend and admirer Charles Dickens. London July 1847 – hvortil måtte føjes en billet, fordi Andersen ikke var hjemme, se note 43. Fire af bøgerne testamenteredes til KB og een til Jonna Stampe, mens resten gik på auktion; Edvard Collin har altså ikke ønsket hverken at eje eller til sine og Andersens nærmeste at fordele nogle af bøgerne. Rækken er følgende:

Sketches by Boz, 1839; The Adventures of Oliver Twist, 1841; The Old Curiosity Shop, 1841; Barnaby Rudge, 1841. Til KB 28.9.1875 ifl. testamente. Man kan stadig finde anført, at KB kun har to sådanne bøger, men se Bogh 55 og ill. 57.

Nicholas Nickleby, 1839. Til Jonna Stampe ifl. testamente; til datteren Christine Stampe g. Bardenfleth, hendes søn og sønnesøn, og af dennes enke, hofdame Alette Bardenfleth, testamenteret sognepræst Thomas Bruun i Vejlø, der på mødrene side er af familien Bardenfleth.

Videre i AAs rækkefølge:
The Chimes. 1845. AA 706 kunsthistorikeren Emil Bloch 5 kr. Er nu med the Suzannet Dickens Collection i The Dickens House Museum i London.

The Battle of Life, a Love Story. 1846. AA 707 boghandler Torst 5 kr.

A Christmas Carol. 1846. AA 708 Bloch 5 kr. Skænkedes af det dansk-amerikanske ægtepar Leigh B. Block »til det danske folk«, 1956, og bestemtes af statsminister H. C. Hansen for Odense. Den nærliggende tanke, at giveren var i familie med Emil Bloch, svækkes af et exlibris for Frank J. Hogan.

The Cricket on the Hearth, 1846. AA 709 Bloch 5 kr.

Pictures from Italy, 1846. AA 710 Torst 5 kr. Bogen kan spores i et formidabelt Andersen-tilbud fra G. Michelmore i London 1930 (der imidlertid splittedes, se A-iana 1962 83f.), blev i 1964 hjembragt fra USA af antikvarboghandler Claes Nygaard i Oslo til højesteretsadvokat Jonas Skougaard for 17.000 n.kr. sammen med en anden Dickens-dedikation (Fyns Tidende 1.12.1964), kom efter Skougaard til en anden norsk storsamler, skibsreder Per M. Meyer, og udstilledes af antikvarboghandler Lunge-Larsen i Helligåndshuset 1975 for derefter at optræde i sammes kat. 64, 1975, for 30.000 n.kr. Bogen er i rød maroquin af Bedford, ikke særlig køn at se på.

Papers of the Pickwick Club, 1837 (fejl for 1845). AA 711 Bloch 31 kr. Udbudt hos Sotheby’s i New York 24.4.1985 med andre kostbarheder efter samleren P. F. Webster. (Weekend-Avisen 3.-11.4.85).

Martin Chuzzlewit. 1844. AA 712 Bloch 31 kr.

Måske skal det tilføjes, at sidstnævnte avisnummer rapporterede salget af Charles Baudelaires Les Fleurs du Mal med dedikation til Eugène Delacroix for 1,3 millioner francs på auktion i Paris.

Andre engelske bøger

Digte af en tidligere hovedskikkelse i engelsk og europæisk litteratur, George Lord Byron, foræredes til »the Poet of Denmark« af en mindre kendt »sincere friend and admirer«, politikeren og embedsmanden Sir Fitzroy Kelly, der var i København 1855.[26] Men naturligvis har Andersen læst Byron langt tidligere og i 1841 »følt sig oplivet og aandelig styrket ved at see hans Jord-Vei« (Dagbøger 19.2.1841 og Boghylde 53). Fra samme tid har vi et læseværdigt rim om ham i en Byron-udgave, som Andersen forærede Jonna Drewsen til konfirmationen; den har i nyere tid været i handelen, men citeres her efter en optegnelsesbog med sådanne og andre vers – kraftig kost til en purung pige af det bedre borgerskab:

Til Melodie gik Livs Disharmonien;
Hver blodig Taare til en Perle blev;
Ved ham var slig en Kraft i Poesien;
Bær Livets Dissonans – som han den skrev.

Senere fik favoritten Jonna også digte af Robert Burns, en miniatureudgave fra 1841, Den kjære Jonna Drewsen fra hendes ældre Ven H.C. Andersen. 2 Februar 1848.[27]

Den første af Andersens to Englandsrejser synes ikke at have afsat andre bidrag til nærværende opsats end Dickens’ gave, omend Dagbogen nævner nogle. En af besøgets eftervirkninger ses i en engelsk Danmarkshistorie med dedikationen fra »det danske Hiem i London«.[28] Man gætter på, at det er et af bankierfamilien Hambros hjem, hvilket bekræftes af, at den pseudonyme forfatter viser sig at være C. J. Hambro. Bogen er nu i Odense ligesom flere følgende; deres forfattere er delvis nævnt af Elias Bredsdorff.

Blandt dem, der ovenfor betegnedes som betydningsløse engangs-kontakter, tør man vist regne digteren og politikeren Richard Monckton Milnes (senere Lord Houghton). Andersen nævner i MLE, at han træffer ham ved Lady Blessingtons formidable selskab til den danske gæsts ære, og dagbogen for 29.8.1847 oplyser, at Andersen har skrevet ham et brev. Elias Bredsdorff formoder naturligt nok, at dette er svar på et brev fra Milnes, men man kan nu regne med, at anledningen er en boggave, som fornylig vandrede fra en amerikansk til en engelsk antikvarboghandler: Poems of Many Lands. New Edition, London 1844, med dedikationen: Richd. Monckton Milnes to Andersen. London July 19th, 1847 (meddelt  januar 1991 af Jens S. Bork).

