Nye gravfund fra førromersk jernalder

Eftergår man antallet af fynske gravfund og bopladsforekomster, som var kendt, da Johannes Brøndsted i 1940 udsendte Danmarks oldtid III, vil man på udbredelseskortene dér finde i alt 14 punkter afsat. Endnu svagere er Sjælland repræsenteret, men vest for Lillebælt, i Jylland som helhed, bredte fundene sig i stor mængde. Man læste derudaf en stærk kulturudfoldelse i Jylland i århundrederne før Kristus, mens fundknapheden på Fyn og Sjælland tolkedes som muligt udtryk for en udvandring af befolkningen, en udvandring, der havde en ugunstig klimaudvikling som egentlig baggrund. Mens den nævnte fundfattigdom endnu i dag er påfaldende, når man ser på et kort over Sjællands før-romerske jernalderbebyggelse, har billedet radikalt ændret sig for Fyns vedkommende. Siden 1940 er fundene over hele øen taget stærkt til i omfang. De nævnte 14 punkter, som registreredes i 1940, er nu øget til 96, således som det fremgår af kortet fig. 1. Der er ikke grund længere til at tale om en svag bebyggelse af Fyn i den førromerske jernalders fire-fem århundreder. Nye bopladsfund kommer årligt til og udvider kendskabet til bebyggelsens udbredelse, og på samme måde dukker den førromerske tids gravfund frem i ikke ubetydelig mængde. De mange bebyggelseshistoriske spor modsiger da tanken om folketomhed. Det er simpelthen en forskningsmæssig lakune, som er ved at blive udfyldt. Hvem interesserer sig vel, når ploven vender mulden, for små sorte brandpletter med brændte benstumper, for affaldsgrubernes sorte askejord og usselige potteskår? Men disse uanselige fund har Fyns Stiftsmuseum eftersporet gennem de forløbne femogtyve år, og arbejdet med registrering af de nævnte fundgrupper har givet godt resultat. Den førromerske jernalder, århundrederne før tidsregningens begyndelse, står i dag som et særdeles oplyst tidsafsnit ud fra det fremkomne arkæologiske fundkompleks.

Fig. 1. Grav- og bopladsfundene fra Fyns førromerske jernalder.

Årsagen til, at dette siges, og at fundene nu på ny tages op til mønstring (jfr. sidst Fynske Minder 1959, s. 158 ff.), er en række nye gravfund, som i det følgende skal fremlægges. Der vælges tre mindre gravpladser, som kan dateres til de to yngre perioder af de tre, hvori man deler materialet fra den førromerske jernalder, perioderne I-III. Udtrykt med årstal dækker disse afsnit årene ca. 500-300, 300-100, 100-0.

Fig. 2. Gravpladsen ved Christianslund. Plan.

I november 1963 undersøgte Stiftsmuseet en lille gravplads under gården Christianslund i det nordligste Skovby sogn, nær Bogense. Museets opmærksomhed blev henledt på findestedet af en vågen og interesseret medhjælper, baneformand Arnold Nielsen i Guldbjerg, der gennem de senere år med skarpt blik for terrænets forhistoriske levn har ydet museet udmærkede tjenester. Imidlertid var det ikke nogen misundelsesværdig opgave, der forestod. Da jeg med kustode H. Skov Hansen kom til stedet, en lille sandet højning tæt syd for jernbanelegemet, så vi, at en nylig dybpløjning havde vendt pletter med sort jord og lerkarskår op i mulden. Også undergrundssand var væltet op, og der blev da ikke andet at gøre end at eftergå hver enkelt af disse pletter. Allerede i oldtiden har de ligget højt, hver enkelt kun ca. 40 cm nedsænket i en lille kedelformet grube 50-75 cm i tværmål. I gruben har man nedlagt resterne af ligbålet, altså den kulsorte bålaske, spredte hvide splinter af brændte ben og nogle lerkarskår. Et eller sjældnere to lerkar var først henstillet på bålet. Ved varmen sprængtes karvæggene, og mange af skårene er da allerede gået tabt ved nedlægningen i gruben. Når man samtidig forestiller sig de dybtgående plovskærs indvirkning på pletten, forstås det, at ikke meget var tilbage. Nogle skårflager har kunnet sammenlimes i museet, og kun i én af de i alt 13 brandpletter var så meget bevaret, at et helt kar, fig. 3, har kunnet samles.

Dette kar er imidlertid karakteristisk. Det er en tohanket rødbrun krukke med bred mundingsåbning og kraftigt udbøjet rand. Mundingskanten er tynd, de to hanke lave, brede, meget tynde og af båndform. Et kar af denne art er typisk for den midterste del af førromersk jernalder, periode II. Denne tidsstilling understreges af karresterne i andre pletter, der viser de samme ret simple karformer og de nævnte særtræk. Den lille gravplads ved Christianslund lader sig da som helhed datere til periode II, vel det 2. århundrede f. Kr. Kun i et af anlæggene, grav 8. fandtes andet gravgods end skår, nemlig en lille glittesten af kvarts. Den har været anvendt til afglatning af de våde lerkarsider før tørring og brænding.

Fig. 3. Tohanket krukke fra en brandplet ved Christianslund.
Fig. 4. Brandplet 3 fra Lille Lykkenssæde.

Det samme ensformige billede af gravene og deres udstyr får vi, når vi betragter den anden gravplads, en plads, som ved flere undersøgelser er afdækket et par kilometer syd for Fangel. Lokaliteten, kortets nr. 65, fandtes på en flad, sandet mark under gården Lille Lykkenssæde, der ejes af gårdejer Oluf Larsen. Finderen var en ung mand, Eigil Nikolajsen fra Dømmestrup, som i 1962 på den nypløjede mark fandt to askepletter med skår i. Han indbragte det fundne til Stiftsmuseet, og i 1965 og 1966 har man herfra optaget yderligere 8 grave, som efter pløjning er fundet spredt over marken i nogen indbyrdes afstand. Gravene nr. 1-4 var samlet i en lille gruppe mod syd, resten godt 100 m længere mod nord. Større terrænafdækninger har ikke kunnet lade sig gennemføre.

Alle gravene ved Lille Lykkenssæde er simple brandpletter, 50 cm i tværmål, lidt mere eller mindre. Der er ingen stensætning om dem, og de ligner også dermed pladsen ved Christianslund. På fig. 4 ses en brandplet tegne sig i undergrundens lyse sand, efter at mulden er afgravet. I denne grav, nr. 4, lå i den sorte båljord skårene af en hankekop eller lille kande og et øre med tagrygdannet yderside, i det hele som fig. 7 b, d. Denne hankeform er typisk for lerkarrene i den tidlige periode III, også kaldet III a. Grav 4 er da fra denne. Til samme afsnit kan henføres endnu tre grave, mens tre synes ældre, fra periode II, resten usikre. Som helhed er da gravpladsen ved Lille Lykkenssæde lidt yngre end fundene fra Christianslund, eftersom den lader sig henføre til slutningen af periode II og den efterfølgende tidlige del af periode III (III a). I en grav lå en glittesten, i et par andre små af rust medtagne jernsager, således i grav 9 spiralen af en dragtnål (fibula) og en lille kniv, se fig. 5.

