en

Kunne man tørre sig ordentligt, før vi fik toiletpapir?

Test Historien er produceret af Vores Tid – et mediesamarbejde, som Odense Bys Museer er en del af.

Noget af det værste i verden, det er at løbe tør for toiletpapir. Men hvad gjorde man egentlig, inden vi fik toiletpapiret? – Og hvor godt fungerede det?

Forskningscenterleder Mads Runge og vært Troels Donnerborg fra ‘Vores Tid’ afprøver, som en del af serien ‘Test Historien’, en pølsepind og tørvemos, for at gøre os lidt klogere på det.

Helt tilbage til tidernes morgen, har man skullet på toilet og man har også skullet tørre sig bagi efterfølgende. Og til det har man f.eks. brugt planter, mos, kviste og hvad man nu lige har haft ved hånden.

Fund fra middelalderen viser at man her har anvendt en såkaldt pølsepind og en skål, som man har hældt vand i til at fugtiggøre pinden. Det har fungeret ved, at man har omviklet pinden med enten læder, tekstil eller natursvamp og dyppet den i vand, så man fik en fugtig masse, som man så simpelthen kunne tørre sig med bagi.

Bykultur og latriner

Da man kom ind i middelalderen, var byerne ved at være godt etablerede og der opstod en bykultur. Og noget af det, der hører til bykulturen, det er det at komme af med afføringen på en nogenlunde ordentlig måde – en mere civiliseret måde.
Før det – må man forestille sig – så længe man har været bønder i hvert fald, og man havde husdyrene ved siden af, så gik man måske ud i stalden og satte sig ned der – simpelthen – i grebningen og sked.

Toiletsæt fra middelalderen

I Odense midtby har der været udført meget store udgravninger, der dækker en periode fra omkring år 1000 og frem gennem hele middelalderen – altså op i 1500-tallet.
Fra de fund kan man se, at når man når ind i midten af middelalderen, omkring 1300-tallet, så opstår der i byen deciderede bygninger med tønder i, som man har brugt som toiletter – altså latriner.
Dér har man så siddet indendøre, to og to på toilet samtidig. Og nede i disse latriner, ud over en masse lort der stadig stank ad Pommern til, fandt man også flere af de her ting: Dels nogle skåle og dels de såkaldte pølsepinde.

Hvad fungerer bedst? – Toiletpapiret eller moss fra Bøllemosen?

I videoen afprøves metoderne og det forsøges at kåre en vinder for hvad der virker bedst, bl.a. ifht. behagelighed, bæredygtighed og hygiejne. Noget må det kunne – vi kender til pølsepinde helt tilbage fra Romerrigets tid, hvor de blev kaldt for ”xylosphongium” (svampepind).

Test Historien er produceret af Vores Tid – et mediesamarbejde, som Odense Bys Museer er en del af.

Tilrettelæggelse: Rasmus Borg Olesen
Kamera og klip: Toke Lotz
Vært: Troels Donnerborg

Emner: kulturhistorie, testhistorien, toiletpapir

Mere 'Vores Tid'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...