Et brev til Henriette Wulff (Boghylde 59, nu BHW II 96) omtaler forlæggeren Richard Bentleys gave: Herman Melville’s The Whale (Moby Dick) -den ville man stadig gerne se! men man må nøjes med hans Typee, der bærer Andersens autograf, men som ikke er kommet på Bentleys forlag.[29] Til hans kreds hørte derimod forfatterinden Julia L. H. Pardoe, som Andersen ved sit andet besøg traf både i Bentleys og hendes eget hjem. Formentlig fra dette besøg stammer hendes væsentlig ældre bog om en rejse til Konstantinopel;[30] dens egenhændige titelbillede af dansende dervisher må have interesseret en gæst, der omtrent samtidig havde gengivet dette motiv i tegning og papirklip under sin Bazar-rejse (se fx Bredsdorff: H.C. Andersen og England s. 37-41 m. ill.)

Det netop nævnte brev til Jette Wulff og et senere fra 1856 (BHW II 265) omtaler to af de tre bøger aï H.W. Longfellow, som findes i AA. Af disse har de to materialiseret sig til særdeles forskellige priser : Evangeline, 1848, som var gave fra forfatteren,[31] The Song of Hiawatha, 1855, fra ægteparret Spring via Jette Wulff,[32] hvorimod vi ikke kender Tales of a Wayside Inn, 1866 (kort nævnt BEC III 351, AA 736 H. C. Nissen 6,50 kr.). Ifølge Dagbogen havde Andersen allerede 23.6.1852 fået Longfellows digte af to unge amerikanske Robinson’er, ikke et ægtepar som anført Boghylde 60, men børn af den dame, hvis pseudonym Talvj vil være kendere af de germanske sprogs folkeviser bekendt.

Fra opholdet 1857 stammer også The Dead Secret, en af den stadig læste Wilkie Collins’ romaner.[33] Som bekendt overværede Dickens’ danske gæst 4.7. en privat førsteopførelse af Collins’ The Frozen Deep i dronning Victorias nærvær, dog uden at blive præsenteret for dronningen. Bogen fik han af Collins 13.7., et par dage før afrejsen.

Blandt de engelske rejsende, der mere eller mindre planlagt fik den mærkværdige story teller at se under deres besøg i hans hovedstad, skriver Elias Bredsdorff bl.a. om to, som der er grund til at nævne. Horace Marryats bog om Danmarksbesøget kommer ikke i betragtning her, men One Year in Sweden har været i handelen.[34] George Brownings pjece A Few Personal Recollections of Hans Christian Andersen, 1875, nummer 2 i Aage Jørgensens bibliografi, har i KBs eksemplar tilskriften With the author’s compliments, formodentlig til biblioteket. Bagi er indhæftet det digt på 12 linier, der ledsagede Brownings Footprints, som han sendte Andersen ved sin bortrejse maj 1875.[35] Odense erhvervede bogen på Sotheby-auktionen efter den østrigskfødte storsamler dr. Richard Klein i London, hvis navn mere end een gang har været nævnt her i årbogen.

Og så kan Storbritannien og Amerika afrundes med at nævne en skotsk klassiker endnu engang, idet en franskmand, advokaten og Andersen-oversætteren Louis Demouceaux, forærede Andersen Robert Burns på fransk.[36] Siden fik han ham ifl. AA også på schweizertysk, egentlig mere nærliggende.

Andre bøger

Fra de øvrige lande er der kun enkelte titler at byde på, en eller to fra hvert land – de fleste kendt fra H.C. Andersens auktion og fra Boghylde, men noteret pga. nye ejere og nye priser.[37] To så bemærkelsesværdige bøger som Alfred de Vigny’s gaver af digte og skuespil under Andersens celebre besøg i Paris 1843 var kommet fra hinanden – de er nu samlede i Odense, ja såmænd…[38] En køn ramme omslutter smudstitlen på Tristan og Isolde, ikke Richard Wagners, men Karl Immermanns.[39] Bogen er ikke gave fra forfatteren, men fra de oldenburgske venner minister Wilhelm von Eisendecher og hans hustru Lina. En indbydelse fra hende nævnes i Dagbogen 18.3.1843. Den førte til besøg og bekendtskab, og der er faktisk i KB bevaret c. 2 x 50 breve mellem fru Eisendecher og Andersen, alle selvfølgelig på tysk og næsten alle hendes, mindre selvfølgeligt, udaterede. Korrespondancen forberedes til udgivelse på Herzog August Bibliothek Wolfenbüttel med dansk medvirken. Der er et par yderligere tyske og hollandske titler.[40][41]

Og så kan iagttagelserne slutte med en teologisk foliant på latin, trykt i Holland længe før nogen anden her omtalt bog.[42] Nogen mere klodset hund blandt digterhyldens kegler er svær at forestille sig, og forklaringen er nok den, at den alt for elegante autograf er et falsum. Men kunne falskneren ikke have forfalsket en mere sandsynlig og lettere håndterlig bog?

Til side 19.

