Sex på Museet

- hvorfor nu det?

Groucho Marx blev en gang spurgt, hvad han mente om sex, og svarede: “Jeg tror, det er kommet for at blive”. Bortset fra at det var den oftest hørte og fortalte vittighed under det i 2005 på Bymuseet Møntergården afviklede udstillingsprojekt “Sex i 100.000 år”, så rummer citatet også alt det, der skal til for at besvare det spørgsmål, vi ofte fik stillet: “Hvorfor viser Odense Bys Museer dog en udstilling om sex?”. Svaret udspringer af det banale faktum, at uden sex, ingen mennesker – en udstilling om sex er en udstilling om menneskeracens beståen i fortid, nutid og fremtid. I virkeligheden det ultimative emne, der gør udstillinger om eksempelvis “Brødets historie” eller “Jagt og fiskeri i 10.000 år” – hvor interessante de end måtte være – til underkapitler i den store historie om menneskets gang her på jorden.

Fig. 1: Bymuseet Møntergården viste i 2005 udstillingen “Sex i i100.000 år”. Midt i jubelåret for H.C. Andersen kæmpede et reklamebanner for udstillingen på facaden i Overgade med den verdensberømte digter om opmærksomheden. Skal man tro forskerne og deres fokuseren på digterens sexliv – eller mangel på samme – så kunne Hans Christian vist godt ha’ lært lidt af et besøg i udstillingen!

To udstillinger

Sexudstillingen på Møntergården var i virkeligheden to udstillinger. Dels den indlånte internationale vandreudstilling “Sex i 100.000 år” produceret af Drents Museum i Assen i Holland,[1] dels Odense Bys Museers egen “Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum”.[2] Den hollandske udstilling leverede det brede europæiske fundament. Som altid yderst relevant set fra en dansk synsvinkel, for alt lige fra de første istidsdanskere (der havde sex’en med sig) til juletræet kommer jo sydfra; vores selvforståelse vil gerne noget andet, men faktum er, at meget lidt har bevæget sig den modsatte vej igennem tiderne. I tid og rum bevægede udstillingen sig fra de frodige kvindestatuetter som Venus fra Willendorf i Østrig, over græsk og romersk middelhavskultur til de vidt udbredte erotiske postkort fra omkring 1900. Her valgte hollænderne at stoppe fortællingen, men alt for tidligt for vores smag og temperament. Skal man benytte fagterminologi, så var der lidt for meget coitus interruptus over det – eller som man siger på dansk: De stod af i Roskilde! Af samme grund lavede vi et lille vedhæng – den lille forskel kunne man måske sige – som fik den lidt tunge titel: “Sex krop og nøgenhed – i det offentlige rum”. Ikke videre elegant formuleret, men dækkende for det, vi ønskede at fokusere på.

”Venus fra Willendof” i Østrig, fremstillet for ca. 25.000 år siden. En frodig og sensuel kvinde, der utvivlsomt har sendt signaler om frugtbarhed og forplantning i tidens jæger-/samlersamfund.

Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum

Også på det nationale plan er vi leveringsdygtige i en lige så flittigt citeret joke med nogenlunde samme pointe som Groucho Marx’s. I 1889 udtalte den farverige politiker J.K. Lauridsen, at: “Næst efter Kjønsdriften er af de menneskelige Drifter Jernbanedriften den, der sætter de fleste Lidenskaber i Bevægelse”. De berømte ord illustrerer meget rammende, hvad det er for en kraft, vi har med at gøre. En kraft der ikke blot er større end livet selv, men en forudsætning for selve livet.

Målet med vores udstilling var at forbinde de ældste danske tegn på seksualitet og frugtbarhed med nutiden lige uden for døren. Ude i samfundet, ikke det, der finder sted bag lukkede døre og i mere eller mindre hemmelige klubber, men dén, der er en del af det, man ofte betegner som det offentlige rum.

I så henseende repræsenterer bronzealderens helleristninger de første synlige og til os overleverede eksempler på seksualitet og frugtbarhed i det offentlige rum. De var kultisk forankrede, og denne nære sammenhæng mellem sex og religion holdt sig oldtiden ud.

