Bystudier i almindelighed og herunder byhistorien har i de senere år været præget af en stærk interesse for spørgsmålet om byens rum, og for hvordan dette kontinuerligt skabes og omskabes i samspillet mellem idealer og praksis, mellem forestillinger og fysiske rum. Et centralt element heri er, hvordan sociale magtforhold afspejles og produceres i byens planlægning og fysiske bebyggelse, men også i hverdagens praktiske brug af byrum (eks. Christensen 2006; Dennis 2008). Dette fokus er de senere år blevet kombineret med en fornyet interesse for følelsesmæssige og affektive aspekter af livet i byen (Amin & Thrift 2002; Thrift 2008; Diaconu et al. 2011; DeFazio 2011; Pile 2010. Ældre værker på området omfatter Corbin 1982; Simmel 1903). Disse strømninger sætter sig nu også spor i byhistorien, såvel i dansk som international sammenhæng (Lützen 1998; Lecuppre-Desjardin & Van Bruaene 2005; Cowan & Steward 2007; Schjerning 2009: Schjerning 2013; Thelle 2013; Kenny 2014).
En nyere status over den danske byhistoriske forskning påpeger ligeledes den fortsatte mangel på studier af hovedtrækkene i det danske urbaniseringsforløb og de faktorer, der har influeret byens transformation over tid. Tidligere studier inden for feltet har især set på geografiske, administrative, økonomiske, teknologiske og transportmæssige faktorer for dannelsen af bycentre, men også her rettes fokus i stigende grad mod mentale faktorer og skabelsen af byidentiteter (Christensen & Thøgersen 2006).
Mens strategierne bag produktionen af urbane rum efterhånden har været genstand for en del undersøgelser, henstår stadig mere systematiske undersøgelser af oplevelsen og brugen af disse rum i hverdagens praksis, herunder de urbane praksisser og forestillinger, som var med til at give rummene form og mening for de mennesker, der færdedes i dem.
Nærværende projekt vil således se nærmere på, hvordan forskellige individer og sociale fællesskaber til forskellige tider har opfattet, iscenesat og dermed transformeret de byrum, de færdedes i. Projektets rumlige kontekst er Odense, der gennem perioden fra renæssancen og frem til etableringen af den moderne industriby har gennemgået flere transformationer og hvis identitet gennem tiden har været knyttet til flere forskellige sociale fællesskaber. Gennem en nærmere undersøgelse af, hvordan ændringer i de odenseanske byrum oplevedes og skabtes i interaktionen mellem byens fællesskaber, vil nærværende projekt bidrage med ny viden til diskussionen om byens transformationer og dens tiltrækningskraft som mentalt og kulturelt center.
Formål
Historieskrivningen har gennem adskillige år beskrevet Odense og dens historiske udvikling ved at koble den til skiftende fællesskaber. Således er byen blevet karakteriseret som alt fra “Adelens by”, “bispeby”, “kongeby”, “købmændenes by”, “håndværkernes by”, “borgerskabets by”, “etatsrådernes by”, “industriens by” Hver periode havde sit dominerede fællesskab – og flere perioder havde tilsyneladende adskillige.
Selv om ovennævnte vendinger bruges i flæng, er de sjældent gjort til genstand for egentlige undersøgelser. En undtagelse er Jens Toftgaards afhandling om citydannelse 1870-1970 (2012). 2 For den tidligt moderne periode er undersøgelserne sparsomme. Her hviler meget endnu på det store byhistoriske værk fra 1988, der fortæller historien om “de fede år” fra reformationen og frem til 1660, hvor enevældens indførelse i kølvandet på svenskekrigenes hærgen, reducerede byen til en ubetydelig provinsby og henlagde den i en form for dvale frem til den opblomstring som fulgte med byens industrialisering i 1800-tallets anden halvdel. Odense var provinsens største købstad indtil omkring år 1900, hvor man blev overhalet af Aarhus. Byen var dog fortsat ind i 1900-tallet landets andenstørste industriby efter hovedstaden. Nu, hvor industrien forsvinder, synes byen at kæmpe med at finde sine ben – for hvis er den egentlig og hvad kendetegner det særligt odenseanske?
Med afsæt i denne diskussion har projektet til formål at kaste nyt lys over de eksisterende – og delvist konkurrerende – grundfortællinger om byens transformationer i den gradvise overgang fra før-moderne standssamfund til moderne industriby.