Boggaver i Dagbøger, Almanakker og Album

Emneregistret i Dagbøger XII anfører under boggaver omtrent 200 henvisninger, og Almanakkerne afslører ved gennemsyn henimod 50. Vi har skrevet dem ud og uden meget grundigt eftersyn fundet c. 90 af titlerne i Andersens auktionskatalog og en snes stykker i Boghylde. Nogle notater dækker flere personers gaver, mange omhandler oversættelser af A.s egne værker; de er ikke behandlet her.

Tre af de fem erfarne bibliotekarer, som forestod Dagbøgerne, og af hvilke Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber i 1990 har udgivet Almanakker 1833-1873, opfyldte som bekendt i 1980 et gammelt, men tilsyneladende uopfyldeligt ønske med støtte af Lademanns Fond. Det var de to nævnte samt Kåre Olsen, der skrev transskriptioner, evt. oversættelser og gedigne kommentarer til H.C. Andersens Album I-V. En halv snes breve i disse album er ledsagebreve til boggaver, og der henvises til dem i denne artikels sidste og længste note. De to indledende tal er sidetal i den formidable facsimile-udgave og i den tobinds tekstudgave, og rækkefølgen er kronologisk.[43]

Det ville være meningsløst at aftrykke dagbogsnotaterne i nævneværdigt tal, korte og ufuldstændige som de er. Til alle andre formål end det foreliggende har de desuden større interesse, nemlig ved læsning af en rejses oplevelser eller ved indgang via giverens navn i personregistret bd. XI eller via diverse emner i bd. XII. Men læst som en helhed bekræfter de det indtryk, som auktionskatalogen giver – selv i dens plukkede omfang af en udpræget heterogen samling. Man kan selvfølgelig sige om enhver ikke-arvet bogsamling, at den er defineret ved sin ejer og tjener til at definere denne. Men her gælder det i særlig grad, at intet andet holder den sammen end den omstændighed, at mange meget forskellige mennesker har kendt samlingens ejer eller ihvertfald ønsket at levere ham deres respektfulde visitkort.

På denne vis lægges sten på sten til bygningen så forskellige som følgende:

Nürnberg 14.11.1840: »Besøgte Campe, som forærede mig to smaa Bøger om Nürnberg«. Flensborg 31.5.1860: »Conrector Schumacher fik de to første Hefter af mine Eventyr og Historier, han gav mig en Bog af sig: »Der Lehrerberuf in seinen Antinomien««. Le Locle 7.8.1860: »Foræret igaar Jules [Jürgensen] de samlede Eventyr paa Tydsk. I Dag fik jeg af ham hans Bog over Orglerne i Locle«. Poitiers 15.-16.1.1863: »Concyliologen… Hr. Drouet… forærede mig en lille Bog, Breve fra de azoriske Øer« (AA 795 1 kr. s.m. to andre bøger). Kbh. 11.11.1873: »Besøg af den amerikanske Consul Griffin, som bragte mig et Exemplar af sin Bog Memoir of Colonel Chas. S. Todd« (AA 723 Lynge 1 kr.).

Kuriositeter til side: Det store flertal af gaver er naturligt nok skønlitterære værker af alle arter, givet af forfattere, undertiden af andre. Notaterne giver selv uden tilføjelse af opholdssted et rids af berømthedens rejser.

De første noterede gaver ligger dog før rejserne og berømmelsen. Når latinskoledrengen 14.10.1825, en måned efter den ældste kendte dagbogs anlæg, får foræret »Tullins Prisskrift«, må man vel tro, at det er det om Skabningens Ypperlighed i Henseende til de skabte Tings Orden og Sammenhæng snarere end det Om Søefarten, dens Oprindelse og Virkninger (begge fra Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber, 3. Stk. 1764 resp. 1. stk. 1761). Dog lidt fjernt efter to menneskealdres forløb. Men når man ser, at det er foræret ham af en, der var voksen, da skriftet udkom, og som er et af de tidligst fødte mennesker blandt Dagbogens 9950, så hænger tingene alligevel sammen. Giveren var den venlige pastor Studsgaards mor, den halvfemsårige Lucie Abelone Dall. At »vi«, åbenbart præstefamilien, samme dag »loe alle af det flaue i Øen« (i Sydhavet) af digterkongen Oehlenschläger, skal lige nævnes. – Hellere end Tullin-digtet ville man dog se admiral P. F. Wulffs trebinds Shakespe-areoversættelser, knyttet til indbydelsen til at holde juleferie hos Wulffs på Amalienborg. »De ere paa Skrivepapir og saa brillant indbundne som et Schekspearsk Stykke fortiener«, som det hedder i den ofte citerede optegnelse af 19.12.1825.

Også P. O. Brøndsteds Denkwürdigkeiten aus Griechenland, foræret under en te-visit hos forfatteren, der »spillede en Vals for mig, han havde compone-ret« (19.5.1833), var værd at tage med. Men de følgende gaver stammer fra den første store rejse – endnu er Andersen dog ikke bekendt med andre end tyskere og østrigere, således Chamisso som ovenfor nævnt; også fra rejserne i Sverige og Orienten medbringes enkelte bøger.

