Umiddelbart forbinder mange mennesker et museum med en konkret bygning og dens indhold af udstillinger. Det er dog langtfra altid, at der er en logisk sammenhæng mellem bygningen, der rummer museet, og det faktiske indhold. Mange museer huses i bygninger, som oprindeligt var skabt til helt andre formål, f.eks. Nationalmuseet i København, der er indrettet i gamle palæer ved Frederiksholms Kanal, og Mediemuseet i Odense, der har til huse i den gamle Brandts Klædefabrik. Faktisk bør et museum mere korrekt defineres som summen af tre ting: samlinger – viden – og faglig kunnen. Det er heri, at et egentligt museum skabes.

Samlingerne omfatter materielle levn fra fortiden, som er indsamlet for at bevare eksempler på fortidens liv, tanker, opfindsomhed og kunstneriske udfoldelser. For museerne er indsamling en kontinuerlig proces, og den sker med henblik på at sikre og bevare for en fremtid. Det ligger således i museets grundidé, at man skal bevare for evig tid, og at intet indsamlet må kasseres. Når det alligevel inden for de seneste år er kommet på tale at foretage en kassation af dele af museernes samlinger, skyldes det, at man i dag har et langt større overblik over mængden og karakteren af alle danske museers samlinger. På det grundlag kan det konstateres, at der i mange lokalmuseers opblomstringstid blev indsamlet rigtig meget og ofte endog ukritisk. Baseret på et samlet nationalt overblik kan man således vurdere, at det vil være hensigtsmæssigt at udskille dele af de mange indsamlede dubletter og i stedet skabe plads og økonomi til også at bevare ting fra vores egen tid. Museumsmagasinerne har ikke en uendelig kapacitet, og der bør bag enhver indsamling ligge en systematisk og gennemarbejdet indsamlingspolitik baseret på det enkelte museums mål og ansvarsopgaver og koordineret i forhold til andre museer.

Samlinger af oldsager, mønter, kunstgenstande m.m. skaber ikke i sig selv et egentligt museum. Det kræver en betydelig supplerende viden om samfundets udvikling for at forstå, hvilke genstande der er relevante og repræsentative at indsamle og bevare for en eftertid. Museerne skal således i deres indsamlingsarbejde supplere erhvervelsen med tilstrækkelig baggrundsviden i form af optegnelser, fotografier, udforskning af sammenhænge m.m.

Indsamling bør derfor foregå som et systematisk og videnskabeligt arbejde, hvor den nødvendige viden skabes og sikres både om den konkrete genstand og om dens betydning og repræsentativitet i forhold til den aktuelle samfundssituation, den teknologiske udvikling eller den givne kunstneriske udfoldelse. Produktion af nødvendig viden er uhyre vigtig for et museum. Et museums arkiv og bibliotek udgør således det andet ben i museumsarbejdet.

Opførelsen af ny udstillingsbygning ved Møntergården – set fra oven. Efteråret 2011.

Det tredje nødvendige element i museumsarbejdet er den faglige kunnen. Den faglige kunnen er den ekspertise, som museumsfolk har oparbejdet generation efter generation. For overhovedet at kunne gennemføre en kvalificeret indsamling og produktion af nødvendig baggrundsviden forudsættes det, at man har tilegnet sig en række faglige kompetencer. Arkæologiske udgravninger kan alene foretages af personer, som er uddannet og trænet i at læse de spor i jordlagene, som fortidens mennesker har sat. Mange arkæologiske fund kan alene bevares gennem konservatorers faglige indsigt og kunnen inden for bevaring af ofte meget skrøbelige genstande. Indsamling fra nyere tid kræver ligeledes en specialviden og en faglighed, som er nødvendig for at kunne datere og forstå genstandes og redskabers brug. Naturligvis gælder det også inden for de kunstneriske levn, hvad enten der er tale om helleristninger fra bronzealderen, malerier fra 1700-tallet eller H.C. Andersens eventyrmanuskripter og Carl Nielsens nedskrevne nodemateriale.

