prev_slide
next_slide

H.C. Andersen-klip: Hjertetyv i galgen. På hjertet, som danner galgens fod, er der endnu et lille hjerte (Klip i hvidt papir)

Klip i hvidt papir. Opklæbet på brunt karton over et digt af Andersen på tysk, lydende: "Finstre Grillen, auf, entflieht! Sonnenschein ist Morgen, Kurz ist unsres Lebens Lied, Kaum so lang wie Sorgen! H.C. Andersen Maxen 30 juli 1856'. Digtet stammer fra den tyske oversættelse af "Agnete og Havmanden" (Efterspil til første Deel, s. 70): "Mørke Griller, flyver bort!/ Solskin faaes i morgen. / Livets Vise er saa kort, / Knap saa lang, som Sorgen!" Klippet er sandsynligvis derfor også gjort på herresædet Maxen i 1856. Købt i 1911 for 10 Mark af Boghandler Waldemar Kunis i Dohna, Sachsen.

Mange af H.C. Andersens papirklip leger med ordets betydning. Dette klip, som Andersen ofte klippede, kaldte han for ”Hjertetyven”. En ”Hjertetyv” var Andersens ord for kærlighedsguden Amor. På klippet kan man se, at den ene galgemand holder et hjerte i sin hånd. Det er kærlighedsguden, der har taget ens hjerte. Han er en tyveknægt og skal hænges. Den anden galgemand har derimod tabt sit hjerte. Det er faldet ud af hans hænder og ligger på det hjerteformede grundstykke, galgen står på. Denne mand har hængt sig selv af ulykkelig kærlighed. Klippet indeholder således to historier: En historie om den, der udøver kærlighed, og en om den, der rammes deraf.
Datering: 1856 - 1856
Ophavsmand:
Motiv:
Sted:
Fremstillingsteknik:
Størrelse: højde: 93 centimeter, bredde: 66 centimeter
Materiale:
Farver:
Genstandsnummer: HCA/XXIII-B-12
Samlinger: H.C. Andersen-samlingen, H.C. Andersen: H.C. Andersens papirklip
Sag:
Sagsbeskrivelse: