en
Forfattere

Centralitet og vækst på Fyn i yngre jernalder og vikingetid: projektbeskrivelse

Abstract

Karakteristisk for samfundsorganisationen og den politisk struktur i yngre jernalder og vikingetid (ca. 200-1050 e.Kr.) er pladser med centrale funktioner inden for magt, handel, håndværk, religiøs og retslig udøvelse. Flere spørgsmål er væsentlige. Hvad er baggrunden for lokaliseringen af den enkelte plads? Hvorledes er den interne struktur og dynamik pladserne imellem? Hvilken effekt har de centrale pladser haft på den omkringliggende agrare bebyggelse, og kan de betragtes som katalysatorer for generel vækst?

Ved en kombination af vækstcenter- og klyngeteori er det målet at gennemføre en diakron og geografisk baseret analyse af centrale pladser og agrare bebyggelser fra yngre jernalder og vikingetid på Fyn. Herved samles resultater fra centralpladsforskningen og bebyggelsesarkæologien i en syntese om udviklingen af vækstområder, og en ny generel model for centralpladsdynamik og -interaktion udvikles.

Projektets formål
Projektet ‘Centralitet og vækst på Fyn i yngre jernalder og vikingetid’ har til formål at udvikle en overordnet model, der på et nyt teoretisk fundament forklarer centralpladsdynamik og vækst samt interaktioner mellem centrale pladser og deres nærområder i en sydskandinavisk kontekst.

Arbejdet tager udgangspunkt i den væsentlige iagttagelse, at centrale pladser ofte fordeler sig geografisk ujævnt. Hovedspørgsmålet er, hvad der forårsager geografiske tyngdepunkter i forekomsten af såvel centrale pladser som generel vækst. Med dette følger også spørgsmål om, hvorledes den interne struktur og dynamik er mellem de centrale pladser, og hvordan centralpladserne interagerer med den agrare bebyggelse i de omkringliggende områder.

At udvikle en ny centralpladsmodel er vigtig for formuleringen af teorier om politisk struktur og organiseringskraft i yngre jernalder og vikingetid. Projektets belysning af interaktionen mellem det centrale og det agrare bebyggelseslag giver basis for et samlet syn på periodens økonomiske udvikling og den gensidige effekt, som centrale pladser og agrare bebyggelser har haft på hinanden internt såvel som eksternt. Dette imødekommer behovet for sammenhæng mellem centralpladsforskning og bebyggelsesarkæologi (jf. fx Widgren 1998, Becker 2005). Det diakrone perspektiv sikrer desuden et fundament for analyser af de dynamiske processer, der ledte frem mod det tidlige urbaniseringsfænomen, ligesom det bidrager til et historisk perspektiv på udvikling og afvikling af vækstområder og periferi.

Baggrund
Fra 1980’erne registreredes en ny type af metalrige pladser fra yngre jernalder og vikingetid i det arkæologiske materiale. De nyopdagede pladser adskilte sig markant fra periodens øvrige agrare bebyggelser gennem fundrigdom, luksusvarer og importgenstande samt spor efter stormandsresidenser, håndværk, handel og religion. Begrebet ‘centralplads’ blev introduceret som en samlet betegnelse for en relativt bred vifte af sydskandinaviske pladser med væsentlige funktioner for samfundets sammenhængskraft, hvad angår administrative, sociale og åndelige forhold (fx Näsman 1991a, 1991b, Fabech & Ringtved 1995, Skre 2007).

Religion og kult tillægges en meget væsentlig betydning for de centrale pladser som hyppig årsag til både deres opkomst, legitimering og lokalisering. Elementer af kult og religion fremstår da også som et generelt karakteristikum ved de arkæologiske centralpladser, og stednavnematerialet synes i vid udstrækning at understøtte dette. Gudme på Fyn er blandt de steder, hvor dette afspejles klarest i både det arkæologiske materiale og i de omkringliggende stednavne (bl.a. Fabech 1994, Brink 1999, Hedeager 2002, Helgesson 2002, Skre 2007, Christensen 2010, Jørgensen 2011). På baggrund af såvel det empiriske materiale som sagn og myter er der imidlertid god grund til at betragte økonomisk og politisk magt samt retsudøvelse, religion, handel og håndværk som relaterede og gensidigt komplementerende elementer i det (sene) førkristne samfund (fx Hedeager 2002). Magten har været det sammenknyttende led mellem de centrale elementer, og da magt er baseret på koncentration og redistribution af ressourcer (Näsman 1997, 2006), må økonomiske faktorer tillægges relevans for flere aspekter ved centralitet.

Teorier om centralpladskomplekser har givet en forklaringsmodel til koncentrationer af flere pladser med centrale funktioner inden for afgrænsede områder som udtryk for samlede strukturer med centrale funktioner spredt på forskellige pladser inden for kerneområdet af en bygd og under en samlet ledelse (fx Näsman 1991a, Brink 1999, Fabech 1999). Fænomenet har været tolket som bl.a. imitation eller nordisk fortolkning af det romerske byfænomen (Andrén 1998, Fabech 1999) og som konstruerede modeller på den førkristne kosmologi med en bevidst organisering af centrale (og mytiske) elementer i det fysiske landskab (Hedeager 2002, 2011). Teorien om centralpladskomplekser forklarer i vid udstrækning mindre geografiske koncentrationer af centrale pladser. Men den forklarer ikke større geografiske tyngdepunkter af centralitet, svarende til fx det centrale Midtfyn, ligesom den ikke forholder sig til centralpladsernes dynamik og deres relation til de agrare bebyggelser i det omkringliggende område.

Som udgangspunkt kan centrale pladser hverken hvad angår den økonomiske basis, indbyggernes arbejdsdeling og specialisering samt befolkningstæthed og -størrelse kategoriseres som egentlige byer. Koncentrationen af centrale funktioner og den delvise eller periodiske specialisering er imidlertid fænomener, der tenderer elementer i urbaniseringen (jf. fx Hohenberg & Lees 1985). Udviklingen har dog ikke været lineær, og jernalderens og vikingetidens centralpladser udviklede sig langt fra altid til middelalderlige byer. I stedet afspejler materialet en differentieret udvikling i de enkelte områder, hvor nogle centralpladser gradvist afvikles, mens andre over tid udvikles mod bl.a. hovedgårde, sognebyer eller vore dages købstæder.

Walter Christallers økonomiske teori om centrale steder i 1930’ernes Tyskland (Christaller 1968) er gennem årtier blevet brugt som overordnet forklaringsramme i den arkæologiske centralpladsforskning. Til en forståelse af begrebet centralitet og som grundlag for en funktionsrelateret centralpladsdefinition har teorien da også med rette fået en væsentlig placering. Et af de problematiske elementer ved Christallers teori er imidlertid modellernes statiske karakter, der på det nærmeste udelukker dynamiske forhold, og som derfor heller ikke tilbyder en anvendelig teoretisk forklaringsramme til centralpladsers opståen, udvikling og afvikling.

Der er gennem de senere års kraftige tilvækst af empirisk materiale opstået et behov for at koble den grundlæggende teoridannelse med et dynamisk perspektiv for at undersøge, hvordan centrale pladser udvikler sig inden for en region, og hvilken gensidig effekt centralpladserne og de omkringliggende agrare bebyggelser har på hinanden. Det vil kunne afdække, hvordan centralitet og vækst katalyseres og dermed også, hvordan magtfulde steder opstår, udvikles og interagerer både internt og med de omkringliggende bebyggelser.

Empiri, metode og teori
Fyn danner den geografiske ramme for projektets empiriske analyser. Området er velegnet på grund af et stort arkæologisk kildemateriale fra perioden, som tillige er tilgængeligt, veldokumenteret og muligt at underkaste operationelle klassifikations- og dateringsrammer. Dertil kommer, at det arkæologiske materiale på Fyn fremviser mange fund og lokaliteter af central karakter, herunder Gudme, som indtager en særstilling i dansk centralpladsforskning. Området er geografisk velafgrænset og har en hensigtsmæssig størrelse for analysernes generelle signifikans såvel som for projektets gennemførlighed. Hovedparten af alle arkæologiske undersøgelser på Fyn foreligger desuden digitalt, hvilket gør det muligt at behandle store mængder af data inden for en realistisk tidsramme. Fra to aktuelle forskningsprojekter foreligger der endvidere sorterede datasæt, som kan genbruges i nærværende projekt, i form af skattefund fra perioden 200-1050 e.Kr. og agrar bebyggelse fra perioden 200-1200 e.Kr (Henriksen 2009, Hansen igangværende).

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en indsamling og klassificering af det arkæologiske materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Materialet kortlægges digitalt, og alle lokaliteter med centralpladsrelevante indikatorer (jf. Helgesson 2002, 2008) markeres i en separat kortlægning. Der skal således oprettes to overordnede kortlægninger af det arkæologiske materiale, der illustrerer hhv. centralpladsrelateret og agrar bebyggelse. Med materialet grupperet i faste dateringsrammer og med definerede kategorier af centralpladsfunktioner er det med de adskilte lag muligt at undersøge dynamik og vækst i området.

