en

En motorvej tilbage til oldtiden

Den 2. oktober 2002 tog amtsborgmester Jan Boye officielt det første spadestik til den nye motorvej mellem Odense og Svendborg. Det allerførste spadestik var imidlertid taget to dage før, da arkæologer fra Odense Bys Museer påbegyndte de arkæologiske undersøgelser, som skal gå forud for vejens anlæggelse. Museumsloven foreskriver nemlig, at hvis et jordfast fortidsminde (f.eks. en jernalderboplads) påtræffes under et anlægsarbejde, skal dette indstilles, således at en arkæologisk undersøgelse kan gennemføres. Da det naturligvis er uhensigtsmæssigt at lave en masse stop undervejs, når først anlægsarbejdet er gået i gang, har Vejdirektoratet bedt Odense Bys Museer om at sondere det kommende vejareal i månederne før de store jordarbejder iværksættes.

Indledende arbejde

Det er ikke helt tilfældigt, hvor arkæologerne graver på vejens første og ca. 14 km lange etape fra Odense til Ringe. Før skovlen blev sat i jorden, var museets arkiv gennemgået for optegnelser om tidligere registreringer af fortidslevn på det kommende anlægsområde og i dettes umiddelbare nærhed. Endvidere er gamle kort analyseret for at se, om deres oplysninger om bl.a. bortdrænede vådområder kunne bruges til at indkredse områder, hvor der kunne forventes særligt mange spor af oldtidsbebyggelse.

Arkæologiske forundersøgelser

Motorvejen skærer gennem et meget varieret og generelt frugtbart område med udstrakte engområder, og netop sådanne landskabstyper har været foretrukket som levested for bronzealderens og jernalderens bønder. Det kunne derfor forventes, at mange jordfaste fortidsminder ville blive berørt af vejanlægget. For at få et overblik over fortidsmindernes udstrækning, bevaringsgrad og informationsværdi har en stor gravemaskine trukket såkaldte søgegrøfter med en afstand af 15-20 m på langs af det kommende vejforløb. I søgegrøfterne afrømmes mulden i ca. 2,5 m brede baner, således at man kan iagttage nedgravninger i ler- eller sandlagene under pløjelaget. Nogle af disse nedgravninger vil være moderne dræn, elkabler m.v, mens andre vil skille sig ud som aftryk af stolper fra huse, brønde, ildsteder m.v. fra forhistoriske bebyggelser.

Efter gravemaskinen følger arkæologer, der opmåler og dokumenterer de nedgravninger, som maskinen afdækker. Herefter undersøges de nedgravninger, som skønnes at rumme oldsager, f.eks. lerkarskår, der kan dokumentere fortidsmindets alder og karakter.

Når forundersøgelsen er tilendebragt, vurderes det, om fortidsmindet er så velbevaret, eller om det rummer så mange videnskabelige informationer, at der skal iværksættes en egentlig udgravning forud for motorvejsbyggeriet. Hvis dette viser sig at være tilfældet, vil der blive foretaget afrømning af muldlaget over større arealer. I modsat fald bliver området frigivet til bygherren, Vejdirektoratet, som vil rykke ind på arealerne i løbet af vinteren.

En boplads fra bronzealder og vikingetid ved Højbyvej

Som forventet er der lokaliseret mange spor af bopladser fra yngre bronzealder og jernalder – tidsummet mellem ca. 1000 f.Kr. og 500 e.Kr.

Umiddelbart nord for Højbyvej tæt øst for Højby by er der afdækket et flere tusinde kvadratmeter stort område med stolpehuller, ildsteder og affaldskuler, der stammer fra en boplads fra yngre bronzealder (ca. 800 f.Kr.) og muligvis fra vikingetid. Bopladsens vestlige del blev undersøgt forud for anlæggelsen af Ny Svendborgvej for ca. 20 år siden, og i det tidlige forår får vi så mulighed for at få afdækket en større bid af fortidsmindet.

At finde en nål i en motorvej!

Hvor den nye motorvej skal mødes med Middelfart-Nyborg-motorvejen skal der etableres et udfletningsanlæg, der dækker flere hektar. På dette meget store område har det været nødvendigt at udlægge mange søgegrøfter, og disse har da også vist, at allerede i oldtiden var dette sted lidt af et trafikknudepunkt. Der er lokaliseret flere koncentrationer af bebyggelsesspor fra forskellige oldtidsperioder. Indtil videre er det ikke lykkedes at finde sikre huse, så de afdækkede fortidsminder er nok nærmere aktivitetsområder end egentlige bopladser.

I udfletningsanlæggets sydøstlige hjørne er forundersøgelsens hidtil bedste genstandsfund fremkommet – nemlig en ca. 10 cm lang korsformet bronzenål. Man skulle næsten synes, at det er umuligt at lokalisere sådan en lille genstand i så stor en udgravning, men heldigvis har arkæologerne tekniske hjælpemidler i form af bl.a. metaldetektorer. Det er da også med hjælp af denne elektroniske pilekvist, at det fine smykke, der dateres til 4.-5. årh. e.Kr., er fundet. Smykket har antagelig tilhørt en storbondes kone, og det fungeret som en sikkerhedsnål, der skulle holde dragten sammen over brystet. Antagelig er smykket tabt på stedet, hvor der også er fundet spor af tekstilproduktion.

Mere Arkæologiske fortællinger..

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...