Spørg Ottilie om hun kan huske den lille Skomagersøn fra Odense…

Det brev, som gengives her, og som nu befinder sig i privateje[1], er skrevet i 1822 af den da 16-årige Martine Eline Bredsdorff, født i 1806 i Vester Skerninge på Fyn, hvor hendes far (min tipoldefar), Morten Thomsen Bredsdorff (1757-1841), var sognepræst. Hendes mor var født Ellen Cathrine Hornemann (1763-1827) og var søster til Henriette Christine Hornemann (1772-1845), der siden 1803 havde været gift med Jonas Collin. I sit første ægteskab havde hun været gift med residerende kapellan i Korsør M. G. Birckner.

Eline Bredsdorff var i efteråret 1822 indbudt til at bo i nogle måneder hos sin moster og onkel i København, og herfra skrev hun til sin ældre søster Johanne Henriette Jacobe Bredsdorff (1797-1888) i Vester Skerninge præstegård.


Portrætter af Eline og Johanne Bredsdorffs forældre, sognepræst Morten Thomsen Bredsdorff, Vester Skerninge-Ulbølle, og dennes hustru Cathrine Bredsdorff, f. Hornemann. H. Blytsgaard fot.

Som det fremgår af brevet, traf Eline Bredsdorff hos Collins den syttenårige H.C. Andersen knap fire uger før han kom i Slagelse Skole hos rektor Meisling. Som det ligeledes fremgår af brevet, havde Eline åbenbart truffet ham tidligere, uden at det dog er muligt at gøre rede for de nærmere omstændigheder.

Udskriften på brevet er: „Jomf. Hanne Bredsdorff, Vesterskjerninge pr. Svendborg“. Selve brevets tekst gengives her:

Kjøbenhavn, den 3die October 1822.

Min kjære gode Hanne!
Du maae ikke være vred fordi jeg slet ikke har skrevet til Dig i denne hele lange Tid at jeg har været her, men Du kan tro at det er ikke Ligegyldighed men jeg har været i en evig Forstyrrelse, saa at jeg er ganske fortumlet i mit Hoved. – Jeg kan endnu slet ikke rigtig finde mig i at jeg er her og at jeg skal blive her hele Vinteren, det er virkelig slet ikke min Skyld for jeg ved med en god Samvittighed, at jeg foreholdt baade Fader og Moder alle de Grunde hvorfor det ikke saa vel kunde gaae an, men de kunde ikke modstaae de kiære Menneskers Overtalelser, de gjøre rigtig allesammen altfor meget af mig, og jeg kan egentlig ikke begribe hvor det kan være dem saa meget om at giøre at beholde mig her. Jeg har rigtignok mange Fornøielser her og Gud veed at de ere alle saa kiærlige imod mig men det er mig umuligt andet end at jeg tidt længes saa inderlig efter det elskede Skjerninge og tidt kommer Taarerne mig i Øinene naar jeg tænker derpaa, jeg er ogsaa bange for at Moder skal faae for meget at bestille i Vinter, men Tante Cobe[2] kommer da hjem, og hvis hun ikke kan komme herfra, saa reiser jeg bestemt med Christian[3] som nok kommer hjem i November; han var her i Aftes og fortalte til min store Glæde at han havde været oppe til Examen og faaet præceteris, Gud være lovet at alt gaaer saa godt for ham! Jeg har da allerede været mange Gange paa Commedie hvor jeg da bestandig morer mig saa deilig, jeg maa dog fortælle lidt om de mærkeligste Stykker jeg har seet. – Det allerførste Stykke jeg saa var Hugo von Reinberg[4] det er et frygteligt Stykke men der er mange deilige Steder deri. Nielsen[5] og Jfr. Brenøe[6] spilte overmaade godt deri. Jeg har ogsaa seet den lille Rødhætte[7], det er ret nydeligt at see og der er da den sødeste Musik af Verden. Madam Rind[8] og Cetti[9] ere saa elskværdige deri, men forleden Aften saae jeg Kronen for dem alle nemlig Jægerbruden[10], den er da næsten himmelsk. Det er i denne Tid Holbergs Secularfest[11], der er dertil af Oehlenschlæger fabrikeret et Forspil som er ret nydeligt. – I denne Tid er der vel Auction i Ollerup[12], det maa være skrækkeligt tungt for dem, vil du hilse dem saa mange Gange fra mig. Jeg skal hilse Dig saa mange Gange fra den søde elskværdige Reinholdine[13], hun var her forleden Dag med Brun[14] som nu er kommen; men de reiser nok i disse Dage. – August[15] har jeg blot seet paa Gaden, Jette Drevsen[16] er her i disse Dage, hun og Ingeborg[17] er paa Comedie i Aften og Tante[18] og jeg sidder her ene hjemme. Jeg kan rigtig godt lide alle Drevsens, Jette er saa ærlig og hendes Stemme er da over alt hvad jeg har hørt. Jeg holder i det hele taget grumme meget af alle her, Ingeborg er ret en sød velsignet Pige; jeg troer næsten at der bliver et Par af hende og Adolf Drevsen[19], det skal være et rart Menneske jeg vilde ret ønske at det kunde blive imedens jeg er her for sligt morer mig da saa kosteligt. Jeg har saa græsselig meget at fortælle og giøre mig til af at jeg ret vilde ønske jeg var hiemme, da det ikke saa vel lader sig skrive. Her har været noget talt om at her maaske kunde blive et Bal, det kunde rigtignok være ganske deiligt. Du kan da ellers nok begribe at jeg ikke just er i den allerbeste Anstalt med Klæder, men det er noget som man maa finde sig i med Taalmodighed, jeg maa da næsten altid gaae med den blaa Merino naar jeg gaar ud. Vil du saasnart som mueligt sende mig alt det Tøi af mit som Du kan hitte, især maae jeg have nogle Særker mine to hvide Kjoler er nok i Hurlumheien med Ompakningen kommen imellem Moders Tøi, dem maae Du da ogsaa endelig sende mig. Det er dog (troer jeg) bedre med Mrbr. Bindesbøl[20], jeg har ikke hørt fra ham siden anden Dagen efter at jeg var kommen her da har Gottlieb B.[21] været der. Kiære Hanne! Du skal ikke bryde Dig om at jeg vrøvler det ene imellem det andet, men Du veed nok at her er ingen Rolighed til nogen Ting. – Betty Berg[22] har jeg ikke seet siden jeg kom hertil men jeg fik forleden en Hilsen fra hende med Jacob[23], hun lovede dog snart at komme herind. – I den Tid da Fader og Moder var her, var her et frygteligt Ryk ud og Ryk ind. Bøjes[24] var her med alle Børnene, vi, foruden andre Fremmede det var rigtig slemt for stakkels Tante da Ane[25] var syg, nu er hun da kommet sig ret godt. – Det morede mig saa meget da vor lille Ven F. Leth[26] kom herhen, og især fordi han bragte mig et Brev fra Dig. Det glædede mig ogsaa saa inderlig da jeg i Aftes saae Hr. Wøldike[27] paa Comedie men jeg kunde da desværre ikke

