en
Forfattere

Jernalderlandsby og golfbane

På lokaliteten Bolteskov II er der i perioden fra maj – juli 2007 undersøgt et udstrakt bopladsområde fra sen førromersk og ældre romersk jernalder – perioden fra 100 f. Kr. til 150 e. Kr. Det drejer sig om massive bebyggelsesspor i form af huskontruktioner, brøndanlæg, hegnsforløb, ildsteder og et meget stort antal affalds- og kogestensgruber. […]

På lokaliteten Bolteskov II er der i perioden fra maj – juli 2007 undersøgt et udstrakt bopladsområde fra sen førromersk og ældre romersk jernalder – perioden fra 100 f. Kr. til 150 e. Kr. Det drejer sig om massive bebyggelsesspor i form af huskontruktioner, brøndanlæg, hegnsforløb, ildsteder og et meget stort antal affalds- og kogestensgruber. Derforuden enkelte brandgrave og en formodet jordfæstegrav.

Oversigt

cc by-sa
Oversigt af udgravningen. Grøn markerer de enkelte huskonstruktioner, mens arealet mod nord markeret med rød afspejler en gårds-enheds indhegnede areal.

Der blev undersøgt i alt ti huskontruktioner. De er alle af samme type – treskibede med kraftige tagbærende stolpesæt på række og med synlige indgangspartier midt for den ene eller begge langsider. Husene er alle orienteret nordøst – sydvest og har formodentlig rummet beboelse i vestenden og stald i østenden.

Treskibet

cc by-sa
Treskibet langhus. Tagbærende stolper og stolper i indgangsparti markeret med landmålerstokke.

To af husene havde en længde på ca. 15 m og en bredde på 2,5 – 3 m og bestod af 6 sæt svære tagbærende stolper. Også indgangsstolperne var ved disse huse ualmindelig kraftige, især i sydsiden af husene. De øvrige huse var kortere og smallere.

Et af de fundne huse indgår i fint bevaret gårdsanlæg. På nordsiden af huset er der undersøgt et hegnsforløb, der har omkranset en firkantet gårdsplads. På gårdspladsområdet overfor langhuset ligger en mindre økonomibygning brugt til opbevaring, en såkaldt staklade.

ldsted

cc by-sa
ldsted med cirkulær sten-lægning i affaldsgrube. Udgraves af Line Borre Christensen.

Ganske specielt for pladsen er undersøgelsen af fire ildsteder. Velbevarede ildsteder kendes kun fra ganske få pladser på Fyn.
To ildsteder lå i formodede hustomter. Ildstederne var opbygget af en eller flere store flade sten med en kappe af sammenpresset rødbrændt ler henover. Der er tale om husholdningsildsteder i beboelsesenden af langhuse og uden tvivl husets samlingssted især om vinteren!
De øvrige to ildsteder var af en lidt anden type. De bestod af en omhyggeligt nedlagt cirkulær stenpakning, 80 cm i diameter, dækket af en pakning af rødbrændt ler. Begge ildsteder af denne type var tilsyneladende placeret oven i såkaldte affaldsgruber – store huller fyldt op med affald. Måske betyder placeringen, at der her er foregået andre aktiviteter end den daglige madlavning, evt. produktion af en slags. I hvert fald ser det ud til, at der kun har været behov for overdækning af en mere spinkel karakter, som vi i dag ikke kan erkende.

Ved udgravningen blev der også undersøgt omkring 20 brønde. Mange af dem var dybe (op til 1,5 m) og løb hurtigt fulde af vand, præcis som i jernalderen. Omkring én af brøndene blev der undersøgt en kvadratisk stolpekonstruktion, formodentlig en overdækning i form af et halvtag, evt. med indbygget hejsemekanisme.

Et interessant aspekt af bebyggelsen på Bolteskov II – pladsen er terrænudnyttelsen. Lokaliteten er beliggende på kuperet terræn – mindre bakkeøer og lavninger eller slugter præger området. Alle huse er placeret på toppen af de små terrænforhøjninger. Her har jorden været mere tør og bedre egnet til husbyggeri og bopladsliv. Samtidig er lavninger og slugter overalt udnyttet til bortskaffelse af affald – såkaldte kulturlagsaflejringer. Der er tale om en helt bevidst terrænudnyttelse vigtig for vores billede af den generelle udnyttelse af landskabet i ældre jernalder.

Badekarformet

cc by-sa
Badekarformet stenlægning anvendt som gravleje.

Foruden bebyggelsen blev der på pladsen udgravet to brandpletgrave og en badekarformet stenlægning, der kan være en grav. Brandgravene bestod af aske, trækulsrester og brændte knoglerester samlet fra ligbålet og puttet ned i et hul. Den badekarformede grav måler 200 x 130 cm. Her har den gravlagte antagelig været lagt på det fine leje af sten – en gravform der blandt andet også kendes fra udgravningen af en udsigtsgrund ved Gestelevvej i 2005. Her fandtes en grav af samme type fra ældre romersk jernalder (0-175 e. Kr.). En nærmere datering af gravene er endnu ikke foretaget, men samtidighed med dele af bebyggelsen kan ikke afvises.

Fund fra pladsen omfatter keramik i store mængder, så meget at kun en brøkdel er hjemtaget.
Derforuden kan nævnes en 18 cm lang smal enægget jernkniv, en 10,4 cm lang jernnål, en smelteklump af bronze, en L- formet jerngenstand af uvis funktion og en lille buttet tenvægt. Flere både hele og fragmenterede kværnsten fandtes i områderne omkring husene.

Kværnsten

cc by-sa
Kværnsten fra området om-kring et af pladsens langhuse.

Bebyggelsen på lokaliteten Bolteskov II dateres til ældre jernalder – perioden fra 100 f. Kr. til 150 e. Kr. Relative dateringer af områder og huse på pladsen må afvente en gennemgang af keramikmaterialet.
På lokaliteten er der udgravet et areal på omkring 22.000 kvadratmeter. Det er bemærkelsesværdigt, at der ingen steder er fundet en afgrænsning af bebyggelsen. Forekomsten af affalds- og kogestengruber fortsætter i alle retninger og må oprindelig have dækket et meget stort areal. Selve bopladsarealet er således noget større end 22.000 kvm om end der ikke er tvivl om at udgravningen har afdækket de centrale dele heraf.

Emner: Jernalder