To usædvanlige fotografier

For ti år siden udkom billedbogen »Odense i fotografiets barndom«, der viser næsten alle kendte topografiske optagelser fra Odense by i perioden ca. 1855-85 og et repræsentativt udvalg af portrætter. I anledning af fotografiets 150-års dag den 19. august 1989 er der kommet endnu en udgivelse af fotografier fra pionertiden: »Forbryderbilleder 1867-1870, optaget af fotograf E. Rye i Odense«.

Carl Edvard Emil Rye (1820-1890). Visitkortfoto i Det Kgl. Bibliotek, København.

Bogen indeholder 45 eksempler på disse enestående portrætter, der går meget tæt på en række sociale tabere både fra byen, dens opland og fra fjernere steder. Historikeren John Lehmann Laurberg har stykket sagsforløb sammen fra politiets og retsvæsenets kilder suppleret med omtale i »Fyens Stiftstidende« og uddrag af betjent Fr.B.Th. Aggeboes enestående erindringer.[1]

Der bringes også en indgående beskrivelse af fotograf Ryes karriere fra han blev født på Christiansdal ved Odense i 1820 til han døde på Frederiksberg som 70-årig.[2] Under arbejdet er der dukket interessante oplysninger op om to usædvanlige fotografier: En meget stor optagelse af Claus Bergs altertavle fra 1865-66 og et fotografi, der er betegnet »Odense Kathedralskoles udflugt til Margaard ca. 1865-70«. Det sidste billede er dog ikke signeret eller præcist dateret, men teknisk og udstyrsmæssigt harmonerer det med Ryes arbejder. Tiden kan nu fastlægges til juli 1863, hvor netop han havde fejret triumfer med andre betydelige optagelser.

Claus Bergs altertavle fra Odense Gråbrødrekirke. Fotograferet i Vor Frue Kirke af Rye 1865. Fotografiet er sammensat af 4 dele, der i alt måler 49,5 × 45,2 cm (største enkeltmåler 31 cm). Her vises det meste af midterdelen lidt formindsket (85%). Albumin.

Emil Rye fik kendskab til kemiske processer under sin læretid som farmaceut i Slagelse, omtrent på den tid hvor Daguerre solgte sin opdagelse til den franske stat.[3] Først ernærede han sig dog som boghandler og gæstgiver. I 1856 tog Rye et kursus i fotografi hos hoffotograf Wothly i Aachen. Hvordan dette læreforhold er kommet i stand ved vi ikke; men han havde valgt en prominent læremester. Schweizeren Jacob Wothly (1823-1873) havde skaffet sig en solid forretning og dermed overskud til også at arbejde med opfindelser.[4] Den vigtigste var en forbedring af skarpheden i forstørrelsesprocessen, således at et negativ i »visitkortformat« kunne tåle at blive sat op til legemsstørrelse. Midt i 1860’erne tog han endvidere i en række lande patent på »Wothlytypi«. Det er kopiering på en særlig følsom type fotopapir som foruden sølvnitrat også indeholder uransalte.

I avisen »Echo der Gegenwart« 15.12.1864 prises den nye opfindelses udbredelse over hele verden. Også i Danmark, Sverige og Norge var patentet blevet afsat. Tanken falder automatisk på Rye, der netop året før ved sin etablering i Odense reklamerede med, at han havde gjort sig bekendt med de allernyeste fremskridt.

Der er ingen tvivl om, at Rye hos Wothly lærte fotografering med negativ på glasplader på den mest tidssvarende måde, og han underviste da også selv i de nye metoder. Før 1.6.1856 kom han til Göteborg for at lære Moritz Unna at tage fotografier på glasnegativer. Derefter tog han videre til Karlstad, Stockholm og Gävle.

Omkring årsskiftet 1856-57 fotograferede Rye i Thorvaldsens Museum.[5] Han overtog midt i december rettigheder, der oprindeligt var givet til et par københavnske kolleger. Rye optog billeder til album og løse blade, men hans fotografier synes ikke bevaret i danske samlinger.