Et museum som Odense Bys Museer bygger på over 150 års tradition og arbejde. De første spæde samlinger skabtes i 1860, og siden er der kommet flere og flere genstande til, så den samlede mængde i dag tæller flere hundrede tusinde. Arkiverne ved Odense Bys Museer er spækkede med optegnelser, fotografier, opmålinger og tegninger, og biblioteket bugner med faglige bøger og artikler skrevet af museumsmedarbejdere over årene. Vi råder således – i et tæt samspil med de øvrige store museer, forskningsbiblioteker og arkiver – over en enorm viden om vores fælles fortid. En viden som vi løbende stiller til rådighed gennem udstillinger, formidling rundt i byen og på landet og via nyhedsmedier, webportaler og publikationer. Odense Bys Museer indgår som §16-museum i det nationale museumsnetværk, og i vores meget tætte samspil med store institutioner som Det Kgl. Bibliotek, Statens Arkiver, Syddansk Universitet m.fl. medvirker vi til at sikre en løbende indsamling og bevaring af dansk kunst og kulturarv og en formidling heraf både lokalt, nationalt og internationalt. Med H.C. Andersen og Carl Nielsen som store arbejdsområder er det naturligt, at Odense Bys Museer er et af landets mest aktive internationalt med visning af udstillinger rundt i verden, udlån af genstande, forskningssamarbejde og en bred formidling gennem mange kanaler.

Årbogen Fynske Minder er et af de mange formidlingsorganer, som Odense Bys Museer bruger til at berette om nye fund, erhvervelser og undersøgelser fortalt af museets medarbejdere. Hvert år siden 1951 er årbogen udkommet med nyt fra arbejdsmarken. I år har vi valgt at sætte et særligt fokus på museernes samlinger. Der er ikke tale om en systematisk gennemgang af de mange hundrede tusinde genstande og tilhørende dokumentationsmateriale, men udpluk fra det meget store arbejdsfelt. Museets medarbejdere fortæller i de følgende artikler om særlige samlinger, om arbejdet med at opbevare disse på forsvarlig vis og om sammenhængen mellem de fysiske genstande i museet, de kulturhistoriske spor og elementer i landskabet og om samarbejdet med interesserede fynboer, som spiller en aktiv rolle i sporingen af ikke mindst genstande fra oldtiden. Som det fremgår af artiklen om museets magasiner, har samlingerne ikke altid været vel opbevaret og registreret på bedste vis. Gode magasiner og grundigt registreringsarbejde har ikke været højt prioriteret til alle tider. Gennem de seneste mere end femten år har Odense Bys Museer dog haft fuldt fokus herpå, og ikke mindst i forbindelse med samlingen af museerne i én organisation i 1997 blev der virkelig sat kræfter bag. Ved den lejlighed blev der introduceret en særlig satsning, som fik titlen: Oprydning, orden og system i samlinger og arkiver. Det har været et meget stort og ressourcekrævende arbejde, som naturligvis også er gået ud over andre museumsopgaver. Til gengæld har vi nu fuldt styr på vores samlinger og det på et niveau, som ikke ses på mange andre danske museer. Det var for Odense Bys Museer efter organisationsomlægningen i 1997 meget vigtigt at få gennemført dette arbejde. Som nævnt er samlingerne en af grundstenene i museumsvirket.

Ny udstillingsbygning ved Møntergården – set fra Hans Mules Gade. Efteråret 2011.

Vi valgte i indsatsen ikke at nøjes med registrering og bevaring af samlinger, men indledte tillige en betydelig udvikling af vores vidensproduktion i form af en systematisk forskningsindsats, ordning af dokumentationsmaterialet i arkivet og biblioteket samt styrkelse af museets faglige kompetencer med faguddannede konservatorer og ansættelse af en bred vifte af museumsinspektører inden for de faglige ansvarsområder: arkæologi, historie, kunst, H.C. Andersen og Carl Nielsen. Odense Bys Museer står således i dag godt rustet til den satsning, som er iværksat for de kommende år med fokus på den trebenede formidling: på museet – i by og på land – og via medier. Realiseringen heraf omfatter blandt andet udbygningen af Møntergården med ny udstillingsbygning, intensiveret formidling af H.C. Andersen med et kommende eventyrhus, hastigt udbygget webformidling i form af blandt andet Historisk Atlas og adgang til digitale samlinger samt ikke mindst en systematisk forskningsindsats i de kommende år baseret på en strategiplan, der rækker frem til 2016.

Ifølge sidstnævnte skal der sættes særligt fokus på at forstå, hvorledes det fysiske sted både førhen og i nutiden spiller en meget afgørende rolle for det menneskelige liv, dets muligheder, udfoldelse, ideer og tanker. Odense og Fyn vil naturligvis være afsættet, og dermed vil de rige samlinger, der er skabt gennem mere end 150 år, blive sat endnu mere i spil som grundlag for viden om vores fælles fortid og perspektiv på vores nutid. God fornøjelse med læsningen om Odense Bys Museers samlinger!

©