Rejsen til Tyskland og Frankrig 1843 skabte kontakt bl.a. med illustratoren Otto Speckter (23.2.) og Alfred de Vigny (se ovf.); morsom at læse om er Ferd. Freiligraths overstrømmende glæde ved at indføre danskeren i sit hjem, hvor de udvekslede En Digters Bazar og et bind digte (18.5.). Næste år, under opholdet på Føhr, skænkede hertug Christian August to smukt dedicerede skrifter til digteren (Boghylde 31/34), og endnu højere herskaber melder sig senere som givere. Den upåfaldende auktionsmedløber AA 412, Heidi, Gylfes dotter, er således skrevet og skænket af svenskekongen (Dagb. 29.5.1860, Till Skalden Andersen af Författaren, jf. 28.9.65).

Sådan bliver det ved, rejse for rejse, år for år, naturligvis øget i den sene tid, hvor Dagbøgerne omfatter den københavnske dagligdag, og hvor berømmelsen og bekendtskabskredsen når sin højde. Men naturligt nok hører man sjældent noget om de ædle givere eller om H.C. Andersens læsning af de mange bøger. Dog dvæler han ved samtidig læsning i to nye, højst forskellige bøger, Vilhelm Bergsøes bekendte hovedværk og Breve fra Helvede, hvis forfatter pastor Valdemar Thisted dagbogen ikke nævner her (26.-27.11.1866, jf. 29.11.) mens den tidligere har omtalt en brevveksling med ham.

Små rids af forfatterne dukker uventet op ved nye spanske bekendte som digteren Juan Hartzenbusch (28.11.1862, jf. Boghylde 32 og 46) og kemiprofessoren de la Luna (10.12.1862, AA ÷), mens næste dag hertugen af Rivas’ samlede værker som gave fra den svenske minister giver anledning til at opregne hvert enkelt skuespil i bindet. En halv snes år senere får vi et andenhånds glimt af den unge Ernst v.d. Recke, der afleverer sit successtykke Bertran de Born (21.1.1873, AA ÷), og op imod halvfjerdsårsdagen et førstehånds af den beskedne unge Martin Kok (30.3.1875, AA 118, medløber):

»Før jeg tog hjemme fra kom Digteren Hr. Recke og afleverede sit Stykke, men vilde ikke gaae ind, han havde ikke Tid havde han sagt til Frøken Hallager, paa hvem han havde gjort et rigtigt friskfyrs bevidst Menneskes Indtryk, Paaskriften til mig paa Bogen er saa tynd som den kan være«.

»En ung Student Martin Kok bragte mig sine Digte (Øieblikkets Børn), udkomne for to Aar siden, men i al den Tid havde han [ikke] følt Mod til at bringe mig dem, først nu efter en Samtale med den unge Grev Knuth til Knuthenborg, som har besøgt mig kom han, hjertelig og naturlig. Han syntes at holde meget af mig som Digter og var særdeles høflig og opmærksom«.

Den store hædersdag afsatte ikke noget særligt for vort emne, men 9.7.1875 kommer det sidste egenhændige notat om en boggave: »Fik fra Paris mine nye Eventyr paa Fransk med smukke Illustrationer. Glædede mig særdeles«. Det må være det sidste af de tre ofte optrykte bind, som er oversat af Ernest Grégoire og Louis Molland og illustreret af pseudonymet Yan d’Argent, og de er da også meget veludstyrede. Anderledes er tonen i det sidste notat, nu ved fru Dorothea Melchior; det knytter sig til 19.7.1875, 16 dage før Andersens død. Vi har i Boghylde s. 41 gengivet Gottfried v. (Liitt-gendorff-)Leinburgs dedikationsblad, fortrykt med en romantisk vignet og forsynet med disse skrevne ord: Andersen, dem Sanger der menschlichen Kindheits-Sage, in hochachtungsvoller Verehrung. v. Leinburg. München, 7/7 8/7 [1] 875«. Gaven var altså rettidig, men besværer den syge mand, som dikterer fru Melchior en ti linier lang svada om den besværligt emballerede pakke med oversættelser fra nordisk og om Leinburgs ønske om bøger og autograf, alt grundet på interesse, som Andersen også bemærker, men lovlig langt og trist at citere her.

Tiden var gået. Og dette sidste afsnit har kun delvis omhandlet vort egentlige emne: bevarede bøger fra H.C. Andersens boghylde. Måske mest for bibliofiler, mindre for personalhistorikere, mindst for litterater, men dog små glimt over H.C. Andersens liv og skæbne. Yderligere oplysninger vil altid være velkomne, men vil næppe række til yderligere efterslæt, og vi kan ikke samle oplysninger i tredive år til.

 

