Træk af urmageriets historie i Assens og Middelfart

I middelalderen, dvs. tiden fra ca. 400 til ca. 1400, fik vi to mægtige åndelige skabelser, nemlig kirke og universitet, og opfindelsen af det mekaniske ur eller hjuluret i slutningen af 1200-årene i Norditalien må ses i forbindelse med disse to vigtige institutioner. Det var munke og lægbrødre i klostrene, som syslede med instrumenter til at måle tiden, og det var kirker og klostre, som anskaffede de første ure, mens det var astronomerne, som skabte det teoretiske grundlag for en nøjagtig tidsmåling.

Skyggekastere og solure var kendt og anvendt længe før vor tidsregning begynder, og soluret med viser, »der Zeiger«, gav endda navnet til de første hjulure, som også i Norden gik under betegnelsen »seyerværcker«. Kendt var også vandure og andre indretninger med til dels komplicerede værker, men først i 1300-årene er det mekaniske ur med lod som drivkraft tilfredsstillende udformet. De første tårnure fremstilledes af dygtige finsmede, de såkaldte sejermagere. Det mest kendte af de ældste tårnure med slagværk blev opsat i Milano i 1336. Lignende ure blev efterhånden anskaffet til kirker, universiteter og andre offentlige bygninger i en række større byer i Europa, således i London 1348, Strassbourg 1354 og Paris 1370. Allerede i 1401 får Ribe domkirke sit første tårnur, og dermed er Danmark for alvor kommet med i tidsmålingens spændende tekniske udvikling. Men da sejerværkerne var meget kostbare indretninger, bredte urene sig kun langsomt.

Middelfart kirkes tårnur er formentlig fra begyndelsen af 1600-årene. I et kirkeregnskab fra 1678 oplyses følgende udgifter: »…at nedtage den gamle viser: 4 mark, en ny at lade gøre: 17 mk., 12 bøger guld à 28 sk. = 21 mk.«. Da der kun omtales én viser, må man antage, at der kun har været timeviser, hvilket var almindeligt på den tid. Men i 1701 omtales sejerværket som »noget gammelt og ganske forslidt«. Det blev samme år repareret og for størstedelen fornyet for 20 rdlr., 1 mk. og 2 sk. Da kirkeuret atter skulle istandsættes i 1748, var der ingen urmagere i Middelfart, hvorfor man måtte have bud efter en fra Bogense. Tilsynet med og renholdelsen af uret besørgedes af kordegnen, som også var klokker. Når uret ikke gik regelmæssigt, fik klokkeren skylden, derfor blev »klokker« ret tidligt et skældsord, og vi kender stadig udtrykket »at klokke sig«. Den daglige optrækning besørgedes dog af en lokal urmager. I 1840’erne var det således urmager Hallgreen, som for dette job fik 16 rdlr. årligt. Middelfart kirke fik et helt nyt tårnur i 1858, og denne gang blev det fremstillet af den kendte urmager Lars Jørgensen (1800-1879) fra Horne, som også leverede tårnure til Brahetrolleborg ved Fåborg og Kettinge kirke på Lolland. Det nye ur havde 8-døgns-værk, kvarter- og timeslag og to visere, og prisen var 400 rdlr. Lars Jørgensens ur var så solidt, at det holdt til 1941.

Inde i kirken var der tidligere en lille klokke, som var synkroniseret med tårnuret, så det slog timeslag sammen med dette. Det vides ikke, hvornår den lille klokke blev fjernet. På Middelfart kirkes sydside var der tidligere anbragt en lodret solskive. Den forblev på sin plads længe efter, at et tårnur var anskaffet, antagelig fordi klokkeren så havde soluret at stille tårnuret efter. Solskiven nævnes senest i et kirkeregnskab i 1807.

Vor Frue kirke i Assens blev bygget i middelalderen, men først i regnskabet for 1755/56 hører vi om et tårnur. Da foretoges nemlig en indsamling i menigheden for at få det repareret og indrettet til at slå kvarterslag foruden timeslag. Der indkom 20 rdlr., men desuden vandt kirken 70 rdlr. i det to år forinden oprettede klasselotteri. Ved samme lejlighed fjernedes nogle jernstænger, som var rester af en solskive, altså formentlig kirkens første ur. Inde på prædikestolen havde præsten et timeglas, så han med et hurtigt blik kunne se, hvor længe, han havde prædiket. Det er da muligt, at Assens kirke har haft et tårnur før 1755, men at et sådant måske er gået tabt under Grevens fejde 1535, da byen blev stormet og udplyndret, eller under svenskekrigen 1658-59, da Assens måske led mere end nogen anden fynsk by. Endog byens arkiv brændte svenskerne, og da man véd, at de tog tårnurværker i flere sønderjydske sogne, kan dette jo også være sket på Fyn. Efter svenskekrigen lå en stor del af byens ejendomme i ruiner, deriblandt rådhuset. Indtil ca. 1750 var private ure meget sjældne. Borgerne i byerne måtte klare sig med de offentlige ure og deres slag. Fra den tid stammer udtrykket »Hvad er klokken (underforstået: slået)?« Om aftenen og natten forkyndte vægterne tiden med deres råb eller vægtervers. I Assens fik Niels Bertelssøn borgerskab som vægter i 1622, og to år efter fik Mads Anderssøn sin bestalling. De sidste vægtere i Assens var Peder Christiansen Bruun (død 1905), Jacob Jørgensen (død 1911) og Jacob Knudsen (død 1913). Også i Middelfart havde man en vægter. Han var klædt i en lang mørk kappe, iført transtøvler, en lodden kabuds på hovedet og havde pigget »morgenstjerne« over skulderen. Hver fulde klokketime mellem kl. 20.00 aften og 5.00 morgen sang han sine vers. Den sidste vægter i Middelfart, Lars Carstensen, døde i 1896.