Rye frygtede, at der allerede var for mange fotografer i hovedstaden, og rejste derfor 1857-58 til Oslo, Göteborg, Karlskrona, Helsinki, Viipuri, Skt. Petersborg og retur via Helsinki og Lübeck. 1859-60 var han boghandler og fotograf i Vejle og samtidig fotograf i Fredericia. Her underviste han i »Photographi paa Papir, Glas, Voxdug og i Chrystalkugler samt i Photo-Lithographi efter Ind- og Udlandets bedste Methoder«.[6] I maj 1860 var Rye i Hobro og 1861-62 i Arhus. Her reklamerede han med »… smukke Photographier saavel med som uden Retouche i alle Størrelser og til forskjellige Priser. Visitkort til 6 og 8 Rdr. Dusinet. Glasbilleder i Rammer og Etuier til de sædvanlige billige Priser. Daguerreotypbilleder copieres i forstørret Maalestok paa Papir, saavelsom Oliemalerier, Lithographier og Kobberstik«.[6]

I april 1863 overtog Rye fotograf Petersens atelier og negativer i Overgade 40 i Odense. Han indrykkede 19.5.1863 en annonce i Fyens Stiftstidende, hvori han fortalte, at han igen havde været i udlandet og gjort sig bekendt med de nyeste metoder og anskaffet objektiver. Avisen kvitterede med lidt tekstomtale: »Petersens photographiske Etablissement er, efter dets tidligere Eiers Bortreise, blevet overtaget af Hr. Photograph Rye, og vi henvise i den Henseende til annoncen derom. Her mangler sikkerlig ikke Photographer, og af een af disse, Hr. Edv. Hansen, leveres saa fortræffelige Billeder, at man her kunne være tilstrækkelig betjent; men en god Concurrence er dog altid til Nytte, og Hr. Rye har et saadan Renomee at støtte sig til, at vi ikke betvivle, at der ogsaa fra hans Etablissement vil blive leveret billeder, der fortjene Paaskjønnelse«.

Jens Petersen blev i foråret 1863 opfordret til at optage billeder af Viborg Domkirke, men kunne ikke påtage sig opgaven.[7] Han henviste til Rye, der 11.5. pr. telegraf svarede stiftsprovsten: »Jeg har kun et Par Dage til Disposition, vil levere 8 a 12 forskellige Situationer af Kirken ud og indvendig, 4 af hver for 150 Rdl. Svar venligst strax«. Han fik opgaven. Fem af billederne var så tilfredsstillende, at kirkeinspektionen sendte dem til Frederik den 7.

Fotograf Rye lejede sig 1865 ind i Overgade 11, hvor han videreførte Eduard Hansens virksomhed. Portrætmaler og fotograf Hansen havde giftet sig til ejendommen 1855 og to år senere indrettet fotoatelier i forhusets tag. Han var en dygtig retouchør og arbejdede sammen med Jens Petersen.[2] Fra 1860 havde atelieret dog været delvist udlejet. I april 1865 blev Hansen udsat for bagvaskelse. Den 14. måtte han indrykke følgende erklæring i avisen: »Da mange af Byens Kredse for Tiden have travlt med et Rygte, der gaaer ud paa, at der fra mit Atelier skulde være udgaaet eet eller flere kvindelige Billeder, der vare af en usømmelig Beskaffenhed, og som indeholdt en Forhaanelse mod Damer her i Byen, finder jeg mig foranlediget til herved at erklære på Ære og Samvittighed, at dette Rygte er baseret paa en ondskabsfuld Løgn…« 17.6. omtaltes hans afrejse til København. Hansen ville navnlig blive savnet »af dem, som ønske større Billeder, hvis Værdi beroer paa en kunstnerisk Behandling«.

Rye tog borgerskab i Odense 22.3.1865 og nogenlunde samtidig blev han medlem af Dansk fotografiske Forening. Til Sankt Hans var hans store, nye atelier helt færdigt. I september-oktober 1865 afholdt Fyens Stifts Patriotiske Selskab en industriudstilling i Odense. Rye indsendte arbejder og modtog førstepræmie, en sølvmedalje.