komme til at tale med ham, og han saae da sagtens heller ikke mig. – Jeg maae sige her lige som da Du var i Fredericia at her er alt for megen Godhed paa engang, for jeg bliver ganske distrait. – Jeg har rigtignok skrevet lidt af en Slags Dagbog[28] men jeg vil gemme den til jeg kommer hiem saa skal vi ret giennemgaae den. Hvorledes lever Mine Lange[29], siig til hende at hun kan nok engang glæde mig med et Brev; naar I vidste hvilken Fryd det er for mig naar jeg faaer et Brev saa er jeg vis paa at I skrev tidt til mig. – Det er sandt: jeg maae dog ikke glemme at fortælle, at Hanne Bøje[30] har faaet en Datter. Spørg Ottilie[31] om hun kan huske den lille Skomagerdreng fra Odense som spilte Comedie for dem, han er nu her i Byen og skriver Tragedier og Fortællinger som han imellem kommer og læser høit for os der er enkelte smukke Steder i men i Almindelighed er det noget grueligt Vrøvl, et Sted maae jeg skrive ud: (et Orakel siger ,,vaandefuld“ fra Østen til Vesten den Gamle „ Vee, Vee, Vee“ (Chor) Vee, Vala ryster paa Stolen, derefter falder hun ned) Jeg veed ikke hvad Du synes? I morgen kommer han igien og læser jeg glæder mig ret dertil naar jeg blot kunde bare mig for Latter men det er næsten en Umulighed saa taabeligt bær han sig ad. Jeg har været hos Fru Thurah[32], og Carl Rafn[33] fulgte mig derop, jeg tænker nok at hun har derover anstillet sine synderlige Meditationer. Nu er jeg rigtig ganske træt i mine Fingre af den Skriverads (hvilket Du ogsaa nok kan see paa Skrivtens Elendighed) jeg vil derfor holde op med mange Hilsener til alle de kiære hiemme, i Ollerup[34], paa Skjoldemose[35], i Møllen, St. Jørgensgaard[36], Svendborg, Faaborg fra

Din troe hengivne Søster
Eline Bredsdorff[37].