Tidsmålingens nære sammenhæng med dødstanken belyses af en indskrift på en ligsten i Assens, hvor der under en malet urskive står:

Jeg pikker, slår og viser dig dit levnedsløb snart ender sig.

Og under et timeglas:

Jeg løber fast, agt vel derpå, at du kan altid færdig stå!

Først i 1700-årene blev urmageriet i Danmark et selvstændigt fag, og i 1755 fik de københavnske urmagere deres eget lav og trådte ud af smedelavet. Nu skulle smede ikke længere sidde til doms over deres svende- og mesterstykker. Den første urmager i Assens tog borgerskab i 1759. Det var netop på et tidspunkt, da velhavende borgere i byerne, præster, proprietærer, og større gårdmænd på landet anskaffede sig fine stueure, især de eftertragtede standure. Populært kaldes de »bornholmere«, men det er ikke helt korrekt. Ganske vist kom de fleste standure fra Rønne, men der fremstilledes standure i alle danske provinser, oftest med det georgianske (1714-1820) eller senbarokke engelske standur som forbillede. Man finder dog også danske standure i rococo-, Louis Seize- og klassicistisk stil. I købstæderne gik standurene af mode omkring 1810. De blev oftest udskiftet med franske taffelure og senere med amerikanske eller tyske vægure. Men på landet fik standurene lov til at stå, så længe de kunne gå blot nogenlunde regelmæssigt.

Ikke alle urmagere fremstillede selv ure. En del importerede færdige ure fra udlandet eller halvfabrikata, og kasserne blev oftest fremstillet af en lokal snedker. Dog skulle alle urmagere præstere et ur som svende- eller mesterstykke. Til ca. 1825 var det oftest et væg- eller standur, derefter et lommeur med cylinder- eller ankergang. Fra omkring 1850 ophørte den håndværksmæssige urproduktion og afløstes af industrielt fremstillede standure, og urmagerne måtte nu indskrænke sig til at sælge, reparere, rense og justere alle slags ure eller tilbehør til disse. I Assens var der i 1854 4 urmagermestre og 5 medhjælpere. Middelfart måtte i 1850 klare sig med 1 urmagermester.

Middelfart fik sin første urmager i 1791 og det var på et meget uheldigt tidspunkt, eftersom en stor ildebrand hærgede den lille færgeby samme år. Han døde året efter og afløstes først i 1797 af den dygtige jødiske urmager Meir Nathan Levy, som også kun virkede nogle få år i byen og senere blev juveler i hovedstaden. I det hele taget synes det at have været svært at eksistere af urmageriet i Middelfart, mens det var et udpræget håndværksfag. Efter sidste århundredskifte kom der en økonomisk opvækst, som også urmageriet nød godt af.

Som det vil ses af nedenstående oversigt over urmagere i Assens og Middelfart op til ca. 1900, var de fleste mestre tilvandrede. Urmagerne i det gamle Assens amt stiftede en urmagerforening den 9. maj 1910. Da mange urmagere efterhånden også lod sig uddanne som optikere, tog organisationen navneforandring til Assens Amts Urmager- og Optikerforening.