Religionsskiftet fra de gamle nordiske guder med rødder tilbage i jernalderen – ja, måske sågar endnu længere – til Kristendommen betød et nyt syn på den seksuelle side af tilværelsen. Sex var et for menneskehedens beståen nødvendigt onde, som skulle holdes på et såvel nydelses- som omfangsmæssigt så lavt niveau som muligt. Regler, love og kontrol samt tilhørende religiøse og juridiske straffe skulle sørge for det.



På en lille sandstensskive fra lokaliteten Maltegårdens Mark ved Gentofte ses en mand og en kvinde, der rækker hænderne ud efter hinanden. Mandens rejsning viser tydeligt, at de to har gang i mere end en svingom. Der står forplantning og frugtbarhed på dagsordenen. Træet bag kvinden kan været et livets træ, og på skivens bagside ses et hjulkors, der symboliserer solen. Det hænger alt i alt meget smukt sammen! Ser vi på et andet par ca. 3.000 år senere, nemlig en særdeles vellignende ung kvinde og ditto ung mand afbildet på to Carlsberg-reklamer, ja så er det seksuelle mand-kvinde element lige så tydeligt. Forskellen er blot, at det ikke handler om at få børn, men om at sælge øl. I 1991 skrev Carlsberg dansk reklamehistorie i en kampagne for pilsneren “Hof”, i de dage kaldet “Vores øl”. Ved for første gang i Danmark at anvende en helt nøgen kvinde i en reklame blev en barriere brudt. Reaktionen kom prompte med et forbud, da en nøgen dame – godt nok bag glas – og produktet ikke kunne siges af have nogen naturlig sammenhæng. Herefter kom det til en voldsom offentlig debat, og Carlsberg forsøgte sig med lidt hurtig brandslukning ved at producere en plakat med en nøgen mand – ligeledes bag glas. Man fristes således til at konkludere, at skal mandekroppen have en chance i moderne markedsføring, så er det kun, når den kommer med på om ikke afbud, så forbud!

Seksualiteten i det offentlige ram, samt det, der foregik bag hjemmets fire vægge, undergik selvfølgelig til stadighed en udvikling. Men først med pornoens frigivelse i 1967-69 fandt der markante ændringer sted.

I dag fylder seksualiteten meget i det offentlige ram. Sex – også den, der ikke lige foregår mellem lovformeligt gifte kvinder og mænd med det formål at få børn – accepteres som en naturlig del af tilværelsen, og i denne holdning er der klare paralleller til oldtidens pragmatiske indstilling. Forskellen ligger i målet. I oldtiden skulle et religiøst kultisk budskab om frugtbarhed sælges til mennesker og guder. I dag er det seksuelle budskab i det offentlige ram totalt blottet for religiøsitet og afløst at ét, der styres af kroner og øre. Seksualiteten – den største kraft af dem alle – er blevet rekrutteret af det 21. århundredes forbrugssamfund.

Moral er godt – dobbeltmoral er dobbelt så godt

Midt imellem oldtidens strittende fallosser og vores dages voldsomme eksponering af den nøgne kvindekrop finder man selvfølgelig et hav af mellemregninger. En gennemgående fællesnævner er grænsen mellem det tilladte og det forbudte, samt ikke mindst de myndigheder, og den moral, der skal bestemme, hvad der er hvad.

Et dramatisk skifte fandt sted med overgangen til Kristendom og middelalder ca. år 1050. Store bestræbelser udfoldedes på at adskille sex og religion. De gejstlige skulle følgelig holde sig helt fra sex, og i den virkelige verden blev sex underlagt regler, tabuer og kontrol, så denne ugudelige, men trods alt nødvendige side af livet kunne holdes på et absolut minimum. I begyndelsen tog kirken sig af kontrollen, og den af Kristendommen udsprungne (samfunds)moral på det seksuelle område døde aldrig, men hen ad vejen overtog verdslige instanser denne forpligtigelse.

De såkaldte franske postkort var uhyre populære i de første årtier af 1900-tallet. Der er tale om såvel smukke modeller som fotografi af meget høj kvalitet, så i dag kan det synes uforståeligt, at sådanne kort blev beslaglagt og ejerne dømt jf. pornografilovgivningen. Men sådan var det, og det resulterede i konfiskering af 1000-vis af kort, hvoraf nogle endnu er bevaret i bl.a. Politihistorisk Museums arkiv. Denne artikels forfatter udgav i efteråret 2005 på Borgens Forlag en lille bog, “Blot til lyst – fra mig til dig, med kærlig hilsen”, med de bedste kort fra politihistorisk samling.[3]

I renæssancen ændredes menneskesynet hen imod en accept af det hele menneske, der jo i sagens natur også rummer det seksuelle aspekt. Middelalderens berøringsangst blev afløst af nysgerrighed. I kunsten kom det til udtryk ved, at både mænd og kvinder forvandledes fra blege, ganske uerotiske karikaturer til at være rigtige mennesker med tydelig gengivelse at de kropslige elementer, der netop er forskellen på de to køn.

Hvad kan borgerne tåle og – især – ikke tåle at læse uden at gå i moralsk fordærv? De to bøger med tilhørende bilag fra Politihistorisk Museums samling giver en idé om, hvad man var på vagt overfor. Bogen (øverst) er fransk. Her er det politilægen, der har påtaget sig det sure hverv at afgøre sagen – måske fordi han som en af de få på stationen mestrede sproget. Ud over en enkelt såkaldt “flagellantscene” (afstraffelse med pisk) synes lægen dog ikke at have været i fare! Vurderingen lyder: “Meget fredelig. Skildrer i Reglen kun Coitus. En enkelt Flagellantscene som mildnes ved at Offeret tilbyder sig frivilligt og af lyst. 3-9-52. G.F.”
Bogen (nederst) – “Kvindelig Skønhed – Anatomi, Modeltegninger, Proportioner” bærer et omslag og titel, der tyder på, at der her kunne være noget farligt. For at undersøge sagen indkøbte politiet et eksemplar i den respekterede boglade Arnold Busk. For fem skatteborgerbetalte kroner, fortæller den bevarede regning.

I tiden frem til pornoens frigivelse i 1967-69 blev seksualiteten og ikke mindst dens liv i det offentlige rum til stadighed underlagt ofte strenge juridiske begrænsninger. Som supplement til de moralske selvfølgelig, for eksempelvis kirkens interesse for sex forsvandt på ingen måde ved reformationen. Ikke mindst på et område som klædedragten har man igennem århundrederne anvendt moden til på forskellig vis at afsende seksuelt betingede signaler.

Den skrevne porno blev legaliseret i Danmark i 1967, og to år senere blev også billed— pornografi gjort lovlig. I international sammenhæng indtog Danmark her en klar førerstilling, der førte en hastigt voksende pornoindustri med sig.

Tugtigt eller utugtigt? Lovligt eller ulovligt? Opslag fra et af de fotoalbums, som blev benyttet på politiskolen i 50’erne og 60’erne. Det er et godt eksempel på undervisningsmateriale, der skulle lære eleverne at skelne mellem tugtigt og utugtigt materiale. Naturisme – nudisme – var meget populær i mellemkrigsårene, og det skabte visse problemer med at skelne, hvor det tugtige hørte op og det utugtige tog over. Billedet øverst blev dømt utugtigt i retten, fordi hud rører ved hud. Billederne nederst — også manden og de to kvinder på flitsbuejagt! – blev anset for at være helt naturlige og dermed lovlige.

Hjemmemarkedet dannede den solide basis, men eksporten af porno var betydelig. Især det materiale, der røg ud i verden, bevirkede, at den lille – topløse! – havfrue fik hård konkurrence for så vidt angår det danske image i udlandet i 1970’erne; vi var ganske enkelt pornoens hjemland. Det var her, kilden sprang! Senere, og det skete i realiteten ret hurtigt, kom andre lande godt med, men Danmark har stadig en af verdens mest liberale pornografilove.

Frigivelsen af pornoen lå i naturlig forlængelse af en tidsånd, der i høj grad var præget at visse samfundsgruppers meget “larmende” seksuelle frigørelsesproces. Tabuer skulle afløses af en fri seksualitet, der ikke var begrænset af love, forbud og restriktioner.

Og pornoen kom for at blive. I dagens Danmark findes den let tilgængelig og mere eller mindre synligt overalt, også i det offentlige rum. Tankstationer sælger pornofilm og -blade. Mere specielle ønsker opfyldes i de mange sexbutikker. På flere tv-kanaler kan interesserede se hard core eller lettere censurerede “natur”film. Reklamer, musikvideoer og mode har som en spejling af tiden taget pornografiens billedsprog til sig i det, der kunne kaldes for en stigende seksualisering af det offentlige rum.