 

Noter

  1. ^ I Det kongelige Biblioteks håndskrifts-samling er der fotokopi af originalbrevet. Brevet har tidligere, med visse fejllæsninger og udeladelser, været offentliggjort i danske dagblade, første gang af forfatteren Marie Dinesen i „Kristeligt Dagblad“ den 24. september 1926, anden gang af Jan Neiiendam i „Dagens Nyheder“ den 29. november 1931. H. Topsøe-Jensen, der åbenbart kun har kendt Jan Neiiendams gengivelse af brevet (hvori hele parantesen med „Oraklet”s citater er udeladt), har i „Omkring Levnedsbogen“ gengivet bemærkningen om den lille skomagerdreng fra Odense (s. 14).
  2. ^ Eline og Hannes moster Jacobe Dorothea Margrethe Hornemann (1775-1839).
  3. ^ Eline og Hannes bror, Christian Hornemann Bredsdorff (1802-48), som studerede teologi og senere afløste faderen som præst i Vester Skerninge-Ulbølle.
  4. ^ Oehlenschlägers skrækromantiske tragedie „Hugo von Rheinberg“ fra 1813.
  5. ^ Kgl. skuespiller N. P. Nielsen (1795-1860).
  6. ^ Skuespillerinden Anna Helene Dorothea Brenøe (1803-56), som i 1834 blev gift med ovennævnte N. P. Nielsen.
  7. ^ Niccolò Isouards syngespil „Den lille Rødhætte“.
  8. ^ Operasangerinden Caroline Louise Sophie Amalie Rind, f. Walter (1795-1869).
  9. ^ Operasanger og skuespiller ved Det kgl. Teater G. B. Cetti (1794-1858).
  10. ^ Carl Maria von Webers opera „Jægerbruden“.
  11. ^ Under betegnelsen „Holbergs Secularfest“ fejrede Det kongelige Teater hundredåret for den første opførelse af et skuespil af Ludvig Holberg, „Den politiske Kandestøber“, som opførtes på Lille Grønnegadeteatret i København den 26. september 1722. Til den første „Secular-fest“ den 26. september 1822 havde Rahbek skrevet en prolog, og ved den anden „Secularfest“ dagen efter opførtes første gang Oehenschlägers „Forspil“.
  12. ^ Provst Christensen i Ollerup var kort tid i forvejen afgået ved døden.
  13. ^ Reinholdine Schønheyder (1803-83), datter af stiftamtmand i Viborg (sen. rentekammerdirektør) J. F. G. Schønheyder.
  14. ^ Juristen og politikeren Peter Daniel Bruun (1796-1864) til Asmildkloster, som i 1824 blev gift med Reinholdine Schønheyder.
  15. ^ August har ikke kunnet identificeres.
  16. ^ Henriette Drewsen (1802-38) var Adolph Drewsens kusine, som senere blev gift med Aaron David.
  17. ^ Ingeborg Collin (1804-77) var ægteparret Collins ældste datter og altså Elines kusine.
  18. ^ Fru Collin.
  19. ^ Ingeborg Collin blev i 1826 gift med Adolph Drewsen (1803-85).
  20. ^ Jakob Hornemann Bindesbøll (1789-1852), senere amtsforvalter i Skanderborg, var Elines morbror.
  21. ^ Gottlieb Bindesbøll (1800-56), som senere blev arkitekt, var bror til ovennævnte J. H. Bindesbøll.
  22. ^ Betty Berg (1804-34), godsejerdatter fra Skjoldemose på Fyn, blev i 1827 gift med digteren Poul Martin Møller.
  23. ^ Eline Bredsdorffs ældre bror, sprogforskeren Jacob Hornemann Bredsdorff (1790-1841).
  24. ^ Johanne (Hanne) Boye, f. Birckner (1797-1881) var søster til fru Collins mand af første ægteskab, pastor M. G. Birckner (1756-98). Hun var gift med toldkasserer Mathias A. Boye (1796-1872).
  25. ^ Formodentlig kokkepigen i det Collinske hus.
  26. ^ Johan Frederik Leth (1803-79), bror til Lars Balslev Leth (1796-1885) der senere blev gift med Elines søster Hanne, til hvem brevet er skrevet.
  27. ^ Formodentlig pastor Andreas Wøldike (1752-1836).
  28. ^ I en fodnote til sin gengivelse af brevet meddeler Marie Dinesen, at denne dagbog desværre senere er tilintetgjort.
  29. ^ Vilhelmine Lange var søster til Jens Lange (1786-1848) fra Rødkilde i Ulbølle sogn. Jens Lange var gift med Elines søster Margrethe Dorothea Bredsdorff (1792-1871).
  30. ^ e note 24.
  31. ^ Ottilie Christensen, datter af provst Christensen i Ollerup, som efter sin død blev afløst af Elines bror, Thomas Christian Bredsdorff, som sognepræst i Ollerup.
  32. ^ Har ikke kunnet identificeres.
  33. ^ Oldforskeren C. C. Rafn (1795-1864).
  34. ^ I præstegården i Ollerup boede provstinde Christensen og hendes døtre, deriblandt Elines veninde Ottilie Christensen.
  35. ^ Jvf. note 22.
  36. ^ Elines farbror, Christian Johan Bredsdorff (1765-1853), var præst ved St. Jørgens sogn i Svendborg, hvor præstegården hed St. Jørgensgaard.
  37. ^ Eline Bredsdorff blev senere gift med pastor C. E. Møller i Dalby. Hun døde i 1888.

 

©