en

Arkæologi ved Hvenekildehaven

Efter arkæologisk udgravning i juli 2005, forud for anlæggelse af parcelhusgrunde ved Hvenekildehaven, kan endnu et fint kapitel tilføjes den efterhånden omfattende historie om Seden Syd i jernalderen omkring 2-500-tallet.

Oversigt

cc by-sa
Oversigt over konstruktioner og brønde.

 

Hundeskelet

cc by-sa
Hundeskelet fundet i udkanten af bopladsen.

Ved undersøgelsen, fandtes der spor efter bebyggelse på stedet. Det viste sig i form af stolpehuller fra et langhus med dobbelte vægstolper og to brønde, samt resterne af en nedgravet hund i en lille grube. Sådanne hundedeponeringer er almindelige for netop området omkring Seden Syd i perioden omkring 3-500-tallet. Hundene betragtes som ofringer deponeret i mindre gruber.

Muldafrømning

cc by-sa
Muldafrømning med maskine.

Der blev i alt udgravet ca. 4372 m2, samt vejtracéet. Efterhånden som muldafrømningen skred frem og anlæggene blev undersøgt, viste der sig at være i alt seks treskibede huse, fire mindre konstruktioner, bl.a. to staklader og et ni-stolpeanlæg, samt resterne af et hegn syd for bebyggelsen.

Hus

cc by-sa
Hus med dobbelte vægstolper; 26 m langt.

Langhuset, der var observeret ved forundersøgelsen viste sig at være ca. 26 m langt, med let buede vægge med dobbelte stolper og seks sæt tagbærende stolper. Heri blev der fundet lidt keramik, der dog stadig afventer rengøring og nærmere bestemmelse. Dateringen af huset til ældre/yngre germanertid, ca. 500-700 e.Kr er derfor foreløbig foretaget alene ud fra husets form og konstruktion.

Umiddelbart vest for dette hus fandtes endnu et langhus i en ca. 100 graders vinkel herpå. Dette hus har fire sæt tagbærende stolper og har en længde på ca.14 m. Husene er formentlig samtidige.

Faseinddeling

cc by-sa
Faseinddeling af bopladsen; ca. 150-200 e.Kr., 5-700 e.Kr. og 5-700 e.Kr.

Nord for langhuset med de dobbelte vægstolper fandtes et hus af samme type med en længde på ca. 28 m, blot uden væggen bevaret. Her er der sandsynligvis tale om en anden fase af langhuset på pladsen. I det nordvestlige hjørne af huset overlappede et andet langhus med to sæt tagbærende stolper og med en del af nordøstgavlen bevaret. Vægstolpernes placering viser, at dette hus har haft omtrent parallelle sider og lige afskåret gavl. Antages det, at denne bygning har været symmetrisk, har den haft en længde på ca. 12,5 m og en bredde på ca. 5 m.

På gårdspladsen syd for lå helt tydeligt et lille kvadratisk fire-stolpeanlæg på ca. 120×120 cm. Stolpernes ringe dybde fastslår, at der ikke er tale om en reel staklade, men nærmere en form for stativ eller anden let konstruktion.

De to øvrige langhuse som ligger syd og vest for de hidtil omtalte er af samme konstruktion, men af lidt andre mål, samtidig har de en lidt anden orientering. Husene har fire tagbærende stolpesæt og en længde på ca. 19 m. Disse huse er ældre, og stammer formentlig fra sen ældre romersk jernalder, ca. 150-200 e.Kr.

Hver af de to bebyggelsesfaser fra ældre- eller yngre germansk jernalder består af én gårdsenhed. Hver gårdsenhed består sandsynligvis af et hovedhus (med beboelse og stald), et mindre hus (økonomibygning?), et firestolpeanlæg/staklade og en brønd.

Fosfatprøver

cc by-sa
Fosfatprøver til analyse på Steins Lab. udtages.

For at få en idé om, hvad de forskellige områder af bopladsen er blevet anvendt til, husenes og gårdspladsens indretning og funktioner, blev der systematisk indsamlet fosfatprøver af undergrunden, i alt 588 stk, over udvalgte dele af fladen. De afventer dog endnu analyse. En fosfatanalyse kan give et billede af, hvor der kan have været eksempelvis mødding, stald, slagteplads eller lignende.

Profilfoto

cc by-sa
Profilfoto af grube med smedeslagge og keramik.

I en lille grube, som lå syd for husene i nærheden af hegnet, fandtes der smedeslagger og keramik fra yngre romersk jernalder. Ud fra profilet ser det ud til at smedeslagger og keramik er deponeret som affald i gruben. Smedeslaggen er et affaldsprodukt fra rensning af jernluppen, som er den urensede jernklump, man får ved jernudvindingen. Der er imidlertid ikke fundet spor efter jernudvinding på stedet, men det mest sandsynlige er, at selve rensningen af jernluppen er foregået et sted på bopladsen.

En nærmere gennemgang af fundmaterialet fra pladsen afventer, men når dette er gjort, vil vi kunne føje endnu en brik til billedet af jernalderens bebyggelse i Seden Syd.

Emner: Jernalder

Mere 'Arkæologiske fortællinger'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...