Som supplement til den arkæologiske kortlægning inddrages også stednavne, der indicerer centralitet. Stednavne kan afspejle centralpladsrelevante funktioner, eksempelvis Odense, der afspejler en førkristen helligdom viet til Odin, og Salby, der afspejler en stormandsbebyggelse eller hal (sal) (Christensen 2010). En kortlægning af centralpladsrelevante stednavne kan supplere det arkæologiske materiale, og de arkæologiske og onomastiske kilder vil tilsammen afspejle et i videst muligt omfang dækkende billede af centralpladser på Fyn i den relevante periode.

Udvikling af teoretiske modeller til beskrivelse af centralpladsdynamik og interaktionsformer baseres på analyserne af det samlede empiriske materiale koblet med udvalgte økonomiske teorier. Til studier af økonomisk uligevægt og dynamik er elementer af vækstcenterteori og klyngeteori særdeles velegnede. Til trods for at begge teorier er udviklet som forklaringsramme til samfund med markedsøkonomiske forhold, forholder de sig til så grundlæggende elementer af centralitet, vækst og interaktionsformer, at de kan tillægges generel gyldighed og således også forklare dynamiske processer i ældre samfund.

Vækstcenterteorien forbindes først og fremmest med den franske økonom Francois Perroux, der fra 1950’erne udviklede sin teori om vækstcentre (fx Perroux 1950). Definitionen af vækstcentre, årsagsforklaringer til udvikling og polarisering samt beskrivelse af interaktion mellem produktionssteder er helt centrale for nærværende projekt og hentes fra Perroux’ samt nyere retninger af vækstcenterteori.

Der skelnes grundlæggende mellem vækst og centralitet som to teoretisk uafhængige størrelser til trods for et hyppigt sammenfald (Parr 1981). Vækst kan præge centre såvel som den agrare bebyggelse i en region; det afgørende ved vækst er, at et sted eller et område har udviklet sig mere gunstigt, end hvad tilfældet er for det generelle niveau for regionen, eksempelvis mht. størrelsen af den enkelte bebyggelse eller bebyggelsestætheden i et område, antallet af funktioner, den teknologiske eller agrartekniske udvikling, den materielle velstand osv. At skelne mellem vækst og centralitet gør det muligt at registrere vækst inden for en region i både det agrare bebyggelseslag og laget af centralpladser. Dermed kan vækstanalyserne i de to lag kobles til en samlet analyse, som via de fastlagte dateringsrammer, gør det muligt at betragte vækst på Fyn i perioden yngre jernalder og vikingetid i et diakront perspektiv. Vækstområder kan udskilles, og der kan foretages detailanalyser af centralpladserne og deres omkringliggende områder. Det diakrone perspektiv muliggør analyser af interaktioner og stimuleringsretninger mellem pladserne og dermed også af relationer og interaktioner mellem centralplads og opland. Med dette kan resultater fra centralpladsforskningen og bebyggelsesarkæologien samles til en fælles syntese om udviklingen af vækstområder og om interaktioner mellem samfundets agrare bebyggelse og centrale pladser i yngre jernalder og vikingetid. Der tages højde for differentierede årsager til lokation.

Til modeludarbejdelsen inddrages også elementer fra klyngeteori, som fremhæver den selvforstærkende vekselvirkning inden for klyngen, der defineres som en koncentration af enheder og institutioner inden for et bestemt område, som kan omfatte både økonomiske, sociologiske, geografiske og politiske aspekter (fx Madsen 2004). Modeller for disse processer kan på hensigtsmæssig måde bruges som forklaringsramme for udviklingen af centralitet inden for geografiske afgrænsede områder i sen forhistorisk tid.

Publicering og formidling
Det empiriske materiale formidles og tilgængeliggøres via Historisk Atlas (http://historiskatlas.dk/), der løbende vedligeholdes og opdateres.

Projektet skal kontinuerligt præsenteres nationalt og internationalt via foredrag ved konferencer og seminarer samt artikler i fagfællebedømte tidsskrifter og konferenceudgivelser. Det er væsentligt, at arbejdet i videst muligt omfang præsenteres i kredse for både arkæologer, historikere og navneforskere.

Arbejdet skal resultere i et engelsksproget manuskript til en fagfællebedømt monografi, der ønskes udgivet på et skandinavisk universitetsforlag.

Litteratur (projektbeskrivelse)

Andrén, Anders
1998: Från antiken till antiken. Stadsvisioner före 1700. I: S. Thorman & M. Hagdahl (red.) Staden – himmel eller helvete. Tanker om människan i Staden. S. 142-193.

Becker, Nathalie 2005: Relationer i det medeltida landskapet. I: M. Mogren (red.) Byarnas bönder. Medeltida samhällsförändring i Västskåne. Lund. S. 214-277.

