en

Bly – fortidens vidundermiddel og nutidens miljøproblem

Når amatørarkæologer afsøger pløjemarker rundt omkring i Danmark med deres metaldetektor, finder de masser af smelteklumper af bly, og nu og da dukker der også egentlige genstande af bly op fra mulden. Genstandene kan vi ofte datere ud fra form og evt. indskrift eller ornamentik, mens smelteklumper, barrer og andre genstande uden særlige kendetegn kun bredt kan henføres til det lange tidsrum, hvor man har importeret bly til Danmark.

De ældste fund af bly på vore breddegrader kan dateres til ældre bronzealder (ca. 1300 f.v.t.). På en række bronzesværd fra Egtvedpigens tid er grebet udfyldt med bly. Det gjorde man for at afbalancere sværdet, når det skulle svinges over en fjende. Fundene fra bronze- og jernalder er ikke mange, men med de store værkstedspladser fra vikingetiden bliver bly mere almindeligt. Nu var der tydeligvis tale om en stor og systematisk import, og blyet blev anvendt i en lang række funktioner, f.eks. som vægtlodder og spillebrikker. På grund af metallets lave smeltetemperatur og bløde konsistens blev bly også anvendt til at lave modeller. Modellerne blev brugt til at lave aftryk i ler, der blev brændt til forme, som så kunne anvendes til at støbe smykker, beslag, redskaber mv. i serieproduktion.

Del af blymodel til fremstilling af smykker i såkaldt Borrestil. Stykket er fundet ved Nyborg og dateres til vikingetid. Foto: Jørgen Nielsen. 

I middelalderen blev bly udbredt som aldrig før, og det må tilskrives en betydelig sølvminedrift i Mellem- og Sydeuropa. Bly var et biprodukt af denne minedrift, og det har utvivlsomt haft betydning for metallets pris. Når arkæologerne graver i affaldslag fra middelalderen, findes blyaffald i hvert fald ofte i større mængder. Det gælder især nær kirker, hvor bly bl.a. blev brugt til tagplader, men også til religiøse objekter som relikvieskrin og ampuller til helligt vand. En voksende gruppe af detektorfund er de såkaldte blyamuletter, altså blyplader, hvori man har indridset tekster, ofte i form af besværgelser. Som segl på dokumenter samt på klæderuller og andre handelsvarer kunne blygenstande med oplysning om varens ophav nå langt omkring – og disse genstande er en uvurderlig kilde til belysning af middelalderens handelsveje. Et vist blytilskud fik man også, hvis man anvendte sminke med blyhvidt, hvis man drak vand fra trærør, der var samlet med blymuffer eller anvendte bordtøj, der var belagt med blyglasur. Velbekomme – det var tung kost!

Klinkeprop til reparation af hul i lerkar. Detektorfund fra Sydvestfyn. Foto: Nermin Hasic.

Helt op i nyere tid har bly fundet udstrakt anvendelse som lodder i urværker, i håndværksfunktioner og ved fiskeri. Mange fund af sammenbankede blyklumper med en kærv rundt langs kanten, såkaldte klinkepropper, viser, at man gerne reparerede et ødelagt lerkar ved at fladhamre en blyklump i hullet. Skulle en jernstang fastgøres i en sten, f.eks. på en trappe, foregik det også ved at fylde hullet med smeltet bly. Jo, i fortiden var bly, hvad lim og spartelmasse er for os i dag – og så en masse andre ting på samme tid. Det var et let tilgængeligt og billigt altmuligtmiddel, som desværre har vist sig at påvirke mennesker og miljø meget negativt.

I den femtårnede kirke i Kalundborg har man lappet et hul i bunden af døbefonten med en ordentlig slat smeltet bly. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Vil du vide mere?

Anspach, B. 2010: Die Bleifunde von Haithabu. Studien zu Haithabu und Füsing. Wachholtz

Feveile, C. 2000: Klinkpropper – klinkning af tyndvæggede lerkar fra middelalder (?) og nyere tid. Mark og Montre 2000.

Pedersen, U. 2015: Leadworking in Viking-Age Norway. Viking Worlds: Things, Spaces and Movement.

Mere Arkæologi og forskning..

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...