Kendskabet til den tredie af gravpladserne, der fremlægges, fik Fyns Stiftsmuseum også her gennem en dygtig medarbejder, postbud Anders Jæger i Bogense. På nypløjet mark ved faderens gård, 1 km vest for landsbyen Skåstrup i Ore sogn (kortets nr. 10), opdagede han i 1964 en mørk plet i sandjorden. Han udgravede den og gav museet meddelelse om sit fund. Året efter afdækkede han endnu en grav, og i oktober 1966 foretog jeg med bistand af kustode Skov Hansen en delvis undersøgelse af pladsen. Marken er en jævn, sandet flade, der mod nord falder en kende. Ned over nordhældet blev nu anlagt et net af 2 m brede grøfter, og der afdækkedes i dem de brandpletter, som er afmærket på planen fig. 6. Endvidere undersøgtes adskillige grave, som ved pløjning var vendt op i mulden, og det samlede foreløbige resultat er det, at i alt 23 grave har kunnet sikres. Der er da altså tale om en for den førromerske jernalder ganske betydelig plads, og det følger af sig selv, at et større areal vil blive afdækket ved fremtidig systematisk gravning over hele området, hvor gravene nu fandtes mest tætliggende.

Fig. 5. Lille Lykkenssæde. Rekonstruerede lerkar. Til v.: hankekrukke fra periode III a, grav 9. Derover kniv og resten af en dragtnåL Til h.: hankekar fra grav 2, overgang mellem periode II og III a.
Fig. 6. Plan over den undersøgte del af gravpladsen ved Skåstrup.

Brandpletterne var i øvrigt af ganske samme karakter som på pladserne ved Christianslund og Lille Lykkenssæde, fyldte med sort båljord, brændte ben og lerkarskår; skårene var undertiden ganske få, men i gravene nr. 4, 8 og 17 kunde de dog sammensættes til hele kar, se fig. 7. I grav 8 lå en mængde tæt sammenpakkede skår. De lod sig sammensætte til fire kar. I samme grav lå et 20.5 cm langt brudstykke af en stor enegget kniv, 7, af den type hugknive eller korte eneggede jernsværd, som nu og da er optagne i sene førromerske grave. Den restaurerede keramik er et fuldgyldigt udtryk for lerkarformerne i periode III a, først det store hankekar, 7 f, med høj hals, der afgrænses fra skulderpartiet af en afsats, dernæst den tohankede vase, 7 e, og den lille kønne kande, 7 d. Endelig er der et lille urtepotteformet bæger. Karrene har tynde, men tydeligt afglattede og facetterede mundingskanter, og hankene har tendens til en udvidelse af fæstefladerne i tilnærmet X-form; den lille kandes hank har tagrygdannet yderside. De anførte træk viser da, at pladsen ved Skåstrup er den yngste af de tre omtalte, fra periode III a.

Fig. 7. Skåstrup. Lerkar fra gravene 8 og 17. Kanden øverst til v. er fra grav 17, de øvrige fra grav 8, ligeså kniven.

Når lerkarskårene optages af brandpletterne, stemmer de kulsværtede brudte skår ikke til optimisme, men når samlingen kan fuldføres, det er i de færreste tilfælde, så erkender man, at visse af karrene er virkelig gode keramiske frembringelser, udført som regel i godt lermateriale, og godset er velbrændt. Nogle kar fra periode III udmærker sig ved fast formgivning og en klar opdeling af karprofilen som for eksempel på fig. 7 b, e, f. Endvidere understreges kvaliteten af en afglatning i flader og facetter på karrandenes over- og inderside, ligesom hankene udformes omhyggeligt.

Alligevel kan man ikke nægte, at kulturbilledet, der lader sig opridse på baggrund af de uanselige brandgrave, er såre enkelt og kun lidt varieret. Hovedmaterialet til bedømmelse af kulturtilstanden i den før-romerske jernalder er jo gravfundene og bopladsforekomsterne. De er nu til stede på Fyn og det nordlige Langeland i et antal af 96, og de enkelte lokaliteter er afsat på kortet fig. 1 samt opført i en efterfølgende liste, gravfundene i et antal af 38, bopladserne med 58. Kortet giver et godt indtryk af bebyggelsens udstrækning i den førromerske jernalders århundreder. Der kan aflæses en tæt bebyggelse i Båg, Vends og Skovby herreder, ligeså vest for Odense fjord og i Odenses område, mere spredt over Midtfyn og tæt i Vindinge herred, nord, vest og syd for Nyborg. Derimod er det vestlige indre af øen fundtomt og var det i hele oldtiden undtagen i den ældre stenalder, hvis jægersamfund holdt til i de kuperede og vandrige jagtområder ved Tommerup, Årup og videre nordud. Fundtomt er også det sydlige Fyn, hvor stednavnene, ligesom i det lige omtalte område, er sene (Fynske årbøger, 1951 s. 240 ff.).