Noter

  1. ^ Forkortelser: AA: Auktion efter H.C. Andersen. S. 1-30 af en større katalog, også som særtryk; afholdt 8.5.1876. – Aiana uden angivelse af række og bind: den under (2) nævnte afhandling. — Bogh(ylde): den under (1) nævnte bog; tal gælder side, henvisninger af typen 1633 gælder note 33 til kapitel 16. – CA: Auktion efter Edvard Collin I-II 1886-87, se Bogh 86. KB: Det kongelige Bibliotek. – Odense. H.C. Andersens Hus.
  2. ^ Som omtalt Bogh 23 skænkede Andersen senere et andet eksemplar af samme bog til en anden tysker, diplomaten Wilhelm v. Dönniges (KB, Holger Laage-Petersens Samling). Denne havde bedt A skaffe bogen, og han tog den da ud af sin hylde og sendte den via C. B. Lorck i Leipzig. Se H.C. Andersens Breve til C.B.Lorck, 1969 s. 268f., samt B&B II 284 (koncept af brev til Dönniges); også det tysksprogede brev er bevaret, henvisning bortkommet.
  3. ^ C.F Gellert: Fabler og Fortællinger i tvende Deele. Oversatte i Dansk af Barthold Johan Lodde. 1769. Slidt helbind. H.C. Andersens autograf på spejlet. AA +. Tilhører Lerchenborg.
  4. ^ Fr. Schwartz: Lommebog for Skuespilyndere for Aarene 1784. 1785. 1786. Ens samt. halvlæder, næsten alle kobbere mgl. Flygtig H.C. Andersen-autograf på hvert binds forsats. AA +. Erik Paludans antikvariat 1965. 850 kr.
  5. ^ F C. Gutfeld: Religiøse Poesier. 1818. Dedik.: Foræret den haabefulde Digter-Yndling [!} Andersen af Gutfeld. AA ÷, men CA 2595. Tilhører Videnskabsselskabets bibliotek i Trondhjem, omtalt af Chr. Svanholm: H.C. Andersens ungdoms tro, Trondheim 1952, s. 167f., og derefter i Jørgen Skjerk: H.C. Andersens Callinske Fødselsdagaviser, Aarhus 1983, s. 21; brevet til Collin i BJC I 18.
  6. ^ H. C. Ørsted: Luftskibet. 1836. Orig. kart. På smudstitel: Til Digteren H.C. Andersen venskabeligst fra Forfatteren. AA 186 til ?? med 187-190 30 øre., jf. note 43 Bogh. 66 med note 1610. Arne Bruun Rasmussen kat. 470 marts 1985, vurd. 4000 kr., hammerslag 8000 kr. Odense 89/1985.
  7. ^ Til Digteren H.C. Andersen med Venskab og Hengivenhed d. 6. Juli 1850. B. S. Ingemann. Udskåret friblad, 174 x 111 mm ubesk.
  8. ^ Henrik Rung: Juleaften, for Sopran, Alt, Tenor og Bas. Enkelttryk af Album for Pianoforte og Sang, Nr. 16. C. C. Loses Forlag. På forsiden: Til Digteren H.C. Andersen med Taknemlighed og Hengivenhed fra H. Rung. – A.s digt er fra 1832. Af eksisterende melodier til digtet er Niels W. Gades vistnok enerådende i nutiden. Arne Bruun Rasmussens auktion 252, 1970, vurdering 150 kr., hammerslag 120 kr. Tilhører ekspeditionssekretær Bent Christensen. Jeg erindrer ikke uden videre andre noder i A.s eje end de to, mildest talt forskellige, som findes i register til Bogh under Jochumsson og Meyerbeer.
  9. ^ C. Hauch: Et Eventyr i Ørkenen. 1855. Uindb. uden bagomslag. På foromslag: Til Digteren H.C. Andersen med Venskab og sand Anerkjendelse af hans usædvanlige Digterkald fra Forf. AA 79 A. Boysen 60 øre. Hees auktioner juni 1969 nr. 1144 m. ill., heri bl.a. dele af bogtrykker Aksel Danielsens samling. Odense 31/1969.
  10. ^ C. Hauch: Valdemar Seier. Et romantisk Eventyr. 1862. Halvshirting. Til Den Danske Digter H.C. Andersen med Venskab og Hengivenhed fra C. Hauch. AA ÷. CA 2729 Axel Olrik 60 øre. På forsats: »Købt på Collins auksjon. 1886. (som vel har fået den på H.C. Andersens). AOlrik«. Senere (vel direkte eller via AOs broder Hans O.) hos Hans O.s søn lektor Knud Olrik, Haderslev. Købt af Erik Dal i hans bo 1984, formidlet af lektor Lisbet Kiil.
  11. ^ A. Bournonville: Brudefærden i Hardanger, 1853, Bogh 77 med note 2436. Arne Bruun Rasmussen kat. 470 nr. 2629, marts 1985, vurd. 2500 kr., hammerslag 6500 kr. Odense 187/1985.
  12. ^ J. L. Heiberg: Et havt Dusin udvalgte Nytaarsvers fra Theatret til Publicum. 1831. Fra Peter Magnussens samling til Gustaf Bernström. Bogh 72 note 172. Rosenkilde og Baggers kat. 221, 1984, nr. 458, 9500 kr. Odense 222/1985.
  13. ^ S. Kjerkegard: Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie af … På deltitel: Om Andersen som Romandigter, med stadigt Hensyn til hans sidste Værk: »Kun en Spillemand«. Orig. blankt blåt omslag, ubesk. 195 x 124 mm. Nederst på tit.: H.C. Andersen. AA 115, 80 øre kontant. N.p. omslag: J. L. Heiberg 8. Mai 1876. Arne Bruun Rasmussen auktioner 197, 1966 nr. 264, vurdering ukendt, hammerslag 5400 kr. til KB for Jurisch’s Legat. (Titel og deltitel er trykt på et dobbeltblad, som er klistret på forordet, men dettes paginering III-X viser, at deltiten skal placeres mellem forord og afhandling).