Centralt i projektet står undersøgelsen af en række forestillede geografier, forstået som sammenkoblinger mellem fysiske steder, sociale geografier og magtrelationer (Said 1978: Ogborn 1998). De forestillede geografier – som de afspejles og skabes i beskrivelser, billeder, kortlægninger, arkitektur og sociale praksisser – undersøges med fokus på, hvordan det urbane landskab gøres til genstand for kampe mellem forskellige fællesskabers selviscenesættelser og hvordan koblingerne mellem sted og sociale identiteter har været medvirkende til at (om)danne byens rum.
Udgangspunktet er at ikke kun byens fysiske struktur og bebyggelse, men også de sociale praksisser, som finder sted her, er med til at konstituere et fysisk sted som et byrum (Certeau 1984; Lefebvre 1991). Det er således en grundantagelse for projektet, at de fysiske rum på den ene side og på den anden side de sociale praksisser og forestillede geografier indgår i en gensidig påvirkning. Et centralt fikspunkt i projektet er undersøgelsen af, hvordan forskellige sociale identiteter manifesteres, iscenesættes og produceres inden for rammerne af det fysiske rum, dels i form af materiel kultur og bygninger, dels i form af daglig interaktion, særlige begivenheder og ritualer. Hovedspørgsmålene er:
- Hvordan iscenesætter og skaber de forskellige fællesskaber – standsmæssige, erhvervsmæssige, etniske, politiske, kønnede – bestemte rum i byen, og hvilke sproglige, materielle og sanselige identitetsmarkører er på spil i denne proces?
- Hvilke kulturmøder og sammenstød giver denne rumliggørelse anledning til og hvad kan de fortælle os om byens identiteter og deres forandring over tid?
- Hvilke steder, rum og begivenheder, tillægges særlige identitetsmæssige betydninger og hvordan ændres disse oplevelser over tid i takt med byrummenes forandring?
Med projektet ønsker vi at afsøge, hvorvidt et fokus på netop den sociale og mentale produktion af byrum kan rykke ved nogle af de eksisterende antagelser om byen og byrummenes transformation over tid. Dermed har projektet også til formål at bidrage til den teoretiske diskussion om forestillede geografier og dannelsen af byrum inden for den danske – og internationale – byhistorie.
Fra standsby til moderne industriby
Projektet fokuserer på tre overordnede transformationsfaser i urbaniseringens historie generelt, der undersøges som de kommer til udtryk i en odenseansk kontekst. Gennem en række nedslag og cases analyseres etableringen og forhandlingen af skiftende forestillede geografier, som de finder sted i samspil med transformationen af byens fysiske rum. Den overordnede proces, som sættes under lup, er overgangen fra standsby til moderne industriby. Undersøgelsen vil undervejs aktivt stille spørgsmål til den anvendte periodisering og hvorvidt denne kan siges at være dækkende set ud fra et socialt, kulturelt perspektiv. Empirisk hviler projektet på beskrivelser fra såvel lokale som udefrakommende aktører i form af eksempelvis dagbøger og rejsebeskrivelser, visualiseringer i form af malerier, stik, kort og fotografier. Disse beskrivelser ses i samspil med materiel kultur – lige fra mindre symbolske genstande til bygningsværker og gadestrukturer.
Fra fede tider til magre år 1536-1700: Byen husede et rigt købmandsborgerskab, var kirkeligt lærdomscentrum, mødested for den fynske adel, og lagde endnu i 1500-tallet rum til storslåede iscenesættelser af den danske kongemagt med lenshyldningen på det til lejligheden anlagte Albani Torv som et højdepunkt. 1600-tallet er derimod traditionelt blevet fremstillet som århundredet, hvor byen omkring tiden for enevældens indførelse oplevede en overgang fra fede til magre år (Ladewig Petersen et al 1984; Blomberg 1980). Der ses nærmere på, hvordan skiftet afspejles i optegnelser fra C. Hamsfort den ældre og den yngre, biskop Jens Bircherod samt flere udenlandske rejsende, såsom Steblau i 1593; Dahlberg i 1646; v. Beveren i 1659 og Mersch i 1674 (Ilsøe 1963; Ilsøe 1987). Hertil kommer topgrafiske værker som Braun & Hogenberg 1593, Wolf 1654, Berntsen 1656 og Resen 1677 Ikke mindst ses på, hvad der sker med iscenesættelsen af det repræsentativt offentlige rum (Olden-Jørgensen 1996, Habermas 1974) og standsfællesskaberne i reformationens kølvand og i overgangen til enevælden.
