Buket fra H.C. Andersens båre, gemt af giverens bedstemoder Juliane Marie Judithe Rønne (?) f. Augenbach (1811-1890) enke efter skibsfører Henning Christian Rønne.
Gave fra pensioneret overlærer Cathrine Trappand Rønne, St. Møllevej 5, 4. sal, Kbh. i 1956.
På samme vis, som H.C. Andersen gemte på blomster og blade fra fx Goethe og Schillers grave, tog en gammel skibsenke denne lille buket fra Andersens kiste til minde om den berømte digter. Andersen troede på sjælens udødelighed, men håbede inderligt på, at hans eftermæle som kunstner også måtte være udødeligt. Den gamle skibsenke opfyldte i den forstand Andersens ønske om eftermælets udødelighed, og vi, der betragter den lille buket, gør det samme. I Andersens eventyr ”En Rose fra Homers Grav” udfoldes denne tanke.