Tilsyneladende er fundene udtryk for fattigdom, hvis man da anskuer kulturtilstanden alene ud fra de spartansk udstyrede brandgrave. Men billedet vilde blive fortegnet, om ikke man medindfatter andre fund, som giver supplerende træk. I Fynske minder 1952 er s. 93 afbildet et svært bronzebeslag fra Langå med silénmaske. Beslaget har med et andet båret hanken til en vældig bronzekedel, som menes indført fra Etrurien o. 400 f. Kr. Man har da kendt kostbare importsager herhjemme. På samme fynske gravplads er i en brandgrav optaget en metalkedel, der gemte resterne af en rig begravelse. Heri fandtes brudstykker af en etrurisk bronzespand fra det 4. århundrede. Den døde havde fået en firehjulet kørevogn med på bålet, flere korte hugknive og to kunstfærdigt smedede guldfingerringe, som er afbildet i Fynske minder, 1959, s. 154. Dette fund dateres af skår fra et lerkar som fig. 7 f til ca. 100 f. Kr., hvad der vel viser, at det fremmede bronzekar har været i brug en rum tid herhjemme, før det nedlagdes i jorden.[1] Samtidige hermed er to prægtige snoede guldringe, som er gengivne i Fynske minder, 1959, s. 153 og 155, halsringe af fuldlødigt metal i udsøgt håndværksteknik, som ikke tyder på en karrigt udstyret tilbagestående kultur, da formentlig disse ringe er fremstillet i Danmark. Når den håndværkstekniske side nævnes, kan man også eksempelvis pege på fremragende støbearbejder i bronze som fig. 8, der viser en såkaldt kronehalsring fra Illemosen i Rynkeby sogn. Endelig kan omtales den store bronzekedel, som ligeledes er fundet i Illemosen, og dermed glider tanken af sig selv hen på sølvkedelen fra Gundestrup mose ved Års. Begge de store kedler er utvivlsomt fremmede produkter, fra Østgallien. Gundestrupkedlens tidsstilling er ganske vist omstridt, selvom de fleste forskere daterer den til sen førromersk jernalder, periode III. Ikke blot fandtes i det førromerske bondesamfund fortrinlige metal- og våbensmede, men dets håndværksmæssige evne forgrenede sig herhjemme for eksempel i et højtstående tømrerhåndværk, og fra dette er udgået den store båd fra Hjortspring mose på Als.

Fig. 8. Kronehalsring fra Illemosen. Bronze.

Den førromerske jernalder er derfor ikke, i hvert fald ikke i sin senere del, en fattig og tilbagestående kulturperiode, men dens kultur er tværtimod udtryk for et bondesamfund i udvikling med fuld beherskelse af råmaterialet jern og samtidig påvirket gennem handelsforbindelser med udlandet. Fra Gallien eller den italiske halvø kom sølvkedelen og andre rige importfund,[2] fra Weichsels munding nåede skikken til Fyn at nedlægge levnene fra bålene i brandpletgrave.

Noter

  1. ^ P. J. Riis opfatter dog karrene som senere import, idet entreprenante hajer på Cæsars tid opbrød de gamle etruskiske grave og solgte byttet med god fortjeneste på grund af den store interesse for antikviteter, der på denne tid rådede i Rom. Se Acta Archaeologica XXX, 1959.
  2. ^ For de her antydede kulturforhold og de fynske funds betydning for udforskningen af den førromerske jernalder i det øvrige Danmark henvises til prof. C.J. Beckers værk: Førromersk jernalder i Syd- og Midtjylland. København 1961. For de store kedler: til O. Klindt-Jensen, Gundestrupkedelen. Nationalmuseet 1961.

