en

Sjældent stenalderfund

I forbindelse med en nødundersøgelse af en jernalderboplads ved Birkelund lidt nord for Volderslev kom den store overraskelse en blygrå regnvejrsdag i oktober. I kanten af en jernalderboplads fra o. 100 f. Kr. blotlagde vores gravemaskine et mindre lerkar af helt uventet form.

Såkaldt

cc by-sa
Såkaldt svajet bæger – efter endt konservering.

Karret, der lå i en meget svagt aftegnet nedgravning, var et såkaldt svajet bæger fra enkeltgravskulturen (o.2800 -2400 f. Kr.) og altså fra den senere del af yngre stenalder. På Fyn er det 17 år siden et tilsvarende kar sidst er blevet fundet, så det er ingen overdrivelse at sige, at vi her stod overfor noget uhyre sjældent.

Efter omhyggelig afrensning med graveske fremkom yderligere to nedgravninger eller fyldskifter så de tre tilsammen dannede et U. Gravene, for sådanne var der tale om, var ganske korte og smalle, – 150, 156 og 166 cm. lange og mellem 40 – 60 cm. brede. Det først fundne lerkar var kun 13 cm. højt og forsynet med snoreornamentik nær randen. I en anden grav stod et kun 8 cm. højt bæger med en svagt indridset ornamentik. Den tredje og største grav indeholdt ingen genstande overhovedet. Ingen af gravene indeholdt spor af de gravlagte, men det var for så vidt heller ikke at vente i den stærkt grusede undergrund. Størrelsen af grave og lerkar peger på, at der er tale om barnegrave, som det kendes fra samtidige jyske gravfund.

Og så kommer spørgsmålene: I enkeltgravskulturens “kerneområde” i Jylland er gravene almindeligvis dækket af små høje. Grave under flad mark kan forekomme, men spørgsmålet er blot, om der ikke ofte er tale om bortpløjede høje.

Barnets

cc by-sa
Barnets lerkar – 6 cm højt!

Da gravene ved Birkelund lå tæt sammen uden at skære hinanden, er det rimeligt sandsynligt, at der har været en lille høj på stedet. Har det været tilfældet, kan vi med sikkerhed fastslå, at højen har udjævnet senest omkring 100 f. Kr., for få cm. fra den ene grav lå en stor kogegrube fra jernalderen, og den var tydeligvis ikke gravet ind i en skrå højflade. Med anvendelse af en smule geometri kan man beregne højmassen til lidt under ¾ m3, hvis man forestiller sig den mindst mulige høj over gravene og knap 6 m3 med en høj af mere normalt omfang. Begge høje skulle nemt kunne jævnes af en beslutsom jernalderbonde.

Overfladen

cc by-sa
Overfladen af grav QR. Randen af det lille lerkar skimtes. I baggrunden kogegruben fra jernalderen.

På Øerne kendes enkeltgravskulturens grave næsten udelukkende fra genanvendte dysser og jættestuer fra den forudgående tragtbægerkultur. På Fyn kender man højst 15 grave under høje, i stenkister eller under flad mark. Gravlæggelser i dysser og jættestuer anses for den altdominerende gravform på Øerne, men svarer det nu også helt til virkeligheden? Hvis gravene er så svære at erkende som ved Birkelund, – hvis de er lige så fattigt udstyrede og hvis de små og uanselige høje har været under plov allerede i oldtiden, – ja så kan man med rette spørge sig, om der ikke i tidens løb er overset et meget stort antal grave. Og hvor kommer i øvrigt alle de løsfundne enkeltgravsstridsøkser fra ? Fra udjævnede grave mon ? Birkelundgravningen var regnvejret, det stride grus og anstrengelserne værd.

Emner: Bondestenalder

Mere Arkæologiske fortællinger..

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...