en

Fra industriby til vidensby

Luftfoto

Transformationen af Odense by fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag

Odense blev industrialiseret tidligt, og i perioden ca. 1870 til 1930 blev en række store og væsentlige virksomheder grundlagt. De mange arbejdspladser trak nye indbyggere til, og fra 1900 til 1960 blev indbyggertallet mere end tredoblet fra 40.000 til 130.000. Beskæftigelsen var generelt høj og industrien var præget af jern- og metalbranchen med mange faglærte arbejdere og et forholdsvist højt lønniveau. Oliekrisen i 1970’erne og den stigende konkurrence fra udlandet betød en gradvis forandring af erhvervsstrukturen i Odense, og industriarbejdspladserne blev færre for i dag at udgøre mindre end 10 % af byens jobs.

Projektet undersøger særlige udviklingstræk i Odense og identificerer kronologiske nedslag, hvor byens udvikling eller aspekter heraf synes at gå særligt stærkt/gå i stå. Komparation med andre byer indgår i analysen. Hvordan ligner/adskiller Odense sig fra andre byer på samme størrelse (særligt Aarhus og Aalborg) og i forhold til landsgennemsnit. På hvilke punkter og i hvilke perioder klarede Odense sig godt?

 

Projektet bygger på dataindsamling inden for følgende emner:

Demografi

Arbejdsmarked

Erhvervsstruktur

Innovation

Indkomstfordeling

Uddannelse

Byggeaktivitet

Boliger

Sociale forhold