Liste over grav- og bopladsfund fra Fyns førromerske jernalder

(Forkortelse: F.J. = E. Albrectsen, Fynske jernaldergrave 1, 1954).

  1. Hindsgavl, Middelfart landdistrikt. Flere affaldsgruber. Periode II. F.J. nr. 51.
  2. Skrillinge. Kavslunde sogn. Gravplads. En urnegrav fra per. II. C 3293-95. F.J.8.
  3. Gamborg, matr. nr. 17. Affaldsgrube fra førrom. jernalder. 9032-33. Undersøgt 1951.
  4. Vibygård, Udby sogn. Tre gruber fra førrom. jernalder, undersøgt 1950, 8900-8902.
  5. Rorslev, Rorslev sogn. Urnegrav per. I. 7680-81. F.J. 9.
  6. Bylderup, Nr. Åby sogn. Affaldsgruber, per. III a. 7722-25. F.J. 58.
  7. Liliehøj, Nr. Åby sogn. Tre gruber, fra per. II og III a. 8561, 7564. F.J. 59.
  8. Båring, 17 b, Asperup sogn. To gruber med en del skår fra per. III. Undersøgt 1964. 11581 a-b.
  9. Vedelshave, Asperup sogn. Fem gruber. Per II. 8531-32. F.J. 52.
  10. Skåstrup 19. Ore sogn. Gravplads fra per. III a. 11584, 11604-24. Foran s. 11.
  11. Skåstrup 6 b, Ore sogn. Affaldsgrube med skår fra førrom. jernalder. Undersøgt 1962. 9842.
  12. Ejlskov 11 h. Hårslev sogn. Flere gruber. En af dem er udgravet. Den indeholdt mange skår og dele af en ornamenteret murstensformet ildbuk. Per. II. Udgravet 1962. Ikke indført.
  13. Holsegård la, Brænderup sogn. System af 33 gruber fra per. II. III a, III b. Undersøgt 1951-58. 9051-58, 9370, 9436, 9571, F.J. 53.
  14. Holse, 4 g, Brenderup sogn. To gruber fra førrom. jernalder. G 15047-48. F.J. 54.
  15. Ejby 3 a, Ejby sogn. Affaldsgrube med skår fra per. II el. III. 9000. F.J. 57.
  16. Melby, Melby sogn. To affaldsgruber fra undersøgelse 1960. Per. II? 9749, 9971.
  17. Hønnerup, Gelsted sogn. Affaldsgrube besigtiget 1958. Indeholdt skår samt slagger al myremalm. Sen periode III. 9384.
  18. Billesbølle mark, Fjelsted sogn. Gravplads, per. II og III. G 3729-31, G 4266. F.J. 10.
  19. Ørslev, Ørslev sogn. Flere affaldsgruber, hvoraf en fra førrom. jernalder per. III a. 7852. F.J. 56.
  20. Hygindtorp 1 a, Husby sogn. Gravplads, 49 førrom. grave, de fleste fra per. II, 4 fra III a, 1 fra III b. 8914-82, 9233. F.J. 12. 9113-21, 9154-55. F.J. 13.
  21. Håre 6 a, Tanderup sogn. Graplads. Brandpletter og urnegrave fra per. II. 9113-21, 9154-55. F.J. 13.
  22. Gelsted præstegård, Gelsted sogn. Affaldsgruber. Per. III a. F.J. 55.
  23. Gelsted Tårup 1 a, Gelsted sogn. Lille gravplads fra per. II c 14598-602. F.J. 11.
  24. Snestrup 2 a, Pårup sogn. I 1963 besigtigedes 13 gruber, der gennemskares ved vejarbejde. Per. III a. 9993-10003.
  25. Torup 2 a, Sandager sogn. Del af hustomt med stenbro, undersøgt 1958-59. Mange skår fra per. III. 9575 og 9756.
  26. Torup 4 c, Sandager sogn. Plads med 20 grave fra per. II. Undersøgt 1959. 9723-48, jfr. B 439-44. F.J. Fynske minder 1959, 165 ff.
  27. Torup 3 a, Sandager sogn. Hustomt, delvis udgravet 1960. 9762.