Et af Ryes fotografier var et meget stort billede af Claus Bergs berømte altertavle, der den gang fandtes i Vor Frue kirke. Kronprins Frederik (senere den 8.) så kopien på udstillingen og ønskede at købe det. Men fotografen undslog sig på grund af billedets værdi. Han havde »nemlig i omtrent et Aar arbeidet paa Samme og efter, under mange Besværligheder, paa store Stilladser og i et daarligt Lys havde photographeret den paa mange Stumper der senere bleve samlede, holdt en Retoucheur et Par Maaneder til at gjennemgaae hver Figur vis a vis selve Originalen, jeg maatte saaledes have forlangt et a to Hundrede Daler for bemeldte Photographie…« Nu havde han fremstillet 4 nye kopier og sendt en til majestæten og en til Kunstakademiets Bibliotek.[8] Originalen fik Nationalmuseet, hvis direktør overfor kabinetschefen anbefalede, at Rye fik en kgl. belønningsmedalje.[9] Den blev sendt ham i guld 6.11.1866. Rye takkede skriftligt tre dage senere og skrev bl.a.: »Næst efter den ualmindelige Ære det er for mig, fra vor allernaadigste Konge, at modtage en saa udmærket Hædersbevisning, er bevidste Medaille mig i min borgerlige Stilling af overordentlig stor Værdi«. Han kunne herefter hævde sig med hele to medaljer bag på sine visitkortkartoner.[10]

Der er gemt i hundredvis af fotografier fra Ryes virksomhed. De fleste er i visitkortformat som optagelserne af de »mistænkelige personer«. Men Rye har også efterladt sig papirbilleder i betydeligt større formater. Der kendes store gruppebilleder: Et forlovelsesselskab, soldater og håndværkere, der ligesom de følgende er gengivet i bogen om fotografiets pionerer i Odense. Desuden kendes flere topografiske optagelser. Fra Arhustiden findes et fotografi af Clemens Torv med indgangen til Domkirken.[11] Syv af optagelserne af Viborg Domkirke er bevaret i flere aftryk.

Fra Odense kendes med sikkerhed to store optagelser af åen med Domkirken set fra Frederiksbroen 1865 og fra Albanibroen formodentlig lidt tidligere. Det store billede af Claus Bergs altertavle udsendtes 1866 med beskrivelse af professor Niels Høyen[12]. Rye har formodentlig også optaget et par meget store usignerede fotos – forstørrelser? – af ejendommen Albani Torv 3 og Sankt Knuds kirkes tårn samt det usædvanligt stemningsfulde billede af Odense Katedralskoles udflugt.[13]

Odense Katedralskoles udflugt til herregården Margård i juli 1863. Hele billedet måler 25,3 × 22,6 cm. Dette og de følgende udsnit er lidt forstørret (110%). Albumin. På dette udsnit ses en gruppe lærere med hustruer i store krinoliner. Forrest til venstre sidder overlærer P H. Kragh, i midten ses vist nok adjunkt V. Strøm og øverst til højre en lærer i uniform.

En større flok mennesker er fotograferet på en bakke ved en grusgrav nedenfor en nåleskov. Fotografiet må være optaget i sommeren 1863. Den 22. juli tog den senere ejer af herregården, Chr. Emil August Schøller sin studentereksamen.[14] I forgrunden yderst til højre sidder rektor R.J.F. Henrichsen. Den unge mand ved siden af er rimeligvis studenten og kvinden til venstre hans mor, der var enke. I forgrunden genkendes flere lærere – der var et dusin ialt – nogle med hustruer i store krinoliner. Et par lærere står dog sammen med deres klasse. Op af skråningen ses omkring 140 skoleelever med mange dannebrogsflag og enkelte boldtræer. I højre side står et 6 personers hornorkester. Det er oplagt at forestille sig Rye som mester for billedet, netop i det år – men hans dygtige konkurrent Eduard Hansen er dog også en lokal mulighed.

På dette udsnit ses forrest til højre rektor R.J. E. Henrichsen med cylinderhat; til venstre for ham antagelig studenten, C.E.A. Schøller og dennes mor, Emma Juliane S. født Reimers. Til venstre i billedet sidder adjunkt E. W Johnsen ligeledes med cylinderhat. I baggrunden står hornorkestret.
Dette udsnit viser elever fra de mindste klasser med flag og boldtræer.

