en

Fyns trediestørste fortidsminde

Når arkæologer skal løse fortidens gåder er det vigtigt at have et godt kendskab til, hvad der er fundet på udgravninger rundt omkring i Danmark – og i resten af Verden. En god portion fantasi er også en nødvendighed, hvis det kniber med at få brikkerne til at falde på plads. Ind i mellem gøres der imidlertid fund, der er så komplicerede, så særegne og så mystiske, at selv den største paratviden, de bedste fagbøger og den mest kringlede hjerne ikke er tilstrækkeligt. Et sådant fund er netop dukket op ved Årslev syd for Odense.

Grøften uden ender

Under arkæologiske udgravninger forud for anlæggelsen af motorvejen mellem Odense og Svendborg har arkæologer fra Odense Bys Museer gjort et – rent bogstaveligt – kæmpestort fund vest for Årslev. Der er tale om en 2-3 m bred og indtil 1,4 m dyb grøft, som foreløbig kan følges over en 888 m lang strækning. Der er ikke tale om én sammenhængende grøft, men flere grøftforløb, som ligger i forlængelse af hinanden, således at de udgør en ret linie i det i øvrigt flade landskab. Opholdene i grøftforløbene varierer få meter og helt op til 78 m, og grøftafsnittenes længde veksler ligeledes fra få meter og op til ca. 70 m, og i et ganske regelmæssigt mønster skiftes der fra grøftafsnit over gruber til områder uden nedgravninger.

Den næsten nord-sydgående grøft fortsætter i begge ender uden for det område, der bliver berørt af motorvejen, så det vides endnu ikke, hvor den begynder, eller hvor den slutter. Indtil videre ved vi kun ganske lidt om det meget mystiske anlæg, som kan betegnes som Fyns trediestørste fortidsminde, i omfang kun overgået af det store stenalder-kultanlæg ved Sarup på Sydvestfyn og vikingeborgen på Nonnebakken i Odense. Målt i længden har Årslev-grøften dog rekorden.

Der var længe stor mystik om grøftens alder, men så blev der afdækket en grav fra vikingetiden, som var anlagt oven i grøften, som dermed måtte være ældre end 900-tallet. Da grøften blev gravet igennem, fremkom der heldigvis en mængde skår af lerkar fra førromersk jernalder, d.v.s. ca. 200 f.Kr. fødsel, og dermed kunne vi være sikre på, at anlægget var fra omtrent samme tid som f.eks. Tollundmanden.

Forsvarsanlæg, afvanding eller bare en grænse?

Arkæologerne står helt på bar bund med hensyn til anlæggets tolkning. Et forsvarsanlæg kan der ikke være tale om, da grøften ikke er sammenhængende. Det ville være alt for let at løbe igennem på de områder, hvor der ikke er nedgravninger – og her er der i øvrigt ingen spor af palisader eller andre forhindringer. Til afvanding kan anlægget heller ikke have været anvendt, for der har aldrig stået vand i nedgravningerne – og i øvrigt skærer det gennem et næsten helt fladt landskab, hvor vandet ville have vanskeligt ved at finde afløb. En mulig forklaring, at der er tale om en eller anden form for markering af f.eks. en grænse mellem to jernalderbebyggelser. Men hvorfor hænger grøftforløbene så ikke sammen, og hvorfor skulle grøften være så dyb og bred – en smal rende ville jo også kunne markere et skel? Der er trods alt flyttet tusindvis af kubikmeter stiv og stenet lerjord med simple træredskaber – en unødvendig stor arbejdsindsats, hvis hensigten blot var at markere en grænse. Måske er det nødvendigt at trække i den nødbremse, som arkæologer jo helst venter længst muligt med – nemlig at udråbe fundet til et kultisk anlæg – altså en eller anden form for “systemgrøfter” i stil med dem, vi kender fra de langt ældre anlæg af Sarup-type. Imidlertid er der ingen af de genstande, som er fundet i grøftafsnittene, som på nogen måde antyder, at der skulle være tale om et anlæg til kultiske handlinger.

Årslev-grøften har virkelig sat arkæologerne i tænkeboksen, og der er ikke med sikkerhed fundet tilsvarende anlæg andre steder i landet, som kan bidrage til fortolkningen af det store mysterium. Indtil videre må vi nøjes med at bukke hovedet i beundring over det enorme, men ikke gennemskuelige entreprenørarbejde, som jernalderbønderne har udført. Og så kan vi glæde os over, at den fynske muld endnu gemmer på forhistoriske hemmeligheder, som vi selv med hjælp fra den nyeste litteratur, den mest avancerede teknik og den bedste fantasi ikke kan finde nogen fornuftig forklaring på.

Emner: Jernalder