  28. Ferritslev 48 a, Rolsted sogn. Stor affaldsgrube gennemgravet 1963. Drængravere havde fundet en del skår af flere kar fra per. III. 10008.
  29. Søllested 3 a, Søllested sogn. Ved grundgravning gennemskares 1961 fire affaldsgruber med mange skår fra II og III. 8707-12.
  30. Torøhuse, Kærum sogn. Lille plads med grave fra per. II og III a. Fynske minder 1959, s. 161 ff.
  31. Sønderby mark, Sønderby sogn. Urne fra per. II el. III a. FS A 950. F.J. 18.
  32. Tokkelhøj, Sønderby sogn. Gravplads med 21 grave, hvoraf 20 brandpletter. Fra per. II, kun én fra III a. Fynske minder 1959, s. 160 ff.
  33. Kvindehøj, Flemløse sogn. Brandgrav fra per. I. F.J. 16.
  34. Signekær skov, Køng sogn. Urnegrav fra per. II. F.J. 15.
  35. Hårby. Hårby sogn. Urnebrandgrube fra per II-III a. F.J. 17.
  36. Sarup 7 a, Hårby sogn. Affaldsgrube undersøgt 1960. En del skår fra førrom. jernalder. 9758.
  37. Christianslund, Skovby sogn. Graplads fra per. II, se foran s. 7 f. 10016-24, jfr. 9845.
  38. Harridslevgård, Skovby sogn. Gravplads fra 1854. Per. II. F.J. 7.
  39. Harridslevgård, Skovby sogn. I 1960 besigtigedes 8 affaldsgruber beskadigede ved vejarbejde 200 m nord for herregården. Sen per. III a og III b. 9722. Anmeldt af Arnold Nielsen, Guldbjerg.
  40. Nordskov, Guldbjerg sogn. Affaldsgrube mellem Nordskov og Guldbjerg, udgravet af Arnold Nielsen. Mange skår fra per. III b. 9823.
  41. Smidstrup, Skovby sogn. En 1 m bred brandplet med skår af tohanket krukke fra per. II. 9821.
  42. Klinte 3 a, Klinte sogn. Forekomst af 21 iagttagne gruber fra per. II og III a. 8434. F.J. 50.
  43. Rorslev, Nr. Nærå sogn. Lille gravplads fra per. II og III a. F.J. 6.
  44. Rorslev, Nr. Nærå sogn. Grube fra per. II? F.J. 48.
  45. Sølbjerggård, Norup sogn. To brandpletter i højfod. Per. II og III. F.J. 4.
  46. Egense 12 a, Norup sogn. Nogle skår fra affaldsgrube i mergelgrav, optaget 1957. Per. II. 9503.
  47. Emmelev 2 a, Hjadstrup sogn. Mange lerkarskår fra per. II optagne ved grusgravning ca. 350 m øst for jættestuen Gåsestenen. Dele af murstenformet ildbuk. 9502.
  48. Brandsby 2 d, Hjadstrup sogn. Lille gravplads, 4 grave fra per. II og III a. F.J. 1. Fynske minder 1959, s. 164 f.
  49. Emmelev I, Hjadstrup sogn. Fem brandpletter fra per. III a. F.J. 2.
  50. Emmelev II, Hjadstrup sogn. Ti brandgrave, flertallet fra per. III, én fra III a. F.J. 3.
  51. Østrup, Østrup sogn. Stor affaldsgrube fra per. II. F.J. 45.
  52. Kileagergård, Martofte 16 a, Stubberup sogn. To gruber undersøgt 1954, per. II og III. 9272.
  53. Stubberup, Stubberup sogn. Et 140 m langt kulturlag med skår fra per. II og III a. F.J. 44.
  54. Allesø, Allesø sogn. Tre affaldsgruber fra per. III a. F.J. 47.
  55. Anderupgård, Lumby sogn. Grube fra per. II. F.J. 46.
