en

Genopfindelsen af genbrug

I de senere år har genbrug fyldt mere og mere i den politiske debat, og det skyldes øget fokus på, at jordens råstoffer ikke findes i ubegrænsede mængder. Det gælder også de fossile brændstoffer, der ofte anvendes, når råvarerne skal forarbejdes til salgbare produkter. Og når disse udvindes og afbrændes, fører det til udledning af klimafjendtlige drivhusgasser. Derfor drives nutidens genbrugsbølge af en af øget klimabevidsthed – en erkendelse af, at rovdrift på klodens begrænsede ressourcer kan have fatale følger for nuværende og ikke mindst for kommende generationer.

Genbrug har eksisteret til alle tider, men ikke nødvendigvis med samme baggrund. Under begge verdenskrige iværksatte myndighederne informationskampagner for at få befolkningen til at genbruge alt fra køkkenaffald til gamle klude, papir og flasker. Baggrunden var her, at tilførslen af råvarer og brændstoffer var begrænset eller fraværende, især fordi søkrigen hindrede skibstransporter i at nå frem med råmaterialer langvejs fra. Mantraet i disse genbrugsbølger var, at affald ikke skulle betragtes som et problem, men af mangel på bedre som potentielle råvarer.

Tenvægten er lavet af et skår fra et smadret lerkar, fundet ved Ringe i en affaldskule fra yngre bronzealder (ca. 600 f.v.t.). Den er et eksempel på, at man nu og her skulle bruge råmateriale, og derfor fandt man et potteskår i den nærmeste affaldsdynge. Foto: Jens Gregers Aagaard.

Når arkæologer graver i oldtidens affaldslag – i køkkenmøddinger, affaldskuler og i de tykke lag af affald, som vi med et positiv-ord betegner som ”kulturlag” – finder man hyppigst genstande, som ikke har haft megen værdi som genbrugsmateriale. Man udnyttede råvarerne til det yderste, og gik det færdige produkt itu eller blev det helt slidt ned, blev det repareret eller omdannet til en ny, funktionel genstand. En knækket bue kunne forvandles til knivskæfte, en knækket pilespids kunne omhugges til en skindskraber med skaft, et brækket bronzesværd kunne slibes ned til en dolk – ja selv et smadret lerkar kunne omdannes til spillebrikker. Baggrunden for denne tilgang var mangfoldig. I nogle tilfælde var genstanden meget værdsat, fordi den var lavet af et råmateriale, der var begrænset adgang til, og som derfor var forbundet med status. Derfor var det naturligt at ”up-cycle” det til en ny, brugbar genstand, hvor det genbrugte råmateriale også kunne udtrykke en vis status. I andre tilfælde vurderede man velsagtens, at energien og tiden blev brugt mest fornuftigt ved at genbruge noget, der lå lige foran snuden. I stedet kunne man så investere de sparede ressourcer i at fremskaffe livsnødvendigheder som mad og varme. Det er en tilgang, som med et moderne udtryk kan betegnes som en ren og skær cost-benefit-analyse!

Tenvægt lavet af et skår fra en gryde af klæbersten, fundet i et affaldslag fra vikingetiden (ca. 900 e.v.t.) ved Ejby Mølle. Selv om man lige så vel kunne have lavet tenvægten af et skår fra et lokalt produceret lerkar, valgte man et kasseret skår af en stenart, som var importeret fra Norge. Dermed fik tenvægten også et eksotisk skær og dermed karakter af et statusobjekt. Foto: Jørgen Nielsen.

Alle steder og til alle tider har mennesket praktiseret genbrug. Selv om man nogle gange fornemmer, at aktørerne i de politiske debatter mener, at de har ”opfundet” genbrug som et middel til at løse klodens råstof- og miljøproblemer, er det altså ikke tilfældet. Nutidens genbrugstanke er ganske enkelt et udtryk for – ja genbrug! Glædelig jul til alle!

 

Julenissen har flettet en stjerne af en side fra et prøvetryk til Odense Bys Museers genudgivelse af en af H.C. Andersens billedbøger. Andersen ville have elsket denne stjerne, for han var selv en ivrig genbruger af materialer til sine decoupager. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Mere Arkæologi og forskning..

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...