en

To hjulkors på én dag!

Arkæologi er en videnskab, der kræver stor systematik og stringens, når man indsamler data om fortiden. Lidt held og tilfældigheder skader dog sjældent det samlede resultat! Noget sådan oplevede jeg i dag under en udgravning på Nordfyn. Dagen startede med en kort besigtigelse af vikingernes skibssætning ved Glavendrup, og præcis midt i den mere en 60 m lange stenkonstruktion fangede øjet et hjulkors på græstæppet. Da jeg kom tæt på, kunne det ses, at hjulkorset bstod af havregryn, der forsigtigt og systematisk var drysset ud. Præcis, hvor hjulkorsets arme skar hinanden, havde der været et lille bål. Hvem har mon efterladt dette symbol? Det er nærliggende at tro, at det er asa-troende, der ofte besøger Glavendrup-monumentet, hvor de kan praktisere deres tro på et sted, som også var helligt for vikingerne.  

Hjulkors af havregryn i Glavendrup-lunden. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Efter stoppet ved Glavendrup, gik turen et par km længere mod nord til gravhøjen Torshøj. I nærheden af højen havde en besøgende opdaget en oppløjet sort plet med potteskår i. Den skulle udgraves, inden dyrkningsarbejdet forstyrrede anlægget fuldstændigt. Skovle og skeer blev taget i brug, og under muldlaget blev der afdækket en cirkulær nedgravning. Heri stod et lerkar med et tværmål på ikke mindre end 50 cm, og heri lå masser af skår af yderligere 5-8 lerkar samt brændte knogler fra den person, som var stedt til hvile her ca. 100 f.v.t. – altså i førromersk jernalder. Disse grave kender vi hundreder af på Fyn, men lige netop denne fik pludselig en helt særlig betydning, da det viste sig, at der var en indridset figur på et af lerkarskårene. Frem med vandflaske og børste, så det fedtede jord med trækul kunne vaskes af og motivet fritlægges. Stor var arkæologernes overraskelse, da det gik op for os, at motivet var et hjulkors! To hjulkors på én dag det var da en tilfældighed – og selv om der på ingen måde er nogen sammenhæng mellem de to kors, var det lige før vi blev overtroiske!  

Hjulkorset på lerkarskåret fra Torshøj. Foto: Ricky Nielsen.

Hjulkorset opfattes som et solsymbol, og i arkæologisk sammenhæng er det noget man normalt forbinder med helleristninger og indridsninger på bronzegenstande fra bronzealderen. I jernalderen synes symbolet ikke at have været så almindeligt, og slet ikke som mønster på lerkar, hvilket gør det lille skår endnu mere interessant. Da en person fra Skamby-området blev kremeret for lidt mere end 2000 år siden, måske på et bål, der var anlagt på toppen af Torshøj, kan tilbedelse af eller en ofring til solen også have været en del af ritualet. Var det mon det, man afbildede med det lille solkors på lerbægeret?   

Det var i denne brandgrav, at skåret med hjulkors blev fundet. Foto: Daniel Ravnholt Jørgensen

Mere 'Arkæologi og forskning'

Viden

Søg i alle artikler
Mest søgte emner:
H.C. AndersenCarl NielsenArkæologiNonnebakkenHistorieDen Fynske Landsbyflere...