  56. Nisted, Lumby sogn. Større gravplads fra førrom. og romersk jernalder; 9 brandpletter fra per. III a og b. F.J. 5.
  57. Skalkendrup 5 a, Avnslev sogn. Undersøgt november 1966; brandplet med mange skår. Endnu ikke indført. Ved karrenes restaurering har graven vist sig at stamme fra tidlig ældre romersk jernalder. Gårdejer Karl Hansen, Skalkendrup. Kommunekasserer P. Hansen, Avnslev.
  58. Lykkesholm, Ellested sogn. På en leret mark nord for Lykkesholm gravede ingeniørsoldater 1953 ned i en 2 m bred grube med skår fra førrom. jernalder. 9232.
  59. Windelsvej, Odense købstad. Gruber fra per. II og III. F.J. 41.
  60. Kragsbjergvej, Sct. Knuds sogn, Odense. Grube fra per. II. F.J. 40.
  61. Kallerupvænget, Hunderup 5 n, Thomas Kingos sogn, Odense. Her udgravede Stiftsmuseet 11 gruber i 1956, opståede i per. III a, nogle dog i III b. 9444-59.
  62. Hjallese Hestehave, Dalum sogn. Stor affaldgrube med skår fra sen bronzealder eller tidlig jernalder. Delvis udgravet i 1949. 8792.
  63. Damgård, Dalby by, Dalby sogn. Ved gården fandtes i 1961 under afdræning af lavt terræn et sammenhængende kulturlag, der syntes at være affald fra en førromersk bebyggelse på den tætvedliggende højning, hvor gårdens bygninger nu står. 9795.
  64. Verninge 2 b, Verninge sogn, Verningelund. Tæt øst for gårdens bygninger fandtes 1937 grubeskår fra yngre bronzealder eller tidlig jernalder. 8411.
  65. Lille Lykkenssæde, Fangel sogn. På marken matr. nr. 36h findes gravpladsen beskrevet foran s. 9 f. 9843-44 og 11594-99.
  66. Rynkeby 5 a, Rynkeby sogn. Byløkkegård. Meget stor forekomst af affaldsgruber, besigtiget 16. november 1966. I drænrender over marken kunde optælles hen mod et halvt hundrede gruber. Opsamlede skår fra 3 af gruberne var fra per. III a. Fundet endnu ikke indført. Anmeldt af gårdejer Aksel Markvard Andersen.
  67. Lillevang, Ullerslev sogn. Affaldsgrube fra per. III. F.J. 66.
  68. Haveskov, Rynkeby sogn. Ved dræning gennemskares i 1944 elleve gruber. Skår fra per. III a. F.J. 66.
  69. Rørbæk, Flødstrup sogn. Grube fra per. III a. F.J. 65.
  70. Langtved, Flødstrup sogn. På en flad mark mellem Kissendrup og Langtved blev i 1954 ved dræningsarbejde gennemskåret 10-11 gruber. Kun ved én fandtes skår i den opkastede jord, såvidt kan ses fra førrom. jernalder. 9260.
  71. Skrøbeshave, Avnslev sogn. Grube med skår fra per. II el. III a. F.J. 64.
  72. Ullerslev, Ullerslev sogn, 19.5 km øst for Odense. Ved arbejde på hovedvejen tæt øst for Ullerslev by blev i 1958 gennemskåret en grube, hvis skår synes at være fra per. III a. 9553.
  73. Korkendrup 5 a, Avnslev sogn. Mange skår fra to gruber, udgravede af Stiftsmuseet i 1961. Ved planering af en mergelgrav, blev en halv snes affaldsgruber fjernet. Den ene grube er fra per. III a, den anden fra III b. 9783-84.