I forbindelse med sexudstillingen på Bymuseet Møntergården lagde en samling letlevende damer og købelystne herrer fra “Tidens samling” vejen forbi. Det foregik en augustaften i Møntestræde – til stor overraskelse for forbipasserende og vægteren med hans følge.

Husarerne svigtede!

Som det gerne skulle fremgå af de ovenstående linjer, så er seksualitetens historie altså alt i høj grad interessant og relevant at beskæftige sig med på et kulturhistorisk museum. Med en titel som “Sex i 100.000 år” kunne man måske forvente, at det især var husarerne, der blev lokket til huse. Men denne “frygt” viste sig ganske ubegrundet. De besøgende har især været skoleklasser i forbindelse med seksualundervisningen, (ægte)par i alderen 30 til 60-70 år samt en del internationale turister – tillige af begge køn og med den tidlige ungdom bag sig.

Udstillingens pæne besøgstal skyldes forhåbentlig det interessante emne, men helt udelukkes kan det nu heller ikke, at stor medieopmærksomhed medvirkede til at sprede det glade budskab bredere, end vi er vandt til. Udstillingens åbning var nyhedsstof i mange landsdækkende medier, og DR meldte sig på banen med optagelser i udstillingen til prime time programmet “Hvad er det værd?”. I ugerne efter åbningen blev der lavet en del baggrundsartikler til diverse blade og aviser, og det skyldes utvivlsomt emnet, at både Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad kom på besøg.

En forsigtig konklusion på interessen for udstillingen må være, at med al den sex, der findes så let tilgængeligt overalt i det offentlige rum, så er udstillinger som “Sex i 100.000 år” og “Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum” ikke det, der får husarerne til at gå på museum. Der søger derimod tilsyneladende “hr. og fru Danmark” hen for at få en forklaring på, hvorfor vi omgiver os med al den sex. Og dette i høj grad historisk forankrede hvorfor er det selvfølgelig helt klart museets opgave at besvare – jf. titlen på denne artikel.

Når himlen rører jorden

I de to udstillinger “Sex i 100.000 år” og “Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum” spiller religion, kult og tro en stor rolle. For de sidste godt 1500 års vedkommende er det selvfølgelig i vores del af verden Kristendommens udlægning af “teksten”, der på godt og ondt har været med til at sætte dagsordenen. Ofte har det handlet om at bremse og kontrollere lysten, så her på falderebet må det være rimeligt at give ordet til en af kirkens mænd. Den seksuelle magi og livskraft kan nemlig næppe beskrives smukkere og mere rammende end præsten Poul Joachim Stender gør det med disse ord taget fra en artikel i Kristeligt Dagblad 24-12-2004: “Seksualiteten er også himlen, der rører jorden. Ligesom åndelig længsel er den en længsel væk fra sig selv mod den anden. ”

Der kan synes langt fra bronzealderens religiøse fokus på eksempelvis mandens erigerede lem til de helt verdslige, solbrune, bløde kvindekroppe, der går 18 af på dusinet i vore dages offentlige rum. Men er der nu det? Egentlig ikke, for det handler i al sin på samme tid banale og uhyre komplicerede enkelhed om det seksuelle drive. Kønsdriften. Lysten. Den stærkeste kraft vi mennesker – heldigvis! – er underlagt. Den utæmmelige kraft, der – ganske uafhængig af, hvad Gud, guder og helligdomme måtte mene om rigtigt og forkert – sørger for, at vi mennesker i lighed med dyr og planter i (al?) fremtid vil være en del af livet her på jorden. Og det er vel nok værd at lave en kulturhistorisk udstilling om. Derfor var der sex på museet det forgangne år!

Noter

  1. ^ 100.000 jaar SEX. Over liefde, vruchtbaarheid en wellust”. Daglig ansvarlig: Dr. Vincent van Vilsteren. Der er udgivet et katalog med samme titel samt en tysk oversættelse “100.000 Jahre SEX. Uber Liebe, Fruchtbarkeit und Wollust” (Dr. Vincent van Vilsteren red.).
  2. ^ Ud over denne artikels forfatter deltog også Gitte Højmark i den faglige tilrettelæggelse af den danske del af udstillingen – “Sex, krop og nøgenhed – i det offentlige rum”.
  3. ^ Karsten Kjer Michaelsen: “Blot til lyst – fra mig til dig, med kærlig hilsen”. Borgens Forlag. 2005.

©