Brink, Stefan 1999: Social order in the early Scandinavian landscape. In: C. Fabech & J. Ringtved (eds.) Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May 4-7 1998. Højbjerg. S. 423-439.

Christaller, Walter 1968: Die Zentralen Orte in Süddeutschland. Eine ökonomisch-geografische Untersuchung über die Gesetzmäßigkeit der Verbreitung und Entwicklung der Siedlungen mit städtischen Funktionen. Repographischer Nachdruck der 1. Auflage, Jena 1933. Darmstadt.

Christensen, Lisbeth Eilersgaard 2010: Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser. Ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

Fabech, Charlotte 1994: Reading society from the cultural landscape. South Scandinavia between sacral and political power. In: P. O. Nielsen, K. Randsborg & H. Thrane (eds.) The archaeology of Gudme and Lundeborg. København. S. 169-183.

Fabech, Charlotte 1999: Centrality in sites and landscapes. In: C. Fabech & J. Ringtved (eds.) Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May 4-7 1998. Højbjerg. S. 455-474.

Fabech, Charlotte & Ringtved, Jytte 1995: Magtens geografi i Sydskandinavien. Om kulturlandskab, produktion og bebyggelsesmønster. I: H. G. Resi & P. Rolfsen (red.) Produksjon og Samfunn. Beretning fra 2. nordiske jernalderssymposium på Granavolden. Oslo. S. 11-37.

Hansen, Jesper, igangværende: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde – et bebyggelseshistorisk regionalstudie. Forskningsprojekt ved Odense Bys Museer.

Hedeager, Lotte 2002: Scandinavian ‘Central Places’ in a Cosmological Setting. In: B. Hårdh & L. Larsson (eds) Central Places in the Migration and Merovingian Periods. Papers from the 52nd Sachsensymposium Lund, August 2001. Uppåkrastudier 6. Lund. S. 3-18.

Hedeager, Lotte 2011: Iron Age Myth and Materiality. An Archaeology of Scandinavia AD 400-1000. London. 8

Helgesson, Bertil 2002: Järnålderns Skåne. Samhälle, centra och regioner. Uppåkrastudier 5. Lund.

Henriksen, Mogens Bo 2009: Brudager Mark. En romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Odense.

Hohenberg, Paul M. & Lees, Lynn H. 1985: The Making of Urban Europe 1000-1950. Cambridge.

Jørgensen, Bent 2011: Navne og navnemiljøer omkring de danske Gudme’r. I: L. E. Christensen & B. Jørgensen (red.) Navnemiljøer og samfund i jernalder og vikingetid. NORNA-rapporter 86. S. 177-197.

Madsen, Torben 2004: Fra Sheffield til Silicon Valley. En oversigt over industrielle klyngedannelser. Historisk Tidsskrift 2004, bd. 104. S. 63-85.

Näsman, Ulf 1991a: Det syvende århundrede – et mørkt tidsrum i ny belysning. I: P. Mortensen & B. M. Rasmussen (red.) Fra Stamme til Stat i Danmark 2. Høvdingesamfund og Kongemagt. Århus. S. 165-178.

Näsman, Ulf 1991b: Nogle bemærkninger om det nordiske symposium “Samfundsorganisation og Regional Variation” på Sandbjerg Slot den 11. – 15. april 1989. I: C. Fabech & J. Ringtved (red.) Samfundsorganisation og Regional Variation. Norden i romersk jernalder og folkevandringstid. Århus. S. 321-329.

Näsman, Ulf 1997: Från Region till Rike – Från Stam till Stat. Om danernes etnogenes och om den danska riksbildningen. I: J. F. Krøger (red.) Rikssamlingen. Høvdingemagt og kongemagt. Karmøyseminariet 1996. Stavanger. S. 46-65.

Näsman Ulf 2006: Danerne og det danske kongeriges opkomst. Om forskningsprogrammet “Fra Stamme til Stat i Danmark”. KUML 2006. S. 205-237.

Parr, John B. 1981: The Distribution of Economic Opportunity in a Central Place System: Dynamic Aspects and Growth Poles. In: A. Kuklinski (ed.) Polarized Development and Regional Policies. Tribute to Jacques Bourdeville. Hague. S. 59-69.

Perroux, Francois 1950: Economic space: theory and applications. Quarterly Journal of economics, vol. 64. S. 89-104.

Skre, Dagfinn 2007 (ed): Kaupang in Skiringssal. Århus.

Widgren, Mats 1998: Kulturgeografernas bönder och arkeologernas guld – finns det någon väg till en syntes? I: L. Larsson & B. Hårdh (red.) Centrala Platser – Centrala Frågor. Samhällsstrukturen under Järnåldern. En Vänbok till Berta Stjernquist. Uppåkrastudier 1. S. 281-296.