  74. Åskovgårde i Avnslev. På gårdejer Svend Svenningsens mark fandtes i 1955 adskillige affaldsgruber. Stiftsmuseet har herfra erhvervet et antal skår, som kan dateres til per. III. 9721.
  75. Fravde, Fravde sogn. På den store gravplads fra rom. jernalder optoges også en brandplet, grav 54, fra førrom. jernalder per. III. F.J. 39 a.
  76. Møllegård, Skellerup sogn. Plads med 10 brandpletter fra per. II og muligvis III a. F.J. 23.
  77. Stenagergård, Kullerup sogn. Ved dræning fandtes 12 gruber. En af dem rummede skår af 6 lerkar fra per. II el. III a. F.J. 67.
  78. Vindinge, Vindinge sogn. Tæt vest for kirken udgravede Stiftsmuseet i 1964 en affaldsgrube fra periode III. Anmeldt af guldsmed Faxøe, Nyborg. 10076.
  79. Sulkendrup mølle, Vindinge sogn. I toppen af en stenalderhøj fandtes 5 brand-pletter fra per. II og III a. F.J. 24.
  80. Frederikshøj, Frørup sogn. Lerkarskår fra „kulpletter“ (brandpletter?). Per. III a. F.J. 68.
  81. Lindeskov Hestehave, Ellested sogn. Brandplet fra per. III. F.J. 25.
  82. Kohavegård, Ringe sogn. Grube med skår fra per. II. F.J. 63.
  83. Møllemosegård, Hillerslev sogn. Grube med mange skår fra III b. F.J. 62.
  84. Nybøllegård, Hillerslev sogn. Grube med 700 skår fra per. II. F.J. 61.
  85. Lundehøj, Hillerslev sogn. Stor gravplads fra førromersk jernalder. Blandt gravene var 9 eller 10 fra førrom. jernalder: 1 fra per. I, 1 fra II, 7 fra III. F.J. 19.
  86. Lydingegårde 2 a, Brahetrolleborg sogn. Sydvest for gården Ladefylde fandt gårdejer Ejnar Rasmussen i nov. 1966 en grube med skår. Stiftsmuseet undersøgte resten. Mange skår af et stort forrådskar og enkelte af et par mindre. Per. III a. I restaureret stand 71 cm hejt. 11627.
  87. Millinge Østerby, Svanninge sogn. Plads med 19 brandpletter, de fleste fra pei. II, 3 el. 4 dog fra per. III a. F.J. 20.
  88. Bjørnemosegård, Diernæs sogn. Ved grundudgravning traf man 1959 på tre affaldsgruber med skår. Grubernes indhold sammenblandedes ved optagelsen, men kan i almindelighed dateres til per. III. 9574, 9813-14.
  89. Bregninge, Bregninge sogn, Tåsinge. Brandplet fundet ca. 1955 ved vejregulering. Skår fra per. II eller III. Gave fra malermester P. Fredholm, Bregninge.
  90. Møllegårdsmarken, Gudme sogn. Enkelte brandpletter synes at nå tilbage før tidsregningens begyndelse og kan dateres til per. III. Fundene er endnu ikke publicerede.
  91. Grønneskovs mark, Gudme sogn. Stensat urnegrav i høj. Tidlig per. I. F.J. 22.
  92. Langå, Langå sogn. Gravplads fra per. III. F.J. 21.
  93. Ennebølle, Snøde sogn. Brandpletter fra førrom. jernalder. F.J. 28.
  94. Hine Mølle, Rudkøbing. Urnegrav fra per. II. F.J. 26.
  95. Eskebjerg, Skrøbelev sogn. Brandpletter fra per. III. F.J. 27.
  96. Trunderup 16 a, Kværndrup sogn, Trunderup Højgård. To affaldsgruber undersøgt 1951 af Fyns Stiftsmuseum. Den enes skår er fra grube II, den andens fra III. 9037-38.
©