Så få af så mange

H.C. Andersen skrev 156 eventyr og historier. Men da de fleste voksne, også lærere, spontant adspurgt, oftest kun er i stand til at genkalde sig en håndfuld titler, (tæl selv efter), er det fristende at antage, at eleverne, for så vidt angår H.C. Andersentekster i læsebøger, ikke oplever andre tekster end dem, læsebogsforfatteren er fortrolig med fra sin egen skoletid.

En gennemgang af de i øjeblikket anvendte systemer synes at vise, at de samme eventyr går igen fra system til system, blot varierer klassetrinet lidt.

Denne opgørelse er baseret på de læsebogssystemer, der er optaget i Landscentralens gule oversigtskatalog for 1986-88.

Jeg har ikke medtaget egentlige H.C. Andersenantologier, tema- og genrebøger, ligesom der nødvendigvis må ses bort fra de eventyr, den enkelte lærer måtte læse op. Ej heller medtages skolebibliotekets samling udfra S-kataloget.

Optællingen omfatter kun eventyr og historier. Til grund for min definition ligger H.C. Andersens Samlede værker bd. 1-5 v/Erik Dal, Lademann 1975. En enkelt undtagelse er dog gjort; den rimede historie »Konen med æggene« er med.

Oversigtskatalogets afsnit for dansksystemer omfatter egentlige læsebøger, emnebøger, øvehæfter, lærervejledninger til disse samt bogstavkort og lignende, ialt ca. 659 titler.

Undersøgelsen er søgt begrænset til de titler, der er benævnt læsebog eller har en læsebogslignende placering i det pågældende system. Det fremkomne antal læsebøger bygger således på et skøn. Optællingen omfatter herefter omkring 145 læsebøger fra i alt 32 systemer repræsenterende 15 forlag. Alle klassetrin indgår i optællingen.

Eventyrene er indført i et skema, der skulle kunne forstås umiddelbart.

Min hensigt med denne optælling er at klarlægge, om vi, trods det store udbud, blot præsenterer eleverne for et begrænset udvalg af de mange eventyr og historier.
Hvis det er rigtigt, så er vi ikke kommet ret langt.

Skulle opgørelsen trods tilstræbt omhyggelighed være behæftet med optællingsfejl, så er – jævnfør tabellen – tendensen klar nok alligevel. Optællingen viser, at der ialt er benyttet 18/156 eventyr i 14/32 systemer. 11 eventyr er anvendt mere end én gang.

Eventyr / Klassetrin 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Svinedrengen XX X
Klodshans XX X XX
Prinsessen på ærten XXX X X
Kejserens nye klæder X X X
Det er ganske vist XXX X X
Den grimme ælling X XX X X X
Konen med æggene X XXX X
Fyrtøjet X XX X
Den lille pige med svovlstikkerne X
Snemanden X X
Hun duede ikke X
Historien om en moder X
Hvad fatter gør er altid det rigtige XX X
Den standhaftige tinsoldat X
Hørren X
Kjærestefolkene X
Grantræet X XX
Gartneren og herskabet X
En opgørelse af de H.C. Andersen-tekster, der hyppigst anvendes i danske læsebøger. Tabellen viser, hvorledes eventyrene fordeler sig på de enkelte klassetrin.

Der er ingen topscorer, men de bedst kendte er hyppigst anvendt.

Mens de fleste gengangere ses ved valget af eventyr til de mindste klasser, sker der en større spredning, når der vælges til de større elever.

Den største spredning i valg af klassetrin ses ved »Grantræet«, der anvendes i såvel 1. som 8. klasse.

Valget af eventyr til de første årgange beror sandsynligvis på, at man vil viderebringe kendte og spændende eventyr, mens valget til de større er betinget af, at eleverne skal foretage en analyse af teksten.

Man kan så spørge sig selv om, hvorfor det netop er de her omtalte eventyr, der vælges. Er valget kvalitativt, eller er det blot et udtryk for vanetænkning?

»Grantræet«. Illustrationen er fra Jørgen Frost: Eventyr Læsebog med tegninger af Sabber. Gyldendal 1983.

Tallene i nærværende optælling gentager tilsyneladende tendenserne fra en undersøgelse foretaget sidst i 1970’erne.

Og det er den H.C. Andersen-ballast, som seminarieårgang 76 og yngre umiddelbart har med sig ud i folkeskolen. Men det bør i sig selv ikke føles belastende, for vore forældre og bedsteforældres generation var sandsynligvis ikke bedre. Et par læsebøger fra 20’erne antyder ved deres valg af eventyr, at 1980’ernes valg kan være udtryk for vanetænkning. Dengang læste man også »Klodshans« i 3. klasse og »Det er ganske vist« i 6.

Flere eventyr, der dengang var medtaget i læsebøgerne, er gledet ud, således, at antallet af benyttede eventyr er formindsket. Hvorfor det forholder sig sådan, kan der kun gisnes om. Men nogle af de gamle læsebøgers eventyr findes i dag i bøger med eventyr som tema.

Bag det snævre valg kan der dog ligge pædagogiske overvejelser. De hyppigst anvendte eventyr er korte, klare og handlingsmættede. De er lette at huske og gengive.

Og her er måske en del af forklaringen på, hvorfor bestemte eventyr vælges gang på gang. Generationers oplevelse og genoplevelse i selskab med eventyret har skabt en fortrolighed med det. Den fortrolighed der skal til, før man kan og tør give eventyret videre.

For H.C. Andersen er så egenartet, at uden en fortrolighed med eventyret hos den, der skal give det videre, bliver eventyret tomt og indholdsløst.

Hvis det er rigtigt; og det mener jeg, det er; så er det vores opgave som (dansk)-lærere at udvide fortroligheden til at omfatte flere og andre eventyr og historier end de sædvanlige.

Oplæsningsformen, som H.C. Andersen selv yndede, er vel nok det bedste bud, når et eventyr skal opleves. Nogen vil måske hævde, at en del eventyr og historier vil forekomme utilgængelige for eleverne og derfor bør gemmes, man må holde sig til de kendte. Mod dette argument for et mere beskedent udvalg er min påstand denne: Når eventyrene høres – opleves – og genhøres – så kommer forståelsen.

Nu skal I bare høre…

©