På et møde af restaurationsbranchens medlemmer i Odense blev der fremsat kritiske bemærkninger vedrørende H.C. Andersens Hus, som inspirerede Fyns Social Demokrat – også kaldet »Fyn i Dag« til nedenstående betragtninger 27. januar 1960, som vi tillader os at gengive.

De er jo erfarne og må derfor antages at have ret, de folk fra restaurations- og turist-erhvervene, som klager over, at hovedparten af de udlandsturister, som gæster Odense, alene kommer for at se H.C. Andersen-museet og ikke interesserer sig for andre af byens og egnens seværdigheder. Hvis det er rigtigt, hvad det, som sagt, nok er, må man have lov til at synes, at det er forkert — af udlændingene, og at de narrer sig selv for noget godt. Men at man i den forbindelse kan rette bebrejdelser mod museet, hvad der jo var endog meget kraftige tendenser til på det i går refererede møde, føler vi os ikke helt overbeviste om, og det harmonerer da heller ikke med den antagelse, at det netop er museet, som tilvejebringer selve grundlaget for, at der overhovedet er noget attråværdigt, som kan ønskes bedre fordelt! Det er jo da heller ikke nogen ringe bedrift, at museet hvert år »lokker« omkring 100.000 gæster til, hvoraf vel tre fjerdedele har vægtige dollars’er eller anden tung valuta på lommen.

Kritikerne siger nu, at der ville komme endnu flere, hvis museet ydede de fremmede en bedre service. I forvejen er den service, som ydes, nu slet ikke så ringe, som den skal gøres til, men det er vel tænkeligt, at den alligevel kunne udvides. Man kunne jo f. eks. engagere professor Tribini som foreviser med råbehorn, eller en Dirch Passer samt en hjemlig Monroe til – på skift – at boltre sig i digtersengen i huset. Måske Passer ikke kunne være i den, så stor denne kunstner er, men det var, som bekendt, heller ikke Andersens seng, Danny Kaye i sin tid gav opvisning i. Eller hvad med et lille kapløb med tilhørende tipskonkurrence mellem gæsterne: Hvem kommer først og altså hurtigst igennem museet? Startskud med seksløber og stopur med klokkespil: Home, sweet home!

Selvfølgelig er der mange andre seværdigheder i byen end digterhuset i Hans Jensensstræde: Rådhuset, domkirken, de fredede huse i Overgade, Den fynske Landsby (som årligt gæstes af vel 40.000 udlandsturister), Zoo, sportshal (når og hvis vi får en). Det ville være godt, om udlændingene underrettedes herom, og vel heller ingen skade til, om mr. Swansson fra Nebraska fik et lille vink om, at vi her i staden kan stege frikadeller, som hans mami derhjemme i staterne ikke kan eller kunne gøre bedre – bortset fra, at hun muligt heller ikke turde. Men er alt dette digtermuseets sag? Skal det engagere sig i den almindelige turistpropaganda? Hvad har vi turistkontoret til – det, som vi alle yder økonomisk støtte til gennem skatterne?

©