To rentegninger, galende hane foran hus

To rentegninger i farver, en hvorpå der er hæftet en vejledning til trykkeriet, og en i gul/grøn/blå farve, til bogomslag tegnet af Arne Ungermann til "Et lille hus på landet" af Knud Rasmussen, udgivet af Fremads Folkebibliotek, 1937. Motiv: En galende kok foran et lille hus Tekst: 'Et lille hus på landet' Rentegning: 280 x 195 mm Rentegning i farver: 220 x 150 mm

Datering: 1930 - 1939
Ophavsmand: Ungermann, Arne
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse:
Materiale:
Farver:
Genstandsnummer: DMM/01485x094537
Samlinger: Mediehistorisk samling
Sag: Arne Ungermanns samling af originaltegninger til bøger, skitser, plakater m.m.
Sagsbeskrivelse: Samlingen, der er indkommet den 29. maj 2001, har museet købt af Arne Ungermanns datter, Line Ungermann (2/7 1936 - 21/12 2015). Arne Ungermann Jørgensen, 1902-1981, tegner. Født 11.12.1902 i Odense - død 25.2.1981 i Humlebæk og begravet samme sted. Forældre: Kriminalassistent, senere politikommissær, Jørgen Christian Jørgensen og Mathilde Theodora Ungermann. Uddannelse: Udlært som litograflærling hos Hagen og Sørensen, Odense Litografiske Anstalt, i 1924. Stillinger og hverv: Allerede som lærling fik han i dec. 1921 arbejde som tegner på Odense Avis. Medio 1924 blev han tegner på Fyns Tidende og begyndte bl.a. også at tegne tegneserien "Kasper Knald Oplevelser". I november 1925 flyttede han til København for dér at arbejde med reklamer for Sunlights sæbe. Dette førte iflg. Arne Ungermann i 1926 eller 1927 til ansættelse på Politikens reklameafdeling. Fra 1930 til sin død i 1981 arbejdede han på dagbladet Politiken - i starten som illustrator på avisens søndagstillæg "Magasinet" og fra 1946 til 1952 som medredaktør for dette. Gennem årtier leverede han "Dagens Tegning" til avisen, mens hans tegneserie "Hanne Hansen" blev trykt i Magasinet. Efter Ungermanns pensionering var hans tilknytning til dagbladet dog kun på freelance-basis. Ved siden af sit arbejde på Politiken illustrerede han talrige bøger - herunder børnebøger som "Abel Spendabel", "Okker Gokker Gummiklokker" og "Palle alene i verden", lavede tegninger til bogomslag, illustrererede merkantile tryk, var plakatkunstner og meget andet. Han blev suppleant i bestyrelsen for "Tegnerforbundet" i 1932 og var medarbejder ved tidsskrifterne: "Vild Hvede", "Kulturkampen", "Aandehullet", "Blæksprutten", "Pindsvinet", "Svikmøllen" og "Alt for børn". Vedr. Arne Ungermanns kunstneriske virke henvises til Hans Edvard Nørregård-Nielsen artikel i "Weilbachs Dansk Kunsterleksikon", 1998, bd. 8 s. 423ff Litteratur: Egon Mathiesen i: "Nyt Tidsskrift for Kunstindustri", 1933, 41f; Merete Bodelsen i: "Bogvennen", 1934, 13-15; K. Pontoppidan i: "Bogvennen", 1940, 271-77; Svend Rindholt i: "Samleren", 1940, 174-76; Laur. Nielsen: "Den Danske Bog", 1941; Merete Bodelsen i: "Nyt Tidsskrift for Kunstindustri", 1941, 28; Jens Kruuse i: "Humorister", 1944; "Saadan tegner vi", 1945; "Satire og Humor", 1946; W. Schwartz: "Dansk Illustrationskunst", 1949; "Stedsegrønne Streger", "Danske bladtegnere gennem 25 år", 1959; "Danske Illustratorer", 1910-1960, 1960; P.G. Thye: "Arne Ungermann", Odense Bymuseum, 1977: "Bogen i trediverne", 1980; Bo Bramsen: "Politiken", 1984; Arne Ungermann 1977: "Man må se det for sig"; Ole Storm, 1984:"Magasinet. Politikens Tillæg 1922-1962";Pernille Jensen, 1991: "Ungermann og bogen"; Lars Dybdahl, Ebbe Mørk, Søren Vinterberg og Michael Wivel, 2002:" "Ungermann"; Ervin Nielsen i: "Odensebogen 2017", 2016. SAMLINGEN er skaffet: Ved en bevilling på 260.000 kr. fra Knud Højgaards Fond erhvervede museet 29.05 2001 samlingen fra Arne Ungermanns datter, Line Ungermann. Samlingens købesum var 150.000 kr. Line Ungermann havde henvendt sig til museet med tilbuddet. Resten af beløbet var øremærket konservering og restaurering.