  14. ^ Carit Etlar (pseud. for Carl Brosbøll): Fengos Skat. Kbh. 1861. Orig. hellærred. Dedik. AA 57 Aarup 40 øre. Rosenkilde & Bagger kat. 287, nr. 47, 1978. 450 kr.
  15. ^ Chr. Richardt: Billeder og Sange. 1874. Orig. komp. bind. På friblad: Til Digteren Conferentsraad H.C. Andersen, Ridder af talløse Ordener, med ligesaa talløse gode Ønsker venligst fra Forf. 2den April 1875. AA ÷, formentlig CA 4272, Kousgård 2,10 kr. m. sa. bog uden tilskrift. Omtalt af den nuværende ejer, redaktør Hans Andersen, Jyllandsposten, i denne avis 30.2.1980. Købt hos Damm i Oslo 1973 for 35 n.kr.
  16. ^ Rudolf Schmidt i Ældre og nyere Digte. 1874. På friblad: Høivelbaarne Hr. Konferensraad H: C: Andersen. Med Høiagtelse og Tak fra Forf. AA ÷. Register til Bogh, dengang hos højesteretsadvokat Jonas Skougaard, Oslo, nu Odense, 425/1971.
  17. ^ C. W. [: Christian Waagepetersen] Reise-Udflugter. En liden Veiledning for Danske der reise i Udlandet. 1840. Orig. karton. På friblad: S.T. Herr Candit: phil: Digteren H.C. Andersen venligst fra Forfatteren. CA II 8150. KB, Laage-Petersens samling 2361; nævnt Bogh register.
  18. ^ V. H. Rothe: Bogh 77f og 1738, dengang hos Jonas Skougaard, nu i Odense 423/1971.
  19. ^ Martin Hammerich (udg.): Tydske Vers som Grundlag for Undervisningen … Indbydelsesskrift til… Borgerdydskolen på Christianshavn 1854. På omslag: H.C. Andersen R. venligst fra Udg. Hees auktioner sept. 1965. 435 kr. Odense 70/1965.
  20. ^ a) [Henriette Nielsen:] En af Esberns Skolehistorier. En lille alvorlig Julegave for Yngre og Ældre. 1858. På smudstitel: Med tusinde Tak for Professor Andersens smukke Gave i Sommer, sendes denne lille Bog som et ringe Erkjendtlighedstegn fra Henriette Nielsen. AA 138, medløber til den i Bogh’s register nævnte bog af R. Nyerup, A. Boysen 1,50 kr. Hees auktioner dec. 1968 nr. 5403, 70 kr. Dedik. citeret derefter. – Indgik siden i: Esberns Skolehistorier 1862, der helt eller delvis forelå 1858. Se næste side.
    b) [Henriette Nielsen:] Et Bams Erindring om et Marked og Hans Bal og hendes. To Fortællinger for Ungdommen. Kbh. 1865. På forsats (?): Til Børnevennen Professor H.C. Andersen sendes disse Smaa med Bøn om venlig Modtagelse. Forfatterinden. – Udstillet af Richard Levin 1971. Odense 738/1971.
  21. ^ [Geo. Emil Betzonich:] Varulven. Fortælling af G.h. 1861. Halvl. På titelblad: Hr. Professor H.C. Andersen. Med megen Agtelse ærbødigst Forfatteren. AA 29 Lynge 60 øre s.m. 26-28. Tranekær sogns bogsamling. Foræret Erik Dal senest 1962 af samleren skovrider E. St. Fløytrup, Tranekær.
  22. ^ [Geo. Emil Betzonich:] En Kjærligheds-Historie. Fortælling af G. h. 1862. Samt, halv. På friblad: Digteren H.C. Andersen, 2 firliniede vers, Kjøbh. den 2den April 1863. Med Høiagtelse Forfatteren. På forsats Anna Demant samt navneliste med overskrift: »Bogen læst af« og tre navne 1895, 1895, 1911. Exlibris for overlæge, dr.med. Kay Hyllested, der har købt bogen s.m. den flg.
  23. ^ [Cornelia Levetzow:] Tre Fortællinger af  I. Valdemar. Det blinde Tilfælde. Elise. 1862. Halvshirt. På tit.: Til Digteren H.C. Andersen med ubegrændset Beundring og hjertelig Taknemmelighed fra Forfatteren. AA ÷ På smudsblad Anna Demant 9-4-88 samt navneliste med overskrift: »Bogen læst af«, tilsyneladende en damelæsekreds fra 1891-92. Exlibris Alma Erlandsen og Kay Hyllested, se foreg. bog.
  24. ^ Johannes Barner (pseud. for Ulrik Peter Overby): Lærkefamilien. Et Eventyr. Med fire Billeder. Kbh. 1853 (dvs. 1852). Trykt ded.blad: Digteren, Hr. Professor H.C. Andersen, Ridder af Dannebroge, tilegner jeg disse Blade med Høiagtelse og Ærbødighed. Forfatteren. – AA 26 Lynge 60 øre s.m. 27-30. – Meddelt af Richard Levin 1972. Næppe A.s eksemplar, her er KBs benyttet.
  25. ^ Fr. Bøgh: AA 49 Jonas Collin 30 øre. Signatur: J. Collin og: Inga Collin. Paaske 1899 fra Far. Meddelt af Jonas Skougaard 1960, Bogh.s register.
  26. ^ George Lord Byron: Poetical Works, u.å. Aiana 82. Nu i Odense 73/1965.
  27. ^ Robert Burns: The Poetical Works. 1841. Odense 143/1987. 4000 kr.