Fremskridtets by 1700-1840: 1700-tallet opfattes typisk som præget af stilstand indtil overgangen til 19. århundrede, hvor en række forandringer fandt sted, såsom anlæggelsen af Odense Kanal, forbedringer af vandforsyning, brolægning med mere. Forandringer, der er blevet forbundet til ideer i tiden, men også til den fynske adels tilbagevenden til byen, der i samspil med kronprinsguvernementets oprettelse i 1815 førte til en opblomstring af selskabslivet, der spores i erindringer fra tiden, i foreningslivet og afspejles i tilnavnet “Lille København” (eksempelvis Holten 1899; Clausen & Rist 1966). Som et bidrag til andre perspektiver på bylivet anvendes retsmateriale til at belyse manifestationen af sociale koder og grænsedragninger i hverdagens interaktioner.1 På baggrund heraf undersøges, om der i det offentlige liv kan spores en overgang i udviklingen frem mod standssamfundets opløsning. Det undersøges desuden, bl.a. med udgangspunkt i materiale fra bystyre og forbedringskommissioner, hvorvidt man kan tale om periodens forbedringer af byrummet som en tidlig modernisering, og hvordan denne opleves i samtiden.
En moderne industriby 1850-1915: Perioden fra 1840 til 1880 betragtes gerne som tiden, hvor en egentlig urbanisering finder sted. Fra omtrent 1850 og frem til 1880 fordobles Odenses areal og indbyggertal, og byen gennemgår en transformation fra købstad til industriby med dertil hørende nye kvarterer og en større funktionsdeling mellem boligkvarterer og centrum – en udvikling, der hen imod periodens slutning gjorde Odense til mønsterby for byplanlægningen (Toftgaard 2012, Johansen et al. 1983, Dragsbo 2008). Gennem materiale som vejvisere og byhistoriske værker (eksempelvis Mumme 1857 og Engelstoft 1880) samt erindringer og rejsebeskrivelser (eksempelvis Marryat 1860, Bang 1904) undersøges industrialiseringens omfattende transformation af bybilledet og de nye forestillede geografier, hvorigennem disse forandringer kunne begribes. I denne periode kommer også fotografiet, der udgør en ny og frugtbar kilde til oplevelsen af byen og på baggrund af museets samling af fotos fra tiden omkring århundredeskiftet undersøges, hvordan centrale pladser og bygninger, nye boligkvarterer og bylivet på disse steder iscenesættes. Perioden danner samtidig rammen om opløsningen af standssamfundet og mod periodens slutning også enden på borgerskabets dominans i byen (Toftgaard 2012).
Projektdeltageres kompetencer og netværksforbindelser
Per Seesko har beskæftiget sig med bl.a. kirke- og adelshistoriske perspektiver på den tidligt moderne periode, og forsvarede i januar 2015 sin ph.d. om de efterreformatoriske danske domkapitlers lokale forankring, med fokus på stiftsbyen som særligt rum. Camilla Schjerning har i flere år beskæftiget sig med byens kulturhistorie og forsvarede i 2013 sin ph.d., der omhandlede sociale identiteter og relationer inden for det københavnske byrum set i et følelseshistorisk perspektiv.
Projektet vil knytte forbindelse til relevante projekter i regi af Dansk Center for Byhistorie og Dansk Komité for Byhistorie, hvor Camilla Schjerning er medlem af bestyrelsen. Hun er desuden del af et europæisk netværk, baseret på Syddansk Universitet, Gender in the European Town, hvis fokuspunkter blandt andet ligger på emnerne “Political culture and Civic identity” og “Space Place Environment: Rethinking Space”. 2 Der vil desuden blive lagt vægt på at styrke museets forbindelser til Centre for Urban History i Leicester samt international netværksdannelse gennem løbende deltagelse i relevante seminarer og konferencer.
Projektet relaterer sig overordnet til Odense Bys Museers forskningsstrategi med et fokus på stedets betydning, herunder en særlig satsning på centrale steder, samlet under museets “Center for centralitetsstudier”. Herunder findes flere projekter, pågående såvel som under forberedelse, der alle har fokus på urbanisering og dannelsen af byens rum: Odenses Opståen om vikingetidens Odense og den tidlige urbaniseringsfase (finansieret af KFU), et ph.d.-projekt om Urbane praktikker, netværk og identitet i Odense i perioden 11-1500. For den moderne by er emnet behandlet i Toftgaard (2012). Det her foreslåede projekt placerer sig således i forlængelse af disse med et bredt fokus på den tidlig moderne periode. Herigennem vil projektet sigte på at etablere nye tværfaglige perspektiver på spørgsmålet om byrummene og deres transformation over tid.
