Teglgårdsmarken: En teglovn fra slutningen af middelalderen/begyndelsen af renæssancen

I sommeren 1992 undersøgte Fyens Oldtid-Hollufgård sammen med Faaborg kulturhistoriske Museer på et område hvorpå der fandtes en plet af tegl ca 40 m. i diameter. Sådanne koncentrationer dækker ofte over teglovne fra middelalderen/renæssancen.

Pladsen er beliggende sydøst for rundkørslen hvor landevejen Fåborg-Odense krydses af Nyborg-Bøjden landevejen.

Undersøgelsen foregik ved udlægning af en søgegrøft anlagt tværs over området med den største teglkoncentration. Efter få meters gravning fremkom resterne af den dårligt bevarede mur, hvis rester blev stående og afdækningen fortsatte. Derved fremkom et teglgulv lagt i munkesten. Dette blev afrenset, og ved gulvets slutning mod syd fremkom en bevaret murrest, stående i et skiftes højde.

Det var nu simpelt at finde afgrænsningen for de øvrige ydermure til de øvrige sider.

Den centrale del af gulvet blev nu frilagt, så hovedelementerne kunne iagttages.

Ovnen ses således udformet som en kasse, med kraftige ydermure. De tre sider er ca. 50 cm brede.

I den fjerde op til 1 m brede mur fandtes fire huller; indfyringshuller, ca. 50 cm. brede. Disse fortsatte i en ca. 5 cm. dyb rende tværs over gulvet. Det er hovedelementerne i ovnen.

Fig. 1. Ovnen efter afrensning, set fra øst. Forrest i billedet ses en smule af fyrgruben, derefter kampestensfundamentet mellem fyrgruben og indfyringspladsen, bag denne de to indfyringsåbninger. Ovngulvet fremstår tydeligt med fyrkanaler og gulv af munkesten. Resterne af vestmuren ses i baggrunden.

Ovnen blev udfra det fundne tegl dateret til slutningen af middelalderen og begyndelsen af renæssancen.

Ovnen har fungeret som en skaktovn: over renderne i gulvet er munkesten stablet så de lukker i ca. 1 m’s højde. I gangene, der er fremkommet udfra indfyringshullerne, har det så været muligt at fyre.

Sådanne ovne er ret almindelige og har normalt leveret sten til det lokale område, skønt der i visse tilfælde kan være tale om eksport.

©