I 1870 drog Rye sammen med kollegaen F.W. Schröder til USA for at udnytte dennes opfindelser på lystrykkets område. Schröder havde året før opfundet en fotografisk trykkeproces og allieret sig med Jens Petersen, der samtidig havde købt den bayerske hoffotograf Josef Alberts rettigheder for Danmark til en anden metode, Albertypi. Rye og Schröder havde dog ikke heldet med sig. Efter endnu et forgæves forsøg drev Emil Rye med større succes virksomhed i København i henved 15 år.

Rettelse/tilføjelse: Ved et heldigt tilfælde er det lykkedes lektor Ellen Pedersen at finde frem til en anden og mere korrekt datering på fotografiet fra Odense Katedralskole. Skovturen fandt sted 17. juni 1865. I Odense Katedralskoles arkiv: Rektors indkomne breve 1865 findes endnu en kopi af billedet med den nævnte dato. I pakken findes yderligere en sang forfattet til skovturen med samme dato. Den ændrede datering gør det overordentlig sandsynligt, at Rye er mesteren for fotografiet. 10.12.1989. FGN.

Noter

  1. ^ Håndskrift i privat eje.
  2. ^ Finn Grandt-Nielsen: Odense i fotografiets barndom, Odense 1979. Bjørn Ochser: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, Bibliotekscentralens Forlag 1986. Med talrige litteraturhenvisninger.
  3. ^ Bl.a. omtalt i Fyens Stiftstidende 19.9.1839; lille notits på forsiden.
  4. ^ Medd. fra Stadtarchiv Aachen samt fra Dr. Franz Lohmeyer, Aachen via Dr. Susanne Regener, Hamburg. Wolfgang Baier: Quellendarstellungen zur Geschichte der Fotografie, Halle (Saale) (1964), 213, 227 og 517. Helmut & Alison Gernscheim: The History of Photography, London (1969), 2. udg., 313 & 344-45.
  5. ^ Korrespondance i Thorvaldsens Museum.
  6. ^ Annoncekampagne i forskellige jyske aviser indledt 5.7.1859. Annonce i Aarhuus Amtstidende 28.11.1861 (Nyt photographisk Atelier). Medd. af fhv. kriminalass. Poul Ruggaard Porse, Aby høj.
  7. ^ Jens Vellev: Viborg Domkirke nedrevet og genrejst, fotografier 1863-1876, Forlaget hi-kuin 1976.
  8. ^ Korrespondance i Kabinetssekretariatet 1866 B-journal nr. 899, Rigsarkivet.
  9. ^ I dag kendes kun eksemplaret i Møntergårdens samling. Nationalmuseets 2. afd. har en affotografering af Ryes billede i format 22×24 cm, stemplet med blindtryk: A. Gomard – Eneret. Andrea Gomard overtog Ryes virksomhed fra hans efterfølger Lars Dinesen 1900. Negativet til denne optagelse findes i Møntergården (gave fra hendes efterfølger Carl Brandt).
  10. ^ Billeder af historiske minder skaffede også en anden af Odenses fotografer image. Vilhelm Wils modtog ikke mindre end 6 udenlandske medaljer for sine optagelser af Set. Knuds kirke i årene 1872-75.
  11. ^ Originalkopi i Det kgl. Bibliotek.
  12. ^ Altertavlen i Frue Kirke i Odense udført af Claus Berg, beskreven af Professor N. Høyen, photographeret af E. Rye, Odense 1866.
  13. ^ Gave fra arkitekt Knud Lehn Petersen, Odense.
  14. ^ Anne Riising, Aage Fasmer Blomberg, Ellen Pedersen, Hans Henrik Jacobsen: Odense Katedralskoles Historie 1283-1983, Odense Universitetsforlag 1984. H.H. Jacobsen: Rektorer og lærere ved Odense Ka-thedralskole 1892-1983, Odense 1985. Medd. fra lektor Ellen Pedersen.

©