Publicering og formidling
Projektets undersøgelser publiceres i tre fagfællebedømte artikler; to danske samt en international, hvoraf sidstnævnte forfattes i fællesskab. Resultaterne af undersøgelsen kan eventuelt indgå som del af en bredere international publikation. Som afslutning af projektet planlægges afholdelsen af et internationalt seminar, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af en sådan antologi. Alternativt kan resultaterne indgå som del af antologi med fokus på de odenseanske byrum fra byens opståen og frem til den moderne by, i samspil med resultaterne fra de ovenfor nævnte projekter såfremt disse finder fremme. En udgivelse, der ville supplere og spille sammen med Odense Bys Museers udgivelse Odense i forvandling (Frandsen & Toftgaard 2013).
I de kommende år satses der i Odense stort på at udvikle byen fra en stor by til en storby, blandt andet i kraft af anlæggelsen af en række nye byrum. I diskussionen af disse planer tales om vigtigheden af at bygge videre på det særligt odenseanske – men mindre om, hvad dette er. Nærværende projektet har således stort potentiale i forhold til løbende at bidrage med perspektiver på den aktuelle debat om byens identitet og rum – både i form af debatindlæg og populærvidenskabelige artikler. Dertil kommer muligheden for foredrag, byvandringer og undervisningsforløb om forestillede geografier og eksempelvis fordomme om forskellige kvarterers særlige identiteter. Forskningsplan Projektet ledes af museumsinspektør, ph.d. Camilla Schjerning (CAPS), der ligeledes er udførende på den del af projektet, der omhandler tiden efter 1700. Der ansøges om 8 mdr. frikøb, hertil 2 mdr. egenfinansiering. Undersøgelsen af den tidlige fase varetages af ph.d. Per Seesko (PS). Der søges om lønmidler til 4 mdr., museet finansierer yderligere 2 mdr. Projektet vil samlet løbe over 10 måneder med forventet opstart i august 2015.
- 01.08-30.09.2015: (CAPS & PS) Indkredsning af cases og materiale samt læsning af teori og baggrundslitteratur. 01.10-15.12.2015: (CAPS & PS) Analyse af kildemateriale.
- 16.12-31.01.2016: o PS afslutning på delprojekt, udarbejdelse af dansksproget artikel samt bidrag til fælles international artikel. o CAPS afrunding af projektfase 1, udarbejdelse af dansksproget artikel.
- 01.02-31.03.2016: CAPS analyse af kildemateriale, fase 2. Netværksarbejde og planlægning af afsluttende seminar til afholdelse i efteråret 2016.
- 01.04-31.05.2016: CAPS forberedelse af deltagelse i European association for Urban History’s konference i Helsinki, august 2016. Færdiggørelse af fælles international artikel samt populært formidlende artikel. Afrunding af projekt. Videre arbejde med planlægning af seminar.
Litteratur
Amin, A. & Thrift, N.: Cities; Reimagining the Urban, Oxford 2002.
Bang, Herman: Rundt i Landet, Udg. af U. Lehrmann, København 2003 [1904].
Berntsen, Arent: Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed, København 1656.
Biskop Hans Mikkelsens dagbog, ved Anne Riising og Mogens Seidelin, Odense 1991.
Blomberg, Åge Fasmer: De magre år. Odense 1660-1700 (Odense bys historie, bd. 3), Odense 1980.
Certeau, Michel de: The Practice of Everyday Life. University of California Press, 1984
Christensen, Søren Bitsch (red.), Den moderne by, Aarhus 2006.
Christensen, S.B. & Thøgersen, M. L.: “Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000 – historie og historiografi”, I: Christensen, S. B. (red.), Den moderne by, Aarhus 2006, s. 11-98.
Corbin, Alain: Le miasme et la jonquille, Paris 1982.
Cowan, Alexander & Steward, Jill (red.): The city and the Senses, Aldershot 2007.
Clausen & Rist: Portrætmalerens dagbog 1793-1797, København 1966.
DeFazio, Kimberley: The city of the senses, New York 2011.
Dennis, Richard: Cities in Modernity: Representations and Productions of Metropolitan Space, 1840-1930. Cambridge, 2008.
Diaconu et al: Senses and the City, Wien 2011.
Dragsbo, Peter: Hvem opfandt parcelhuskvarteret, Odense 2008.
Engelstoft, Chr. T: Odense Byes Historie, Odense 1880.
Frandsen & Toftgaard (red.): Odense i forvandling, drømme og virkelighed, Odense 2013.
Habermas, Jürgen: Strukturwandel der Öffentlichkeit. Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft, Berlin 1974.
