Det er altid spændende – og dejligt – når det lykkes for et museum at erhverve et væsentligt kunstværk til samlingen. Specielt for den ældre kunsts vedkommende kan det være lidt af en begivenhed, når en erhvervelse finder sted – især i disse tider, hvor priser på tidligere tiders kunst stiger til vanvittige højder.
Det var derfor kærkomment, da Fyns Kunstmuseum i august måned 1979 kunne hjemføre og indlemme i samlingen et portræt malet af Fritz Syberg. Ikke blot supplerer maleriet samlingen af Fynboerne i museet, men det bidrager også til at give et mere facetteret indtryk af Sybergs personlighed som maler. Hertil kommer, at billedet i kunst- og personalhistorisk henseende viser sig at være ret så interessant.
Billedet er et portræt af Fritz Sybergs anden hustru, Marie, f. Hansen, malet i årene 1891-1893, mange år før de blev gift med hinanden. Det er et helfigursportræt, som viser Marie stående i en stue. Bag hende ses et piano og en klaverbænk, på væggen over pianoet hænger to malede portrætter.[1] Marie er malet i sine forældres hjem, nærmere betegnet i malermester Syrak Hansens hus i Faaborg – det hjem, der blandt de unge Fynboer gik under betegnelsen »Mesterhjemmet«. Syrak Hansen var maleren Peter Hansens far, hjemmet var gæstfrit og både Johannes Larsen, Karl Schou og Fritz Syberg færdedes meget der i deres unge år. Peter Hansen havde to søstre, Anna og Marie, og hvor ejendommeligt det end må forekomme blev de begge – efter tur naturligvis – gift med Fritz Syberg.
I sin bog om malervennen Peter Hansen fortæller Karl Schou lidt om sine erindringer fra »Mesterhjemmet«: »Af Husets Lokaliteter gjorde en Loggia mest Indtryk paa mig, da jeg første Gang kom der en Sommeraften med Maaneskin, for derude sad to søde unge Piger, Husets Døtre, og jeg var 19 Aar… Husets Tiltrækning for de mange unge, som kom der, var, at man der traf sammen, talte med hinanden om Kunst, vaasede og lo. En Tiltrækning var ogsaa de to Døtre, der spillede og sang alle de romantiske Sange, som talte til vor ungdommelige Følsomhed.«[2] Karl Schou blev iøvrigt senere gift med Marie, men dette ægteskab opløstes.
Fritz Syberg introduceredes i »Mesterhjemmet«, da han som 20-årig fik arbejde hos malermester Syrak Hansen og omgangen med de andre unge kunstnere har uden tvivl været en kraftig ansporelse for hans egne kunstneriske ambitioner. Allerede i slutningen af 1880’erne begyndte han at indsende billeder til Charlottenborg og i 1893 optoges han som medlem af »Den Frie«. Næste år giftede han sig med Anna og bosatte sig med sin familie i Svanninge. Anna Syberg og ægteparrets børn blev kære modeller for Syberg – utallige pennetegninger og akvareller vidner herom.
Oprettelsen af Faaborg Museum kom for Fritz Syberg – ligesom for mange andre af de fynske malere – til at betyde en økonomisk fremgang; for Syberg var dette aldeles kærkomment, da han nu sammen med sin familie kunne realisere et længe næret ønske: et årelangt ophold i Italien, hvor han bosatte sig i Pisa. Anna Sybergs helbred var imidlertid allerede på denne tid svigtende, og et år efter hjemkomsten til Danmark – i 1914 – døde hun, kun 44 år gammel.
Ved Annas død stod Fritz Syberg tilbage med ægteparrets syv børn – og her træder Marie til. Hun tager sig af børnene, hvoraf den yngste kun var et spædbarn, og hun skal have været Syberg en enestående støtte og opmuntring i hans kunstneriske arbejde. I 1915 – 22 år efter at Syberg havde malet det her omhandlede portræt af Marie – bliver parret gift. Ligesom Anna havde været det, blev også Marie en kær model for Syberg; det er således hende, han har malet som Moderen på de store billeder til H.C. Andersens Hus i Odense. Det ene af dem, der viser Moderen, der trykker tornebusken til sit bryst, afsluttedes samme år som Marie døde, i 1934.
Man kan betragte Sybergs »Portræt af Marie« som et menneskeligt og historisk dokument, og billedets proveniens er heller ikke uden interesse. Marie Syberg havde som nævnt tidligere været gift med maleren Karl Schou, med hvem hun havde sønnen Jørgen Schou – ligeledes maler. Jørgen Schous hustru, maleren Mette Schou, Hornbæk, ejede portrættet indtil 1979, hvor Fyns Kunstmuseum erhvervede det. Ved denne lejlighed berettede fru Schou om en samtale mellem Fritz Syberg og Jørgen Schou, hvor Syberg, da talen faldt på hans ungdomsår i Faaborg, sagde: »Jeg gik jo der i »Mesterhjemmet« i Fåborg og vidste knapt nok hvem af de to søstre jeg var mest forelsket i…«[3] At han skulle blive gift med dem begge, var jo ikke til at forudse.