Forkortelser

f.
født
s.a.
søn af
g.m.
gift med
bsk.
borgerskab

Urmagere i Assens

  • Osterfeldt, Jens, f. i Østenfjeld, Nimtofte sogn, Randers amt, begravet 3.8. 1781 i Assens. Bsk. som urm. i Assens 10.7. 1759. Var også brandinspektør.
  • Fischer, Peder, døbt 6.8. 1756 i Kerteminde, død 12.2. 1816 i Nyborg, s.a. urm. og organist Niels Pedersen Fischer og Hedewig Sørensdatter, g. i Assens 7.11. 1787 m. Gjertrud Catharina Henriksdatter Stub. Urm. i Assens 1781-85, organist og urm. i Nyborg 1785-1816. Peder Fischer fik i 1784 en præmie på 300 rdlr. af Det kgl. Landhusholdningsselskab, fordi han havde fremstillet et astronomisk ur.
  • Willumsen, Berendt, f. 1730 i Lübeck, død 8.3. 1800 i Assens, g.m. Elisabeth Schmidt. Bsk. i Assens 10.7. 1787.
  • Ostenfeldt, Nicolai, f. 1766, død 19.12. 1816 i Assens, g. i Assens 4.5. 1791 m. Elisabeth Kjerumgaard. Bsk. i Assens 26.7. 1791. Indskrevet som udenbys mester i »Kjøbenhavns Uhrmagerlaug« 1.5. 1812. Sekondløjtnant i Assens borgervæbning.
  • Willumsen, Ernst Friedrich, f. 1767 i Odense, død 7.7. 1834 i Bogense, g. i Assens 7.9. 1786 m. Anne Kirstine Nielsdatter, g. 2. g. i Bogense 27.4. 1816 m. Kirsten Christensdatter. Bsk. i Assens 10.2. 1801, opsagt 25.10. 1804. Bsk. som urm., gørtler og guldsmed i Bogense 4.10. 1805. Medl. af borgervæbningen i Assens 1801. Willumsen, Christopher Peter, bsk. i Assens 27.5. 1806. Bsk. i Århus 5.6. 1820.
  • Lundberg, Johan Adolph, f. 1873, død 14.3. 1828 i Slagelse, g. i Assens 17.9. 1808 m. Anne Dorthea Høegh. Urm. i Assens 1808-10. Bsk. i Middelfart 6.1. 1810.
  • Larsen, Rasmus, g.m. Birthe Hansdatter. Guldsmed og urm. i Assens – 1809-.
  • Schmidt, Christian Ferdinand, bsk. i Odense 1811. Bsk. i Assens 12.10. 1824. Bsk. i Haderslev 1829. Et konsolur med hans sign. af mahognyfineret fyrretræ i empirestil på Det danske Urmuseum i Den gamle By i Århus.
  • Schjerbeck, Rasmus, f. 1772, død 7.1. 1851 i Assens, g.m. Birthe Hansen, Urm. i Assens 1806-26, bsk. som høker sammesteds 5.12. 1826.
  • Ostenfeldt, Axel, f. 12.11. 1793 iAssens, død 29.1. 1820 s.st., s.a. urm. Nicolai Ostenfeldt og Elisabeth Kjerumgaard, g. i Assens 26.2. 1819 m. Christiane Ludvica Subcleff. Urm. i Assens. Bsk. som købmand s.st. 24.8. 1813.
  • Thomas Hans, f. 1790, død 22.4. 1870 i Assens, g. i Assens 21.4. 1820 med enken Christiane Ludvica Subcleff. Bsk. i Assens 15.6. 1813.
  • Anthon, Jens Jørgen, f. 23.3. 1805 i Assens, død 12.6. 1857 s.st., s.a. bådfører Bertel Anthon og Maren Jensdatter, g. i Assens 12.1. 1839 m. Kirsten Madsen. Bsk. i Assens 5.6. 1832.
  • Pingel, Matthias Jakob Kanneworff, f. 22.11. 1795 i Lumby, død 5.6. 1839 i Fredensborg, s.a. degn Johan Christian Pingel og Karen Dorothea Vamberg, g. i Assens 13.7. 1834 m. Theresia Klint. Bsk. som urm. og vejpiceur i Assens 25.2. 1834.
  • Trochmann, Peder Rasmussen, f. 9.11. 1809 i Assens, død 30.11. 1863 i Fåborg, s.a. købmand Christian Trochmann og Anne Rasmusdatter. Bsk. i Assens 7.6. 1836. Bsk. i Fåborg 25.5. 1846.
  • Subcleff, Mogens Christian, f. 12.4. 1807 i Nyborg, død 11.9. 1859 i Assens, s.a. amtsfuldmægtig Jørgen Frederik Subcleff og Marie Elisabeth Møller, g.m. Catharina Friederica Jessen. Bsk. i Haderslev 27.10.1831. Bsk. i Assens 19.9. 1837.
  • Subcleff, Frederik Christian, f. 13.6. 1830 i Åbenrå, død 16.1. 1876 i Tørring, Vejle amt, s.a. urm. Mogens Subcleff og Catharina Friederica Jessen, g. i Middelfart 13.3. 1852 m. Marensine Petersen. Urm. i Assens — 1852 —, urm. på Stougårds mark. Tørring ved sin død.
  • Heymann, Levin, f. 24.8. 1824 i Assens, død 30.12. 1895 i København, s.a. købmand Abraham Heymann og Betty Levy, g.m. Henriette Cohn. Bsk. i Assens 30.3. 1852, senere urm. i København.
  • Brødegaard, Rasmus Frederik, f. 1829, død 13.3. 1885 i Assens g. i Assens 2.6. 1860 m. Hansine Hansen. Etabl. i Assens 12.2. 1856.
  • Christiansen, Anders, f. 17.10. 1839 i Søllested, død 16.3. 1914 i Assens. s.a. husmand Christian Hansen og Johanne Bertelsdatter. Urm. i Assens 1860.
  • Andersen, Christen, f. 21.2. 1845 i Gamtofte, død 6.2. 1926 i Assens, s.a. husmand Anders Petersen og Maren Christensdatter. Etabl. i Østergade 56, Assens 22.7. 1870.
  • Marcussen, Andreas Hergens, f. 29.11. 1852 i Assens, død 21.12. 1924 s.st., s.a. skræddermester Peter Marcussen og Helena Hergens, g.m. Sofie Kolte. Etabl. i Damgade 11, Assens 11.10. 1879.
  • Jørgensen, Johan Peter Christian, f. 1860 i Odense, død 24.6. 1901 i Assens, s.a. urm. Hans Adolf Jørgensen og Eleonora Ernst, g.m. Hansine Louise Hansen. Etabl. i Assens 30.4. 1880. Medl. af bestyrelsen for Assens Håndværkerforening.
  • Jensen, Jens Therkelsen, f. 5.9. 1862 i Ål, Vestjylland, død 21.11. 1921 i Assens, s.a. husmand Peder Jensen og Ane Jørgensen, g. i Assens 5.10.1913 m. Elna Kristensen. Etabl. i Østergade 43, Assens 1885 som urm., guldsmed og optiker. Medl. af byrådet og kasserer i »Arbejde adler«.