Holten, C.F. von: Erindringer. Udg. af W. Bloch, København 1899.
Ilsøe, Harald (udg.): Udlændinges rejser i Danmark indtil år 1700 Udgivet af Det Historiske Institut ved Københavns Universitet, København 1963.
Ilsøe, Harald (udg.): 555 danske selvbiografier og erindringer: en kronologisk fører med referater til trykte selvbiografier forfattet af personer født før 1790, København 1987.
Johansen, Boje & Møller: Fabrik og bolig: Det industrielle miljø i Odense 1840-1940, Odense 1983.
Jørgensen, Ove: Otonium, Odense 1981.
Kenny, Nicolas: The feel of the city, Toronto 2014.
Ladewig Petersen, E., Knud J.V. Jespersen & Leon Jespersen: De fede år. Odense 1559-1660 (Odense bys historie, bd. 2), Odense 1984.
Lecuppre-Desjardin & Van Bruaene (red.): Emotions in the Heart of the City (14th-16th century), Turnhout 2005.
Lefebvre, Henri: The Production of Space, Oxford 1991.
Lützen, Karin: Byen Tæmmes, København 1998. Marryat, Horace: A Residence in Jutland, the Danish Isles, and Copenhagen, London, 1860
Molbech, Chr.: Uddrag af Biskop Jens Bircherods historisk-biographiske Dagbøger for Aarene 1658-1708. Udgivne efter Beslutning af det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog og af dets Samlinger ved C. Molbech, København 1846.
Mumme, H.P.: Bidrag til Odense Byes Historie, Odense, 1857.
Ogborn, Miles: Spaces of modernity: London’s geographies, 1680-1780, New York, 1998.
Olden-Jørgensen, Sebastian: “Statsceremoniel, hofkultur og politisk magt i overgangen fra adelsvælde til enevælde – 1536-1746, i Fortid & Nutid, marts 1996, s. 3-20.
Pile, Steve: “Emotions and affect in recent human geography”. Transactions of the Institute of British Geographers. Volume 35, Iss. 1, s. 5-20, January 2010.
Resen, Peder Hansen: Atlas Danicus IV, Fyn, udg. af Jacob Isager, Odense 1984.
Rørdam, H.F.: “Historiske Optegnelser fra 1545 til 1563 af Cornelius Hamsfort”, i H.F. Rørdam (udg.): Monumenta Historia Danicæ. Historiske Kildeskrifter og Bearbejdelser af Dansk Historie især fra det 16. Århundrede, København 1873-1887, 1. rk., I (1873), s. 663-728.
Said, Edward: Orientalism, Harmondsworth, 1978.
Schjerning, Camilla: I væmmelsens vold: den københavnske middelstands oplevelser af det væmmelige i perioden 1770-1855. Speciale. Syddansk Universitet Odense. Maj 2009
Schjerning, Camilla 2013: Følelsernes fællesskaber: Moralske følelser og sociale relationer i København 1771- 1800. Upubliceret ph.d.-afhandling. SAXO-instituttet, Københavns Universitet, 2013.
Schjerning, Camilla: “Kampen om byens rum: om centrale rum og sociale identiteter i 1700-tallets Odense”, Odense Bys Museer, 2014, s. 70-81.
Wolf, J.L.: Encomion Regni Daniæ: Det er: Danmarckes Riges Loff oc dets høyloflige Konge Riges tilhørige Provinciers, Øers, kongelige Slotters oc Festningers, Herre-Sæders oc andre præctige Bygningers Beskriffvelse, København 1654. 8
Seesko, Per: De aldrig nedlagte domkapitler – Ribe domkapitels lokale forankring, ca. 1536-1660, Upubliceret ph.d.-afhandling, Institut for Historie, Syddansk Universitet, Odense 2014.
Simmel, Georg: “Die Grossstädte und das Geistesleben” i Otthein Rammstedt (udg.), Georg Simmel Gesamtsaufgabe, 7,1, Frankfurt a. M. 1995 [1903], s. 116-123.
Thelle, Mikkel: København 1900. Rådhuspladsen som laboratorium for den moderne bys offentlige rum 1880- 1914, Upubliceret ph.d.-afhandling. Københavns Universitet 2013.
Thrift, Nigel: Non-representational Theory: Space, politics, affect, New York 2008.
Toftgaard, Jens: Citydannelse, butiksstrøg og byidealer. Dannelsen af centrale byrum i Odense samt Aarhus og Aalborg 1870-1970, Upubliceret ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet 2012.