en
Forfattere

Ingen kageske

Søndag den 27. oktober 2002 afholdt Odense Bys Museer arrangementet “Tøm Kommodeskuffen” på Hollufgård. Her havde fynboerne mulighed for at komme og vise, hvad de havde liggende af jordfund i deres skuffer og cigaræsker. Ca. 150 mødte op, og mange medbragte forsteninger, som blev kyndigt bestemt af amatørgeologer fra Fynske Fossilsamlere. Oldsager blev bestemt af […]

Søndag den 27. oktober 2002 afholdt Odense Bys Museer arrangementet “Tøm Kommodeskuffen” på Hollufgård. Her havde fynboerne mulighed for at komme og vise, hvad de havde liggende af jordfund i deres skuffer og cigaræsker. Ca. 150 mødte op, og mange medbragte forsteninger, som blev kyndigt bestemt af amatørgeologer fra Fynske Fossilsamlere. Oldsager blev bestemt af arkæologer fra Odense Bys Museer.

I dagens løb fremvistes mange flintøkser, flintdolke, pilespidser m.v., og finderne gik glade fra arrangementet med en forklaring på deres funds alder og funktion. Dagens absolutte højdepunkt blev nået, da Karen Hjorth lagde et stykke irret kobber på bordet.

Ca.

cc by-sa
Ca. 17 cm lang kobberøkse fra Allesø. Den ene side ….

Stykket var fundet af Karens mand Vagn i en mark på deres ejendom i Allesø, men i første omgang var det ikke tillagt nogen særlig betydning, da det mest af alt mindede om en lagkageske. Med tiden voksede ønsket om at få en afklaring på stykkets alder og funktion, så museets arrangement var en passende mulighed for at få nogle svar. Et brat skift i museumsfolkenes ansigtskulør må ret hurtigt have afsløret, at der ikke var tale om en kageske fra sidste århundrede!

Ca.

cc by-sa
Ca. 17 cm lang kobberøkse fra Allesø … og den anden side!

Den ca. 17 cm lange kobbergenstand er en såkaldt skaftlejeøkse, der har været skæftet på et vinkelbøjet træskaft, hvortil det har været surret med sener og måske tarme. Nogen egentlig arbejdsøkse er det næppe, men snarere et paradevåben, der blev brugt af en lokal stormand, når han skulle imponere naboerne. Øksen kan dateres til bondestenalderens slutning – ca. 1800-1600 f.Kr. – og altså et tidspunkt, hvor man endnu ikke var begyndt at lave metalgenstande i Norden. Der er således tale om en importgenstand, der er fremstillet i Sydvesttyskland eller Schweiz. Via mange mellemmænd er øksen endt i Danmark – måske udvekslet for rav – og her halvandet tusinde km. fra sit oprindelsessted har den antagelig været ofret til en frugtbarhedsgud.

Den fine økse fra Allesø vil nu blive konserveret og herefter indsendt til danefævurdering på Nationalmuseet. På Odense Bys Museer håber vi efterfølgende at få stykket uddeponeret til udstilling på Kulturcenter Hollufgård.

Emner: Bondestenalder