  28. ^ Philojuvenis (pseud, for Carl Joachim Hambro): Edda; or, the Tales of a Grandmother. History of Denmark, Second Part … 10351448. London 1849. Til min kjære Ven Hans Christian Andersen med en venlig hilsen fra det danske Hiem i London. May 1850. AA 774-75 (altså begge bind) Conradsen 50 øre. Nu Odense 53/1983. 1000 kr.
  29. ^ Herman Melville: Typee: A Peep at Polynesian Life, during a four months’ residence in a valley of the Marquesas. The revised edition, New York 1852. Navn på forsats. AA 741 Lynge 60 øre. Odense 52/1983. 2500 kr.
  30. ^ Miss [Julia] Pardoe: The City of the Sultan; and Domestic Manners of the Turks, in 1836. I III, 2. ed., London 1838. På forsats: That the first of Danish writers may at times remember one who has long esteemed & respected him, these volumes are offered to him by Julia H. Pardoe. Gaven nævnt i Dagbøger 9.7.1857. AA 746-48 Conradsen 1 kr. s.m. en bog af R. M. Milnes. Odense 55/1983 abc. 1500 kr. – Det kan tilføjes, at den i Bogh note 81 nævnte bog om samme by, AA 310 ??? 70 øre, købtes af maleren Johan Rohde for senere at blive givet til kommandørkaptajn Kaj Hammerich; venligt meddelt af forfatteren H. P. Rohde. (Constantinopel und Umgebung, malerisch und geschichtlich … nach dem Englischen des Robert Walsh frei bearbeitet von Dr. A. Kaiser, Lpz. 1841). Et andet ex. findes nu på KB.
  31. ^ Henry Wadsworth Longfellow: Evangeline, a Tale of Acadia. Boston 1848. Hans Christian Andersen with the compliments of the Author. Cambridge 18 October 1851. Indb. AA 736 Lynge 3 kr. – Brev fra antikvarboghandler Gunnar Johanson-Thor i Ellinge 1981. 3000 sv. kr. Omtalt BHW II 96, III 239.
  32. ^ Henry Wadsworth Longfellow: The Song of Hiawatha. Boston 1855. Friblad med blyantstegning sign. E.A.S. Dedik.: To Hans Christian Andersen with the love of his American friends Marcus & Rebecca and Eddie Spring. Eagleswood June 30 1856. AA 737a Lynge 4 kr. Købt 1963 i Argosy Book Stores, New York, af læge Kai Albertsen, Aarhus. 10 dollars.
  33. ^ Wilkie Collins: The Dead Secret. I-II. London 1857. På smudstitel: Hans Christian Andersen from his friend Wilkie Collins. London July 13th 1857. AA 701-02 Conradsen 1,10 kr. Odense 140/1983 AB.
  34. ^ Horace Marryat: One Year in Sweden. I-II 1862. På forsats: From the Author. Desuden A.s autograf. AA 744-45 Conradsen 1,50 kr. Helligåndshuset 1982, udstillet af Gunnar Johanson, Eslöv. 2000 kr.
  35. ^ George Browning: Footprints. Poems, translated and original London 1871. På forsats ded.digt dat. Copenhagen, May. 1875, der peger på forskellen i bopæl, alder og berømmelse, men også på, at der er den samme himmel over de to digtere. AA ÷. På perm autograf E. A. Strong og exlibris Richard Klein (Sotheby’s katalog nr. 11 1979/80, nr. 597, se Aiana 3:III 278ff). Odense 2670/1980.
  36. ^ Robert Burns: Poésies. Paris 1865. Dedik. A. Andersen le grand poète Danois, humble hommage de Louis Demouceaux. Hagerups katalog 17, oktober 1942.
  37. ^ a) J. C. Dahl: Denkmale einer sehr ausgebildeten Holzbaukunst aus den frühsten Jahrhunderten in den innern Landschaften Norwegens. Dresden [1836-37], Bogh 1760 tilh. højesteretsadvokat Jonas Skougaard. Damm, Oslo, kat. 553 nr. 283, 1972. 1500 n.kr.
    b) Bogh s 78: »Om Welhaven og Ibsen har vi ingen boglig oplysning« – men Jørgen Skjerk peger på A.s brev fra København 16.3.1835 til Henriette Wulff i Rom, der foruden H.C. Ørsteds berømte bemærkning om Improvisatoren og eventyrene samt en mængde litterær sladder indeholder nogle morsomme linier om, at J.S.C. Welhaven har sendt ham Norges Dæmring med guldsnit.
    c) Arw. Aug. Afzelius: Afsked af Swenska Folks-harpan. Med bidrag till Swenska folksångarnas historie. Sthlm. 1848. Med forlæggeren Albert Bonniers dedik. til Skalden C. H. [!] Andersen. AA 325 Torst 2,10 kr. Bogh 711 pga. medløberen, P.D.A. Atterboms Svenska siare och skaldar, Bellman, 1852; om Atterbom se Album. – Lengertz, Malmö, kat. 114 nr. 45 1974, 450 sv.kr. S.a. i Byens Antikvariat, Kbh., pris ikke noteret.
  38. ^ A. de Vigny: Poésies complètes. Paris 1841. På smudstitel: à M. Anderson de la part de l’auteur Alfred de Vigny. 1843 avril. Paris. AA 831 Aarup 1 kr. s.m. en anden bog. Odense. -sa.: Théâtre complet. Paris 1841. På smudstitel: à M. Anderson témoignage de haute estime – Alfred de Vigny. 26. av. 1843. Paris. AA 832 Aarup 1 kr. Odense. Vigny bragte bøgerne ved en genvisit, hvor han desuden returnerede A.s Album med et langt digt, se reg. til Album og Dagbøger II 354. – Odense 52/1966 og 74/1965. Se side 21.
