Vikingeborgen Nonnebakken er med sin centrale rolle i dannelsen af det danske rige og sin fysiske størrelse et af Odenses absolut største og væsentligste fortidsminder. Det har ført til, at borgen sammen med de fire samtidige danske ringborge indgår i en samlet ansøgning om at få borgene optaget som UNESCO-verdensarv. Læs mere om Nonnebakken og ansøgningen her.
Nonnebakken er i dag skjult under jorden og moderne bygninger. Men i flere hundrede år er der gjort interessante fund og iagttagelser, der gradvist har løftet sløret for stedets betydning i vikingetiden. I de senere år har en række forskningsudgravninger og undersøgelser med georadar givet meget ny viden (for en opsummering se artiklen Vikingeborgen Nonnebakken i Odense)
Nu skal et forskningsprojekt samle trådede fra undersøgelserne og sætte Nonnebakken ind i sin rette kontekst sammen med de øvrige ringborge og ikke mindst Odenses tidligste historie.
Et diakront casestudie af ringborgenes regionale kontekst
Projektbeskrivelse:
Vikingetidens ringborge var væsentlige redskaber i Harald Blåtands rigssamling. Borgene opfattes ofte som markante, kortlivede aftryk, løsrevet fra eksisterende magtfaktorer. Men gennem nye analyser af Nonnebakken og paralleller til internationale studier kan idéen om bruddet med tidligere og samtidige strukturer nuanceres.
Nærværende casestudie vil derfor fokusere på borgenes historiske udvikling, hvor ikke blot de uniforme aspekter, men også variationer i den regionale kontekst behandles. Nonnebakken er velegnet til formålet, da ny forskning peger på, at den som den eneste af ringborgene er lokaliseret op til en samtidig by. Sammen med placeringen i en velafgrænset undersøgelsesmark som Fyn betyder det, at der kan gives et reelt bud på relationen til andre magtforhold på øen.
Med afsæt i analyse og kortlægning af geologiske, arkæologiske og historiske kilder til borgens historie samt Fyns øvrige magtstrukturer fra yngre jernalder til ældre middelalder vil projektet besvare: 1) Hvilke magtfaktorer Nonnebakken afløser? 2) Hvordan borgen forholder sig til andre samtidige magtstrukturer? 3) Hvilken effekt Nonnebakken får på eftertidens regionale magtforhold? Undersøgelsen perspektiveres til Haralds andre ringborge.
Output er en fagfællebedømt monografi med samlet præsentation af Nonnebakken og projektets syntesedel. Syntesedelen præsenteres desuden i en engelsksproget, fagfællebedømt artikel. En bredspektret formidling tilknyttes.
Projektet, som er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje, ledes af forskningscenterleder Mads Runge og udføres i samarbejde med geolog/miljøarkæolog, seniorforsker, ph.d. Catherine Jessen, Nationalmuseet. Desuden er andre medarbejdere fra Odense Bys Museer og Nationalmuseet involveret.