Urmagere i Middelfart

  • Pedersen. Johannes, f. 1749 i København, begravet 21.3. 1792 i Middelfart, g.m. Dorthea …. Bsk. i Middelfart 18.2. 1791.
  • Levy, Meir Natan, f. 1776 i Fredericia, død 20.8. 1844 i København, s.a. slagter Levy Meir Levy og Kaye Isach. Lært hos urm. Hans Laursen Bønnelycke, Fredericia. Bsk. i Middelfart 8.8. 1797. Senere juveler i København.
  • Lundberg, Johan Adolph, se under Assens.
  • Kæstel, Georg Detlev, f. 24.9. 1780 i Nybøl, Sønderborg amt, død 2.3. 1848 i Middelfart, s.a. sergent ved et fynske infanteriregiment Detlef Christian Kæstel og Margrethe Tækker, g. i Middelfart 7.12. 1819 m. Charlotte Sophie Caroline Rasmusdatter. Bsk. i Middelfart 26.6.1822, opsagt 27.8. 1828, men påny bsk. 24.11. 1829. Kæstel havde lært faget hos den kendte urm. Wied i Sottrup og boede ved folketællingen 1834 i Søndergade.
  • Hallgreen, Nicolai, f. 1796 i København, død 28.5. 1872 i Middelfart, g. i Middelfart 18.12. 1830 m. Ane Marie Christensdatter Olesen, bsk. i Fåborg 14.8. 1818. Bsk. i Middelfart 13.11. 1827. Importerede lommeure fra England og satte sit forhandlermærke på. Passede kirkeuret.
  • Munk, Lars Rasmussen, f. 1812 i Asperup, g. i Kolding 10.9. 1844 m. Helene Eriksen. Bsk. i Middelfart 8.10. 1839.
  • Subcleff, Frederik Christian, se under Assens.
  • Roy, Marius Henrik, f. 29.12. 1838 i Assens, død 25.1. 1919 i Middelfart, g.s.st. 11.12. 1867 m. Dorthea Kirstine Jørgensen. Bsk. i Middelfart 7.12. 1865. Boede på Teglgårdsvej og reparerede kirkeuret i 1899.
  • Bjørn, Christian, f. 1844, død 8.11. 1880 i Middelfart, g.s.st. 13.11. 1873 m. Anne Marie Rosenberg fra Adelerhus. Bsk. 1873.
  • Andersen, R. N., etabl. som urm. i Middelfart 25.10. 1873. Forretn. overtaget 1945 af Eigil Balvig.
  • Pedersen, Peder Laurits, f. 1868 i Gelsted, g. i Middelfart 15.6. 1890 m. Laura Hansen. Urm. i Middelfart 1890.

Kilder og henvisninger

  • Behrendt, Chr.: "Fra det gamle Middelfart ", 1941 side 82-83.
  • Maaløe, Lauritz: "Assens gennem. 700 Aar", Odense, 1936, side 256-286.
  • I øvrigt er benyttet kirkebøger, folketællinger, borgerskabsbøger m.m. på landsarkivet i Odense.
©