  39. ^ Karl Immermann: Tristan und Isolde. Ein Gedicht in Romanzen. Düsseldorf 1841. På smudstitel: Zur Erinnerung der Tage von 22 bis 27 Mai 1843 meinem Freunde Andersen. Lina von Eisendecher. Oldenburg den 26 Mai 1843. På bagsiden deraf: Möge dieses Werk eines unserer besten Dichter dem theuren Freunde das Gedächtnis an Tage bewahren, die mir stets schön und unvergesslich bleiben werden. Seinem herzlich lieben H.C. Andersen sein warmer Freund u. Verehrer W. von Eisendecher in Oldenburg Mai 1843. AA 596 Aarup 50 øre; medløbere: H. Heine: Die romantische Schule, Hamburg 1836, og H. Jacobsen: Amors Schule, Fulneck 1862- Bogen tilhører ekspeditionssekretær Bent Christensen.
  40. ^ Curt Oswalt [von Querfurth]: Gedichte. Dresden 1856. Komp. helsh. Dedik.: Danmarks store og yndefulde Digteren[!] H.C. Andersen hilser jeg ærbødigs t og hjerteligs t. AA 487 N. Johansen 30 øre. Hees auktioner december 1966, 5. samling nr. 3. Odense 66/1966. Dagbøger Dresden 25.8.1857: »Besøgt Hr Edler von Qverfeldt, en ung noget dvask Mand, han talte lidt dansk«.
  41. ^ J.R Heije: De gelaarsde kat. Amsterdam. Med hollandsk og tysk tekst samt ill. Dedik.: Hans Christian Andersen Dänemarks Märchen-Dichter-König in Liebe und Verehrung. Dr. Heije. Amsterdam Novemb. 1867. AA 853 Conradsen 1,10 kr. – Brev fra antikvarboghandler Gunnar Johanson-Thor i Ellinge 1981. Odense 199/1986. 1500 sv.kr. – Tf. Bogh 50 med note 1215.
  42. ^ Philippi a Limborch Theologia Christiana. Amsterdam 1730. Foliant i helpergament. På titelbladet H.C. Andersen, meget lig signaturen på frontispice-portrættet til Saml. Skr. 2. udg. I 1876. AA ÷. Senere autograf Gunnar R. Rosendal, Kbh. 1909. Hans far skulle have købt bogen på auktion. Bogen fandtes 1972 hos antikvarboghandler Richard Levin, men H. Topsøe-Jensen turde ikke udtale sig om ægtheden, og hverken KB eller Odense turde købe bogen.
  43. ^ Noter om ledsagebreve til boggaver, bevaret i A.s store Album eller i de mindre, der tilsammen udgør Album I-V.
    3/26 Adam Oehlenschläger. Otteliniet vers 22.11.1837 om bagerbørn og hvedebrød, beregnet til at indhæftes i Oe.s værker (15 bd.), foræret A. i anledning af Kun en Spillemand. Se BHH i Aiana IX-XIII 206.
    68/236 Charles Dickens. Billet 1.8.1847, skrevet og afleveret s.m. de 12 dedikations-eksempler, da A. ikke var hjemme på sit hotel. Kladden til A.s svar solgtes på Bruun Rasmussens auktion 572, nr. 1785, vurdering 1800 kr. hammerslag 4800 kr. 1992.
    82/279 Catherine Crowe: Ledsagebrev til to bøger 18.8.1847, tragedien Aristodemus 1838 og romanen Susan Hopley 1842. AA 697-98, Lynge 1 kr. s.m. tre foregående tider incl. T. Carlyle: Burns, 1854, m. dedik. tilskrift.
    15/59 J. C. Hostrup. To firliniede vers 14.12.1848, øjensynlig sendt med En Spurv i Tranedans, der udkom netop da, og over hvis ordsproglige titel versene er bygget.
    203/709 H. C. Ørsted: Langt ledsagebrev 18.7.1850 til Aanden i Naturen II 1850; I-II AA 189 ?? 30 øre s.m. flere skrifter af Ørsted(!);jf. note 6; Dagbøger III 416, B&B II 241-43.
    224/780 Georg Emil Betzonich: Takkebrev 20.12.1856 efter A.s svar på hans ledsagebrev 16.12. til ms. til dramaet Johannes Ewald. Jf. s. 8.
    126/45 C.C.Rafn: Ledsagebrev 27.2.1857 til særtryk af Oldtidsminder fra Østen/Antiquités de l’Orient, 1856, »om vort nordiske Oldsprogs Benævnelse dönsk tunga og om Runeindskriften fra Piræeus«. Beder samtidig om A.s autograf til sin datter.
    50/206 Ilia Fibiger. Ledsagebrev 24.12-1860, antagelig til børnefortællingen Rettroende Eventyr, 1859.
    105/341 Clara Andersen: Brev 9.2.1861. Hun returnerer [J.A. Daisenbergers] brochure om Oberammergauspillene (AA 659-60 E.Collin 4,20 kr., BEC V 244) og sender sin under pseud. Paul Winther udgivne fortælling Kastaniebaandet. A.A. var datter af A.s gode bekendt skuespillerinden Birgitte Andersen.
    226/794 Alfred Flinch: Ledsagebrev 27.11.1864 til den anonyme debutbog, dramaet Kong Kroisos, Lydiens sidste Konge (AA 61 Univ.bibl. 50 øre s.m. skuespillet Kong Sigismund Valsung. 1867. Dagbøger VI 157-63.
    Januar 1991.

 

©